HOSEAS
1 Dette er Jehovas ord som kom til Hoseas,* Beeris søn, mens Uzzija,+ Jotam,+ Akaz+ og Hizkija+ var konger i Juda,+ og mens Jeroboam,+ Joashs søn,+ var konge i Israel. 2 Da Jehova begyndte at tale gennem Hoseas, sagde Jehova til ham: “Gå hen og gift dig med en kvinde der vil prostituere sig,* og som vil få børn som følge af sin prostitution,* for landet har været utro som en prostitueret og er holdt helt op med at følge Jehova.”+
3 Så giftede han sig med Gomer, Diblajims datter, og hun blev gravid og fødte ham en søn.
4 Så sagde Jehova til ham: “Giv ham navnet Jizreel,* for om kort tid vil jeg kræve Jehus hus+ til regnskab for Jizreels* blodsudgydelser, og jeg vil gøre ende på kongedømmet i Israel.+ 5 På den dag vil jeg knække Israels bue i Jizreeldalen.”*
6 Hun blev gravid igen og fødte en datter. Og Gud sagde til Hoseas: “Giv hende navnet Lo-Ruhama,* for jeg vil ikke længere vise Israels hus barmhjertighed;+ jeg vil drive dem væk.+ 7 Men jeg vil vise Judas hus barmhjertighed,+ og det er ved deres Gud Jehovas styrke jeg vil redde dem.+ Jeg vil ikke redde dem ved hjælp af bue, sværd, krig, heste eller ryttere.”+
8 Efter at hun havde vænnet Lo-Ruhama fra, blev hun gravid igen og fødte en søn. 9 Så sagde Gud: “Giv ham navnet Lo-Ammi,* for I er ikke mit folk, og jeg vil ikke være jeres Gud.
10 Israelitterne* skal blive talrige som sandkornene ved havet, der ikke kan måles eller tælles.+ Og der hvor man før sagde til dem: ‘I er ikke mit folk’,+ skal der siges til dem: ‘I er sønner af den levende Gud.’+ 11 Og Judas folk og Israels folk vil blive samlet og blive en enhed.+ De vil vælge ét overhoved og drage op fra landet, for Jizreels+ dag vil blive stor.
2 Sig til jeres brødre: ‘Mit folk!’*+
og til jeres søstre: ‘Du kvinde som er blevet vist barmhjertighed!’*+
Hun skal holde op med at prostituere sig,*
og hun skal fjerne utroskaben fra sine bryster,
3 for ellers vil jeg gøre hende lige så nøgen som den dag hun blev født,
jeg vil gøre hende til en ørken,
til et udtørret land,
og lade hende dø af tørst.
5 Deres mor har prostitueret sig.*+
Den kvinde der var gravid med dem, har handlet skandaløst,+ for hun sagde:
‘Jeg vil gå efter mine lidenskabelige elskere,+
dem der giver mig mit brød og mit vand,
min uld og mit linned, min olie og min vin.’*
6 Derfor vil jeg spærre vejen til hende med en tjørnehæk,
og jeg vil spærre for hende med en stenmur
så hun ikke kan finde sine stier.
7 Hun vil løbe efter sine lidenskabelige elskere, men ikke indhente dem;+
hun vil lede efter dem, men ikke finde dem.
Så vil hun sige: ‘Jeg går tilbage til min ægtemand,*+
for jeg havde det bedre dengang end jeg har det nu.’+
8 Hun indså ikke at det var mig der havde givet hende kornet,+ den nye vin og olien,
og mig der havde givet hende sølv i overflod
og guld, som de brugte i tilbedelsen af Baal.+
9 ‘Derfor vil jeg komme og tage mit korn tilbage når høsttiden kommer,
og min nye vin når den bliver høstet,+
og jeg vil tage min uld og mit linned der skulle skjule hendes nøgenhed.
10 Nu blotter jeg hendes kønsdele for øjnene af hendes lidenskabelige elskere,
og ingen vil redde hende ud af min hånd.+
11 Jeg vil sætte en stopper for al hendes glæde,
hendes fester,+ hendes nymåner, hendes sabbatter og alle hendes højtider.
