DANIEL
1 I Judas konge Jojakims+ tredje regeringsår kom Nebukadnesar, Babylons konge, til Jerusalem og belejrede byen.+ 2 Og Jehova overgav kong Jojakim af Juda i hans hånd,+ foruden nogle af de redskaber der var i den sande Guds hus.* Nebukadnesar bragte redskaberne med til Sinears land,*+ til sin guds hus,* og han anbragte dem i sin guds skatkammer.+
3 Kongen gav nu sin overhofmester, Ashpenaz, ordre til at komme med nogle af israelitterne,* deriblandt nogle af kongelig afstamning og nogle fra andre fornemme familier.+ 4 Det skulle være unge mænd* som var sunde og raske, så godt ud og var både kloge, dygtige og lærenemme,+ nogle som var velegnede til at tjene i kongens palads. Dem skulle Ashpenaz undervise i kaldæernes skrift og sprog. 5 Kongen tildelte dem en daglig forsyning af sin fine mad og af den vin han drak. De skulle så uddannes* i tre år, og når den tid var gået, skulle de begynde i kongens tjeneste.
6 Blandt dem var der nogle fra Judas stamme:* Daniel,*+ Hananja,* Mishael* og Azarja.*+ 7 Og overhofmesteren gav dem nye navne:* Daniel gav han navnet Beltshassar,+ Hananja gav han navnet Shadrak, Mishael kaldte han Meshak, og Azarja kaldte han Abed-Nego.+
8 Men Daniel besluttede i sit hjerte at han ikke ville gøre sig selv uren ved at spise af kongens fine mad eller drikke af hans vin. Derfor bad han overhofmesteren om at måtte slippe for at blive uren på denne måde. 9 Og den sande Gud fik overhofmesteren til at vise Daniel særlig venlighed og barmhjertighed.+ 10 Men overhofmesteren sagde til Daniel: “Jeg er bange for min herre kongen, som har bestemt hvad I skal spise og drikke. Hvad nu hvis det viser sig at I ikke ser nær så godt ud som de andre unge* på jeres alder, og kongen opdager det? Så vil kongen anklage mig på grund af jer.”* 11 Derfor sagde Daniel til den opsynsmand som overhofmesteren havde sat over Daniel, Hananja, Mishael og Azarja: 12 “Vi beder dig om at give dine tjenere en prøvetid på ti dage hvor vi får grøntsager at spise og vand at drikke. 13 Så kan du sammenligne vores udseende med hvordan de unge* der spiser kongens fine mad, ser ud, og bagefter kan du gøre med dine tjenere efter hvad du ser.”
14 Han gik så med til deres forslag og gav dem en prøvetid på ti dage. 15 Da de ti dage var gået, så de bedre ud og var sundere* end alle de unge* der spiste kongens fine mad. 16 Så tog opsynsmanden den fine mad og vinen væk fra dem og gav dem grøntsager i stedet. 17 Og den sande Gud gav disse fire unge mænd* kundskab, forstand på alle slags skrifter og indblik i alle former for visdom. Daniel fik desuden forstand på alle slags syner og drømme.+
18 Da den tid var gået som kong Nebukadnesar havde fastsat, førte overhofmesteren dem frem for kongen.+ 19 Da kongen talte med dem, viste det sig at ingen i hele gruppen kunne måle sig med Daniel, Hananja, Mishael og Azarja,+ og derfor kom de til at stå i kongens tjeneste. 20 Hver gang kongen spurgte dem om noget der krævede visdom og indsigt, viste de sig at være ti gange dygtigere end alle de præster i hele hans rige der praktiserede magi, og alle spåmændene.+ 21 Og Daniel blev der lige til kong Kyros’+ første regeringsår.
2 I sit andet regeringsår havde kong Nebukadnesar en række drømme, og de gjorde ham* så urolig+ at han ikke kunne sove. 2 Kongen gav så ordre til at man skulle tilkalde alle de præster der praktiserede magi, spåmændene, troldmændene og kaldæerne* for at de kunne fortælle kongen hvad han havde drømt. Da de var ankommet, stillede de sig foran kongen.+ 3 Kongen sagde til dem: “Jeg har haft en drøm, og jeg* kan ikke finde ro før jeg har fået at vide hvad det var jeg drømte.” 4 Kaldæerne svarede kongen på aramæisk:*+ “Måtte kongen leve evigt! Fortæl dine tjenere hvad du har drømt, så skal vi fortælle dig hvad det betyder.”
5 Kongen svarede kaldæerne: “Dette er min beslutning, og den står fast: Hvis I ikke fortæller mig hvad jeg har drømt, og hvad det betyder, skal I hugges i småstykker, og jeres huse skal gøres til offentlige latriner.* 6 Men hvis I fortæller mig hvad jeg har drømt, og hvad det betyder, vil jeg give jer gaver, belønne jer og give jer stor ære.+ Så fortæl mig nu hvad jeg drømte, og hvordan det skal forstås.”
7 De sagde igen: “Hvis kongen fortæller sine tjenere om drømmen, vil vi fortælle hvad den betyder.”
8 Kongen svarede: “Jeg er udmærket klar over at I prøver at vinde tid fordi I ved hvad min endelige beslutning er. 9 Hvis I ikke fortæller mig hvad jeg drømte, venter der jer alle den samme straf. Men I er blevet enige om at holde mig hen med løgn og bedrag i håb om at omstændighederne vil ændre sig. Fortæl mig derfor hvad jeg drømte. Så ved jeg om I også kan tyde det for mig.”
10 Kaldæerne svarede kongen: “Intet menneske på jorden* kan gøre det kongen kræver, og aldrig før har en stor konge eller hersker bedt en præst der praktiserer magi, en spåmand eller en kaldæer om noget lignende. 11 Det kongen beder om, er umuligt. Der findes ingen der kan fortælle kongen det, undtagen guderne, og de bor ikke blandt de dødelige.”
12 Det gjorde kongen rasende, og han befalede at alle vismænd i Babylon skulle udryddes.+ 13 Da befalingen blev udstedt og vismændene skulle dræbes, ledte man også efter Daniel og hans venner for at slå dem ihjel.
14 På det tidspunkt henvendte Daniel sig på en klog og taktfuld måde til Arjok, chefen for kongens livvagt, der var gået ud for at slå vismændene i Babylon ihjel. 15 Han spurgte Arjok, kongens officer: “Hvorfor er der kommet sådan en streng ordre fra kongen?” Og så fortalte Arjok Daniel hvad sagen drejede sig om.+ 16 Daniel gik nu ind og bad kongen om at give ham tid til at tyde drømmen for ham.
17 Derefter gik Daniel hjem og satte sine venner Hananja, Mishael og Azarja ind i sagen. 18 Daniel anmodede dem om at bede himlens Gud om at vise barmhjertighed og åbenbare denne hemmelighed så han og hans venner ikke skulle blive udryddet sammen med resten af vismændene i Babylon.
19 Hemmeligheden blev så åbenbaret for Daniel i et syn om natten,+ og Daniel lovpriste himlens Gud. 20 Daniel sagde:
Det er ham der giver de vise visdom og de kloge kundskab.+
23 Jeg takker og lovpriser dig, mine forfædres Gud,
fordi du har givet mig visdom og styrke.
Og nu har du åbenbaret det som jeg bad om, for mig;
du har ladet os vide hvad det er kongen er optaget af.”+
24 Så henvendte Daniel sig til Arjok, som kongen havde sat til at udrydde vismændene i Babylon,+ og sagde til ham: “Slå ikke nogen af Babylons vismænd ihjel. Før mig ind til kongen, så skal jeg nok fortælle kongen hvad hans drøm betyder.”
25 Arjok skyndte sig at føre Daniel ind til kongen, og han sagde til kongen: “Jeg har fundet en mand blandt de deporterede fra Juda+ som kan fortælle kongen hvordan drømmen skal tydes.” 26 Kongen sagde til Daniel, der havde fået navnet Beltshassar:+ “Kan du virkelig fortælle mig hvad jeg drømte, og hvordan det skal tydes?”+ 27 Daniel svarede kongen: “Ingen af vismændene, spåmændene, præsterne der praktiserer magi, eller astrologerne kan fortælle kongen de skjulte ting han beder om at få at vide.+ 28 Men der er en Gud i himlen som åbenbarer hemmeligheder,+ og han har givet kong Nebukadnesar kendskab til det der vil ske i de sidste dage. Her er din drøm og de syner der gik gennem dit hoved mens du lå på din seng:
29 Mens du lå på din seng, min konge, begyndte dine tanker at kredse om hvad der vil ske i fremtiden, og Han som åbenbarer hemmeligheder, har givet dig indblik i hvad der vil ske. 30 Jeg selv har ikke fået indblik i denne hemmelighed fordi jeg har større visdom end alle andre levende. Nej, den er blevet åbenbaret for mig for at tydningen kan blive gjort kendt for kongen, og for at du kan vide hvilke tanker der var i dit hjerte.+
31 Det du så, konge, var en kæmpestor statue. Statuen var kolossal og skinnede kraftigt; den stod foran dig og så meget skræmmende ud. 32 Statuens hoved var af fint guld,+ dens bryst og dens arme var af sølv,+ dens mave, hofter og lår var af kobber,+ 33 dens ben var af jern,+ og dens fødder var en blanding af jern og ler.*+ 34 Du blev ved med at kigge på statuen indtil en sten blev brudt løs, men ikke med menneskehænder, og den ramte statuen på dens fødder af jern og ler og knuste dem.+ 35 I det øjeblik blev jernet, leret, kobberet, sølvet og guldet fuldstændigt knust. Det hele blev som avner fra sommerens tærskepladser, og vinden bar støvet væk så der ikke var noget spor tilbage. Men den sten der havde ramt statuen, blev til et stort bjerg som fyldte hele jorden.
