Zakarias
3 Nu viste han mig ypperstepræsten Josva,+ som stod foran Jehovas engel, og Satan+ stod på hans højre side for at modarbejde ham. 2 Og Jehovas engel sagde til Satan: “Må Jehova irettesætte dig, Satan,+ ja, må Jehova, der har udvalgt Jerusalem,+ irettesætte dig! Er denne mand ikke et stykke brænde der er revet ud af ilden?”
3 Josva stod foran englen i snavsede klæder. 4 Englen sagde til dem der stod foran ham: “Tag de snavsede klæder af ham.” Så sagde han til Josva: “Se, jeg har fjernet din synd* fra dig, og du vil blive klædt i fine klæder.”*+
5 Jeg sagde: “Sæt en ren turban på hans hoved.”+ Så satte de en ren turban på hans hoved og gav ham andre klæder på. Og Jehovas engel stod i nærheden. 6 Jehovas engel sagde derefter til Josva: 7 “Hør hvad Hærstyrkers Gud, Jehova, siger: ‘Hvis du vil vandre på mine veje og udføre dine pligter over for mig, så skal du tjene som dommer i mit hus+ og tage dig af* mine forgårde. Og jeg vil lade dig færdes frit blandt dem der står her.’
8 ‘Hør, ypperstepræst Josva, du og dine medpræster der sidder foran dig, for du og disse mænd tjener som et tegn. Se! Jeg lader min tjener+ Spire+ komme! 9 Se den sten som jeg har lagt foran Josva! På denne ene sten er der syv øjne, og jeg hugger en indskrift ind i den,’ siger Hærstyrkers Gud, Jehova, ‘og jeg vil fjerne dette lands synd på én dag.’+
10 ‘Til den tid,’ siger Hærstyrkers Gud, Jehova, ‘vil I alle invitere jeres naboer til at komme hen og sidde under jeres vinstok og jeres figentræ.’”+