12 Og jeg vil ødelægge hendes vinstokke og hendes figentræer, som hun sagde dette om:
“De er den betaling mine lidenskabelige elskere gav mig.”
Jeg vil lade dem blive til krat,
og markens vilde dyr vil æde dem.
13 Jeg vil kræve hende til regnskab for de dage hvor hun bragte ofre til Baal-figurerne,+
hvor hun pyntede sig med sine ringe og smykker og løb efter sine lidenskabelige elskere
og glemte mig,’+ erklærer Jehova.
14 ‘Så vil jeg overtale hende,
jeg vil føre hende ud i ørkenen,
og jeg vil tale til hende for at vinde hendes hjerte.
15 Fra da af vil jeg give hende vingårdene tilbage,+
Akors Dal*+ som en håbets port;
dér vil hun svare mig som da hun var ung,
som dengang hun drog ud af Egypten.+
16 Og den dag,’ erklærer Jehova,
‘vil du kalde mig “Min ægtemand”. Du vil ikke længere kalde mig “Min herre”.’*
17 ‘Jeg vil sørge for at hun holder op med at nævne navnene på Baal-figurerne,+
og de vil ikke længere blive husket ved navn.+
18 Den dag vil jeg indgå en pagt for dem, for mit folk, med de vilde dyr på marken+
og med himlens fugle og krybdyrene på jorden.+
19 Jeg vil forlove mig med dig for evigt;
jeg vil forlove mig med dig og vise dig retfærdighed,
loyal kærlighed og barmhjertighed.+
21 ‘Den dag vil jeg svare,’ erklærer Jehova,
‘jeg vil svare himlen,
og den vil svare jorden,+
22 og jorden vil svare kornet og den nye vin og olien,
23 Jeg vil så hende i jorden som sædekorn der skal tilhøre mig,+
og jeg vil vise barmhjertighed mod hende der ikke var blevet vist barmhjertighed;*
jeg vil sige til dem der ikke er mit folk:* “I er mit folk”,+
og de vil sige: “Du er min Gud.”’”+
3 Så sagde Jehova til mig: “Gå igen hen og elsk den kvinde som er elsket af en anden mand, og som er utro+ – ligesom Jehova elsker Israels folk+ selvom de vender sig til andre guder+ og elsker rosinkager.”*
2 Så købte jeg hende for 15 sølvstykker og halvanden homer* byg. 3 Og jeg sagde til hende: “Du skal blive hos mig i mange dage. Du må ikke prostituere dig.* Du må ikke have et forhold til en anden mand, og jeg vil heller ikke have et forhold til dig.”
4 Det er fordi Israels folk i lang tid* vil være uden en konge,+ uden en fyrste, uden et offer, uden en hellig støtte og uden efod+ og husguder.*+ 5 Senere vil Israels folk vende om og søge efter Jehova, deres Gud,+ og efter David, deres konge,+ og i de sidste dage vil de skælvende komme til Jehova for igen at mærke hans godhed.+
4 Hør Jehovas ord, Israels folk,
for Jehova fører sag mod landets indbyggere+
fordi der hverken er sandhed, loyal kærlighed eller kundskab om Gud i landet.+
2 Man sværger falsk, lyver+ og myrder,+
tyveri og utroskab+ griber om sig,
og der bliver udgydt mere og mere blod.+
Markens vilde dyr og himlens fugle,
ja, selv fiskene i havet, vil dø.
4 “Men lad ingen føre sag mod folket eller gå i rette med det,+
for dit folk er som nogle der fører sag mod en præst.+
5 Du vil snuble ved højlys dag,
og profeten vil snuble sammen med dig, som om det var nat.
Og jeg vil gøre din mor tavs.*
6 Mit folk vil blive bragt til tavshed* fordi der ikke er nogen kundskab.
Fordi du har forkastet kundskaben,+
vil jeg også forkaste dig som min præst;
og fordi du har glemt din Guds lov,*+
vil jeg glemme dine sønner.