36 Sådan var din drøm, og nu vil vi fortælle kongen hvad den betyder. 37 Du, min konge – du som er konge over alle konger, og som himlens Gud har givet riget, magten,+ kraften og æren, 38 som han har givet herredømme over menneskene overalt hvor de bor, over dyrene på marken og himlens fugle, og som han har gjort til hersker over dem alle sammen+ – du er selv hovedet af guld.+
39 Men efter dig vil der opstå et andet rige,+ et der er ringere end dit. Derefter kommer der et tredje rige, som er af kobber, og det skal herske over hele jorden.+
40 Det fjerde rige vil være stærkt som jern,+ for ligesom jern knuser og pulveriserer alt andet, ja, ligesom jern slår alt andet i stykker, sådan vil det knuse og splintre alle de andre.+
41 Og ligesom du så at fødderne og tæerne var dels af pottemagerler og dels af jern, sådan vil dette rige være splittet. Men det vil have noget af jernets hårdhed i sig, for du så jo at jernet var blandet med blødt ler. 42 Og ligesom tæerne på fødderne var dels af jern og dels af ler, sådan vil riget dels være stærkt og dels være svagt. 43 Ligesom du så at jern var blandet med blødt ler, sådan vil de* være blandet med folket;* men de vil ikke holde sammen indbyrdes, præcis som jern ikke kan blandes med ler.
44 I de kongers dage vil himlens Gud oprette et rige+ som aldrig vil blive ødelagt.+ Og dette rige vil ikke blive overdraget til noget andet folk.+ Det vil knuse og gøre ende på alle disse riger,+ og dét alene vil bestå for evigt,+ 45 for du så jo at en sten blev brudt løs fra bjerget, men ikke med menneskehænder, og at den knuste jernet, kobberet, leret, sølvet og guldet.+ Den Store Gud har ladet kongen vide hvad der vil ske i fremtiden.+ Drømmen er sand, og tydningen af den er pålidelig.”
46 Så kastede kong Nebukadnesar sig ned foran Daniel med ansigtet mod jorden for at hylde ham. Og han gav ordre til at man skulle give Daniel en gave og brænde røgelse til ære for ham. 47 Kongen sagde til Daniel: “Jeres Gud er sandelig gudernes Gud, kongernes Herre og den der åbenbarer hemmeligheder, for du har været i stand til at åbenbare denne hemmelighed!”+ 48 Så forfremmede kongen Daniel, gav ham mange store gaver og gjorde ham til hersker over hele provinsen Babylon+ og til øverste præfekt over alle Babylons vismænd. 49 Og fordi Daniel anmodede om det, satte kongen Shadrak, Meshak og Abed-Nego+ til at forvalte provinsen Babylon, mens Daniel selv blev ved kongens hof.
3 Kong Nebukadnesar lavede en statue* af guld der var 60 alen* høj og 6 alen* bred. Den stillede han op på Durasletten i provinsen Babylon. 2 Derpå gav kong Nebukadnesar ordre til at satrapperne, præfekterne, statholderne, rådgiverne, skatmestrene, dommerne, politimestrene og alle provinsernes andre embedsmænd skulle sammenkaldes så de kunne komme til indvielsen af den statue kong Nebukadnesar havde opstillet.
3 Så samledes satrapperne, præfekterne, statholderne, rådgiverne, skatmestrene, dommerne, politimestrene og alle provinsernes andre embedsmænd til indvielsen af den statue kong Nebukadnesar havde opstillet. Og de stillede sig op foran statuen som Nebukadnesar havde opstillet. 4 Herolden råbte med høj stemme: “Denne befaling gives til alle jer folk og nationer uanset sprog: 5 Når I hører lyden af hornet, fløjten, citeren, harpen, lyren, sækkepiben og alle de andre instrumenter, skal I kaste jer ned og tilbede guldstatuen som kong Nebukadnesar har opstillet. 6 Den der ikke kaster sig ned og tilbeder den, vil øjeblikkeligt blive kastet i ovnen med flammende ild.”+ 7 Da folkene fra de forskellige nationer og sproggrupper hørte lyden af hornet, fløjten, citeren, harpen, lyren og alle de andre instrumenter, kastede de sig derfor alle ned og tilbad guldstatuen som kong Nebukadnesar havde opstillet.
8 Nu trådte nogle af kaldæerne frem og anklagede* jøderne. 9 De sagde til kong Nebukadnesar: “Måtte kongen leve evigt! 10 Du, konge, har befalet at alle skulle kaste sig ned og tilbede guldstatuen når de hørte lyden af hornet, fløjten, citeren, harpen, lyren, sækkepiben og alle de andre instrumenter, 11 og at enhver der ikke kastede sig ned og tilbad, skulle kastes i ovnen med flammende ild.+ 12 Men der er nogle jøder som du har sat til at forvalte provinsen Babylon: Shadrak, Meshak og Abed-Nego.+ Disse mænd viser dig ingen respekt, konge. De tjener ikke dine guder, og de nægter at tilbede guldstatuen som du har opstillet.”
13 Nebukadnesar blev rasende og befalede at Shadrak, Meshak og Abed-Nego skulle hentes. Så blev mændene ført frem for kongen. 14 Nebukadnesar sagde til dem: “Shadrak, Meshak og Abed-Nego, er det virkelig rigtigt at I ikke tjener mine guder,+ og at I nægter at tilbede den guldstatue jeg har opstillet? 15 Hvis I nu, når I hører lyden af hornet, fløjten, citeren, harpen, lyren, sækkepiben og alle de andre instrumenter, er parate til at kaste jer ned og tilbede statuen som jeg har lavet, så skal I slippe. Men hvis I nægter at tilbede, vil I øjeblikkeligt blive kastet i ovnen med flammende ild. Og hvem er så den gud der kan redde jer ud af mine hænder?”+
16 Shadrak, Meshak og Abed-Nego svarede kongen: “Det behøver vi ikke at svare dig på, Nebukadnesar. 17 Hvis det kommer dertil, konge, kan vores Gud som vi tjener, redde os fra ildovnens flammer og redde os ud af din hånd.+ 18 Men selv hvis han ikke gør det, skal du vide, konge, at vi under ingen omstændigheder vil tjene dine guder eller tilbede den guldstatue du har opstillet.”+
19 Det fik Nebukadnesar til at blive så rasende på Shadrak, Meshak og Abed-Nego at hans ansigtsudtryk forandrede sig,* og han gav ordre til at ovnen skulle gøres syv gange varmere end normalt. 20 Så befalede han nogle af de stærke mænd i sin hær at binde Shadrak, Meshak og Abed-Nego og kaste dem i den glohede ildovn.
21 Mændene blev så bundet mens de stadig var iført deres kappe og klædning, deres hat og alt deres andet tøj, og de blev kastet ind i ildovnens flammer. 22 Fordi kongens ordre var så streng og ildovnen var overophedet, blev de mænd der førte Shadrak, Meshak og Abed-Nego derhen, dræbt af flammerne. 23 Men de tre mænd, Shadrak, Meshak og Abed-Nego, faldt bundne ned i ovnen med flammende ild.
24 Pludselig sprang kong Nebukadnesar op. Chokeret spurgte han sine embedsmænd: “Var det ikke tre mænd vi bandt og kastede ind i ilden?” De svarede kongen: “Jo, konge.” 25 Han sagde: “Men jeg kan se fire mænd der går frit omkring inde i ilden, og de er helt uskadte. Den fjerde ligner en gudssøn!”
26 Nebukadnesar gik hen mod døren til den glohede ildovn og råbte: “Shadrak, Meshak og Abed-Nego, I der tjener Den Højeste Gud,+ kom ud – og kom herhen!” Shadrak, Meshak og Abed-Nego trådte så ud af flammerne. 27 Og satrapperne, præfekterne, statholderne og kongens højtstående embedsmænd som var forsamlet der,+ så at ilden slet ikke havde skadet* mændene.+ Ikke et eneste hår på deres hoved var blevet svedet, deres kapper så ud som før, og de lugtede ikke engang af røg.
