Zakarias
13 Den dag skal der åbnes en brønd for Davids hus og for Jerusalems indbyggere der skal rense dem for synd og urenhed.+
2 Den dag,” siger Hærstyrkers Gud, Jehova, “vil jeg udslette afgudernes navne fra landet,+ og de vil ikke længere blive husket. Jeg vil også fjerne profeterne+ og den urene ånd fra landet. 3 Og hvis en mand profeterer igen, skal hans far og mor, der satte ham i verden, sige til ham: ‘Du skal ikke længere have lov til at leve, for du har talt løgn i Jehovas navn.’ Og hans far og mor, der satte ham i verden, vil hugge ham ned fordi han har profeteret.+
4 Den dag vil profeterne skamme sig over deres syner når de profeterer, og de vil ikke bære en embedsklædning af dyrehår+ for at bedrage folk. 5 Og de vil alle sige: ‘Jeg er ikke profet. Jeg er en mand der dyrker jorden, for der var en der købte mig som slave da jeg var ung.’ 6 Hvis nogen spørger ham: ‘Hvad er det for nogle sår du har mellem skuldrene?’* vil han svare: ‘Det er sår jeg har fået hjemme hos mine venner.’”*
“Slå hyrden,+ og lad hjorden* blive spredt.+
Og jeg vil vende min hånd mod de ubetydelige.”
8 “I hele landet,” siger Jehova,
“vil to tredjedele blive udryddet og omkomme,
og den sidste tredjedel vil blive tilbage.
9 Denne tredjedel vil jeg føre gennem ilden,
og jeg vil lutre dem ligesom man lutrer sølv,
og prøve dem ligesom man prøver guld.+
De vil påkalde mit navn,
og jeg vil svare dem.
Jeg vil sige: ‘De er mit folk’,+
og de vil sige: ‘Jehova er vores Gud.’”