15 Og Jehovas engel råbte for anden gang til Abraham fra himlen: 16 “‘Jeg sværger ved mig selv,’ erklærer Jehova,+ ‘at fordi du har gjort sådan og ikke har holdt din søn, din eneste,+ tilbage fra mig, 17 vil jeg velsigne dig og gøre dit afkom talrigt som stjernerne på himlen og sandkornene på stranden,+ og dit afkom vil indtage sine fjenders byer.*+

10 Gud sagde til ham: “Dit navn er Jakob.+ Du skal ikke længere hedde Jakob, men Israel.” Og han begyndte at kalde ham Israel.+ 11 Gud sagde videre: “Jeg er Gud den Almægtige.+ Jeg vil lade dig få mange efterkommere. Folkeslag og en mængde nationer skal komme fra dig,+ og konger skal nedstamme fra dig.*+

13 Da Gud gav sit løfte til Abraham, sværgede han ved sig selv+ – han kunne jo ikke sværge ved nogen der var større – 14 og sagde: “Jeg vil velsigne dig og gøre dit afkom talrigt.”+