28 Nebukadnesar fremsatte så denne erklæring: “Priset være Shadraks, Meshaks og Abed-Negos Gud,+ der sendte sin engel og reddede sine tjenere. De stolede på ham, gik imod kongens ordre og var villige til at dø* frem for at tjene eller tilbede nogen anden gud end deres egen Gud.+ 29 Jeg giver derfor ordre til at den der siger noget som helst imod Shadraks, Meshaks og Abed-Negos Gud – uanset hvilket folkeslag, hvilken nation eller sproggruppe han hører til – skal hugges i småstykker, og hans hus skal gøres til et offentligt latrin,* for ingen anden gud har samme magt til at frelse som denne Gud.”+
30 Derefter indsatte kongen Shadrak, Meshak og Abed-Nego i høje stillinger* i provinsen Babylon.+
4 “Fra kong Nebukadnesar til alle folkeslag, nationer og sproggrupper på hele jorden: Jeg ønsker jer stor fred! 2 Hermed vil jeg gerne gøre jer bekendt med de tegn og mirakler som Den Højeste Gud har gjort i forbindelse med mig. 3 Hans tegn er storslåede, og hans mirakler viser hans store kraft! Hans rige er et evigt rige, og hans herredømme varer generation efter generation.+
4 Jeg, Nebukadnesar, levede ubekymret i mit hus og trivedes i mit palads. 5 Så fik jeg en drøm der gjorde mig bange. Mens jeg lå på min seng, blev jeg skræmt af nogle billeder og syner der gik gennem mit hoved.+ 6 Derfor gav jeg ordre til at alle Babylons vismænd skulle føres ind til mig så de kunne fortælle mig hvordan drømmen skulle tydes.+
7 Så kom alle de præster der praktiserede magi, spåmændene, kaldæerne* og astrologerne+ ind. Da jeg fortalte dem hvad jeg havde drømt, kunne de ikke sige mig hvordan det skulle tydes.+ 8 Til sidst kom Daniel ind til mig, den mand der har fået navnet Beltshassar+ efter min guds navn,+ og som de hellige guders ånd bor i,+ og jeg fortalte ham om min drøm:
9 ‘Beltshassar, du som er den øverste over de præster der praktiserer magi,+ jeg ved at de hellige guders ånd bor i dig,+ og at ingen gåder er for vanskelige for dig.+ Forklar mig nu de syner jeg så i min drøm, og sig mig hvad drømmen betyder.
10 I de syner der gik gennem mit hoved mens jeg lå på min seng, så jeg et træ+ stå midt på jorden, og det var usædvanligt højt.+ 11 Træet voksede og blev stærkt. Toppen af det nåede op til himlen, og det kunne ses fra den ene ende af jorden til den anden. 12 Det havde smukt løv, det var fyldt med frugter, og der var føde på det til alle. Markens dyr søgte skygge under det, himlens fugle boede i dets grene, og alle skabninger fik føde fra det.
13 Mens jeg lå på min seng og synerne gik gennem mit hoved, så jeg en budbringer,* en hellig, komme ned fra himlen.+ 14 Han råbte højt: “Fæld træet,+ hug dets grene af, ryst bladene af, og spred frugterne! Lad dyrene flygte fra skyggen under det og fuglene fra dets grene. 15 Men lad træstubben og dens rødder* blive i jorden, med bånd af jern og kobber rundt om den, midt i markens græs. Lad den blive vædet af himlens dug, og lad den være dér sammen med dyrene blandt jordens planter.+ 16 Lad dens hjerte forandres så den ikke længere har et menneskehjerte men får et dyrehjerte, og lad syv tider+ gå hen over den.+ 17 Kendelsen er overbragt af budbringere,*+ og dommen er afsagt efter de helliges ord, for at de levende skal vide at Den Højeste er Hersker over menneskenes rige,+ at han giver det til hvem han vil, og at han indsætter selv den ubetydeligste af menneskene over det.”
18 Sådan var den drøm som jeg, kong Nebukadnesar, havde. Og Beltshassar, sig mig nu hvad den betyder, for ingen af de andre vismænd i mit rige har kunnet tyde den for mig.+ Du er i stand til det, for hellige guders ånd bor i dig.’
19 Et øjeblik var Daniel, der havde fået navnet Beltshassar,+ lamslået, og hans tanker gjorde ham bange.
Kongen sagde: ‘Beltshassar, lad dig ikke skræmme af drømmen og tydningen af den.’
Så svarede Beltshassar: ‘Herre, jeg ville ønske at drømmen handlede om dem der hader dig, og at den ville blive opfyldt på dine fjender.
20 Det træ du så – det som voksede og blev stort og stærkt og var så højt at toppen til sidst nåede op til himlen, og som kunne ses på hele jorden,+ 21 det træ som havde smukt løv og mange frugter, og som havde føde til alle, det træ som alle markens dyr boede under, og i hvis grene himlens fugle boede+ – 22 det er dig selv, min konge, for du er blevet stor og mægtig, og din storhed er vokset så den når helt op til himlen,+ og dit herredømme når ud til jordens ender.+
23 Og kongen så en budbringer, en hellig,+ komme ned fra himlen og sige: “Fæld træet og ødelæg det, men lad træstubben og dens rødder* blive i jorden, med bånd af jern og kobber rundt om den, midt i markens græs. Og lad den blive vædet af himlens dug, og lad den være dér sammen med markens dyr indtil syv tider er gået hen over den.”+ 24 Dette er tydningen, konge. Det er Den Højestes afgørelse der vil ramme min herre kongen. 25 Du vil blive drevet væk fra andre mennesker, du vil komme til at bo sammen med markens dyr, og du vil få planter at spise ligesom kvæget. Du vil blive vædet af dug fra himlen,+ og syv tider+ skal gå hen over dig,+ indtil du har forstået at Den Højeste er Hersker over menneskenes rige, og at han giver det til hvem han vil.+
26 Men fordi der blev sagt at træstubben og dens rødder*+ skulle blive tilbage, vil dit rige blive dit igen når du har forstået at det er himlen der har magten. 27 Lyt derfor til mit råd, konge. Tag afstand fra dine synder ved at gøre det der er rigtigt, og fra din uretfærdighed ved at være barmhjertig mod de fattige. Det er muligt at din fremgang så vil fortsætte.’”+
28 Alt dette ramte kong Nebukadnesar.
29 Tolv måneder senere gik han en dag omkring på taget af kongepaladset i Babylon. 30 Og kongen sagde: “Se, er dette ikke det store Babylon som jeg selv har bygget af egen kraft og styrke til at være kongelig bolig til ære for min kongelige værdighed?”
31 Endnu inden kongen havde talt færdig, lød der en stemme fra himlen: “Dette skal du vide, kong Nebukadnesar: ‘Riget er taget fra dig,+ 32 og du vil blive drevet væk fra alle andre mennesker. Du vil komme til at bo sammen med markens dyr, og du vil få planter at spise ligesom kvæget, og syv tider skal gå hen over dig, indtil du har forstået at Den Højeste er Hersker over menneskenes rige, og at han giver det til hvem han vil.’”+
33 I samme øjeblik gik ordet i opfyldelse på Nebukadnesar. Han blev drevet væk fra alle andre mennesker, han begyndte at spise planter ligesom kvæget, og hans krop blev vædet af dug fra himlen. Efterhånden blev hans hår langt som ørnefjer, og hans negle blev som fuglekløer.+
34 “Da hele den tid var gået,+ så jeg, Nebukadnesar, op mod himlen, og jeg fik min forstand tilbage. Jeg priste Den Højeste, og jeg gav pris og ære til ham der lever evigt, for hans herredømme er et evigt herredømme, og hans rige varer fra generation til generation.+ 35 Alle jordens beboere er ingenting i sammenligning med ham, og han gør hvad han vil, med himlens hær og med jordens beboere. Ingen kan hindre ham i det*+ eller sige til ham: ‘Hvad er det du gør?’+
36 I det samme fik jeg min forstand igen, og min kongeværdighed, min herlighed og min glans vendte tilbage.+ Mine embedsmænd og stormænd opsøgte mig, jeg blev genindsat i mit rige, og jeg blev mægtigere end nogensinde før.
37 Jeg, Nebukadnesar, priser og ophøjer og ærer nu himlens Konge+ – for alt hvad han gør, er i overensstemmelse med sandheden, hans veje er retfærdige,+ og han er i stand til at ydmyge de stolte.”+
5 På et tidspunkt holdt kong Belshassar+ et stort festmåltid for tusind af sine stormænd, og han drak vin mens de alle så det.+ 2 Påvirket af vinen gav Belshassar ordre til at man skulle hente de guld- og sølvkar som hans far, Nebukadnesar, havde taget fra templet i Jerusalem,+ så kongen og hans stormænd, hans konkubiner og de andre kvinder fra hans harem kunne drikke af dem. 3 Man hentede så guldkarrene der var blevet taget fra Det Hellige i Guds hus i Jerusalem, og kongen og hans stormænd og kvinderne fra hans harem drak af dem. 4 Mens de drak vin, priste de guder af guld og sølv, af kobber, jern, træ og sten.
5 Men pludselig viste der sig en menneskehånd med fingre der begyndte at skrive i kalken på væggen i kongens palads, over for lampestanderen, og kongen kunne se hånden mens den skrev. 6 Kongen blev helt bleg,* og hans tanker gjorde ham bange; benene rystede under ham,+ og hans knæ begyndte at slå mod hinanden.
