Esajas

59 Se! Jehovas hånd er ikke for kort til at frelse,+

og hans øre er ikke for sløvt* til at høre.+

Det er jeres synder der har fået ham til at skjule sit ansigt for jer

og nægte at lytte til jer,+

 3 for I har sølet jeres hænder til med blod+

og jeres fingre med synd.

 4 Der er ingen der råber på retfærdighed,+

og ingen af dem der går til retten, taler sandt.

 5 Det de ruger på, er en giftslanges æg,

og det de væver, er edderkoppespind.+

Enhver der spiser deres æg, vil dø,

og når et æg bliver knust, kommer en giftslange ud.

 6 Deres spind kan ikke bruges som tøj,

og de kan ikke dække sig med det de laver.+

Deres gerninger er ondskabsfulde,

og deres hænder er fulde af voldshandlinger.+

 7 De er hurtige på fødderne til at handle ondt,

og de har travlt med at udgyde uskyldigt blod.+

De tænker ondskabsfulde tanker;

der er ødelæggelse og elendighed på deres veje.+

 8 De har ikke kendt fredens vej,

og der er ingen retfærdighed på de veje de følger.+

De gør deres stier krogede;

ingen som færdes der, kender til fred.+

 9 Derfor er retten langt væk fra os,

og retfærdigheden når os ikke.

Vi bliver ved med at håbe på lys, men der er kun mørke,

på klarhed, men vi vandrer rundt i dyb skygge.+

10 Vi famler efter væggen som blinde,

ja, famler som folk der ikke har øjne.+

Vi snubler ved højlys dag som i aftenens mørke,

og blandt de stærke er vi som døde.

11 Vi bliver alle ved med at brumme som bjørne

og kurre sørgmodigt som duer.

Vi håber på ret, men den er der ikke,

på frelse, men den er langt væk fra os.

12 Vi har jo ofte gjort oprør mod dig;+

hver eneste af vores synder vidner imod os.+

Vi er bevidste om vores overtrædelser;

vores synder kender vi alt for godt.+

13 Vi har handlet forkert og fornægtet Jehova;

vi har vendt ryggen til vores Gud.

Vi har opfordret til undertrykkelse og oprør;+

vi har undfanget løgne og ladet falske ord komme ud af hjertet.+

14 Ret er blevet trængt tilbage,+

og retfærdigheden står langt borte,+

for sandheden* er snublet på torvet,

og ærligheden kan ikke komme ind.

15 Sandheden er forsvundet,+

og den der holder sig fra det onde, bliver plyndret.

Jehova så det og blev vred,*

for der var ikke nogen retfærdighed.+

16 Han så at der ikke var nogen mand der ville hjælpe,

og han undrede sig over at ingen gik i forbøn for andre.

Derfor lod han sin egen arm bringe frelse;*

hans egen retfærdighed støttede ham.

17 Han tog retfærdighed på som en brynje

og satte frelsens* hjelm på sit hoved.+

Han tog hævnens dragt på som sit tøj+

og slyngede sin brændende iver om sig som en kappe.*

18 Han vil gøre gengæld mod dem efter hvad de har gjort:+

Sine modstandere vil han vise sin vrede, og hans fjender vil få hvad de fortjener.+

19 Der hvor solen går ned, vil man have ærefrygt for Jehovas navn,

og der hvor solen står op, vil man have ærefrygt for hans herlighed,

for Jehova vil komme som en rivende flod

der bliver drevet frem af hans ånd.

20 “Til Zion vil Løskøberen+ komme,+

til dem i Jakob der vender sig fra deres overtrædelser,”+ erklærer Jehova.