7 Jo flere de* blev, jo mere syndede de mod mig.+
Jeg vil sørge for at de ikke længere bliver æret, men vanæret.*
9 Det vil gå folket ligesom præsten;
jeg vil kræve dem til regnskab for det de har gjort,
og jeg vil lade dem mærke konsekvenserne af deres handlinger.+
10 De vil spise men ikke blive mætte.+
De vil have mange umoralske forhold,* men ikke blive flere,+
for de har ikke vist nogen respekt for Jehova.
12 Mit folk rådspørger deres afguder af træ
og gør som deres stav* giver dem besked på,
for deres umoralske* ånd fører dem på afveje,
og ved at prostituere sig* svigter de deres Gud.
13 På toppen af bjergene bringer de ofre,+
på bakkerne bringer de røgofre
– under egetræer og styrakstræer og alle store træer+
fordi deres skygge er god.
Det er derfor dine døtre driver prostitution*
og dine svigerdøtre er utro.
14 Jeg vil ikke kræve jeres døtre til regnskab fordi de prostituerer sig,*
eller jeres svigerdøtre fordi de er utro,
for mændene går selv efter de prostituerede
og bringer ofre sammen med tempelprostituerede.
Et sådant folk der ingenting forstår,+ vil blive udryddet.
16 Israels folk er blevet stædigt, ligesom en stædig+ ko.
Skulle Jehova nu lade dem gå frit og græsse på marken som en ung vædder?
17 Efraim har knyttet sig til afguder.+
Lad ham være!
Og folkets herskere* elsker vanære.+
giv agt, Israels hus,
lyt opmærksomt, du kongehus,
for dommen gælder jer alle.
I er nemlig en fælde i Mispa
og et net der er bredt ud over Tabor.+
3 Jeg kender Efraim,
Israel er ikke skjult for mig,
og nu har du, Efraim, opført dig groft umoralsk,*
Israel har gjort sig uren.+
4 Deres gerninger hindrer dem i at vende tilbage til deres Gud,
for de er præget af en umoralsk ånd,*+
og Jehova anerkender de ikke.
5 Israels egen stolthed vidner imod ham;*+
både Israel og Efraim er snublet på grund af deres synd,
og Juda er snublet sammen med dem.+
6 Med deres får og okser gik de hen for at søge Jehova,
men de kunne ikke finde ham.
Han havde trukket sig bort fra dem.+
I løbet af en måned vil de og deres marker* blive fortæret.*
8 Blæs i horn+ i Gibea, stød i trompet i Rama!+
Lad krigsråbet lyde i Bet-Aven+ – efter dig, Benjamin!
9 Efraim, den dag straffen kommer, vil du blive noget man chokeres over.+
Jeg har gjort kendt hvad der med sikkerhed vil ske blandt Israels stammer.
10 Fyrsterne i Juda er som folk der flytter markskel.+
Jeg vil hælde min vrede ud over dem som vand.
12 Jeg var derfor som et møl for Efraim,
som råddenskab for Judas hus.
13 Da Efraim så sin sygdom og Juda fik øje på sit sår,
tog Efraim til Assyrien+ og sendte bud til en stor konge.
Men han kunne ikke helbrede jer,
han kunne ikke hele jeres sår.
14 Jeg vil gå imod Efraim som en ungløve,
imod Judas hus som en stærk løve.
Jeg vil selv flå dem i stykker og gå min vej;+
jeg slæber dem med, og der vil ikke være nogen der redder dem.+
15 Jeg vil gå min vej og trække mig tilbage til mit sted indtil de har udstået straffen for deres synd,
Når de er i nød, vil de søge mig.”+
Han slog os, men han vil også forbinde vores sår.
2 Han vil gøre os levende efter to dage.
På den tredje dag vil han oprejse os,
og vi skal leve foran ham.
3 Vi vil lære ham at kende, ja, vi vil oprigtigt søge at kende Jehova.
Han vil komme lige så sikkert som daggryet.