7 Med høj stemme tilkaldte kongen spåmændene, kaldæerne* og astrologerne.+ Til Babylons vismænd sagde kongen: “Hvis nogen som helst kan læse denne skrift og fortælle mig hvordan den skal tydes, vil han blive klædt i purpur og få en guldkæde om halsen,+ og han vil blive den tredjemægtigste i riget.”+
8 Så kom alle kongens vise mænd ind, men de kunne ikke læse skriften eller fortælle kongen hvad den betød.+ 9 Belshassar var ude af sig selv af skræk og blev hvid i hovedet, og hans stormænd vidste ikke hvad de skulle stille op.+
10 Da dronningen hørte hvad kongen og hans stormænd sagde, kom hun ind i festsalen. Dronningen sagde: “Måtte kongen leve evigt! Du behøver ikke at blive så skrækslagen og så bleg. 11 I dit rige findes der en mand* som har de hellige guders ånd i sig. I din fars tid viste det sig at han var en oplyst og indsigtsfuld mand der besad en guddommelig visdom.+ Kong Nebukadnesar, din far, satte ham over de præster der praktiserede magi, spåmændene, kaldæerne* og astrologerne.+ Min konge, det gjorde din far 12 fordi Daniel, som kongen selv gav navnet Beltshassar,+ havde en helt speciel ånd, kundskab og indsigt der gjorde at han kunne tyde drømme, forklare gåder og løse indviklede problemer.*+ Tilkald nu Daniel, så vil han tyde skriften for dig.”
13 Så blev Daniel hentet og ført ind til kongen. Kongen spurgte Daniel: “Er du Daniel, en af de deporterede judæere+ som min far hentede fra Juda?+ 14 Jeg har hørt om dig at gudernes ånd bor i dig,+ og at du er oplyst og indsigtsfuld og har en usædvanlig visdom.+ 15 Vismændene og spåmændene har været ført ind til mig for at læse denne skrift og fortælle mig hvad den betyder, men de er ikke i stand til at tyde budskabet.+ 16 Men jeg har hørt om dig at du er i stand til at komme med tydninger+ og løse indviklede problemer.* Hvis du kan læse skriften og fortælle mig hvad ordene betyder, vil du blive klædt i purpur og få en guldkæde om halsen, og du skal blive den tredjemægtigste i riget.”+
17 Daniel svarede kongen: “Behold dine gaver, og giv dine foræringer til andre. Men jeg skal nok læse skriften for kongen og fortælle ham hvad ordene betyder. 18 Min konge, Den Højeste Gud gav din far, Nebukadnesar, kongedømme, storhed, ære og herlighed.+ 19 Fordi Han havde gjort ham så stor, rystede folk fra alle folkeslag, nationer og sprog af skræk for ham.+ Han lod mennesker dø eller leve som han ville, og han ophøjede eller ydmygede folk efter behag.+ 20 Men da hans hjerte blev stolt og han blev forhærdet og opførte sig overmodigt,+ blev han styrtet fra sin kongetrone, og hans værdighed blev taget fra ham. 21 Han blev drevet væk fra alle andre mennesker, hans hjerte blev som et dyrs hjerte, og han kom til at bo sammen med de vilde æsler. Han fik planter at spise ligesom kvæget, og hans krop blev vædet af dug fra himlen, indtil han kom til at forstå at Den Højeste Gud er Hersker over menneskenes rige, og at han indsætter den han vil, over det.+
22 Men du, Belshassar, der er hans søn, har ikke ydmyget dit hjerte, selvom du kendte til alt dette. 23 Tværtimod har du ophøjet dig over himlens Herre,+ og du fik hentet karrene fra hans hus+ så du og dine stormænd, dine konkubiner og de andre kvinder fra dit harem kunne drikke vin af dem og prise jeres guder af sølv og guld, af kobber, jern, træ og sten, guder der ingenting ser, ingenting hører og ingenting ved.+ Men den Gud der har dit åndedræt i sin hånd+ og har magt over hele dit liv, har du ikke æret. 24 Derfor sendte han hånden, og disse ord blev skrevet.+ 25 Dette er hvad der blev skrevet: MENE, MENE, TEKEL og PARSIN.
26 Sådan skal ordene tydes: MENE: Gud har talt dit kongeriges dage og gjort ende på det.+
27 TEKEL: Du er blevet vejet på vægten og fundet for let.*
28 PERES: Dit kongerige er blevet delt og givet til mederne og perserne.”+
29 Så gav Belshassar ordre til at man skulle klæde Daniel i purpur og give ham en guldkæde om halsen. Og man bekendtgjorde at han skulle være den tredjemægtigste i kongeriget.+
30 Samme nat blev Belshassar, kaldæernes konge, dræbt.+ 31 Mederen Dareios+ overtog kongeriget, og han var omkring 62 år gammel.
6 Dareios besluttede at sætte 120 satrapper til at stå for hele riget.+ 2 Over dem satte han tre højtstående embedsmænd, og en af dem var Daniel.+ Satrapperne+ skulle aflægge rapport til dem for at kongen ikke skulle lide tab. 3 Daniel udmærkede sig frem for de andre højtstående embedsmænd og satrapperne, for han havde en helt speciel ånd,+ og kongen havde besluttet at sætte ham over hele riget.
4 På det tidspunkt forsøgte de højtstående embedsmænd og satrapperne at finde noget at anklage Daniel for i forbindelse med statens anliggender.* Men det lykkedes dem hverken at finde noget at anklage ham for eller at finde noget korrupt ved ham, for han var pålidelig og ikke det mindste forsømmelig eller korrupt. 5 Så sagde mændene: “Vi kommer aldrig til at finde noget at anklage denne Daniel for, medmindre vi finder noget mod ham i hans Guds lov.”+
6 De højtstående embedsmænd og satrapperne gik nu ind til kongen i samlet flok og sagde til ham: “Kong Dareios, måtte du leve evigt! 7 Alle de kongelige embedsmænd, præfekterne, satrapperne, de højtstående kongelige officerer og statholderne er blevet enige om at kongen bør udstede et forbud og et dekret om at enhver der inden for de næste 30 dage beder til nogen anden gud eller noget andet menneske end dig, konge, skal kastes i løvekulen.+ 8 Udsted nu dette forbud, konge, og underskriv det+ så det ikke kan laves om, for medernes og persernes lov kan ikke tilbagekaldes.”+
9 Så underskrev kong Dareios dekretet og forbuddet.
10 Men så snart Daniel fik at vide at dekretet var blevet underskrevet, gik han ind i sit hus. I tagkammeret havde han åbne vinduer der vendte mod Jerusalem,+ og tre gange om dagen knælede han og bad og lovpriste foran sin Gud, sådan som han altid havde gjort. 11 Nu kom mændene farende ind og så at Daniel bad og ydmygt henvendte sig til sin Gud.
12 Så trådte de frem for kongen og mindede ham om det kongelige dekret: “Underskrev du ikke et forbud om at enhver der i 30 dage beder til nogen anden gud eller noget andet menneske end dig, konge, skal kastes i løvekulen?” Kongen svarede: “Det står fast ifølge medernes og persernes lov, der ikke kan tilbagekaldes.”+ 13 De sagde straks til kongen: “Daniel, en af de deporterede fra Juda,+ har ikke vist dig nogen respekt, konge, eller rettet sig efter det forbud du har underskrevet, men han beder tre gange om dagen.”+ 14 Da kongen hørte det, blev han meget ked af det, og han prøvede at finde en måde at hjælpe Daniel på. Indtil solnedgang gjorde han alt hvad han kunne, for at redde ham. 15 Til sidst gik mændene i samlet flok ind til kongen og sagde til ham: “Husk, konge, at ifølge medernes og persernes lov er det umuligt at ændre et forbud eller et dekret som kongen har udstedt.”+
16 Så gav kongen ordren, og de hentede Daniel og kastede ham ned i løvekulen.+ Kongen sagde til Daniel: “Din Gud, som du så trofast tjener, vil redde dig.” 17 En sten blev hentet og lagt over kulens åbning, og kongen forseglede den med sin egen signetring og med sine stormænds signetring så det var umuligt at ændre noget i Daniels sag.
18 Så gik kongen tilbage til sit palads. Han fastede hele aftenen, han havde ikke lyst til at blive underholdt,* og om natten kunne han ikke sove.* 19 Så snart det begyndte at blive lyst, stod kongen op og skyndte sig ud til løvekulen. 20 Da han nærmede sig kulen, råbte han bekymret til Daniel. Kongen spurgte Daniel: “Daniel, du der tjener den levende Gud, har din Gud, som du så trofast tjener, kunnet redde dig fra løverne?” 21 Daniel svarede med det samme kongen: “Min konge, måtte du leve evigt! 22 Min Gud sendte sin engel og lukkede løvernes gab,+ og de har ikke gjort mig noget,+ for Han betragter mig som uskyldig. Jeg har heller ikke gjort noget forkert over for dig, konge.”
23 Kongen blev meget glad, og han befalede at Daniel skulle løftes op af løvekulen. Da Daniel kom op af kulen, var han helt uskadt fordi han havde stolet på sin Gud.+
24 Kongen gav så ordre til at man skulle hente de mænd der havde anklaget* Daniel, og de blev kastet ned i løvekulen sammen med deres sønner og deres koner. De havde knap nok nået bunden af kulen før løverne kastede sig over dem og knuste alle deres knogler.+
25 Så skrev kong Dareios til alle folkeslag, nationer og sproggrupper på hele jorden:+ “Jeg ønsker jer stor fred! 26 Jeg udsteder en befaling om at man i hele mit rige skal frygte og respektere Daniels Gud,+ for han er den levende Gud, og han består for evigt. Hans rige vil aldrig blive ødelagt, og hans herredømme er evigt.*+ 27 Han redder+ og udfrier, og han udfører tegn og mirakler i himlen og på jorden,+ for han reddede Daniel ud af løvernes kløer.”
