2. Mosebog
3 Og Moses blev hyrde for sin svigerfader+ Jeʹtros,+ præsten i Midʹjans, småkvæg. Mens han drev småkvæget mod ørkenens vestside, kom han til den [sande] Guds bjerg,+ til Hoʹreb.+ 2 Da viste Jehovas* engel sig for ham i en ildflamme midt i en tornebusk.+ Mens han så til, se, da brændte tornebusken nok med ilden, men tornebusken blev ikke fortæret. 3 Da sagde Moses: „Lad mig dog bøje af og se dette storslåede fænomen, hvorfor tornebusken ikke brænder op.“+ 4 Da Jehova* så at han bøjede af for at se, råbte Gud til ham ud fra tornebusken og sagde: „Moses! Moses!“ hvortil han sagde: „Her er jeg.“+ 5 Da sagde han: „Kom ikke nærmere hertil. Tag dine sandaler af fødderne, for det sted du står på, er hellig grund.“+
6 Og han sagde videre: „Jeg er din faders* Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud.“+ Da skjulte Moses sit ansigt, for han var bange for at se på den [sande] Gud.* 7 Og Jehova tilføjede: „Jeg har virkelig set nøden hos mit folk i Ægypten, og jeg har hørt deres skrig over deres arbejdsfogeder, for jeg kender jo deres lidelser.+ 8 Og jeg vil stige ned for at udfri dem af ægypternes hånd+ og føre dem op fra det land til et godt og vidtstrakt land, til et land der flyder med mælk og honning,+ til kana’anæernes og hetitternes og amoritternes og perizzitternes og hivvitternes og jebusitternes sted.+ 9 Og nu, se! Israels sønners skrig er nået frem til mig, og jeg har også set den undertrykkelse som ægypterne udsætter dem for.+ 10 Og nu, kom; lad mig sende dig til Farao, og før mit folk, Israels sønner, ud af Ægypten.“+
11 Men Moses sagde til den [sande] Gud: „Hvem er jeg at jeg skulle gå til Farao og at jeg skulle føre Israels sønner ud af Ægypten?“+ 12 Hertil sagde han: „Jo, jeg vil vise at jeg er med dig,+ og dette er tegnet for dig på at det er mig der har sendt dig:+ Når du har ført folket ud af Ægypten, vil I komme til at dyrke* den [sande] Gud på dette bjerg.“+
13 Alligevel sagde Moses til den [sande] Gud: „Sæt jeg nu kommer til Israels sønner og siger til dem: ’Jeres forfædres Gud har sendt mig til jer,’ og de så siger til mig: ’Hvad er hans navn?’+ hvad skal jeg da sige til dem?“ 14 Så sagde Gud til Moses: „JEG VIL VÆRE DET SOM JEG VIL VÆRE.“*+ Og han tilføjede: „Sådan skal du sige til Israels sønner: ’JEG VIL VÆRE har sendt mig til jer.’“+ 15 Derpå sagde Gud yderligere til Moses:
„Sådan skal du sige til Israels sønner: ’Jehova, jeres forfædres Gud, Abrahams Gud,+ Isaks Gud+ og Jakobs Gud,+ har sendt mig til jer.’ Dette er mit navn for altid,*+ og det vil jeg huskes ved* fra generation til generation.+ 16 Gå hen og saml Israels ældste* og sig til dem: ’Jehova, jeres forfædres Gud, har vist sig for mig,+ Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, idet han sagde: „Jeg vil visselig vende min opmærksomhed+ mod jer og mod det der gøres mod jer i Ægypten. 17 Og derfor siger jeg: Jeg vil føre jer op fra den nød+ som påføres jer af ægypterne, til kana’anæernes og hetitternes og amoritternes+ og perizzitternes og hivvitternes og jebusitternes land,+ til et land der flyder med mælk og honning.“’+
18 Og de skal høre efter din røst,+ og du skal gå til Ægyptens konge, du og Israels ældste, og I skal sige til ham: ’Jehova, hebræernes+ Gud, har sat sig i forbindelse med os,+ og nu vil vi gerne rejse tre dagsrejser ud i ørkenen, og vi vil bringe slagtofre til Jehova vor Gud.’+ 19 Jeg ved imidlertid at Ægyptens konge ikke vil give jer lov til at rejse uden ved en stærk hånd.+ 20 Og jeg vil udrække min hånd+ og slå Ægypten med alle mine undergerninger som jeg vil gøre i dets midte; og efter dette vil han sende jer bort.+ 21 Og jeg vil lade dette folk finde yndest i ægypternes øjne; og når I tager af sted, kommer I ikke til at tage tomhændede af sted.+ 22 Men hver kvinde skal bede sin naboerske og den kvinde der bor som gæst i hendes hus, om sølvting og guldting og kapper, og I skal lægge dem på jeres sønner og jeres døtre; og I skal tage bytte fra ægypterne.“+