Peters Første Brev
4 Da nu Kristus har udholdt lidelser som menneske,+ skal I væbne jer med den samme indstilling* som han havde. Den som udholder den slags lidelser, har nemlig taget afstand fra synd,+ 2 sådan at han resten af sin tid som menneske ikke længere lever for at følge menneskers lyster+ men for at gøre Guds vilje.+ 3 Det er rigeligt at I tidligere har gjort nationernes vilje,+ dengang I slog jer løs i skamløs opførsel* og ubehersket lidenskab og med overdrevet drikkeri, vilde fester, drikkeorgier og frastødende* afgudsdyrkelse.+ 4 Folk undrer sig over at I ikke fortsætter med at leve det samme vilde og umoralske liv som dem, og derfor taler de hånligt om jer.+ 5 Men disse mennesker skal stå til regnskab over for ham der er parat til at dømme både de levende og de døde.+ 6 Det er derfor den gode nyhed også er blevet forkyndt for de døde+ sådan at de kan blive åndeligt levende i Guds øjne, selvom mennesker bedømmer dem ud fra det rent fysiske.
7 Men afslutningen på det hele er kommet nær. Vær derfor sunde i sindet,+ og husk altid* at bede til Gud.+ 8 Frem for alt skal I have inderlig kærlighed til hinanden,+ for kærligheden dækker over utallige synder.+ 9 Vær gæstfrie mod hinanden uden at beklage jer.+ 10 I det omfang hver enkelt af jer har fået en gave, skal I bruge den til at betjene hinanden med. Så viser I jer som gode forvaltere af Guds ufortjente godhed, der kommer til udtryk på forskellige måder.+ 11 Når én taler, skal hans tale være som udtalelser fra Gud. Når én udfører en tjeneste, skal han huske at han er afhængig af den styrke Gud giver.+ Så vil Gud i alle ting blive herliggjort+ gennem Jesus Kristus. Herligheden og magten tilhører ham i al evighed. Amen.
12 Elskede venner, I skal ikke blive overrasket over at I bliver udsat for ildprøver,+ som om det var noget meget mærkeligt der skete med jer. 13 Derimod skal I blive ved med at glæde jer+ over at I kommer ud for mange af de samme lidelser som Kristus blev udsat for.+ Så vil I også kunne juble og glæde jer når han bliver åbenbaret i sin herlighed.+ 14 Hvis I bliver hånet* på grund af Kristus’ navn, kan I være lykkelige,+ for herlighedens ånd, ja, Guds ånd, hviler over jer.
15 Derimod skulle det jo nødigt være sådan at I blev udsat for lidelser fordi I var mordere eller tyve eller forbrydere eller blandede jer i andres sager.+ 16 Men hvis en bliver udsat for lidelser fordi han er kristen, har han ikke noget at skamme sig over.+ Lad ham blive ved med at herliggøre Gud mens han bærer dette navn. 17 Tiden er inde til at dommen skal begynde, og den begynder med Guds hus.+ Hvis den begynder med os,+ hvordan vil det så gå med dem der ikke er lydige mod Guds gode nyhed?+ 18 “Når det er vanskeligt for den retfærdige at blive frelst, hvad vil der så ske med den ugudelige og synderen?”+ 19 Derfor skal de der er udsat for lidelser fordi de gør Guds vilje, blive ved med at lægge deres liv i den trofaste Skabers hånd og fortsætte med at gøre det gode.+