28 Det gik denne Daniel godt både under Dareios’ regering+ og under perseren Kyros’ regering.+
7 I kong Belshassars,+ Babylons konges, første år fik Daniel en drøm, og nogle syner gik gennem hans hoved mens han lå på sin seng.+ Bagefter skrev han drømmen ned+ og fortalte det hele i detaljer. 2 Daniel berettede:
“I de syner jeg fik om natten, så jeg at himlens fire vinde bragte det store hav i oprør.+ 3 Og fire kæmpestore dyr+ kom op af havet – ingen af dem lignede hinanden.
4 Det første dyr lignede en løve,+ og det havde ørnevinger.+ Jeg blev ved med at kigge på det indtil dets vinger blev revet af. Det blev løftet op fra jorden og stillet på to fødder som et menneske, og det fik et menneskehjerte.
5 Jeg så endnu et dyr, det andet, og det lignede en bjørn.+ Det blev rejst halvt op, og det havde tre ribben i gabet, mellem sine tænder. Og der blev sagt til det: ‘Rejs dig op, æd meget kød.’+
6 Jeg blev ved med at kigge, og nu kom der endnu et dyr. Det lignede en leopard,+ men havde fire fuglevinger på ryggen. Dyret havde også fire hoveder,+ og det fik myndighed til at herske.
7 Derefter så jeg et fjerde dyr i nattesynerne, et dyr der var frygteligt og skrækindjagende og usædvanligt stærkt, og det havde store tænder af jern. Det åd og knuste, og det der var tilbage, trampede det ned med sine fødder.+ Det var anderledes end alle de andre dyr som havde været før det, og det havde ti horn. 8 Mens jeg betragtede hornene, voksede der endnu et horn op imellem dem, et lille et,+ og tre af de første horn blev revet af foran det. Dette horn havde øjne som et menneske, og det havde en mund der talte arrogant.*+
9 Jeg fortsatte med at se, og nu blev troner stillet frem, og Den Gamle af Dage+ satte sig.+ Hans klæder var hvide som sne,+ og håret på hans hoved var som ren uld. Hans trone var flammer af ild; dens hjul var brændende ild.+ 10 Der strømmede en flod af ild ud fra ham.+ Tusind gange tusind tjente ham, og ti tusind gange ti tusind stod foran ham.+ Retssagen+ begyndte, og bøger blev åbnet.
11 Jeg fortsatte med at se fordi jeg hørte de arrogante* ord der kom ud af hornets mund.+ Og jeg blev ved med at kigge indtil dyret blev dræbt og dets krop blev kastet i ilden og tilintetgjort. 12 Hvad resten af dyrene angår,+ så blev deres herredømme taget fra dem, og deres liv blev forlænget med en tid og en periode.
13 Videre i nattesynerne så jeg dette: Med himlens skyer kom en der lignede en menneskesøn;+ han fik adgang til Den Gamle af Dage+ og blev ført helt hen foran ham. 14 Der blev givet ham herredømme+ og ære,+ og han fik overdraget et rige, og mennesker fra alle folkeslag, nationer og sprog skal tjene ham.+ Hans herredømme er et evigt herredømme der ikke vil ophøre, og hans rige vil ikke blive tilintetgjort.+
15 Jeg, Daniel, blev grebet af uro* på grund af de skræmmende syner der gik gennem mit hoved.+ 16 Jeg gik hen til en af dem der stod der, og spurgte ham hvad alt dette betød. Han svarede mig og forklarede hvordan det hele skulle forstås.
17 ‘Disse kæmpestore dyr, fire i alt,+ er fire konger der vil træde frem på jorden.+ 18 Men Den Allerhøjestes hellige+ vil modtage riget,+ og de vil beholde riget+ for evigt, ja, for tid og evighed.’
19 Så ville jeg gerne vide noget mere om det fjerde dyr, der var anderledes end alle de andre, det der var usædvanligt skræmmende, med jerntænder og kobberkløer, og som åd og knuste og nedtrampede det der var tilbage, med sine fødder,+ 20 og om de ti horn+ på dets hoved, og om det nye horn der voksede op mens tre andre faldt af,+ hornet der havde øjne og en mund som talte arrogant,* ja, det horn der så større ud end de andre.
21 Mens jeg så på det, førte dette horn krig mod de hellige, og det vandt over dem+ 22 indtil Den Gamle af Dage+ kom og der blev afsagt dom til fordel for Den Allerhøjestes hellige+ og den fastsatte tid kom hvor de hellige skulle overtage riget.+
23 Dette er hvad han sagde: ‘Det fjerde dyr betyder at der vil opstå et fjerde rige på jorden. Det vil være anderledes end alle de andre riger. Det vil æde hele jorden op, trampe den ned og knuse den.+ 24 De ti horn betyder at der vil fremstå ti konger af dette rige, og endnu en vil fremstå efter dem. Han vil være anderledes end de første og vil ydmyge tre konger.+ 25 Han vil tale imod Den Højeste,+ og han vil blive ved med at plage Den Allerhøjestes hellige. Han er besluttet på at ændre tider og lov, og de vil blive givet i hans hånd i én tid, tider og en halv tid.*+ 26 Men retten gik sin gang, og hans herredømme blev taget fra ham så han kunne blive ødelagt og fuldstændigt tilintetgjort.+
27 Kongedømmet, herredømmet og al den storhed der har været i kongerigerne under himlen, blev givet til det folk der er Den Allerhøjestes hellige.+ Deres rige er et evigt rige,+ og ethvert styre vil tjene og adlyde dem.’
28 Her slutter beretningen. Mine tanker gjorde mig, Daniel, meget opskræmt, og jeg blev helt bleg,* men jeg gemte det hele i mit hjerte.”
8 I kong Belshassars+ tredje regeringsår fik jeg, Daniel, et syn. Det var efter det syn jeg tidligere havde fået.+ 2 I synet befandt jeg mig i borgen* Susa,+ der ligger i provinsen Elam.+ Jeg fik synet, og jeg så at jeg var i nærheden af vandløbet Ulaj. 3 Jeg kiggede op og så en vædder+ der stod ved vandløbet, og den havde to horn.+ De to horn var store, men det ene horn var større end det andet, og det største voksede ud sidst.+ 4 Jeg så vædderen stange mod vest og mod nord og mod syd, og ingen vilddyr kunne klare sig mod den, og der var ingen der kunne redde dem fra dens magt.*+ Den gjorde som den ville, og opførte sig overlegent.
5 Jeg blev ved med at kigge og så nu en gedebuk+ der kom farende fra vest* hen over hele jorden, uden at røre jorden. Gedebukken havde et stort horn mellem øjnene.+ 6 Den kom hen imod vædderen med de to horn som jeg havde set stå ved vandløbet. Den løb imod den i et voldsomt raseri.
7 Jeg så at den nåede hen til vædderen, og den var fuld af raseri mod den. Den stangede vædderen og brækkede dens to horn af, og vædderen kunne ikke klare sig imod den. Gedebukken kastede den til jorden og trampede på den, og der var ingen der kunne redde vædderen fra dens magt.*
8 Gedebukken optrådte meget stolt og overlegent, men så snart den var blevet magtfuld, blev det store horn brækket af. I stedet for dét voksede der fire iøjnefaldende horn frem, ud mod alle fire verdenshjørner.*+
9 Fra det ene af hornene voksede der et nyt horn frem, et lille et, og det voksede sig meget stort mod syd og mod øst* og mod Skønheden.*+ 10 Det voksede sig så stort at det nåede helt op til himlens hær, og det fik en del af hæren og af stjernerne til at falde ned til jorden, og det trampede på dem. 11 Det udfordrede selveste Fyrsten over hæren. Det regelmæssige offer blev taget fra Fyrsten, og hans grundfæstede helligdom blev brudt ned.+ 12 Og på grund af overtrædelse blev en hær overgivet sammen med det regelmæssige offer. Hornet blev ved med at kaste sandheden til jorden. Det var aktivt og havde fremgang.
13 Så hørte jeg en af de hellige tale, og en anden af de hellige sagde til den der talte: “Hvor længe gælder synet om det regelmæssige offer og om den ødelæggende overtrædelse+ der gør både helligdommen og hæren til noget der trampes på?” 14 Han sagde så til mig: “Der vil gå 2.300 aftner og morgner, og så vil helligdommen blive bragt tilbage til sin rette tilstand.”
15 Mens jeg, Daniel, så synet og prøvede at forstå det, stod der pludselig foran mig en der lignede en mand. 16 Jeg hørte en menneskestemme komme midt ude fra Ulaj,+ og den råbte: “Gabriel,+ hjælp denne mand til at forstå synet.”+ 17 Så nærmede han sig det sted hvor jeg stod, men da han kom hen til mig, blev jeg så skrækslagen at jeg kastede mig ned med ansigtet mod jorden. Han sagde til mig: “Du skal forstå, menneskesøn, at synet gælder endens tid.”+ 18 Men imens han talte til mig, faldt jeg i dyb søvn med ansigtet mod jorden. Han rørte ved mig og rejste mig op der hvor jeg havde stået.+ 19 Så sagde han: “Jeg vil give dig indblik i det der vil ske i vredens* sidste tid, for synet gælder endens fastsatte tid.+
20 Vædderen med de to horn som du så, skildrer Mediens og Persiens konger.+ 21 Den lodne gedebuk skildrer Grækenlands konge,+ og det store horn der var mellem dens øjne, er den første konge.+ 22 At hornet blev brækket af og fire andre voksede frem i stedet for,+ betyder at der vil fremstå fire riger af hans nation, men uden den kraft som han havde.
