Fjerde Mosebog
25 Mens Israel boede i Shittim,+ syndede folket ved at have sex* med Moabs døtre.+ 2 Kvinderne inviterede folket til ofringerne for deres guder,+ og folket spiste og bøjede sig for deres guder.+ 3 Israel deltog altså i tilbedelsen af* Baal-Peor,+ og Jehova blev virkelig vred på Israel. 4 Jehova sagde til Moses: “Grib disse mænds ledere* og hæng dem op foran Jehova ved højlys dag* så Jehovas brændende vrede kan vende sig fra Israel.” 5 Moses sagde så til Israels dommere:+ “I skal hver især dræbe dem af jeres mænd der har deltaget i tilbedelsen af* Baal-Peor.”+
6 I det samme kom en af israelitterne med en midjanitisk kvinde.+ Han tog hende med ind blandt sine brødre for øjnene af Moses og hele israelitternes forsamling mens de stod og græd ved indgangen til mødeteltet. 7 Da Pinehas,+ søn af præsten Arons søn Eleazar, så det, rejste han sig straks fra forsamlingen og tog et spyd* i hånden. 8 Han gik efter den israelitiske mand ind i teltet og gennemborede dem begge, israelitten og kvinden, hende gennem underlivet. Så standsede plagen blandt israelitterne.+ 9 Der døde 24.000 som følge af plagen.+
10 Så sagde Jehova til Moses: 11 “Pinehas,+ søn af præsten Arons søn Eleazar, har vendt min vrede fra Israels folk fordi han ikke tolererede at de tilbad nogen anden end mig.+ Det er derfor jeg ikke har udryddet israelitterne til trods for at jeg kræver trofast hengivenhed.+ 12 Sig derfor: ‘Jeg opretter en fredspagt med ham. 13 Og den skal være en pagt om et varigt præstedømme for ham og hans efterkommere+ fordi han ikke tolererede at de tilbad nogen anden gud end mig,+ og fordi han skaffede soning for Israels folk.’”
14 Den israelitiske mand der blev slået ihjel sammen med den midjanitiske kvinde, hed for øvrigt Zimri. Han var søn af Salu og høvding for en af simeonitternes slægter.* 15 Den midjanitiske kvinde der blev slået ihjel, hed Kozbi. Hun var datter af Sur,+ som var leder for klanerne i en midjanitisk slægt.+
16 Senere sagde Jehova til Moses: 17 “Angrib midjanitterne, og dræb dem,+ 18 for de angreb jer på en lumsk måde i sagen med Peor+ og med Kozbi, en høvdingedatter i Midjan. Hun blev slået ihjel+ den dag plagen kom på grund af sagen med Peor.”+