Til galaterne
3 Galatere, I har ikke tænkt jer om! Hvem er det der har haft sådan en dårlig indflydelse på jer?+ I fik jo i detaljer beskrevet at Jesus Kristus blev naglet til pælen.+ 2 Én ting vil jeg spørge jer om:* Fik I den hellige ånd ved at gøre de gerninger Loven kræver, eller som følge af tro på det I havde hørt?+ 3 Har I slet ikke tænkt jer om? Nu hvor I er begyndt at leve efter den hellige ånd,* vil I så ende med at leve efter kødet?*+ 4 Er det forgæves I har udholdt så mange lidelser? Nej, jeg tror bestemt ikke at det har været forgæves. 5 Han som giver jer den hellige ånd og udfører mirakler*+ iblandt jer, gør han det på grund af jeres lovgerninger eller fordi I tror på det I har hørt? 6 Det er som med Abraham – han “troede på Jehova,* og derfor blev han betragtet som retfærdig”.+
7 I ved jo at det er dem der lever efter tro, der er Abrahams sønner.+ 8 I Skrifterne blev det forudset at Gud ville erklære folk fra nationerne retfærdige som følge af tro, og derfor forkyndte Skrifterne på forhånd denne gode nyhed for Abraham: “Gennem dig vil alle nationer blive velsignet.”+ 9 De der lever efter tro, bliver altså velsignet sammen med Abraham, der havde tro.+
10 Alle som stoler på de gerninger de gør fordi Loven kræver det, er faktisk under en forbandelse, for der står skrevet: “Forbandet er enhver der ikke holder fast ved alle de ting der står i Lovens skriftrulle, og overholder dem.”+ 11 I øvrigt står det klart at ingen bliver erklæret retfærdig hos Gud i kraft af Loven,+ for “den retfærdige vil leve som følge af sin tro”.+ 12 Men Loven er ikke baseret på tro. Nej, for der står: “Den der handler efter disse ting, skal leve ved dem.”+ 13 Kristus købte os+ og befriede os+ for Lovens forbandelse ved at han selv blev en forbandelse i stedet for os, for der står skrevet: “Forbandet er enhver der er hængt op på en pæl.”+ 14 Dette skete for at Abrahams velsignelse kunne komme ud til nationerne gennem Kristus Jesus,+ sådan at vi ved vores tro kunne få den ånd der var lovet.+
15 Brødre, her vil jeg bruge en illustration: Når en pagt er gjort gyldig, selvom den kun er sat i kraft af et menneske, kan ingen ophæve den eller føje noget til den. 16 Nu blev løfterne givet til Abraham og til hans afkom.+ Der blev ikke sagt: “Og til dine efterkommere”, som når der er mange. Nej, der blev sagt: “Og til dit afkom”, som når der kun er én, og denne ene er Kristus.+ 17 Jeg vil desuden sige dette: Loven, der kom til 430 år senere,+ betød ikke at den pagt Gud havde indgået tidligere, blev gjort ugyldig sådan at løftet blev ophævet. 18 Hvis arven er baseret på lov, er den ikke længere baseret på et løfte. Men det var gennem et løfte Gud i sin godhed gav arven til Abraham.+
19 Hvorfor blev Loven så givet? Den blev føjet til for at gøre overtrædelserne tydelige+ indtil det afkom som løftet var givet til, ville komme.+ Og den blev formidlet gennem engle+ ved hjælp af en mellemmand.+ 20 Når der kun er én part der afgiver et løfte, er der ingen mellemmand, og Gud er kun én part. 21 Vil det sige at Loven er i strid med Guds løfter? Nej, bestemt ikke, for hvis der var blevet givet en lov der kunne give liv, havde det været muligt for os at blive betragtet som retfærdige ved at holde den lov. 22 Men Skriften har gjort alle til fanger af synd for at den lovede velsignelse, der er betinget af tro på Jesus Kristus, kan blive givet til dem der tror.
23 Før troen kom, blev vi bevogtet under lov. Vi var overgivet til fangenskab og ventede på den tro som skulle blive åbenbaret.+ 24 På den måde blev Loven vores opdrager* der førte os til Kristus,+ for at vi kunne blive erklæret retfærdige i kraft af tro.+ 25 Men nu hvor troen er kommet,+ er vi ikke længere under en opdrager.*+
26 I er alle Guds sønner+ på grund af jeres tro på Kristus Jesus,+ 27 for I som er blevet døbt til Kristus, har alle iført jer Kristus.+ 28 Det betyder ikke længere noget om man er jøde eller græker,+ træl eller fri,+ mand eller kvinde,+ for I er alle ét i forening med Kristus Jesus.+ 29 Og når I tilhører Kristus, er I samtidig Abrahams afkom,+ arvinger+ i kraft af et løfte.+