23 Og i den sidste tid af deres herredømme, når overtræderne har nået grænsen,* vil der fremstå en konge der ser aggressiv ud og er mester i dobbelttydig tale.* 24 Hans magt skal blive stor, men ikke ved hans egen kraft. Han vil ødelægge på en helt usædvanlig måde,* og det han gør, vil lykkes for ham. Han vil ødelægge mægtige, også det folk som består af de hellige.+ 25 På udspekulerede måder vil han bedrage for at gennemføre det han vil. I sit hjerte ophøjer han sig selv, og i en tid hvor folk føler sig trygge,* vil han ødelægge mange. Han vil endda stå op imod fyrsternes Fyrste, men han vil blive knust, uden at det er mennesker der rækker hånden ud imod ham.
26 Det der i synet blev sagt om aftnerne og morgnerne, er sandt, men du skal holde synet hemmeligt, for det gælder den fjerne fremtid.”*+
27 Jeg, Daniel, følte mig udmattet, og jeg var syg i flere dage.+ Så stod jeg op og udførte mit arbejde for kongen,+ men jeg følte mig lammet af det jeg havde set, og der var ingen som forstod det.+
9 I Dareios’+ første regeringsår – han var Ahasverus’ søn, af medisk afstamning og var blevet konge over kaldæernes rige+ – 2 i hans første regeringsår lagde jeg, Daniel, i bøgerne* mærke til hvor mange år Jerusalem+ ifølge Jehovas ord til profeten Jeremias skulle ligge øde, nemlig 70 år.+ 3 Jeg vendte derfor ansigtet mod Jehova, den sande Gud, for at bede indtrængende til ham. Jeg fastede,+ klædte mig i sækkelærred og strøede aske over mig. 4 Jeg bad til Jehova min Gud, aflagde bekendelse og sagde:
“Jehova, du store og respektindgydende Gud, der holder din pagt og viser loyal kærlighed+ mod dem der elsker dig og holder dine bud,+ 5 vi har syndet og opført os forkert, vi har handlet ondt og gjort oprør,+ og vi er kommet væk fra dine bud og dine normer. 6 Vi har ikke hørt på dine tjenere profeterne,+ som i dit navn talte til vores konger og fyrster, vores forfædre og hele landets folk. 7 Dig, Jehova, tilhører retfærdigheden, men over os er der skam,* sådan som det er tilfældet i dag – over Judas mænd, Jerusalems indbyggere og alle israelitterne, både dem der er tæt på, og dem der er langt væk, i alle de lande du har spredt dem til fordi de handlede illoyalt mod dig.+
8 Jehova, vi – vores konger, vores fyrster og vores forfædre – har bragt skam over os selv* fordi vi har syndet mod dig. 9 Du, Jehova vores Gud, er barmhjertig og tilgivende,+ men vi har gjort oprør mod dig.+ 10 Vi har ikke adlydt dig, Jehova vores Gud, ved at følge de love som du gav os gennem dine tjenere profeterne.+ 11 Hele Israel har overtrådt din Lov og vendt sig væk fra dig ved ikke at adlyde dig. Den forbandelse og den ed der er omtalt i Loven som Moses, den sande Guds tjener,+ nedskrev, har du øst ud over os fordi vi har syndet mod dig. 12 De ord du udtalte mod os+ og mod vores herskere der regerede over os,* har du opfyldt ved at bringe en stor katastrofe over os. Der er aldrig før sket noget under hele himlen som det der er sket med Jerusalem.+ 13 Hele denne katastrofe, som der er skrevet om i Moses’ Lov, har ramt os,+ men alligevel har vi ikke bedt dig, Jehova vores Gud, om velvilje* ved at vende os væk fra vores synder+ og søge indsigt i din sandhed.*
14 Jehova, du blev derfor ved med at iagttage os opmærksomt, og du lod katastrofen komme, for du, Jehova vores Gud, er retfærdig i alt hvad du gør, men alligevel har vi ikke adlydt dig.+
15 Jehova vores Gud, du der med stærk hånd førte dit folk ud fra Egypten+ og skabte dig et navn som du har den dag i dag,+ vi har syndet og handlet ondt. 16 Jehova, du som altid har handlet retfærdigt,+ vend nu din vrede og harme væk fra din by Jerusalem, dit hellige bjerg, for på grund af vores synder og det forkerte vores forfædre har gjort, er Jerusalem og dit folk blevet noget som alle omkring os håner.+ 17 Lyt nu, du vores Gud, til din tjeners bøn og til hans tryglen, og Jehova, lad for din egen skyld dit ansigts lys skinne på din helligdom,+ som ligger øde.+ 18 Bøj dig ned og lyt til mig, min Gud! Luk dine øjne op og se den ødelæggelse der har ramt både os og den by der har båret dit navn. Det er ikke på grund af vores egne retfærdige handlinger vi trygler dig om hjælp, men på grund af din store barmhjertighed.+ 19 Jehova, hør! Jehova, tilgiv os!+ Jehova, vær opmærksom på os og grib ind! For din egen skyld må du ikke udsætte det, for din by og dit folk bærer dit navn.”+
20 Mens jeg stadig var i gang med at tale og bede og bekende min egen og hele mit folk Israels synd og med at bede for min Guds hellige bjerg foran Jehova min Gud,+ 21 ja, mens jeg stadig var i gang med at bede, kom manden Gabriel,+ som jeg tidligere havde set i synet,+ hen til mig. Det var på det tidspunkt hvor aftenkornofret skulle bringes, og jeg følte mig helt overvældet af træthed. 22 For at hjælpe mig til at forstå sagde han:
“Daniel, jeg er nu kommet for at give dig indsigt og forståelse. 23 Så snart du begyndte at bede, kom svaret på din inderlige bøn, og jeg er kommet for at give det videre til dig, for du er højt elsket.*+ Læg derfor mærke til det jeg vil fortælle dig, så du forstår synet.
24 Der er fastsat 70 uger* for dit folk og for din hellige by+ til at gøre ende på overtrædelsen, bringe synd til ophør,+ sone skylden+ og indføre evig retfærdighed+ og til at besegle synet og profetien*+ og salve Det Allerhelligste.* 25 Du skal vide og forstå at fra ordet om at genrejse og genopbygge Jerusalem+ udgår, og indtil Messias,*+ Føreren,+ kommer, vil der gå 7 uger og 62 uger.+ Jerusalem vil blive genrejst og genopbygget, med torv og voldgrav, men det vil være i svære tider.
26 Efter de 62 uger vil Messias blive ryddet af vejen,*+ uden at have noget.+
Og en anfører vil komme med sin hær, der vil ødelægge byen og det hellige sted.+ Og enden vil komme over det som en flodbølge. Helt frem til afslutningen vil der være krig. Det der er besluttet, er ødelæggelse.+
27 Og han vil lade pagten stå ved magt for de mange i én uge. Og i midten af ugen vil han få slagtoffer og offergave til at ophøre.+
På afskyelighedernes vinge kommer den der vil ødelægge.+ Og helt frem til udslettelsen vil det der er besluttet, blive udøst over den der ligger øde.”
10 I kong Kyros+ af Persiens tredje regeringsår fik Daniel, der havde fået navnet Beltshassar,+ en åbenbaring. Budskabet var sandt, og det handlede om en stor konflikt. Han forstod budskabet – han fik forklaret hvad det han havde set, betød.
2 På det tidspunkt havde jeg, Daniel, sørget+ i tre hele uger. 3 Jeg holdt mig fra lækre retter og tog hverken kød eller vin i min mund, og i tre hele uger indgned jeg mig ikke med olie. 4 På den 24. dag i den første måned, mens jeg befandt mig ved bredden af den store flod, Tigris,*+ 5 kiggede jeg op og så en mand der var klædt i linned+ og havde et bælte af ufazguld om livet. 6 Hans krop var som krysolit,+ hans ansigt strålede som lyn, hans øjne var som brændende fakler, hans arme og hans fødder var som blankt kobber,+ og når han talte, lød det som en stor folkemængde. 7 Kun jeg, Daniel, så synet; de mænd der var sammen med mig, så det ikke.+ De begyndte imidlertid at ryste af skræk og løb væk og gemte sig.
8 Jeg var nu ladt alene tilbage, og da jeg så dette overvældende syn, var der ingen kraft tilbage i mig. Al værdighed forlod mig, og jeg mistede alle mine kræfter.+ 9 Jeg hørte mandens stemme, men da han begyndte at tale, faldt jeg i dyb søvn med ansigtet mod jorden.+ 10 Så rørte en hånd ved mig,+ og den ruskede i mig så jeg kom op på knæ og hænder. 11 Han sagde til mig:
“Daniel, du højt elskede* mand,+ lyt nu til det jeg vil fortælle dig. Rejs dig op, for jeg er blevet sendt til dig.”
