Ifølge Lukas
4 Fyldt med hellig ånd vendte Jesus tilbage fra Jordanfloden, og ånden førte ham omkring i ørkenen+ 2 i 40 dage, og der fristede Djævelen+ ham. Han spiste ingenting, så da de 40 dage var gået, var han meget sulten. 3 Nu sagde Djævelen til ham: “Hvis du er Guds søn,* så sig til den sten dér at den skal blive til et brød.” 4 Men Jesus svarede ham: “Der står skrevet: ‘Et menneske skal ikke kun leve af brød.’”+
5 Så tog Djævelen ham med op på et bjerg og viste ham på et øjeblik alle jordens riger.+ 6 Og Djævelen sagde til ham: “Jeg vil give dig magten over dem alle og også deres pragt, for magten er blevet overdraget til mig,+ og jeg giver den til hvem jeg vil.+ 7 Derfor, hvis du vil tilbede mig én gang, skal det alt sammen være dit.” 8 Jesus svarede ham: “Der står skrevet: ‘Det er Jehova din Gud du skal tilbede, og det er kun ham du må udføre hellig tjeneste for.’”*+
9 Han førte ham så til Jerusalem, stillede ham på toppen af tempelmuren og sagde til ham: “Hvis du er Guds søn,* så kast dig ned herfra,+ 10 for der står skrevet: ‘Han vil give sine engle besked om at beskytte dig’ 11 og: ‘De vil bære dig på hænder så du ikke støder din fod på nogen sten.’”+ 12 Som svar sagde Jesus til ham: “Der er blevet sagt: ‘Du må ikke udfordre Jehova din Gud.’”+ 13 Da Djævelen så var færdig med at friste ham, forlod han ham og ventede på et andet belejligt tidspunkt.+
14 Jesus vendte nu tilbage til Galilæa,+ fyldt med kraft fra den hellige ånd.* Og rygtet om ham blev spredt i hele omegnen. 15 Han begyndte at undervise i deres synagoger, og alle talte godt om ham.
16 Så tog han til Nazaret,+ hvor han var vokset op, og som han plejede på sabbatsdagen, gik han hen i synagogen.+ Da han rejste sig for at læse, 17 rakte man ham profeten Esajas’ skriftrulle, og han åbnede den og fandt det sted hvor der stod skrevet: 18 “Jehovas ånd er over mig, for han har salvet mig til at fortælle gode nyheder til fattige. Han har sendt mig for at forkynde at de der er i fængsel, skal sættes fri, og at blinde skal se, for at befri de undertrykte+ 19 og for at forkynde om en tid hvor man kan blive godkendt af Jehova.”+ 20 Derefter rullede han skriftrullen sammen, gav den tilbage til synagogetjeneren og satte sig – og alle stirrede spændt på ham. 21 Så indledte han med at sige til dem: “I dag er det skriftsted I lige har hørt,* blevet opfyldt.”+
22 Og de begyndte alle at tale rosende om ham, og de var fascineret af de gode og tiltalende ord der kom fra hans mund,+ og de sagde: “Jamen, er det ikke Josefs søn?”+ 23 Så sagde han til dem: “I vil sikkert bruge denne talemåde om mig: ‘Læge, helbred dig selv.’ Og I vil sige: ‘Vi har hørt om det der er sket i Kapernaum. Gør det samme her på din hjemegn.’”+ 24 Derfor sagde han: “Det siger jeg jer: Ingen profet er anerkendt på sin hjemegn.+ 25 Tro mig, der var mange enker i Israel på Elias’ tid dengang det ikke regnede i tre og et halvt år og hele landet blev ramt af stor hungersnød.+ 26 Alligevel blev Elias ikke sendt til nogen af dem, men tværtimod til en enke i Sarepta i Sidons land.+ 27 Og der var mange spedalske i Israel på profeten Elisas tid, og alligevel var der ikke nogen af dem der blev helbredt,* men det blev til gengæld syreren Naaman.”+ 28 Da alle i synagogen hørte det, blev de rasende,+ 29 og de sprang op og jagede ham ud af byen, og de førte ham hen til kanten af det bjerg* som deres by var bygget på, for at kaste ham ned. 30 Men han gik lige igennem flokken og rejste videre.+
31 Han kom så ned til Kapernaum, en by i Galilæa. Og han underviste dem på sabbatten,+ 32 og de var helt forbavset over hans måde at undervise på,+ for han talte med autoritet. 33 Nu var der i synagogen en mand der var besat af en dæmon, en uren ånd, og han råbte:+ 34 “Årh! Hvad har vi med dig at gøre, Jesus fra Nazaret?+ Er du kommet for at gøre det af med os? Jeg ved godt hvem du er. Du er Guds Hellige.”+ 35 Men Jesus beordrede ånden: “Ti stille, og kom ud af ham.” Dæmonen kastede manden til jorden for øjnene af dem og kom så ud af ham uden at skade ham. 36 Alle blev forbavsede og begyndte at sige til hinanden: “Hvad er det dog for en magt og autoritet han taler med? Selv de urene ånder adlyder ham og kommer ud!” 37 Og nyheden om ham blev spredt og nåede ud til alle dele af egnen.+
38 Da han havde forladt synagogen, gik han ind i Simons hus. Simons svigermor lå syg med høj feber, og de bad ham om at hjælpe hende.+ 39 Han bøjede sig over hende og gav feberen ordre til at forsvinde, og den forsvandt. Straks stod hun op og begyndte at sørge for dem.
40 Da solen var ved at gå ned, kom alle hen til ham med deres syge. Han helbredte dem ved at lægge hænderne på hver enkelt af dem.+ 41 Der kom også dæmoner ud af mange, og de råbte og sagde: “Du er Guds Søn.”+ Men han gav dem strenge ordrer om ikke at tale,+ for de vidste at han var Kristus.+
42 Tidligt næste morgen tog han hen til et øde sted.+ Men folkeskarerne begyndte at lede efter ham og fandt ham, og de prøvede at hindre ham i at forlade dem. 43 Men han sagde til dem: “Jeg skal også forkynde den gode nyhed om Guds rige i de andre byer. Det er jo derfor jeg er blevet sendt ud.”+ 44 Så fortsatte han med at forkynde i synagogerne i Judæa.