Amos
4 “Hør dette ord, I Bashans køer,
der er på Samariabjerget,+
I kvinder der undertrykker de svage+ og knuser de fattige,
som siger til jeres mænd:* ‘Kom med noget vi kan drikke!’
2 Den Suveræne Herre Jehova har sværget ved sin hellighed og sagt:
‘“Der vil komme en tid hvor I vil blive løftet op med slagterkroge,
og hvor resten af jer vil blive løftet op med fiskekroge.
3 I vil komme ud gennem huller i bymuren, en efter en,
og I skal fordrives til Harmon,” siger Jehova.’
Det er jo det I elsker at gøre, Israels folk,’ siger Den Suveræne Herre Jehova.
6 ‘Selv når jeg lod jer gå med tom mave* i alle jeres byer
og lod jer mangle brød overalt hvor I boede,+
kom I ikke tilbage til mig,’+ siger Jehova.
7 ‘Jeg holdt også regnen tilbage fra jer tre måneder før høsten;+
jeg lod det regne over den ene by, men ikke over den anden.
Én mark fik regn,
men en anden fik ikke nogen regn og tørrede ud.
8 Folk fra to-tre byer vaklede til en anden by for at få noget vand at drikke,+
men fik ikke slukket tørsten,
og alligevel kom I ikke tilbage til mig,’+ siger Jehova.
9 ‘Jeg ramte jer med brændende hede og meldug.+
I anlagde flere og flere haver og vingårde,
men græshopperne kom og åd jeres figentræer og oliventræer,+
og alligevel kom I ikke tilbage til mig,’+ siger Jehova.
10 ‘Jeg ramte jer med en pest som den i Egypten.+
Med sværdet dræbte jeg jeres unge mænd+ og tog jeres heste som bytte.+
Jeg lod stanken af lig i jeres lejre stige op i jeres næsebor,+
og alligevel kom I ikke tilbage til mig,’ siger Jehova.
I var som en brændeknude der bliver revet ud af ilden,
og alligevel kom I ikke tilbage til mig,’+ siger Jehova.
12 Derfor vil jeg gøre sådan mod dig, Israel.
Fordi jeg vil gøre sådan mod dig,
skal du gøre dig klar til at møde din Gud, Israel.