Da han sagde det til mig, rejste jeg mig skælvende op.
12 Så sagde han til mig: “Vær ikke bange,+ Daniel. Dine ord er blevet hørt lige fra den første dag hvor du i dit hjerte besluttede at opnå indsigt og ydmyge dig for din Gud, og jeg er kommet på grund af dine ord.+ 13 Fyrsten+ over Perserriget modarbejdede mig i 21 dage, men Mikael,*+ en af de øverste fyrster, kom mig til hjælp, og jeg blev dér hos Persiens konger. 14 Jeg er kommet for at give dig indblik i hvad der vil ske med dit folk i de sidste dage,+ for også dette syn gælder de dage.”+
15 Mens han sagde disse ting til mig, bøjede jeg mit ansigt mod jorden og blev helt stum. 16 Så rørte en der lignede et menneske, ved mine læber,+ og jeg åbnede munden og sagde til ham der stod foran mig: “Herre, jeg ryster på grund af synet, og jeg har ingen kræfter.+ 17 Hvordan skulle jeg, din tjener, kunne tale med dig, herre?+ Jeg har ikke mere kraft tilbage i mig, og jeg kan næsten ikke trække vejret.”+
18 Han der lignede et menneske, rørte igen ved mig og gav mig styrke.+ 19 Så sagde han til mig: “Vær ikke bange,+ du højt elskede* mand.+ Jeg ønsker dig fred.+ Vær stærk, ja, vær stærk.” Mens han talte til mig, følte jeg mig styrket, og jeg sagde: “Tal, herre, for du har givet mig styrke.”
20 Så sagde han: “Ved du hvorfor jeg er kommet til dig? Jeg vil nu tage tilbage for at kæmpe mod Persiens fyrste.+ Når jeg tager afsted, vil Grækenlands fyrste komme. 21 Men først vil jeg fortælle dig hvad der står skrevet i sandhedens bog. Der er ingen andre end Mikael,+ jeres fyrste,+ der giver mig den nødvendige støtte i dette.
11 Men jeg var trådt frem for at støtte ham og gøre ham stærk;* det var i mederen Dareios’+ første regeringsår. 2 Det jeg nu vil fortælle dig, er sandheden:
Der vil fremstå tre konger mere i Persien, og den fjerde vil samle sig større rigdomme end alle de andre. Og når hans rigdom har gjort ham stærk, vil han mobilisere alt hvad han kan, imod det græske rige.+
3 Og en magtfuld konge vil stå frem og herske over et stort rige+ og gøre som han vil. 4 Men efter at han er stået frem, vil hans rige blive brudt op og delt efter de fire verdenshjørner.+ Det vil dog ikke tilfalde hans efterkommere, og det kommer ikke til at ligne det herredømme han selv udøvede, for hans rige vil blive rykket op og blive overtaget af andre.
5 Og Sydens konge, som er en af hans fyrster, vil blive stærk. Men der er en anden som vil blive stærkere end ham og herske med stor magt, ja, med en magt der er større end hans.
6 Efter nogle år vil de indgå en alliance, og Sydens konges datter kommer til Nordens konge for at der kan blive indgået et forlig.* Men hun vil ikke beholde sin arms kraft. Og kongen vil ikke holde stand, han vil miste sin kraft. Hun vil blive overgivet, både hun selv og de der bragte hende dertil, foruden hendes far og ham som gjorde hende stærk i de tider. 7 Men i hans sted vil der fremstå et skud fra hendes rødder, og han vil rykke frem mod hæren, gå imod Nordens konges fæstning, gå til angreb imod dem og vinde. 8 Og han vil tage deres guder, deres støbte figurer, deres smukke ting af sølv og guld, ja, også fanger, med til Egypten. I nogle år vil han så holde sig fra Nordens konge. 9 Denne vil angribe Sydens konges rige, men vil så trække sig tilbage til sit eget land.
10 Hans* sønner vil forberede sig på krig og samle en kæmpestor hær. Han vil rykke frem uden at det kan forhindres, og han vil skylle ind over landet som en bølge. Men han vil vende tilbage, og han vil føre krig hele vejen frem til fæstningen.
11 Sydens konge bliver rasende og tager ud for at kæmpe mod Nordens konge. Nordens konge vil samle en stor hær, men hæren bliver givet i den andens hånd. 12 Og hæren bliver fejet væk. Hans* hjerte bliver stolt, og han vil få titusinder til at falde, men han udnytter ikke sin stærke position.
13 Og Nordens konge vender tilbage og samler en hær der er større end den første. Og efter en periode, efter nogle års forløb, rykker han frem med en stor hær og stor udrustning. 14 På den tid vil mange stå op imod Sydens konge.
Og voldelige oprørere* i dit folk vil lade sig rive med fordi de prøver at få et syn til at gå i opfyldelse, men de vil snuble.
15 Og Nordens konge vil komme og bygge en angrebsrampe, og han vil indtage en befæstet by. Sydens hære* holder ikke stand, heller ikke hans bedste soldater, og de vil ikke have kraft til at holde ud. 16 Den der kommer imod Sydens konge, gør som han vil, og ingen kan klare sig imod ham. Han vil stille sig i Det Smukke Land,*+ og han har magt til at ødelægge. 17 Han er besluttet på at komme med hele sit riges styrke. Man vil indgå en aftale* med ham, og han vil forfølge sine mål. Han vil få lov til at bringe ødelæggelse over datteren. Men hun står ikke fast, og hun bliver ikke ved med at være hans. 18 Han vil så vende sig mod kystlandene og indtage mange. Men en hærfører vil gøre ende på hans ydmygelser sådan at de ikke vil fortsætte men i stedet vil ramme ham selv. 19 Han vil trække sig tilbage til sit eget lands fæstninger, og han vil snuble og falde og ikke findes mere.
20 Og i hans sted vil der fremstå en som sender en registrator* gennem det prægtige rige, men som i løbet af nogle få dage vil blive knust – dog hverken i vrede eller i krig.
21 Han vil blive efterfulgt af en foragtet* mand, som man ikke vil give kongeværdigheden. Men han vil komme mens der er tryghed,* og gribe kongemagten ved hjælp af intriger.* 22 De hære der skyller frem,* bliver fejet væk foran ham. De vil blive knust, og det vil Pagtens+ Leder+ også. 23 Og fordi der er indgået en alliance med ham, kan han føre sig frem med bedrag, og han vil blive mægtig i kraft af et lille folk. 24 I en tid med tryghed* vil han gå ind i provinsens rigeste egne* og opføre sig som ingen af hans forfædre har gjort. Han vil uddele bytte, plyndringsgods og goder blandt folk, og han vil lægge onde planer imod befæstede steder, men kun for en tid.
25 Han vil samle sine kræfter og sit mod* og gå imod Sydens konge med en stor hær, og Sydens konge vil gøre sig klar til krig med en overvældende stor og stærk hær. Og han* vil ikke holde stand, for man vil danne sammensværgelser mod ham. 26 De der spiser af hans fine mad, vil gøre det af med ham.
Hans hær vil blive fejet* væk, og mange vil blive dræbt.
27 Begge de to konger er i deres hjerte besluttet på at handle ondt, og de vil sidde ved samme bord og lyve over for hinanden. Men det kommer ikke til at gå som de ønsker, for enden kommer først til den fastsatte tid.+
28 Og han vil vende tilbage til sit land med en stor mængde gods, og hans hjerte er imod den hellige pagt. Han vil gennemføre det han har i sinde, og vende tilbage til sit land.
29 Til den fastsatte tid kommer han igen og går imod Syden. Men denne gang går det ikke som før, 30 for skibene fra Kittim+ vil komme imod ham, og han vil lide nederlag.
Han vil vende tilbage og slynge forbandelser* mod den hellige pagt+ og gennemføre det han har i sinde. Han vil vende tilbage og rette opmærksomheden mod dem der har svigtet den hellige pagt. 31 Og der vil rejse sig hære* som udgår fra ham. De vil vanhellige helligdommen,+ fæstningen, og de vil fjerne det regelmæssige offer.+
Og man vil opstille afskyeligheden der ødelægger.+
32 Og dem der handler ondt imod pagten, vil han lokke til frafald ved at tale smigrende til dem.* Men de der kender deres Gud, vil stå fast og handle beslutsomt. 33 Og de i folket der har indsigt,+ vil hjælpe mange til at få forståelse. Men i nogle dage vil de blive bragt til at snuble ved sværd og flammer, ved fangenskab og plyndring. 34 Efter at de er bragt til at snuble, vil de få lidt hjælp, men mange vil slutte sig til dem på uærlig vis.* 35 Og nogle af dem der har indsigt, vil blive ramt så de snubler, for at der kan ske en prøvelse og nogle kan blive renset og gjort hvide+ frem til endens tid – for enden kommer først til den fastsatte tid.
