IFØLGE MATTHÆUS
1 Bogen med den historiske beretning om* Jesus Kristus,* Davids søn,+ Abrahams søn:+
Isak blev far til Jakob;+
Jakob blev far til Juda+ og hans brødre;
3 Juda blev far til Peres og Zera+ med Tamar;
Peres blev far til Hesron;+
Hesron blev far til Ram;+
David blev far til Salomon+ med Urias’ hustru;
7 Salomon blev far til Rehabeam;+
Rehabeam blev far til Abija;
Abija blev far til Asa;+
Joshafat blev far til Joram;+
Joram blev far til Uzzija;
Jotam blev far til Akaz;+
Akaz blev far til Hizkija;+
10 Hizkija blev far til Manasse;+
Manasse blev far til Amon;+
Amon blev far til Josija;+
11 Josija+ blev far til Jekonja+ og hans brødre i den periode hvor jøderne blev deporteret til Babylon.+
12 Efter deportationen til Babylon blev Jekonja far til Shealtiel;
Shealtiel blev far til Zerubbabel;+
13 Zerubbabel blev far til Abiud;
Abiud blev far til Eljakim;
Eljakim blev far til Azor;
14 Azor blev far til Sadok;
Sadok blev far til Akim;
Akim blev far til Eliud;
15 Eliud blev far til Eleazar;
Eleazar blev far til Mattan;
Mattan blev far til Jakob;
16 Jakob blev far til Josef, Marias mand, og Maria fødte Jesus,+ som kaldes Kristus.+
17 Fra Abraham indtil David var der altså 14 generationer, fra David indtil deportationen til Babylon 14 generationer, fra deportationen til Babylon indtil Kristus 14 generationer.
18 Dette var omstændighederne i forbindelse med Jesus Kristus’ fødsel: Hans mor, Maria, var forlovet med Josef, men inden de var begyndt at leve sammen som ægtepar, blev hun* gravid ved hellig ånd.*+ 19 Men hendes mand, Josef, var et godt menneske* og ville ikke udsætte hende for offentlig skam, så han havde besluttet at skille sig fra hende i hemmelighed.+ 20 Men efter at han havde tænkt over det, viste Jehovas* engel sig for ham i en drøm og sagde: “Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage din hustru, Maria, hjem til dig, for det der er blevet undfanget* i hende, skyldes hellig ånd.+ 21 Hun vil føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus,*+ for han vil frelse sit folk fra deres synder.”+ 22 Alt dette skete for at det Jehova* havde sagt gennem sin profet, kunne blive opfyldt: 23 “Jomfruen vil blive gravid og føde en søn, og de vil give ham navnet Immanuel”,+ der betyder “Gud er med os”.+
24 Derefter vågnede Josef, og han gjorde som Jehovas* engel havde sagt, og tog sin hustru hjem til sig. 25 Men han var ikke seksuelt sammen med hende før hun havde født en søn,+ og han gav ham navnet Jesus.+
2 Efter at Jesus var blevet født i Betlehem+ i Judæa, mens Herodes*+ var konge, kom nogle astrologer* fra Østen til Jerusalem 2 og sagde: “Hvor er den der er født til at være jødernes konge?+ For vi så hans stjerne da vi var i Østen, og vi er kommet for at vise ham ære.”* 3 Da kong Herodes hørte det, blev han foruroliget, og det samme blev alle i Jerusalem. 4 Efter at have samlet alle folkets øverste præster og skriftlærde spurgte han dem hvor Kristus* skulle fødes. 5 De sagde til ham: “I Betlehem+ i Judæa, for sådan har profeten skrevet: 6 ‘Og du, Betlehem i Juda, er på ingen måde den ubetydeligste by for Judas ledere, for fra dig skal der komme en leder som skal være hyrde for mit folk, Israel.’”+
7 Så tilkaldte Herodes hemmeligt astrologerne og udspurgte dem omhyggeligt om hvornår stjernen havde vist sig. 8 Han sendte dem til Betlehem og sagde: “Tag afsted, og led omhyggeligt efter den lille dreng, og når I har fundet ham, så giv mig besked så jeg også kan komme og vise ham ære.” 9 Efter at de havde hørt hvad kongen havde at sige, tog de afsted, og den stjerne de havde set mens de var i Østen,+ gik foran dem indtil den stod stille over det sted hvor det lille barn var. 10 Da de så stjernen, blev de jublende glade. 11 De gik ind i huset og så den lille dreng hos hans mor, Maria, og de kastede sig ned og viste ham ære.* De åbnede også deres skattekister og tog gaver frem til ham – guld, røgelse* og myrra. 12 Men i en drøm fra Gud blev de advaret+ mod at vende tilbage til Herodes, så de rejste hjem til deres land ad en anden vej.
13 Efter at de var rejst, viste Jehovas* engel sig for Josef i en drøm+ og sagde: “Stå op, tag den lille dreng og hans mor med og flygt til Egypten, og bliv der indtil jeg giver dig besked, for Herodes vil lede efter drengen for at dræbe ham.” 14 Så stod Josef op, og samme nat tog han det lille barn og barnets mor med og rejste til Egypten. 15 Han blev der indtil Herodes var død. Det var en opfyldelse af det Jehova* havde sagt gennem sin profet: “Fra Egypten kaldte jeg min søn.”+
16 Det gik nu op for Herodes at astrologerne havde narret ham. Han blev rasende og sendte nogle mænd ud for at dræbe alle de drenge i Betlehem og omegn der var to år gamle eller yngre – det stemte nemlig med den tidsangivelse han havde fået oplyst da han omhyggeligt udspurgte astrologerne.+ 17 Så blev dét opfyldt som Gud havde sagt gennem profeten Jeremias: 18 “En stemme lyder i Rama, gråd og mange klageskrig. Det er Rakel+ der græder over sine børn, og hun vil ikke lade sig trøste, for de er ikke mere.”+
19 Da Herodes var død, viste Jehovas* engel sig i en drøm+ for Josef i Egypten 20 og sagde: “Stå op, tag den lille dreng og hans mor og rejs til Israel, for de der ville slå barnet* ihjel, er døde.” 21 Så stod han op og tog det lille barn og barnets mor med og rejste til Israel. 22 Men da han hørte at Arkelaos havde efterfulgt sin far, Herodes, som konge i Judæa, var han bange for at tage dertil. Han blev desuden advaret i en drøm fra Gud,+ så han rejste til Galilæa.+ 23 Han slog sig ned i en by der hedder Nazaret.+ På den måde kunne det Gud havde sagt gennem profeterne, blive opfyldt: “Han skal kaldes nazaræer.”*+
3 Senere kom Johannes+ Døber og forkyndte+ i Judæas ørken. 2 Han sagde: “I må angre, for himlenes rige er kommet nær.”+ 3 Det er ham profeten Esajas talte om+ da han sagde: “En stemme råber i ørkenen: ‘Ryd Jehovas* vej! Gør hans veje lige!’”+ 4 Johannes gik med klæder af kamelhår og havde et læderbælte om livet.+ Han levede af græshopper og vild honning.+ 5 Folk fra Jerusalem og hele Judæa og hele Jordanegnen gik nu ud til ham,+ 6 og han døbte* dem i Jordanfloden,+ og de bekendte åbent deres synder.
