Højsangen
7 “Hvor er dine fødder smukke i sandalerne,
du fornemme pige!
Dine hofters rundinger er som ornamenter,
noget en kunsthåndværker har skabt.
2 Din navle er en rund skål;
lad den aldrig mangle krydret vin.
Din mave er en hvededynge
omgivet af liljer.
4 Din hals+ er som et tårn af elfenben.+
Din næse er som Libanontårnet,
der vender mod Damaskus.
Kongen er betaget* af dine bølgende lokker.
6 Hvor er du smuk, og hvor er du tiltalende,
min elskede pige, du overgår alle de største glæder!
8 Jeg sagde: ‘Jeg vil klatre op i palmen
og gribe fat om dens frugt.’
“Lad det være min ven der får lov til at nyde vinen,
den der flyder blidt over sovendes læber.
12 Lad os tage tidligt afsted til vingårdene
for at se om vinen har sat knopper,
om blomsterne har åbnet sig,+
og om granatæbletræerne blomstrer.+
Dér vil jeg fortælle dig hvor meget jeg elsker dig.+
Både de nye og de gamle
har jeg gemt til dig, min elskede.