Peters Første Brev
3 Det samme gælder jer gifte kvinder. I skal underordne jer jeres mænd+ for at de af dem der ikke er lydige mod Guds ord, kan vindes uden ord ved jeres opførsel+ 2 fordi de har været øjenvidner til jeres rene adfærd+ og dybe respekt. 3 Jeres skønhed skal ikke bestå i det ydre – jeres flettede hår, jeres guldsmykker+ eller det flotte tøj I tager på. 4 Nej, jeres skønhed skal være hjertets skjulte menneske, den stille og milde ånds uforgængelige skønhed,+ som er af stor værdi i Guds øjne. 5 Det var sådan fortidens hellige kvinder der håbede på Gud, smykkede sig, idet de underordnede sig deres mænd. 6 Sara, for eksempel, var lydig mod Abraham og kaldte ham “herre”.+ Og I er blevet hendes børn, hvis I altså bliver ved med at gøre det der er godt, og ikke giver efter for frygt.+
7 Hvad angår jer mænd, så skal I blive ved med at leve sammen med jeres hustruer på en klog og forstående måde.* Vis dem ære+ fordi de som kvinder er svagere kar, og fordi de ligesom jer vil arve+ livets ufortjente gave. Gør dette for at jeres bønner ikke skal blive hindret.
8 Og til jer alle sammen vil jeg sige at I skal have samme tankegang,*+ vise medfølelse, broderkærlighed og inderlig omsorg+ og være ydmyge.+ 9 I skal ikke gengælde ondt med ondt+ eller hån med hån.+ I skal derimod gengælde med en velsignelse,+ for I blev kaldet til at følge denne vej så I kan arve en velsignelse.
10 Der står skrevet: “Den der elsker livet og gerne vil se gode dage, skal holde sin tunge fra ondt+ og sine læber fra løgn. 11 Han skal tage afstand fra det onde+ og gøre det gode;+ han skal søge fred, ja, stræbe ivrigt efter den,+ 12 for Jehovas* øjne hviler på de retfærdige, og hans ører lytter til deres bøn,+ men Jehova* er imod dem der gør det onde.”+
13 Og hvem kan skade jer hvis I er ivrige efter at gøre det gode?+ 14 Men selv hvis I skulle komme til at lide fordi I gør det der er rigtigt, vil I være lykkelige.+ Frygt ikke det de frygter,* og bliv ikke urolige.+ 15 I jeres hjerte skal I ære og anerkende Kristus som Herre. Vær altid klar til at forsvare jer over for dem der kræver en begrundelse for det håb I har, men gør det på en mild måde+ og med dyb respekt.+
16 Bevar en god samvittighed+ så de der anklager jer, uanset hvad de anklager jer for, kan blive gjort til skamme+ på grund af den gode opførsel I har som disciple af Kristus.+ 17 Det er nemlig bedre at I lider fordi I gør det der er godt+ – hvis det er Guds vilje at tillade det – end at I lider fordi I gør det der er ondt.+ 18 Kristus døde jo én gang for alle for jeres synder,+ en retfærdig for uretfærdige,+ for at kunne føre jer til Gud.+ Han blev slået ihjel som menneske,+ men gjort levende som en ånd.+ 19 Som ånd tog han hen og forkyndte for ånderne der var i fængsel,+ 20 dem som havde været ulydige dengang Gud ventede tålmodigt* på Noas tid,+ da arken blev bygget.+ I den blev nogle få, nemlig otte mennesker,* bragt sikkert gennem vandet.+
21 Dåben, som svarer til dette, frelser nu også jer gennem Jesus Kristus’ opstandelse. Den består ikke i at kroppen bliver vasket ren for urenhed, men er en anmodning til Gud om en god samvittighed.+ 22 Kristus er nu ved Guds højre hånd,+ for han tog til himlen, og engle og myndigheder og magter blev underlagt ham.+