7 Da han så at mange af farisæerne og saddukæerne+ var kommet til stedet hvor han døbte, sagde han til dem: “Giftslangeyngel,+ hvem har fortalt jer at I kan flygte fra den kommende vrede?+ 8 Vis derfor i handling* at I har angret. 9 Tro ikke at I kan sige til jer selv: ‘Vi er Abrahams børn.’+ For jeg siger jer at Gud er i stand til at gøre disse sten til Abrahams børn. 10 Øksen ligger allerede ved foden af træerne. De træer som ikke giver god frugt, vil altså blive fældet og kastet i ilden.+ 11 Jeg døber jer med vand fordi I angrer,+ men den der kommer efter mig, er stærkere end mig, og jeg er ikke engang god nok til at tage hans sandaler af.+ Han vil døbe jer med hellig ånd+ og med ild.+ 12 Han har sin kasteskovl* i hånden, og han vil rydde sin tærskeplads fuldstændigt og samle sin hvede i laden, men avnerne vil han brænde med en ild+ der ikke kan slukkes.”
13 Så kom Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordanfloden for at blive døbt af ham.+ 14 Men Johannes protesterede og sagde: “Det er mig der har brug for at blive døbt af dig, og så kommer du til mig!” 15 Jesus svarede ham: “Gør det alligevel, for det er passende at vi på den måde gør alt det Gud har bestemt.”* Derfor gjorde Johannes som Jesus sagde. 16 Straks efter at Jesus var blevet døbt, kom han op af vandet, og himlene åbnede sig,+ og han* så Guds ånd dale ned som en due og komme over ham.*+ 17 Og en stemme fra himlene+ sagde: “Det er min Søn,+ som jeg elsker og har godkendt.”+
4 Så førte ånden Jesus op i ørkenen, og der fristede+ Djævelen ham.+ 2 Efter at han havde fastet i 40 dage og 40 nætter, var han meget sulten. 3 Fristeren+ kom nu og sagde til ham: “Hvis du er Guds søn, så sig til de sten dér at de skal blive til brød.” 4 Men han svarede: “Der står skrevet: ‘Et menneske skal ikke kun leve af brød, men af hvert ord der kommer fra Jehovas* mund.’”+
5 Så tog Djævelen ham med ind i den hellige by,+ stillede ham på toppen af tempelmuren+ 6 og sagde til ham: “Hvis du er Guds søn, så kast dig ned, for der står skrevet: ‘Han vil give sine engle besked om dig’ og: ‘De vil bære dig på hænder så du ikke støder din fod på nogen sten.’”+ 7 Jesus sagde til ham: “Der står også skrevet: ‘Du må ikke udfordre Jehova* din Gud.’”+
8 Derefter tog Djævelen ham med til et usædvanligt højt bjerg og viste ham alle verdens riger og deres pragt.+ 9 Han sagde til ham: “Alt det vil jeg give dig hvis du bøjer dig ned og tilbeder mig én gang.” 10 Jesus sagde til ham: “Forsvind, Satan! For der står skrevet: ‘Det er Jehova* din Gud du skal tilbede,+ og det er kun ham du må udføre hellig tjeneste for.’”+ 11 Så forlod Djævelen ham,+ og engle kom og begyndte at sørge for ham.+
12 Da han hørte at Johannes var blevet arresteret,+ trak han sig tilbage til Galilæa.+ 13 Efter at han havde forladt Nazaret, bosatte han sig i Kapernaum+ ved søen i Zebulons og Naftalis egne 14 for at opfylde det som profeten Esajas havde sagt: 15 “Zebulons land og Naftalis land, langs vejen til havet, på den anden side af Jordanfloden, nationernes Galilæa! 16 Det folk som sad i mørke, så et stort lys, og et lys+ steg op over dem der sad i dødsskyggens land.”+ 17 Fra det tidspunkt begyndte Jesus at forkynde og sige: “I må angre, for himlenes rige er kommet nær.”+
18 Da han kom gående langs Galilæas Sø, så han to brødre, Simon, der bliver kaldt Peter,+ og hans bror Andreas, kaste et net i søen; de var nemlig fiskere.+ 19 Og han sagde til dem: “Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.”+ 20 Straks forlod de nettene og fulgte ham.+ 21 Da han gik videre, så han to andre der var brødre, Zebedæus’ søn Jakob og hans bror Johannes.+ De sad i båden sammen med deres far, Zebedæus, og reparerede deres net, og han kaldte på dem.+ 22 Straks forlod de båden og deres far og fulgte ham.
23 Derefter gik han omkring i hele Galilæa,+ og han underviste i synagogerne,+ forkyndte den gode nyhed om Riget og helbredte alle slags sygdomme og skavanker blandt folket.+ 24 Rygtet om ham blev spredt i hele Syrien, og man kom til ham med alle der led af forskellige sygdomme og smerter,+ og med dæmonbesatte,+ epileptikere+ og lamme, og han helbredte dem. 25 Resultatet blev at store folkemasser fulgte ham – fra Galilæa og Dekapolis* og Jerusalem og Judæa og fra den anden side af Jordanfloden.
5 Da han så folkemasserne, gik han op på bjerget. Han satte sig ned, og hans disciple kom hen til ham. 2 Så begyndte han at undervise dem og sagde:
3 “Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov,*+ for himlenes rige er deres.
