Til romerne
6 Vil det sige at vi skal blive ved med at synde for at den ufortjente godhed kan blive endnu større? 2 Bestemt ikke! Eftersom vi er døde i forhold til synden,+ hvordan skulle vi så kunne leve videre i synden?+ 3 Er I ikke klar over at alle vi der blev døbt til Kristus Jesus,+ også blev døbt til en død som hans?+ 4 Gennem vores dåb blev vi begravet sammen med ham til hans død.+ Og ligesom Kristus blev oprejst fra de døde ved hjælp af Farens store kraft,* skal også vi leve et helt nyt liv.+ 5 Hvis vi er blevet forenet med ham gennem en død der ligner hans,+ vil vi helt sikkert også blive forenet med ham i en opstandelse der ligner hans.+ 6 Vi ved jo at vores gamle personlighed blev naglet til pælen sammen med ham+ for at vores syndige krop skulle miste sin magt over os+ og vi ikke fortsat skulle være slaver af synden.+ 7 Den der dør, bliver nemlig frikendt* for sin synd.
8 Dertil kommer at hvis vi er døde med Kristus, tror vi på at vi også skal leve sammen med ham. 9 Vi ved jo at Kristus, nu hvor han er blevet oprejst fra de døde,+ aldrig mere vil dø.+ Døden er ikke længere herre over ham. 10 Da han døde, døde han én gang for alle for at fjerne synd,+ og nu hvor han lever, lever han for at gøre Guds vilje. 11 I skal også betragte jer selv som døde i forhold til synden men levende for at I kan gøre Guds vilje som disciple af Jesus Kristus.+
12 Giv derfor ikke synden lov til at blive ved med at herske som konge i jeres dødelige krop+ så I adlyder kroppens ønsker. 13 Bliv heller ikke ved med at stille jeres krop* til rådighed for synden som redskab* til at gøre det der er forkert. Stil jer i stedet til rådighed for Gud som levende der tidligere har været døde, og lad Gud bruge jeres krop som redskab for det der er rigtigt.+ 14 Synden skal ikke være herre over jer, for I er jo ikke underlagt lov+ men er under ufortjent godhed.+
15 Betyder det så at vi godt kan begå en synd fordi vi ikke er underlagt lov men er under ufortjent godhed?+ Bestemt ikke! 16 Er I ikke klar over at hvis I stiller jer til rådighed for en som lydige slaver, er I slaver af den I adlyder?+ Enten er I slaver af synden,+ og det fører til død,+ eller af lydigheden, og det fører til retfærdighed. 17 Men jeg takker Gud for at I, selvom I tidligere var slaver af synden, nu af hjertet er blevet lydige mod den lære der blev betroet til jer. 18 Ja, I blev løst fra synden+ og blev i stedet slaver for retfærdigheden.+ 19 Jeg taler i disse almindelige vendinger fordi I stadig er svage og syndige mennesker. Før lod I jeres krop* være slave for urenhed og lovløshed, med lovløshed som resultat, men nu skal I lade den være slave for retfærdigheden så I bliver hellige,+ 20 for dengang I var slaver af synden, lod I jer ikke styre af retfærdigheden.
21 Hvilke frugter bar I så på det tidspunkt? Det var frugter som I nu skammer jer over, ting som fører til døden.+ 22 Men nu hvor I er blevet frigjort fra synden og er blevet slaver for Gud, bærer I hellighed som frugt,+ og det fører til evigt liv.+ 23 Ja, den løn synden betaler, er døden,+ men den gave Gud giver, er evigt liv+ gennem Kristus Jesus, vores Herre.+