Han vil komme til os som skylregn,
som forårsregn der gennemvæder jorden.”
4 “Hvad skal jeg gøre med dig, Efraim?
Hvad skal jeg gøre med dig, Juda?
Jeres loyale kærlighed er som morgentågen,
som duggen der hurtigt forsvinder.
Og dommene over dig vil skinne som lyset.+
6 Det jeg glæder mig over, er loyal kærlighed,* ikke slagtofre,
det er kundskab om Gud frem for brændofre.+
7 Men de er syndige mennesker der har brudt pagten.+
Disse steder har de handlet illoyalt mod mig:
9 Hele flokken af præster er som en bande røvere der ligger på lur efter en mand.
De begår mord på vejen ved Sikem,+
de opfører sig skandaløst.
10 Jeg har set noget frygteligt i Israels hus.
11 Når det gælder dig, Juda, er der også fastsat en høst,
når jeg samler mit folk og fører det tilbage fra fangenskab.”+
7 “Hver gang jeg ville helbrede Israel,
blev Efraims synd
og Samarias ondskab afsløret;+
de er fulde af løgn og bedrag,+
tyve bryder ind, og udenfor hærger røverbander.+
2 Men det falder dem ikke ind at jeg vil huske al deres ondskab.+
Nu indhenter deres handlinger dem;
alt det de har gjort, ligger blottet foran mig.
3 De glæder kongen med deres ondskab,
fyrsterne med deres bedrag.
4 De er alle ægteskabsbrydere,
de brænder som en ovn en bager har fyret op i.
Han behøver ikke at rage op i ilden fra han har æltet dejen, til den er syrnet.
Kongen har rakt hånden frem til folk der håner og gør nar,
Natten lang sover bageren,
og om morgenen buldrer ilden stadig i ovnen.
8 Efraim blander sig med nationerne.+
Efraim er som en rund kage der ikke er bagt på begge sider.
9 Fremmede har ædt hans styrke+ uden at han ved det.
Og hans grå hår er blevet hvide, men han lægger ikke mærke til det.
10 Israels egen stolthed vidner imod det,+
men de er ikke vendt om til Jehova deres Gud,+
og de har ikke søgt ham på trods af alt dette.
11 Efraim er naiv som en due, uden sund fornuft.*+
De har kaldt på Egypten,+ de er gået til Assyrien.+
12 Uanset hvor de går hen, vil jeg brede mit net ud over dem.
Som himlens fugle vil jeg trække dem ned.
Jeg vil give dem den retledning som jeg har advaret folket om.+
13 Ulykken skal ramme dem, for de er flygtet fra mig!
Ødelæggelsen skal ramme dem, for de har syndet mod mig!
Jeg var parat til at købe dem fri, men de har løjet om mig.+
De skar flænger i sig selv for at få korn og ny vin;
de vender sig imod mig.
15 Jeg retledte dem og gjorde deres arme stærke,
men alligevel er de imod mig og lægger onde planer.
Deres fyrster vil falde for sværdet på grund af deres oprørske tunger.
Dette vil de blive hånet for i Egypten.”+
Der er en der vil komme som en ørn mod Jehovas hus,+
2 De råber til mig: ‘Min Gud! Vi er Israel, vi kender dig!’+
3 Israelitterne har forkastet det gode.+
Lad en fjende forfølge dem.
4 De har indsat konger, men uden om mig.
De har indsat fyrster, men jeg har ikke godkendt dem.
5 Jeg har forkastet din afgudskalv, Samaria.+
Min vrede flammer op imod dem.+
Hvor længe vil det være umuligt for dem at holde sig rene?*
6 Den er lavet i Israel.
En håndværker har fremstillet den, og den er ikke Gud.
Samarias afgudskalv skal splintres.
Og hvis der skulle være nogen afgrøde, vil fremmede* sluge den.+
Nu vil dets folk være blandt nationerne,+
som et ubrugeligt kar.