36 Kongen vil gøre som han vil, og han vil ophøje sig selv og gøre sig større end alle guder, og mod gudernes Gud+ vil han komme med chokerende udtalelser. Han vil have heldet med sig indtil vredens* tid er forbi, for det der er besluttet, skal gennemføres. 37 Han viser ingen respekt for sine forfædres gud. Han vil heller ikke tage hensyn til det som kvinderne ser hen til, eller respektere nogen som helst anden gud, men han vil gøre sig selv større end alle andre. 38 Den han giver ære, er fæstningernes gud. En gud som hans forfædre ikke kendte, vil han ære med guld, sølv, kostbare sten og store værdier. 39 Han vil gå beslutsomt til værks mod de stærkeste fæstninger, sammen med* en fremmed gud. Dem der anerkender ham,* vil han vise stor ære. Han vil sætte dem til at herske over mange, og han vil uddele landområder for en pris.
40 I endens tid vil Sydens konge prøve kræfter med* ham. Nordens konge vil storme imod ham med vogne og rytteri og mange skibe, og han vil trænge ind i landene og skylle hen over dem som en bølge. 41 Han vil også trænge ind i Det Smukke Land,*+ og mange lande vil falde. Men de følgende vil slippe ud af hans greb: Edom og Moab og de fleste af ammonitterne. 42 Han bliver ved med at række sin hånd ud mod landene, og Egypten vil ikke undslippe. 43 Han skal herske over de skjulte skatte af guld og sølv og over alle Egyptens værdifulde sager. Og libyerne og etiopierne vil følge ham.*
44 Men meldinger der kommer fra øst* og fra nord, vil ophidse ham, og han vil rykke ud med stort raseri for at tilintetgøre og for at ramme mange med ødelæggelse.* 45 Han vil komme og slå sine kongelige telte* op mellem det store hav og det smukke* hellige bjerg.+ Han vil gå sin undergang i møde, og ingen kommer ham til hjælp.
12 I løbet af den tid vil Mikael,*+ den store fyrste+ som er dit folks* forsvarer, gå i aktion.* Og der vil komme en tid med trængsler, en tid der ikke har været magen til så længe der har været nationer. Og i løbet af den tid vil dit folk undslippe,+ enhver som er skrevet op i bogen.+ 2 Og mange af dem der sover i jordens støv, vil vågne, nogle til evigt liv, og andre til vanære og evig foragt.
3 De der har indsigt, vil lyse så klart som den udstrakte himmel, og de der fører de mange til retfærdighed, så klart som stjernerne, til evig tid.
4 Du, Daniel, hold ordene hemmelige, og forsegl bogen indtil endens tid.+ Mange vil undersøge den på kryds og tværs, og den sande kundskab vil blive stor.”+
5 Jeg, Daniel, så nu at der stod to andre, en på denne side af floden og en på den anden side af floden.+ 6 Så sagde den ene af dem til manden der var klædt i linned,+ ham der befandt sig oven over floden: “Hvor lang tid er der til enden på disse forbløffende begivenheder?” 7 Så hørte jeg manden der var klædt i linned og befandt sig oven over floden, svare. Han løftede sin højre og sin venstre hånd op mod himlen og sværgede ved ham der lever til evig tid:+ “Der vil gå én tid, tider og en halv tid.* Så snart man er færdig med at knuse det hellige folks magt,+ vil alle disse ting blive afsluttet.”
8 Jeg hørte det, men forstod det ikke,+ så jeg spurgte: “Herre, hvad vil alt dette ende med?”
9 Så sagde han: “Gå bare, Daniel, for ordene vil blive holdt hemmelige og forseglede indtil endens tid.+ 10 Mange vil rense sig og gøre sig hvide og blive lutret.+ De onde vil handle ondt, og ingen af de onde vil forstå. Men de der har indsigt, vil forstå.+
11 Og fra det tidspunkt hvor det regelmæssige offer+ er blevet fjernet og afskyeligheden der ødelægger, er blevet opstillet,+ vil der gå 1.290 dage.
12 Lykkelig er den der bevarer forventningen* og når de 1.335 dage!
13 Men du selv, bliv ved indtil det sidste. Du skal gå til hvile, men du vil stå op og få din andel* ved dagenes ende.”+
Eller “tempel”.
Dvs. Babylonien.
Eller “tempel”.
Bogst.: “Israels sønner”.
Bogst.: “børn”.
Eller muligvis: “ernæres”.
Bogst.: “nogle af Judas sønner”.
Betyder “Gud er min dommer”.
Betyder “Jehova har vist velvilje”.
Betyder muligvis “Hvem er som Gud?”
Betyder “Jehova har hjulpet”.
Dvs. babyloniske navne.
Bogst.: “børn”.
Bogst.: “Så ville I bringe kongens fordømmelse over mit hoved”.
Bogst.: “børn”.
Eller “bedre i stand”.
Bogst.: “børn”.
Bogst.: “børn”.
Bogst.: “hans ånd”.
En gruppe der var kendt for spådomskunst og astrologi.
Bogst.: “min ånd”.
Da 2:4b til 7:28 er oprindeligt skrevet på aramæisk.
Eller muligvis: “lossepladser; møddinger”.
Eller “det tørre land”.
Eller “fra evighed til evighed”.
Eller “brændt (formet) ler”.
“De” henviser tilsyneladende til det som jernet repræsenterer.
Eller “menneskenes afkom”, dvs. almindelige mennesker.
Eller “billedstøtte”.
Ca. 27 m. Se Tillæg B14.
Ca. 2,7 m. Se Tillæg B14.
Eller “bagtalte”.
Eller “at hans holdning over for dem ændrede sig helt”.
Eller “havde haft nogen magt over”.
Eller “overgav deres legemer”.
Eller muligvis: “en losseplads; en mødding”.
Bogst.: “gav kongen Shadrak, Meshak og Abed-Nego fremgang”.
En gruppe der var kendt for spådomskunst og astrologi.
Bogst.: “vægter”.
Eller “lad rodstubben”.
Bogst.: “vægtere”.
Eller “lad rodstubben”.
Eller “træets rodstub”.
Eller “holde hans hånd tilbage”.
Eller “Kongens ansigtsudtryk ændrede sig”.
En gruppe der var kendt for spådomskunst og astrologi.
Eller “en dygtig mand”.
En gruppe der var kendt for spådomskunst og astrologi.
Bogst.: “løse knuder”.
Bogst.: “løse knuder”.
Eller “fundet mangelfuld”.
Bogst.: “riget”.
Eller muligvis: “ingen musikere kom ind til ham”.
Bogst.: “og søvnen flygtede fra ham”.
Eller “bagtalt”.
Eller “hans suverænitet er evig”.
Eller “pralende”.
Eller “pralende”.
Eller “Hvad mig, Daniel, angår, ængstedes min ånd i mit indre”.
Eller “pralende”.
Dvs. tre og en halv tid.
Eller “mit ansigtsudtryk ændrede sig”.
Eller “paladset; fæstningen”.
Bogst.: “hånd”.
Eller “fra solnedgangen”.
Bogst.: “hånd”.
Bogst.: “ud mod himlens fire vinde”.
Eller “solopgangen”.
Eller “Prydelsen”.
Eller “fordømmelsens”.
Eller “fuldender deres værk”.
Eller “i intriger”.
Eller “bringe forfærdelig ødelæggelse”.
Eller muligvis: “og uden varsel”.
Eller “en tid der ligger mange dage ude i fremtiden”.
Dvs. de hellige bøger.
Bogst.: “vi har et ansigt fuldt af skam”.
Bogst.: “har et ansigt fuldt af skam”.
Bogst.: “vores dommere der dømte os”.
Eller “formildet Jehova vores Guds ansigt”.
Eller “trofasthed”.
Eller “højt skattet; højt agtet”.
Dvs. åruger.
Bogst.: “profeten”.
Bogst.: “Det Helliges Hellige”.
Eller “Den Salvede”.
Eller “slået ihjel”.
Bogst.: “Hiddekel”.
Eller “højt skattede; højt agtede”.
Betyder “Hvem er som Gud?”
Eller “højt skattede; højt agtede”.
Eller “og være en fæstning for ham”.
Eller “en aftale; en overenskomst”.
Henviser åbenbart til Nordens konge.
Henviser åbenbart til Sydens konge.
Eller “røversønnerne”.
Bogst.: “arme”.
Eller “Prydelsens Land”.
Eller “overenskomst”.
Eller “opkræver”, muligvis en skatteopkræver eller en arbejdsleder.
Eller “foragtelig”.
Eller muligvis: “uden varsel”.
Eller “glat tale”.
Bogst.: “Oversvømmelsens arme”.
Eller muligvis: “Uden varsel”.
Bogst.: “provinsens fedme”.
Bogst.: “hjerte”.
Henviser åbenbart til Nordens konge.
Eller “skyllet”.
Eller “rette sin vrede”.
Bogst.: “arme”.
Eller “med glat, uærlig tale”.
Eller “med glat tale; med smigrende ord”.
Eller “fordømmelsens”.
Eller “hjulpet af”.
Eller muligvis: “Dem han anerkender”.
Eller “støde sammen med; komme op at slås med”.
Eller “Prydelsens Land”.
Eller “vil være i hans følge”.
Eller “fra solopgangen”.
Eller “vie mange til udslettelse”. Se Ordforklaring.
Eller “paladstelte”.
Eller “Prydelsens”.
Betyder “Hvem er som Gud?”
Bogst.: “dit folks sønners”.
Eller “rejse sig; træde frem”.
Dvs. tre og en halv tid.
Eller “venter ivrigt”.
Eller “din lod; dit tildelte sted”.