4 Lykkelige er de som sørger, for de vil blive trøstet.+
5 Lykkelige er de milde,*+ for de vil arve jorden.+
6 Lykkelige er de som hungrer og tørster+ efter retfærdighed, for de vil få det de længes efter.*+
7 Lykkelige er de barmhjertige,+ for de vil blive vist barmhjertighed.
8 Lykkelige er de som har et rent hjerte,+ for de skal se Gud.
9 Lykkelige er de som skaber fred,+ for de vil blive kaldt Guds børn.*
10 Lykkelige er de som er blevet forfulgt fordi de gør det der er rigtigt,+ for himlenes rige er deres.
11 Lykkelige er I når folk skælder jer ud+ og forfølger jer+ og løgnagtigt siger alt muligt ondt om jer for min skyld.+ 12 I skal juble og glæde jer+ fordi jeres belønning+ er stor i himlene, for på den måde forfulgte man profeterne før jer.+
13 I er jordens salt,+ men hvis saltet mister sin kraft, hvordan skal det så gøres salt igen? Det duer ikke længere til andet end at blive smidt udenfor+ hvor folk træder på det.
14 I er verdens lys.+ En by kan ikke skjules når den ligger på et bjerg. 15 Når man tænder en olielampe, sætter man den ikke under et kar,* men på standeren, og så skinner den for alle som er i huset.+ 16 På samme måde skal I lade jeres lys skinne for folk+ så de kan se jeres gode gerninger+ og ophøje jeres Far som er i himlene.+
17 I må ikke tro at jeg er kommet for at ophæve Loven og Profeterne.* Jeg er ikke kommet for at ophæve, men for at opfylde.+ 18 Det siger jeg jer: Det er mere sandsynligt at himmel og jord forsvinder, end at så meget som det mindste bogstav eller én lille del af et bogstav forsvinder fra Loven før alt er blevet opfyldt.+ 19 Derfor vil enhver der overtræder et af de mindste bud og lærer andre at gøre det samme, blive betragtet som den mindste når det gælder himlenes rige. Men enhver som overholder dem og lærer andre om dem, vil blive betragtet som stor når det gælder himlenes rige. 20 For jeg siger jer at hvis I ikke er mere retfærdige end de skriftlærde og farisæerne,+ vil I slet ikke komme ind i himlenes rige.+
21 I har hørt at der blev sagt til dem der levede i gamle dage: ‘Du må ikke myrde,+ og enhver der gør det, skal stå til ansvar over for domstolen.’+ 22 Men jeg siger jer at enhver der bliver ved med at være vred+ på sin bror, skal stå til ansvar over for domstolen; og enhver der fornærmer sin bror groft, skal stå til ansvar over for den øverste domstol; mens enhver der siger: ‘Din ugudelige tåbe!’, risikerer at ende i Gehennas* ild.+
23 Derfor, hvis du er ved at bringe din gave til altret+ og du kommer i tanke om at din bror har noget imod dig, 24 så lad din gave blive liggende dér foran altret, og gå. Slut først fred med din bror, og derefter kan du komme tilbage og give din offergave.+
25 Vær hurtig til at opnå forlig med din modpart mens I sammen er på vej hen i retten, så han ikke overgiver dig til dommeren og dommeren overgiver dig til retsbetjenten og du bliver kastet i fængsel.+ 26 Jeg skal sige dig som det er: Du vil afgjort ikke komme ud derfra før du har betalt din sidste lille mønt.*
27 I har hørt at der er blevet sagt: ‘Du må ikke begå ægteskabsbrud.’+ 28 Men jeg siger jer at enhver der bliver ved med at se på en kvinde+ og får lyst til hende, allerede har begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte.+ 29 Hvis dit højre øje får dig til at snuble, så riv det ud og kast det fra dig.+ Det er nemlig bedre for dig at miste en af dine kropsdele end at hele din krop bliver kastet i Gehenna.*+ 30 Og hvis din højre hånd får dig til at snuble, så hug den af og kast den fra dig.+ Det er nemlig bedre for dig at miste en af dine kropsdele end at hele din krop havner i Gehenna.*+
31 Der er også blevet sagt: ‘Enhver der skiller sig fra sin hustru, skal give hende en skilsmisseattest.’+ 32 Men jeg siger jer at enhver der skiller sig fra sin hustru af nogen anden grund end at hun har haft et umoralsk seksuelt forhold,* udsætter hende for at begå ægteskabsbrud, og enhver der gifter sig med en fraskilt kvinde,* begår ægteskabsbrud.+
33 I har også hørt at der blev sagt til dem der levede i gamle dage: ‘Du må ikke sværge uden at holde din ed,+ men du skal gøre som du har lovet Jehova.’*+ 34 Men jeg siger jer: I skal slet ikke sværge+ – hverken ved himlen, for den er Guds trone, 35 eller ved jorden, for den er hans fodskammel,+ eller ved Jerusalem, for det er den store Konges by.+ 36 Du skal ikke sværge ved dit hoved, for du kan ikke gøre et eneste hår hvidt eller sort. 37 Lad blot jeres ‘ja’ betyde ja og jeres ‘nej’ betyde nej,+ for alt andet er fra den onde.+
38 I har hørt at der er blevet sagt: ‘Øje for øje og tand for tand.’+ 39 Men jeg siger jer: Gå ikke til modangreb mod en der er ond. Uanset hvem der giver dig en lussing på din højre kind, så vend også den anden til.+ 40 Hvis nogen vil slæbe dig i retten for at tage din underklædning fra dig, så giv ham også din yderklædning.+ 41 Og hvis en myndighedsperson pålægger dig som tvungen tjeneste at gå en mil,* så gå to mil med ham. 42 Giv til den der beder dig om noget, og vend ikke ryggen til den som vil låne* af dig.+
43 I har hørt at der er blevet sagt: ‘Du skal elske dit medmenneske*+ og hade din fjende.’ 44 Men jeg siger jer: Bliv ved med at elske jeres fjender+ og at bede for dem der forfølger jer,+ 45 så I kan vise at I er børn* af jeres Far som er i himlene.+ Han lader nemlig sin sol stå op over både onde og gode og lader det regne på både retfærdige og uretfærdige.+ 46 For hvis I elsker dem der elsker jer, hvilken belønning får I så?+ Er det ikke også det skatteopkræverne gør? 47 Og hvis det kun er jeres brødre I hilser på, hvad særligt gør I så? Er det ikke også det folk fra nationerne gør? 48 I skal altså være fuldkomne,* ligesom jeres Far i himlen er fuldkommen.+
6 Pas på at I ikke gør gode* gerninger for øjnene af andre for at blive bemærket af dem,+ ellers kan I ikke forvente at få nogen belønning af jeres Far i himlene. 2 Lad ikke trompeten lyde foran dig når du giver gaver til de fattige,* sådan som hyklerne gør i synagogerne og på gaderne for at blive æret af mennesker. Jeg siger jer: De har fået hele deres belønning. 3 Men når du giver gaver til de fattige, så lad ikke din venstre hånd vide hvad din højre gør. 4 Så vil dine gaver være givet i det skjulte uden at andre ser det. Men din Far som i det skjulte ser hvad du gør, han vil belønne dig.+
5 Og når I beder, må I ikke gøre ligesom hyklerne,+ for de kan lide at stå og bede i synagogerne og på hjørnet af hovedgaderne for at blive set af folk.+ Jeg siger jer: De har fået hele deres belønning. 6 Men når du beder, skal du gå ind i et rum for dig selv, lukke døren og bede til din Far som er i det skjulte.+ Så vil din Far som ser på i det skjulte, belønne dig. 7 Når I beder, skal I ikke sige det samme igen og igen som folk fra nationerne gør, for de tror at deres bønner bliver hørt fordi de bruger mange ord. 8 I må ikke være som dem, for jeres Far ved hvad I har brug for,+ allerede før I beder ham om det.