9 De drog op til Assyrien,+ som et ensomt vildæsel.
Efraim har købt sig elskere.+
10 Selvom de køber sig elskere blandt nationerne,
vil jeg nu drive dem sammen;
de vil komme til at lide+ under den byrde som kongen og fyrsterne lægger på dem,
De blev syndens altre for ham.+
13 De kommer med ofre som gaver til mig, og de spiser kødet,
men jeg, Jehova, glæder mig ikke over deres gaver.+
Nu vil jeg huske deres overtrædelser og straffe dem for deres synder.+
De er vendt* tilbage til Egypten.+
Men jeg vil sende ild ind i deres byer,
og den vil brænde alle deres tårnborge ned.”+
du skal ikke juble ligesom folkeslagene,
Du har elsket den løn du har fået som prostitueret på hver eneste tærskeplads.+
3 De skal ikke blive boende i Jehovas land.+
Efraim skal tilbage til Egypten,
og i Assyrien vil de spise uren mad.+
4 De skal ikke længere udgyde vinofre for Jehova.+
Han vil ikke glæde sig over deres ofre,+
der er som sorgens brød.
Alle der spiser det, vil blive urene.
Deres brød er kun til dem selv,
det vil ikke komme ind i Jehovas hus.
6 De bliver nødt til at flygte på grund af ødelæggelsen.+
Egypten vil samle dem,+ og Memphis vil begrave dem.+
Deres kostbare sølvting vil blive overgroet af nælder,
og deres telte vil være fyldt med tornebuske.
Deres profet vil blive afsløret som tåbelig, manden der hævder at være inspireret, som vanvittig.
Fordi jeres synd er så stor, vil modstanden mod jer også være stor.”
8 Engang holdt Efraims vagtpost+ sig til min Gud.+
Men nu er alle hans profeters+ veje som fuglefælder;
der er fjendskab i hans Guds hus.
9 De er sunket dybt i deres fordærv, som i Gibeas dage.+
Han vil huske det forkerte de har gjort, og straffe dem for deres synder.+
10 “Da jeg fandt Israel, var det som at finde druer i ørkenen,+
jeg så jeres forfædre som de første figner på et figentræ.
Men de gik til Baal-Peor;+
de viede sig til den ækle afgud,+
og de blev lige så afskyelige som den de elskede.
Ja, ulykken skal ramme dem når jeg vender mig væk fra dem!+
13 Efraim var som Tyrus for mig, plantet på en skøn eng.+
Nu må Efraim føre sine sønner til slagtning.”
14 Jehova, giv dem det du skal give dem
– lad kvinderne abortere, og lad ikke deres bryster give mælk.*
15 “Al deres ondskab viste de i Gilgal,+ og dér kom jeg til at hade dem.
Jeg vil drive dem bort fra mit hus på grund af deres onde handlinger.+
Jeg vil ikke længere elske dem;+
alle deres fyrster er stædige.
16 Efraim vil blive slået ned.+
Deres rod vil tørre ud, og de vil ikke bære frugt.
Og hvis de alligevel føder, vil jeg dræbe deres elskede børn.”
17 Min Gud vil forkaste dem,
for de har ikke hørt på ham,+
og de vil blive flygtninge blandt nationerne.+
10 “Israel er blevet en vildtvoksende* vinstok* der bærer sin frugt.+
Jo mere frugt han bærer, desto flere altre bygger han;+
jo flere afgrøder hans land giver, desto flottere gør han sine hellige gudebilleder.+
Der er en der vil bryde deres altre ned og ødelægge deres gudebilleder.
3 Nu vil de sige: ‘Vi har ingen konge,+ for vi har ikke frygtet Jehova.
Og hvad kunne en konge gøre for os?’
4 De giver tomme løfter,+ sværger falsk og indgår pagter,
og uretfærdige domme skyder op som giftigt ukrudt i markens plovfurer.+
5 Samarias indbyggere skal frygte for hvordan det vil gå Bet-Avens afgudskalv.+
Folket vil sørge over den,
og det vil afgudspræsterne der glædede sig over den og dens herlighed, også,
for den vil blive ført væk fra dem, i eksil.
