Amos
7 Den Suveræne Herre Jehova viste mig følgende i et syn: Han samlede en græshoppesværm da de sene afgrøder var begyndt at komme frem.* Dette var den sene afgrøde efter at kongens hø var blevet høstet. 2 Da græshoppesværmen var færdig med at æde landets afgrøder, sagde jeg: “Suveræne Herre Jehova, jeg beder dig, tilgiv!+ Hvordan skal Jakob kunne overleve?* Han er jo så svag!”+
3 Jehova ændrede* så sin beslutning.+ “Det vil ikke ske,” sagde Jehova.
4 Den Suveræne Herre Jehova viste mig derefter følgende i et syn: Den Suveræne Herre Jehova sendte ild som en straf. Den fortærede det vidtstrakte, dybe hav og en del af landet. 5 Så sagde jeg: “Suveræne Herre Jehova, jeg beder dig, hold det tilbage!+ Hvordan skal Jakob kunne overleve?* Han er jo så svag!”+
6 Jehova ændrede* så sin beslutning.+ “Heller ikke dette vil ske,” sagde Den Suveræne Herre Jehova.
7 Så viste han mig følgende i et syn: Jehova stod på en mur der var lavet efter et blylod, og han havde en snor med et blylod i hånden. 8 Så spurgte Jehova mig: “Hvad ser du, Amos?” Jeg svarede: “Et blylod.” Jehova sagde så til mig: “Jeg vil bruge et blylod over for mit folk Israel. Jeg vil ikke længere bære over med det.+ 9 Isaks offerhøje+ vil blive lagt øde, og Israels helligdomme vil blive til ruiner;+ jeg vil komme imod Jeroboams hus og ramme det med sværdet.”+
10 Amasja, præsten i Betel,+ sendte denne besked til kong Jeroboam+ af Israel: “Amos har dannet en sammensværgelse mod dig midt i Israel.+ Landet kan ikke holde ud at høre alt det Amos siger,+ 11 for han har sagt: ‘Jeroboam skal rammes af sværdet og dø, og israelitterne vil blive ført i eksil, væk fra deres land.’”+
12 Så sagde Amasja til Amos: “Du der ser syner, gå din vej, tag til Judas land. Dér kan du tjene til føden,* og dér kan du profetere.+ 13 Men i Betel+ må du ikke længere profetere, for det er en konges helligdom+ og kongerigets hus.”
14 Amos svarede Amasja: “Jeg var hverken profet eller søn af en profet. Jeg var hyrde,+ og jeg passede morbærfigentræer.* 15 Men Jehova tog mig væk fra mit arbejde som hyrde, og Jehova sagde til mig: ‘Gå hen og profetér for mit folk Israel.’+ 16 Så hør nu Jehovas ord: ‘Du siger: “Du må ikke profetere mod Israel,+ og du må ikke tale+ mod Isaks hus.” 17 Derfor siger Jehova: “Din hustru vil blive prostitueret i byen, og dine sønner og døtre vil blive dræbt af sværdet. Din jord vil blive delt ud efter en målesnor, og du selv vil dø i et urent land. Og israelitterne vil blive ført i eksil, væk fra deres land.”’”+