9 I skal derfor bede på den her måde:+
‘Vores Far i himlene, lad dit navn+ blive helliget.*+ 10 Lad dit rige+ komme. Lad din vilje+ ske på jorden,+ ligesom i himlen.* 11 Giv os det brød* vi har behov for i dag.+ 12 Og tilgiv os vores gæld* til dig, ligesom vi har tilgivet dem der er kommet i gæld til os.+ 13 Hjælp os så vi ikke giver efter for fristelser,*+ og befri* os fra den onde.’+
14 For hvis I tilgiver andre det de har gjort mod jer, vil jeres Far i himlen også tilgive jer,+ 15 men hvis I ikke tilgiver andre, vil jeres Far heller ikke tilgive jer når I gør noget forkert.+
16 Se ikke bedrøvede ud når I faster,+ ligesom hyklerne gør, for de forsømmer deres udseende* så folk kan se på dem at de faster.+ Jeg siger jer: De har fået hele deres belønning. 17 Men når du faster, skal du komme olie på hovedet og vaske ansigtet 18 så den eneste der kan se at du faster, er din Far som er i det skjulte. Så vil din Far der ser på i det skjulte, belønne dig.
19 Hold op med at samle jer værdier på jorden,+ hvor møl og rust ødelægger, og hvor tyve bryder ind og stjæler. 20 I skal hellere samle jer værdier i himlen,+ hvor hverken møl eller rust ødelægger,+ og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. 21 For der hvor dine værdier er, der vil dit hjerte også være.
22 Øjet er kroppens lampe.+ Hvis dit øje er rettet i én retning,* vil hele din krop være lys.* 23 Men hvis dit øje ser sig misundeligt omkring,*+ vil hele din krop være mørk. Hvis det lys der er i dig, i virkeligheden er mørke, er det et meget stort mørke!
24 Ingen kan være træl for to herrer, for enten vil han hade den ene og elske den anden,+ eller også vil han holde sig til den ene og se ned på den anden. I kan ikke være trælle for både Gud og Rigdom.+
25 Derfor siger jeg til jer: Hold op med at bekymre jer+ om hvad I skal spise og drikke for at opretholde livet,* eller om hvordan I får tøj på kroppen.+ Betyder livet ikke mere end maden, og kroppen mere end tøjet?+ 26 Se bare på himlens fugle!+ De hverken sår, høster eller samler i forrådshuse, og alligevel giver jeres himmelske Far dem føden. Er I ikke mere værd end dem? 27 Hvem af jer kan ved at bekymre sig forlænge sit liv med så meget som én time?*+ 28 Og hvorfor bekymrer I jer om tøjet? Læg mærke til hvordan liljerne på marken gror. De hverken slider eller slæber, og de spinder ikke, 29 men jeg siger jer at ikke engang Salomon+ i al sin pragt var klædt som en af dem. 30 Hvis altså Gud klæder markens planter på, som er her i dag og i morgen kastes i ovnen, vil han så ikke i langt højere grad sørge for tøj til jer, I der har så lidt tro? 31 I skal derfor aldrig være bekymrede+ og sige: ‘Hvad skal vi spise?’ eller: ‘Hvad skal vi drikke?’ eller: ‘Hvad skal vi tage på?’+ 32 Det er jo alt sammen det folk i verden har så travlt med. Jeres Far i himlen ved at I har brug for alt det.
33 Bliv derfor ved med først at søge Riget og hans retfærdighed,* så vil I også få alle de andre ting.+ 34 I skal altså aldrig være bekymret for dagen i morgen,+ for dagen i morgen vil have sine egne bekymringer. Hver dag har problemer nok i sig selv.
7 Hold op med at dømme+ så I ikke selv bliver dømt, 2 for sådan som I dømmer andre, vil I selv blive dømt,+ og sådan som I udmåler til andre, vil man udmåle til jer.+ 3 Hvorfor ser du så splinten i din brors øje, men opdager ikke bjælken i dit eget øje?+ 4 Eller hvordan kan du sige til din bror: ‘Lad mig fjerne splinten fra dit øje’ når der er en bjælke i dit eget øje? 5 Hykler! Fjern først bjælken fra dit eget øje, så vil du kunne se klart nok til at fjerne splinten fra din brors øje.
6 Giv ikke hunde det der er helligt, og kast ikke jeres perler for svin.+ De vil bare træde på dem og vende sig om og angribe jer.