6 Den vil blive ført til Assyrien som en gave til en stor konge.+
Efraim vil blive ydmyget,
og Israel vil skamme sig over det råd de fulgte.+
8 Bet-Avens offerhøje,+ der har fået Israel til at synde,+ vil blive tilintetgjort.+
Der vil vokse torne og tidsler på deres altre.+
Folk vil sige til bjergene: ‘Dæk os!’
og til højene: ‘Fald over os!’+
Krig gjorde det ikke helt af med uretfærdighedens sønner i Gibea.
10 Når jeg ønsker det, vil jeg straffe dem.
Folkeslag vil samle sig mod dem,
og som straf må de bære deres to synder som et åg.*
11 Efraim var en tæmmet kvie der elskede at tærske,
så jeg sparede hendes smukke hals.
Nu vil jeg lade nogen ride på* Efraim.+
Juda vil pløje, Jakob vil harve.
12 I skal så retfærdighed og høste loyal kærlighed.
Pløj jer et nyt stykke jord+
mens der endnu er tid til at søge Jehova,+
så vil han komme og lære jer retfærdighed.+
13 I har pløjet ondskab,
I har høstet uretfærdighed,+
og I har spist frugten af bedrag,
for I har stolet på jer selv
og på jeres mange krigere.
14 Krigslarm vil rejse sig mod jeres folk,
og alle jeres befæstede byer vil blive ødelagt,+
som da Salman ødelagde Bet-Arbel den dag der var kamp,
da mødre blev knust sammen med deres børn.
15 Det er hvad der vil ske med jer, Betel,+ fordi jeres ondskab er stor.
Ved daggry vil Israels konge blive fjernet.”*+
3 Det var mig der lærte Efraim at gå,+ og mig der tog dem i mine arme,+
men de anerkendte ikke at jeg havde helbredt dem.
4 Med menneskers reb* blev jeg ved med at lede dem, med kærlighedsreb.+
Jeg var som en der løftede et åg væk fra deres nakke
og blidt gav hver eneste af dem mad.
5 De vender ikke tilbage til Egypten, men bliver underlagt Assyriens konge+
fordi de nægtede at vende om til mig.+
6 Og et sværd skal komme hvirvlende mod deres byer,+
ødelægge byportenes slåer og fortære folket på grund af dets onde planer.+
7 Mit folk er besluttet på at være troløst mod mig.+
Selvom de bliver tilskyndet til at rejse sig,* er der ingen der rejser sig op.
8 Hvordan kan jeg opgive dig, Efraim?+
Hvordan kan jeg overgive dig, Israel?
Hvordan kan jeg behandle dig som Adma?
Hvordan kan jeg få dig til at blive som Sebojim?+
9 Jeg vil ikke give luft for min brændende vrede.
Jeg vil ikke komme imod dig i raseri.
10 De vil følge Jehova, og han vil brøle som en løve.+
Når han brøler, vil hans sønner komme skælvende fra vest.+
11 De vil skælve som en fugl når de kommer fra Egypten,
som en due når de kommer fra Assyrien,+
og jeg vil lade dem bo i deres huse,” erklærer Jehova.+
Men Juda vandrer stadig med Gud,
og han er trofast mod Den Allerhelligste.”+
12 “Efraim lever af vind.
Han jager efter østenvinden hele dagen.
Han spreder løgn og vold.
De indgår en pagt med Assyrien+ og bringer olie til Egypten.+
han vil kræve Jakob til regnskab for hans handlinger
og gengælde ham det han har gjort.+
4 Han kæmpede med en engel og holdt ham fast.
Han græd og bad englen om en velsignelse.”*+
Gud fandt ham ved Betel, og dér talte Han med os,+
6 “Vend derfor om til din Gud,+
hold fast ved loyal kærlighed og retfærdighed,+
og knyt altid dit håb til din Gud.
Og i alt det jeg har slidt med, vil man ikke finde noget forkert eller syndigt.’
