2. Peter
3 I elskede, dette er nu det andet brev jeg skriver til jer, hvori jeg, som i det første,+ ved påmindelse søger at vække jeres klare tænkeevne,*+ 2 så I husker de udtalelser som tidligere er fremsat af de hellige profeter,+ og budet fra Herren og Frelseren gennem jeres apostle.+ 3 Dette skal I først og fremmest vide, at i de sidste dage+ vil der komme folk som angriber med latterliggørelse*+ og som vandrer efter deres egne ønsker+ 4 og siger:+ „Hvor er denne hans lovede nærværelse?*+ Fra den dag vore forfædre sov ind [i døden], er alt jo forblevet ganske som det var fra skabelsens begyndelse.“+
5 I overensstemmelse med deres eget ønske undgår dette nemlig deres opmærksomhed, at der fra gammel tid var himle+ til samt en jord der var fremstået kompakt af vand+ og midt i vand+ ved Guds ord; 6 og ved disse [vande] led den daværende verden undergang da den blev oversvømmet af vand.+ 7 Men ved det samme ord er de himle+ og den jord+ som er nu, gemt til ild+ og bevaret til de ugudelige menneskers doms+ og undergangs dag.+
8 Men lad ikke dette ene undgå jeres opmærksomhed, I elskede, at én dag er for Jehova* som tusind år, og tusind år som én dag.+ 9 Jehova* er ikke langsom med hensyn til sit løfte,+ sådan som nogle opfatter [det som] langsomhed, men han er tålmodig med jer, da han ikke ønsker at nogen skal lide undergang, men at alle skal nå til en sindsændring.*+ 10 Dog vil Jehovas* dag+ komme som en tyv;+ på den [dag] vil himlene forsvinde+ med en sydende støj+ og de stærkt ophedede elementer* vil blive opløst,*+ og jorden+ og alt menneskeværk på den vil blive afdækket.*+
11 Da alt dette således skal opløses, hvilken slags mennesker bør I da ikke være, med handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til, 12 mens I venter+ på Jehovas* dags nærværelse*+ og altid har den i tanke,* [den dag] hvorved brændende himle skal opløses+ og stærkt ophedede elementer vil smelte! 13 Men efter hans løfte venter vi nye himle+ og en ny jord+ hvori retfærdighed skal bo.+
14 Derfor, I elskede, da I venter dette, så gør jeres yderste for til sidst af ham at blive fundet uplettede+ og dadelfri og i fred.+ 15 Regn desuden vor Herres tålmodighed* for frelse, sådan som også vor elskede broder Paulus ifølge den visdom+ der er givet ham, har skrevet til jer,+ 16 når han taler om dette, således som han også gør i alle [sine] breve. I dem er der imidlertid nogle ting som er vanskelige at forstå og som de uoplyste* og ubefæstede fordrejer, sådan som [de] også [gør] med de øvrige skrifter,+ til deres egen undergang.
17 Derfor, I elskede, da I har denne forudviden,+ så vogt jer at I ikke føres med af lovbrydernes* vildfarelse og kommer bort fra jeres eget faste ståsted.+ 18 Nej, fortsæt med at vokse i vor Herres og Frelsers, Jesu Kristi, ufortjente godhed og kundskab.+ Ham tilhører herligheden både nu og til evighedens dag.+