7 Bliv ved med at bede, og I vil få;+ bliv ved med at søge, og I vil finde; bliv ved med at banke på, og der vil blive lukket op for jer,+ 8 for enhver der beder, får,+ og enhver der søger, finder, og for enhver der banker på, vil der blive lukket op. 9 Eller hvem af jer vil række sin søn en sten hvis han beder om brød? 10 Og I vil ikke række ham en slange hvis han beder om en fisk, vel? 11 Hvis altså I, selvom I er onde, giver jeres børn gode gaver, hvor meget mere vil så ikke jeres Far i himlene give noget godt+ til dem der beder ham!+
12 Derfor, alt hvad I ønsker at andre skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.+ Det er i virkeligheden dét Loven og Profeterne siger.+
13 Gå ind ad den smalle port,+ for bred er den port, og rummelig er den vej der fører til døden,* og der er mange som vælger den,* 14 men smal er den port, og trang er den vej der fører til livet, og der er ikke mange som finder den.+
15 Vær på vagt over for de falske profeter+ der kommer til jer forklædt som får,+ men som i virkeligheden er glubske ulve.+ 16 I kan kende dem på deres frugter. Man plukker jo aldrig druer af tjørn eller figner af tidsler, vel?+ 17 Et godt træ bærer gode frugter, men et råddent træ bærer dårlige frugter.+ 18 Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et råddent træ kan ikke bære gode frugter.+ 19 Et træ som ikke bærer god frugt, bliver fældet og kastet i ilden.+ 20 Det er altså på deres frugter I skal kende de mennesker.+
21 Ikke alle som siger ‘Herre, Herre’ til mig, vil komme ind i himlenes rige – det vil kun den der gør min himmelske Fars vilje.+ 22 Mange vil sige til mig på den dag: ‘Herre, Herre,+ har vi ikke profeteret i dit navn og uddrevet dæmoner i dit navn og udført mange mirakler* i dit navn?’+ 23 Og så vil jeg sige til dem: ‘Jeg har aldrig kendt jer! Gå væk fra mig, I som bryder loven!’*+
24 Derfor vil enhver der hører mine ord og handler efter dem, være som en klog mand der byggede sit hus på klippen.+ 25 Regnen væltede ned, og der blev oversvømmelse, det stormede, og vinden ramte huset, men det styrtede ikke sammen, for det var grundfæstet på klippen. 26 Men enhver der hører mine ord og ikke handler efter dem, vil være som en tåbelig mand der byggede sit hus på sandet.+ 27 Regnen væltede ned, og der blev oversvømmelse, det stormede, og vinden ramte huset,+ og det styrtede sammen og blev fuldstændigt ødelagt.”
28 Da Jesus var færdig med at tale, var alle i folkemængden helt forbavset over hans måde at undervise på,+ 29 for han underviste dem som en der havde autoritet,+ og ikke som deres skriftlærde.
8 Jesus gik så ned fra bjerget, og store folkemængder fulgte efter ham. 2 En mand der var spedalsk, kom hen og bøjede sig for ham* og sagde: “Herre, hvis bare du vil, kan du gøre mig rask.”*+ 3 Så rakte Jesus hånden frem og rørte ved ham. “Det vil jeg!” sagde han. “Bliv rask.”*+ Straks blev manden helbredt for sin spedalskhed.+ 4 Så sagde Jesus til ham: “Fortæl det ikke til nogen,+ men gå hen og lad præsten undersøge dig,+ og bring den offergave Moses har fastsat,+ så det kan være et vidnesbyrd for dem.”
5 Da han gik ind i Kapernaum, kom en officer hen og bønfaldt ham:+ 6 “Herre, min tjener er lammet og ligger i mit hus, og han lider forfærdeligt.” 7 Han sagde til ham: “Når jeg kommer derhen, vil jeg helbrede ham.” 8 Officeren svarede: “Herre, jeg er ikke god nok til at du går ind under mit tag, men sig blot et ord, så vil min tjener blive helbredt. 9 For jeg er selv under kommando og har soldater under mig, og hvis jeg siger ‘Gå!’ til en af dem, så går han, og ‘Kom!’ til en anden, så kommer han, og ‘Gør det og det!’ til min tjener, så gør han det.” 10 Da Jesus hørte ham sige det, blev han forbavset og sagde til dem der fulgte ham: “Så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel!+ 11 Men jeg siger jer at mange fra øst og vest vil komme og ligge til bords med Abraham og Isak og Jakob i himlenes rige,+ 12 hvorimod Rigets sønner vil blive kastet ud i mørket udenfor. Der vil de græde og skære tænder.”+ 13 Så sagde Jesus til officeren: “Tag hjem. Du har vist tro, og det skal gå præcis som du har sagt.”+ Og i samme øjeblik blev tjeneren helbredt.+
14 Jesus kom nu ind i Peters hus og så hans svigermor+ ligge syg med feber.+ 15 Han rørte så ved hendes hånd,+ og feberen forsvandt, og hun stod op og begyndte at sørge for ham. 16 Om aftenen kom folk til ham med mange dæmonbesatte, og han uddrev ånderne med en kort befaling, og han helbredte alle som var syge, 17 for at opfylde det som profeten Esajas havde sagt: “Han tog vores sygdomme på sig og bar vores lidelser.”+
18 Da Jesus så at der havde samlet sig mange mennesker omkring ham, sagde han til disciplene at de sammen skulle tage over til den anden side af søen.+ 19 Så kom en skriftlærd hen til ham og sagde: “Lærer, jeg vil følge dig uanset hvor du går hen.”+ 20 Men Jesus sagde til ham: “Ræve har huler, og himlens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke noget sted hvor han kan hvile sit hoved.”+ 21 Så sagde en af disciplene til ham: “Herre, giv mig lov til først at tage hen og begrave min far.”+ 22 Men Jesus sagde til ham: “Bliv ved med at følge mig, og lad de døde begrave deres døde.”+
23 Og da han gik ombord i en båd, fulgte disciplene med ham.+ 24 Ude på søen blæste det op til storm, og bølgerne skyllede ind over båden, men han lå og sov.+ 25 De kom hen og vækkede ham og sagde: “Herre, red os, vi er ved at gå under!” 26 Men han sagde til dem: “Hvorfor er I så bange?* I har for lidt tro.”+ Så rejste han sig og råbte ad vindene og søen, og der blev helt stille.+ 27 Mændene blev forbavsede og sagde: “Hvad er han for et menneske? Selv vindene og søen adlyder ham.”