9 Men jeg har været Jehova din Gud fra du var i Egypten.+
Jeg vil lade jer bo i telte igen
som I gjorde i en fastsat periode.*
11 I Gilead har der været bedrag*+ og løgn.
12 Jakob flygtede til Arams* område.+
Hans Herre vil gengælde ham for den skam han har bragt over Ham.”+
13 “Når Efraim talte, rystede folk af skræk;
han var fremtrædende i Israel,+
men han syndede ved at dyrke Baal+ og døde.
Dygtige håndværkere laver afguder,
og man siger: ‘De der bringer ofre, skal kysse kalvene.’+
3 Derfor bliver de som morgentågen,
som den tidlige dug der fordamper,
som avner der hvirvles væk fra tærskepladsen af en storm,
og som røg der forsvinder ud af hullet i taget.
4 Men jeg har været Jehova din Gud fra du var i Egypten.+
Du kendte ikke nogen anden Gud end mig,
og ud over mig er der ingen frelser.+
5 Jeg kendte dig i ørkenen,+ i landet med tørke.
6 De spiste sig mætte på deres græsgange.+
De blev mætte, deres hjerte blev stolt,
og så glemte de mig.+
Jeg vil fortære dem dér som en løve,
et vilddyr vil flå dem i stykker.
9 Det vil ødelægge dig, Israel,
fordi du vendte dig imod mig, imod din hjælper.
10 Hvor er så din konge, der skulle redde dig i alle dine byer?+
Hvor er dine herskere?* Du sagde jo:
‘Giv mig en konge og fyrster!’+
13 Fødselsveerne kommer.
Men han er et uklogt barn;
når tiden er inde til at blive født, vil han ikke ud.
Død, hvor er din brod?+
Grav, hvor er din ødelæggende kraft?+
Medfølelse vil være skjult for mine øjne.
15 Selv hvis han skulle trives blandt sivplanterne,
vil en østenvind komme, vinden fra Jehova.
Fra ørkenen kommer den, og den udtørrer hans brønd og dræner hans kilde.
Den vil plyndre hans skatkammer for alle værdier.+
16 Samaria bliver kendt skyldigt,+ for det har gjort oprør mod sin Gud.+
De vil blive dræbt af sværdet,+
deres børn vil blive knust,
og deres gravide kvinder vil få maven sprættet op.”
2 Vend om til Jehova med disse ord:
‘Tilgiv os vores synd,+ og tag imod det der er godt,
så vil vi bringe ofre med vores læber,+ ligesom hvis vi ofrede ungtyre.*
3 Assyrien vil ikke redde os.+
Vi vil ikke ride på heste,+
og til det vi selv har lavet, vil vi ikke længere sige: “Vores Gud!”,
for det er dig der viser det faderløse barn barmhjertighed.’+
4 Jeg vil helbrede dem for deres illoyalitet.+
5 Jeg vil blive som dug for Israel,
han vil blomstre som liljen
og skyde dybe rødder som træerne i Libanon.
7 De skal igen bo i Hans skygge.
De skal dyrke korn, og de skal sætte knopper som vinstokken.+
Han vil blive berømt som vinen fra Libanon.
8 Efraim vil sige: ‘Hvad mere har jeg med afguder at gøre?’+
Jeg vil svare ham og beskytte ham.+
Jeg vil være som et frodigt enebærtræ.
Hos mig vil du finde din frugt.”
9 Hvem er vis? Lad ham forstå disse ting.
Hvem er klog? Lad ham få indsigt i dem.
Jehovas veje er rette.+
Den retfærdige vil vandre på dem,
men synderne vil snuble på dem.
En forkortet form af Hoshaja, som betyder “frelst af Jah; Jah har frelst”.
Eller “være utro; være promiskuøs”.
Eller “utroskab”.
Betyder “Gud vil så sæd”.
Jizreel var residensby for kongerne i nordriget Israel, mens Samaria var hovedstaden.
Eller “på Jizreelsletten”.
Betyder “der er ikke blevet vist hende barmhjertighed”.
