Ifølge Johannes
15 Jeg er den sande vinstok, og min Far er vinavleren. 2 Han fjerner enhver gren på mig som ikke bærer frugt, og han renser enhver som bærer frugt, så den kan bære mere frugt.+ 3 I er allerede rene på grund af det ord jeg har talt til jer.+ 4 Forbliv nært forbundet med mig, og jeg vil forblive nært forbundet med jer. Ligesom grenen ikke kan bære frugt af sig selv hvis den ikke forbliver på vinstokken, kan I heller ikke bære frugt hvis I ikke forbliver nært forbundet med mig.+ 5 Jeg er vinstokken; I er grenene. Den der forbliver nært forbundet med mig, og som jeg forbliver nært forbundet med, bærer meget frugt,+ for skilt fra mig kan I slet ikke gøre* noget. 6 Hvis nogen ikke forbliver nært forbundet med mig, bliver han smidt væk som en gren og visner. Og man samler de grene sammen og kaster dem i ilden, og de bliver brændt.+ 7 Hvis I bliver ved med at være nært forbundet med mig og mine udtalelser bliver i jer, så bed om hvad I vil, og det vil ske for jer.+ 8 Når I bærer meget frugt og viser at I er mine disciple, bliver min Far æret.+ 9 Ligesom Faren har elsket mig,+ sådan har jeg elsket jer – bliv i min kærlighed. 10 Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed,+ ligesom jeg har holdt Farens bud og bliver i hans kærlighed.+
11 De ting har jeg sagt til jer for at I fuldt ud skal føle den glæde jeg føler.+ 12 Dette er mit bud: I skal elske hinanden ligesom jeg har elsket jer.+ 13 Ingen har større kærlighed end den der giver sit liv for sine venner.+ 14 I er mine venner hvis I gør hvad jeg befaler jer.+ 15 Jeg kalder jer ikke længere trælle, for en træl ved ikke hvad hans herre gør. Men jeg har kaldt jer venner, for jeg har fortalt jer alt hvad jeg har hørt fra min Far. 16 I har ikke valgt mig, men jeg har udvalgt jer for at I kan blive ved med at bære frugt og jeres frugt forblive så Faren kan give jer hvad som helst I beder ham om i mit navn.+
17 Jeg giver jer disse befalinger for at I kan elske hinanden.+ 18 Når verden hader jer, ved I at den har hadet mig før jer.+ 19 Hvis I var en del af verden, ville verden holde af jer som sine egne. Men I er ikke en del af verden,+ for jeg har valgt jer ud af verden. Derfor hader verden jer.+ 20 Husk det jeg har sagt til jer: En træl er ikke større end sin herre. Hvis de har forfulgt mig, vil de også forfølge jer.+ Hvis de har overholdt mit ord, vil de også overholde jeres. 21 Men de vil gøre alt det mod jer på grund af mit navn, for de kender ikke Ham som har sendt mig.+ 22 Hvis jeg ikke var kommet og havde talt til dem, ville de ikke have haft nogen synd.+ Men nu har de ikke nogen undskyldning for deres synd.+ 23 Den der hader mig, hader også min Far.+ 24 Hvis jeg ikke havde gjort de gerninger blandt dem som ingen anden har gjort, ville de ikke have haft nogen synd,+ men nu har de set mig og hadet både mig og min Far. 25 Men det skete for at det der står skrevet i deres Lov, kan blive opfyldt: ‘De hadede mig uden grund.’+ 26 Når den hjælper kommer som jeg vil sende til jer fra Faren – sandhedens ånd,+ som kommer fra Faren – så vil han vidne om mig,+ 27 og I skal også vidne,+ for I har været med mig fra begyndelsen.