28 Da han kom over på den anden side, til gadarenernes område, mødte han to dæmonbesatte mænd der kom ud fra gravene.*+ De var usædvanligt vilde, så ingen turde gå den vej forbi. 29 De skreg og sagde: “Hvad har vi med dig at gøre, Guds Søn?+ Er du kommet her for at pine os+ før den fastsatte tid?”+ 30 Et godt stykke fra dem gik en stor flok svin og rodede efter føde.+ 31 Dæmonerne begyndte at bønfalde ham: “Hvis du uddriver os, så send os over i svineflokken.”+ 32 Han sagde til dem: “Ud med jer!” Så kom de ud og gik i svinene, og hele flokken fór ud over skrænten og ned i søen, hvor de druknede. 33 Men svinehyrderne flygtede, og da de kom ind i byen, fortalte de det hele, også det om de dæmonbesatte mænd. 34 Hele byen gik nu ud for at møde Jesus, og da de så ham, bad de ham om at forlade deres egn.+
9 Han gik ombord i båden og tog over til den anden side og gik ind i sin egen by.+ 2 Her kom nogle til ham med en lam mand der lå på en båre. Da Jesus så deres tro, sagde han til manden: “Giv ikke op, mit barn! Dine synder er blevet tilgivet.”+ 3 Nogle af de skriftlærde sagde til sig selv: “Det er blasfemi.” 4 Jesus vidste hvad de tænkte, og sagde: “Hvorfor tænker I onde tanker i jeres hjerte?+ 5 Hvad er for eksempel lettest at sige: ‘Dine synder er blevet tilgivet’ eller ‘Rejs dig op og gå’?+ 6 Men for at I kan vide at Menneskesønnen har myndighed på jorden til at tilgive synder ...” Så sagde han til den lamme mand: “Rejs dig op, tag din båre og gå hjem.”+ 7 Og han rejste sig op og gik hjem. 8 Da folkeskarerne så det, blev de grebet af frygt, og de lovpriste Gud, som havde givet mennesker en sådan myndighed.
9 Jesus gik videre derfra og fik øje på en mand ved navn Matthæus der sad på skattekontoret, og han sagde til ham: “Følg mig.” Han rejste sig straks og fulgte ham.+ 10 Senere, mens Jesus spiste* hjemme hos Matthæus, kom mange skatteopkrævere og syndere og spiste* sammen med ham og hans disciple.+ 11 Men da farisæerne så det, sagde de til hans disciple: “Hvorfor spiser jeres lærer sammen med skatteopkrævere og syndere?”+ 12 Det hørte han og sagde: “De raske har ikke brug for en læge, men det har de syge.+ 13 Gå hjem og find ud af hvad disse ord betyder: ‘Jeg ønsker barmhjertighed, ikke slagtoffer.’+ Jeg er nemlig ikke kommet for at indbyde retfærdige, men syndere.”
14 Johannes’ disciple kom hen til ham og spurgte: “Vi plejer at faste, og det gør farisæerne også. Hvorfor faster dine disciple ikke?”+ 15 Jesus sagde til dem: “Brudgommens venner har ingen grund til at sørge så længe brudgommen+ er sammen med dem, vel? Men den dag kommer hvor brudgommen bliver taget væk fra dem.+ Så vil de faste. 16 Ingen syr en lap af nyt stof på en gammel yderklædning, for det nye stykke vil krympe, og flængen vil blive endnu større.+ 17 Man fylder heller ikke ny vin på gamle skindsække. Hvis man gør det, sprænges skindsækkene, vinen løber ud, og skindsækkene bliver ødelagt. Nej, man fylder ny vin på nye skindsække, og så bevarer man begge dele.”
18 Mens han fortalte dem det, var der kommet en forstander for synagogen, og han bøjede sig for ham* og sagde: “Min datter må være død nu, men kom og læg din hånd på hende, og så vil hun komme til live.”+
19 Så rejste Jesus sig, og han og disciplene gik med forstanderen. 20 En kvinde som i 12 år havde lidt af konstante blødninger,+ nærmede sig nu Jesus bagfra og rørte ved frynsen på hans yderklædning.+ 21 Hun blev nemlig ved med at sige til sig selv: “Hvis bare jeg rører ved hans yderklædning, bliver jeg rask.” 22 Jesus vendte sig om, så hende og sagde: “Du skal ikke være bange, min datter! Din tro har gjort dig rask.”+ Og fra det tidspunkt var kvinden rask.+
23 Da Jesus kom ind i forstanderens hus og fik øje på fløjtespillerne og de mange støjende mennesker,+ 24 sagde han: “Gå ud herfra, for den lille pige er ikke død, men sover.”+ Så begyndte de at le hånligt ad ham. 25 Så snart de mange mennesker var blevet sendt udenfor, gik han ind og tog fat i pigens hånd,+ og hun rejste sig.+ 26 Rygtet om det blev naturligvis spredt i hele området.
27 Jesus gik videre derfra, og to blinde mænd+ fulgte efter ham og råbte: “Vis os barmhjertighed, Davids Søn.” 28 Efter at Jesus var gået ind i et hus, kom de blinde mænd til ham, og han spurgte dem: “Tror I på at jeg kan helbrede jer?”+ De svarede: “Ja, Herre.” 29 Så rørte han ved deres øjne+ og sagde: “I har vist tro, og det skal gå jer præcis som I har sagt.” 30 Og deres øjne blev åbnet. Jesus advarede dem indtrængende: “Sørg for at ingen får det at vide.”+ 31 Men de gik ud og fortalte om ham i hele området.
32 Da de var ved at gå, kom folk til ham med en mand der var stum og dæmonbesat.+ 33 Efter at dæmonen var blevet uddrevet, begyndte manden at tale.+ De mange mennesker var forbløffede og sagde: “Aldrig har man set noget lignende i Israel.”+ 34 Men farisæerne sagde: “Han uddriver dæmonerne ved hjælp af dæmonernes hersker.”+
35 Jesus tog nu rundt til alle byerne og landsbyerne, og han underviste i synagogerne, forkyndte den gode nyhed om Riget og helbredte alle slags sygdomme og skavanker.+ 36 Da han så folkeskarerne, fik han dyb medfølelse med dem,+ for de var mishandlede og hjælpeløse* som får uden hyrde.+ 37 Så sagde han til sine disciple: “Ja, høsten er stor, men arbejderne er få.+ 38 Bed derfor høstens Herre om at sende arbejdere ud til sin høst.”+
10 Så kaldte han sine 12 disciple til sig og gav dem myndighed til at uddrive urene ånder+ og helbrede alle slags sygdomme og skavanker.