Betyder “ikke mit folk”.
Bogst.: “Israels sønner”.
Se Ho 1:9, fdn.
Se Ho 1:6, fdn.
Eller “handle umoralsk; handle promiskuøst”.
Eller “prostitution; promiskuitet”.
Eller “været utro”.
Bogst.: “mine drikke”.
Eller “min første mand”.
Eller “Lavning”.
Eller “Min Baal”.
Eller “bo”.
Betyder “Gud vil så sæd”.
Se Ho 1:6, fdn.
Se Ho 1:9, fdn.
Dvs. nogle man brugte i forbindelse med afgudsdyrkelse.
En homer svarede til 220 l. Se Tillæg B14.
Eller “handle umoralsk (promiskuøst)”.
Bogst.: “i mange dage”.
Eller “afgudsfigurer”. Bogst.: “terafim”.
Eller “gøre det af med din mor”.
Eller “Der vil blive gjort ende på mit folk”.
Eller “belæring”.
Henviser åbenbart til præsterne.
Eller muligvis: “I stedet for at ære mig har de vanæret mig”.
Eller “deres sjæl længes efter”. Se Ordforklaring “Sjæl”.
Eller “være promiskuøse; prostituere sig”.
Eller “Prostitution; Promiskuitet”.
Bogst.: “og sød vin”.
Bogst.: “tager hjertet bort”.
Eller “spådomsstav”.
Eller “promiskuøse”.
Eller “opføre sig umoralsk; være promiskuøse”.
Eller “opfører sig umoralsk; er promiskuøse”.
Eller “opfører sig umoralsk; er promiskuøse”.
Eller “prostituerer dig; er promiskuøs”.
Eller “hvedeøl”.
Eller “bliver de promiskuøse; prostituerer de sig”.
Bogst.: “hendes skjolde”.
Eller “svøbe dem ind i”.
Eller “Oprørerne”.
Eller “er sunket dybt ned”.
Eller “vil straffe”.
Eller “handlet promiskuøst; prostitueret dig”.
Eller “de prostituerer sig; de er promiskuøse”.
Bogst.: “imod hans ansigt”.
Muligvis sønner født af udenlandske hustruer.
Eller “arvelodder”.
Eller muligvis: “Nu skal en måned fortære dem sammen med deres arvelodder”.
Bogst.: “søge mit ansigt”.
Eller “barmhjertighed”.
Eller muligvis: “deres hjerter er som en ovn når de nærmer sig med deres intriger”.
Bogst.: “dommere”.
Bogst.: “uden hjerte”.
Dvs. deres form for tilbedelse blev ikke mere ophøjet.
Eller “være uskyldige”.
Eller “Der er intet korn at høste”.
Eller “udlændinge”.
Eller “gav ham mine mange belæringer”.
Eller muligvis: “vil vende”.
Eller “ved at være promiskuøs”.
Eller “mødedagen”.
Eller “og have udtørrede bryster”.
Eller “degenereret”.
Eller muligvis: “en vinstok der breder sig”.
Eller “glat”.
Bogst.: “bragt til tavshed”.
Eller “og de spændes for deres to synder”.
Eller “lægge seletøj på”.
Bogst.: “blive gjort tavs”.
Dvs. profeter og andre der blev sendt for at vejlede Israel.
Eller “venligheds reb”, bånd som forældre ville bruge for at lære deres barn at gå.
Dvs. til at få en mere ophøjet form for tilbedelse.
Bogst.: “brænder”.
Eller “om at vise ham godhed”.
Eller “er hans mindeværdige navn”.
Eller “handelsmanden”.
Eller muligvis: “som på festdagene”.
Eller “noget overnaturligt; noget mystisk”.
Eller “Syriens”.
Bogst.: “flå deres hjertes indelukke op”.
Bogst.: “dommere”.
Eller “svøbt ind”.
Eller “er gemt hen”.
Eller “Sheols”. “Sheol” er hele menneskehedens grav. Se Ordforklaring.
Bogst.: “så vil vi betale med vores læbers tyre”.