Fjerde Mosebog
5 Jehova talte videre til Moses: 2 “Befal israelitterne at enhver der er spedalsk,+ og enhver der har udflåd,+ og enhver der er uren ved en der er død,*+ skal sendes ud af lejren. 3 Uanset om det er mænd eller kvinder, skal I sende dem bort. I skal sende dem uden for lejren så de ikke besmitter+ hele den lejr hvor jeg bor* midt iblandt dem.”+ 4 Så det gjorde israelitterne, og de sendte dem uden for lejren. De gjorde nøjagtigt som Jehova havde sagt til Moses.
5 Jehova fortsatte med at tale til Moses: 6 “Sig til israelitterne: ‘Hvis en mand eller en kvinde begår en af de synder mennesker kan begå, og handler illoyalt mod Jehova, er den person skyldig.+ 7 Han* skal bekende+ den synd han* har begået, og betale fuld erstatning for sin skyld og lægge en femtedel af værdien til;+ han skal give det til den han har syndet imod. 8 Men hvis den han har syndet imod, er død og ikke har nogen nær slægtning som kan tage imod erstatningen, skal den betales til Jehova og tilhøre præsten, undtagen soningsvædderen som præsten skal skaffe ham soning med.+
9 Ethvert helligt bidrag+ som israelitterne kommer med til præsten, skal være hans.+ 10 De hellige ting fra hver enkelt skal forblive hans. Hvad enhver giver præsten, skal tilhøre præsten.’”
11 Jehova fortsatte med at tale til Moses: 12 “Sig til israelitterne: ‘Dette er hvad man skal gøre hvis en gift kvinde kommer på afveje og er utro mod sin mand 13 og en anden mand er seksuelt sammen med hende,+ men hendes mand ikke ved noget om det og det ikke bliver opdaget – altså hvis hun har besmittet sig uden at der er noget vidne imod hende, og hun ikke er blevet taget på fersk gerning: 14 Uanset om manden bliver jaloux og får mistanke om at hans hustru har været ham utro, og hun har besmittet sig, eller om han er jaloux og har mistanke om at hans hustru har været ham utro, men hun ikke har besmittet sig, 15 skal han tage sin hustru med hen til præsten, sammen med en offergave for hende, en tiendedel efa* bygmel. Han må ikke hælde olie over det eller komme røgelse* på det, for det er et kornoffer i forbindelse med jalousi, et kornoffer der skal minde om skyld.
16 Præsten skal føre hende frem og stille hende foran Jehova.+ 17 Præsten skal fylde helligt vand i et lerkar, og han skal tage noget af støvet fra gulvet i telthelligdommen og komme det i vandet. 18 Og præsten skal stille kvinden foran Jehova og løse hendes hår og lægge mindekornofret, det vil sige kornofret i forbindelse med jalousi,+ i hendes hænder, og præsten skal holde det bitre vand som bringer forbandelse, i sin hånd.+
19 Præsten skal så lade kvinden sværge og sige til hende: “Hvis ingen anden mand har været seksuelt sammen med dig mens du har været gift med din mand,*+ og du ikke har været på afveje og er blevet besmittet, vil det bitre vand som bringer forbandelse, ikke have nogen virkning på dig. 20 Men hvis du har været på afveje mens du har været gift med din mand, og du har været seksuelt sammen med en anden+ end din mand ...” 21 Præsten skal her lade kvinden aflægge en ed der indeholder en forbandelse, og han skal sige til hende: “Må Jehova så gøre dig til et afskrækkende eksempel som dit folk nævner i forbandelser og eder, ved at Jehova får din livmoder* til at skrumpe ind* og din mave til at svulme op. 22 Dette vand der bringer forbandelse, skal komme ind i dit indre og få din mave til at svulme op og din livmoder* til at skrumpe ind.”* Til det skal kvinden sige: “Amen! Amen!”*
23 Derefter skal præsten skrive disse forbandelser i bogen og vaske dem ud i det bitre vand. 24 Så skal han lade kvinden drikke det bitre vand der bringer forbandelse, og vandet skal komme ind i hende og have en bitter virkning. 25 Og præsten skal tage jalousiofret+ fra kvindens hånd og svinge kornofret frem og tilbage foran Jehova, og han skal bringe det hen til altret. 26 Præsten skal tage en håndfuld af kornofret som et deloffer og brænde det på altret så der stiger røg op.+ Bagefter skal han lade kvinden drikke vandet. 27 Når han lader hende drikke vandet, skal vandet der bringer forbandelse, hvis hun har besmittet sig og begået en illoyal handling mod sin mand, komme ind i hende og blive noget bittert, og hendes mave vil svulme op, og hendes livmoder vil skrumpe ind,* og kvinden skal blive et afskrækkende eksempel som hendes folk nævner i forbandelser. 28 Men hvis kvinden ikke har besmittet sig og hun er ren, så vil hun slippe for en sådan straf, og hun vil kunne blive gravid og få børn.
29 Det er loven om jalousi,+ der gælder når en kvinde kommer på afveje og besmitter sig mens hun er gift, 30 eller når en mand bliver jaloux og mistænker sin hustru for utroskab; han skal stille sin hustru foran Jehova, og præsten skal gøre med hende som denne lov siger. 31 Manden skal være fri for skyld, men hans hustru skal stå til ansvar for sin skyld.’”