2 Navnene på de 12 apostle er:+ Simon, ham der kaldes Peter,+ og hans bror Andreas,+ Zebedæus’ søn Jakob og hans bror Johannes,+ 3 Filip og Bartholomæus,+ Thomas+ og skatteopkræveren Matthæus,+ Alfæus’ søn Jakob, Thaddæus, 4 kananæeren* Simon og Judas Iskariot, der senere forrådte ham.+
5 Det var de 12 Jesus sendte ud, og som han gav følgende instruktioner:+ “Gå ikke til nationernes områder, og gå ikke ind i nogen samaritansk by.+ 6 Gå derimod kun til de bortkomne får blandt Israels folk.+ 7 Mens I går, skal I forkynde og sige: ‘Himlenes rige er kommet nær.’+ 8 Helbred syge,+ oprejs døde, gør spedalske raske, uddriv dæmoner. I har fået det for intet, I skal give det for intet. 9 Skaf jer ikke guld, sølv eller kobber til at have med i jeres pengebælter,+ 10 heller ikke en madpose til rejsen eller en ekstra klædning* eller sandaler eller en stav,+ for den der arbejder, har fortjent sin mad.+
11 Når I kommer ind i en by eller landsby, skal I lede efter dem der er værdige til at høre budskabet, og blive hos dem indtil I rejser videre.+ 12 Når I går ind i et hus, så hils på beboerne. 13 Hvis de fortjener det, så lad jeres fred komme over dem,+ men hvis de ikke fortjener det, så lad jeres fred vende tilbage til jer. 14 Hvis nogen ikke tager imod jer eller lytter til jeres budskab, skal I ryste støvet af jeres fødder* når I går ud af huset eller byen.+ 15 Jeg siger jer at det vil være lettere for Sodomas og Gomorras land+ end for den by at udholde dommens dag.
16 Jeg sender jer ud som får blandt ulve. Vær derfor forsigtige som slanger og alligevel uskyldige som duer.+ 17 Vær på vagt, for folk vil overgive jer til lokale domstole,+ og de vil piske+ jer i deres synagoger.+ 18 I vil blive ført frem for statholdere og konger+ for min skyld så I kan aflægge vidnesbyrd over for dem og folk fra nationerne.+ 19 Men når de overgiver jer, så vær ikke bekymret for hvordan I skal udtrykke jer, eller hvad I skal sige, for det I skal sige, vil blive givet jer i samme øjeblik,+ 20 for det er ikke bare jer der taler, men det er jeres Fars ånd der taler gennem jer.+ 21 Desuden vil en mand overgive sin bror til døden, og en far sit barn, og børn vil gøre oprør mod deres forældre og få dem slået ihjel.+ 22 Og I vil blive hadet af alle på grund af mit navn,+ men den der holder ud* til enden, bliver frelst.+ 23 Når de forfølger jer i én by, så flygt til en anden,+ for jeg siger jer: I vil slet ikke blive færdige med Israels byer før Menneskesønnen kommer.
24 En elev* er ikke større end sin lærer, og en træl er ikke større end sin herre.+ 25 En elev må regne med at blive behandlet på samme måde som sin lærer, og en træl på samme måde som sin herre.*+ Hvis folk har kaldt husets herre Beelzebul,*+ vil de helt sikkert kalde dem der er i hans husstand, det samme. 26 Så vær ikke bange for dem, for der er intet tildækket som ikke vil blive afsløret, og intet hemmeligt som ikke vil blive kendt.+ 27 Hvad jeg fortæller jer i mørket, skal I sige i lyset, og hvad I hører hvisket, skal I forkynde fra tagene.+ 28 Vær ikke bange for dem der slår kroppen ihjel, men som ikke kan dræbe sjælen.*+ Frygt hellere ham der kan ødelægge både sjæl og krop i Gehenna.*+ 29 Sælges to spurve ikke for en lille mønt?* Alligevel falder ikke én af dem til jorden uden at jeres Far ved det.+ 30 Men selv hårene på jeres hoved har Gud tal på. 31 Vær derfor ikke bange – I er mere værd end mange spurve.+
32 Enhver der vil kendes ved mig over for mennesker,+ ham vil jeg også kendes ved over for min Far i himlene.+ 33 Men enhver der nægter at kendes ved mig over for mennesker, ham vil jeg også nægte at kendes ved over for min Far i himlene.+ 34 Tro ikke at jeg er kommet for at skabe fred på jorden. Jeg er ikke kommet med fred, men med sværd.+ 35 Jeg er nemlig kommet for at skabe splittelse – mellem en mand og hans far og mellem en datter og hendes mor og mellem en svigerdatter og hendes svigermor.+ 36 Ja, en mand vil få fjender i sin egen familie.* 37 Enhver der holder mere af far eller mor end af mig, er ikke værdig til at følge mig, og enhver der holder mere af søn eller datter end af mig, er ikke værdig til at følge mig.+ 38 Og enhver der ikke vil bære sin torturpæl* og følge mig, er ikke værdig til at blive min discipel.+ 39 Enhver der redder sit liv,* vil miste det, og enhver der mister sit liv* for min skyld, vil få det tilbage.+
40 Enhver der tager imod jer, tager også imod mig, og enhver der tager imod mig, tager også imod ham som har sendt mig.+ 41 Enhver der tager imod en profet fordi han er profet, vil få en profets belønning,+ og enhver der tager imod en retfærdig fordi han er retfærdig, vil få en retfærdigs belønning. 42 Og enhver der giver bare et bæger koldt vand til en af disse små fordi han er en discipel – jeg siger jer: Han skal bestemt ikke gå glip af sin belønning.”+
11 Efter at Jesus havde givet sine 12 disciple instruktioner, tog han afsted for at undervise og forkynde i de omkringliggende byer.+
2 Men Johannes, som i fængslet+ havde hørt om det Kristus udrettede, sendte sine disciple+ 3 for at spørge ham: “Er du den der kommer, eller skal vi vente en anden?”+ 4 Som svar sagde Jesus til dem: “Gå hen og fortæl Johannes hvad I hører og ser:+ 5 Blinde ser,+ halte går omkring, spedalske+ bliver helbredt, døve hører, døde bliver oprejst, og fattige får den gode nyhed fortalt.+ 6 Lykkelig er den der ikke tager anstød* på grund af mig.”+
7 Da de var gået, begyndte Jesus at tale til de mange mennesker om Johannes: “Hvad gik I ud i ørkenen for at se?+ Et siv der bevæger sig i vinden?+ 8 Nej, hvad gik I ud for at se? Et menneske klædt i fint* tøj? Jamen, dem der går i fint tøj, finder man jo i kongepaladser. 9 Hvorfor gik I så derud? For at se en profet? Ja, og jeg siger jer, meget mere end en profet.+ 10 Det er om ham der står skrevet: ‘Se, jeg sender mit sendebud foran dig,* og han vil bane vejen for dig!’+ 11 Jeg siger jer, blandt dem der er født af kvinder, er der ikke fremstået nogen større end Johannes Døber, men en af de mindre i himlenes rige er større end ham.+ 12 Siden Johannes Døbers dage har himlenes rige været det mål folk kæmper for at nå, og de som kæmper, når det.+ 13 Både Profeterne og Loven har nemlig profeteret frem til Johannes,+ 14 og uanset om I vil acceptere det eller ej, er han ‘Elias som skulle komme’.+ 15 Lad den der har ører, høre efter.
16 Hvad skal jeg sammenligne denne generation med?+ Den er som børn der sidder på torvene og råber til deres legekammerater: 17 ‘Vi spillede på fløjte for jer, men I dansede ikke. Vi sang sørgesange, men I slog ikke jer selv af sorg.’ 18 Og her kom Johannes, som hverken spiser eller drikker, men folk siger: ‘Han er dæmonbesat.’ 19 Så kom Menneskesønnen, og han både spiser og drikker,+ men folk siger: ‘Se! En ædedolk og drukkenbolt der er ven med skatteopkrævere og syndere.’+ Dog, visdommen ses tydeligt af resultaterne.”*+
20 Så begyndte han at kritisere de byer hvor de fleste af hans mirakler* havde fundet sted, for indbyggerne havde ikke angret: 21 “Ve dig, Korazin! Ve dig, Betsajda! For hvis de mirakler* der er sket i jer, var sket i Tyrus og Sidon, ville de for længst have angret og klædt sig i sæk og aske.+ 22 Men jeg siger jer at det vil være lettere for Tyrus og Sidon end for jer at udholde dommens dag.+ 23 Og du, Kapernaum,+ skal du måske ophøjes til himlen? Ned i Graven* skal du komme;+ for hvis de mirakler* som er sket i dig, var sket i Sodoma, ville den have bestået indtil i dag. 24 Men jeg siger dig at det vil være lettere for Sodomas land end for dig at udholde dommens dag.”+
25 På det tidspunkt sagde Jesus også: “Jeg lovpriser dig offentligt, Far, himlens og jordens Herre, for du har skjult dette for kloge og intellektuelle og gjort det kendt* for små børn.+ 26 Ja, Far, for det er sådan du ville have det. 27 Alt har min Far overgivet til mig,+ og ingen ved fuldt ud hvem Sønnen er, undtagen Faren.+ Og der er heller ingen der fuldt ud ved hvem Faren er, undtagen Sønnen og enhver som Sønnen er villig til at åbenbare ham for.+ 28 Kom til mig, alle I som slider og slæber og er overbebyrdede, og jeg vil give jer ny styrke. 29 Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg er mild og ydmyg,+ og så vil I få ny styrke. 30 For mit åg er skånsomt,* og min byrde er let.”
12 På en sabbat gik Jesus gennem kornmarkerne. Hans disciple blev sultne og begyndte at plukke aks og spise kernerne.+ 2 Det så farisæerne, og de sagde til ham: “Se! Dine disciple gør noget der er forbudt på sabbatten.”+ 3 Han svarede dem: “Har I ikke læst hvad David gjorde dengang han og de mænd der var med ham, blev sultne?+ 4 Han gik ind i Guds hus, og de spiste de hellige brød,*+ som hverken han eller de mænd der var med ham, men kun præsterne, havde lov til at spise.+ 5 Eller har I ikke læst i Loven at præsterne i templet arbejder på sabbatten uden at gøre sig skyldige i at overtræde sabbatsloven?+ 6 Men jeg siger jer at der her er noget som er større end templet.+ 7 Hvis I havde forstået hvad disse ord betyder: ‘Jeg ønsker barmhjertighed,+ ikke slagtoffer’,+ ville I ikke have fordømt de uskyldige. 8 Menneskesønnen er nemlig Herre over sabbatten.”+
9 Efter at have forladt stedet gik han ind i deres synagoge, 10 hvor der var en mand med en lam* hånd.+ For at få noget at anklage ham for spurgte de ham: “Er det tilladt at helbrede på sabbatten?”+ 11 Han sagde til dem: “Hvis I har et får og det falder i et hul på sabbatten, hvem af jer vil så ikke løfte det op?+ 12 Et menneske er langt mere værd end et får! Altså er det tilladt at gøre noget godt på sabbatten.” 13 Derefter sagde han til manden: “Ræk din hånd frem.” Han rakte den frem, og den blev rask ligesom den anden hånd. 14 Men farisæerne gik ud og lagde planer om at slå ham ihjel. 15 Da Jesus fik det at vide, tog han væk derfra. Mange fulgte med ham,+ og han helbredte dem alle, 16 men han gav dem strenge ordrer om ikke at fortælle andre hvem han var,+ 17 så han kunne opfylde det profeten Esajas havde sagt:
18 “Se min tjener+ som jeg har udvalgt, som jeg elsker og har godkendt!+ Jeg vil give ham min ånd,+ og han vil vise nationerne hvad retfærdighed er. 19 Han vil ikke skændes med nogen+ eller råbe højt, og ingen skal høre hans stemme på hovedgaderne. 20 Et knækket siv vil han ikke brække af, og en væge der gløder svagt, vil han ikke slukke,+ og han vil indføre retfærdighed. 21 Ja, hans navn vil give folk fra nationerne håb.”+
22 Nu kom de til Jesus med en dæmonbesat mand der var blind og stum, og han gjorde ham rask så han kunne tale og se. 23 Alle de mange mennesker var forbløffede og sagde: “Det skulle vel ikke være Davids Søn?” 24 Da farisæerne hørte det, sagde de: “Den mand kan kun uddrive dæmoner ved hjælp af Beelzebul,* dæmonernes hersker.”+ 25 Men han vidste hvad de tænkte, og sagde til dem: “Ethvert rige der er i splid med sig selv, går til grunde, og en by eller en familie der er i splid med sig selv, vil ikke kunne bestå. 26 Og hvis Satan uddriver Satan, er han kommet i splid med sig selv. Hvordan kan hans rige så bestå? 27 Desuden, hvis jeg uddriver dæmonerne ved hjælp af Beelzebul, hvem er det så der giver jeres tilhængere* kraft til at uddrive dem? Jeres egne tilhængere skal derfor være jeres dommere. 28 Men hvis det er ved hjælp af Guds ånd jeg uddriver dæmonerne, så har Guds rige virkelig overrasket jer.+ 29 Eller hvordan kan nogen trænge ind i en stærk mands hus og tage det han ejer, uden først at binde ham? Kun hvis han gør det, kan han plyndre hans hus. 30 Den der ikke er med mig, er imod mig, og den der ikke samler med mig, spreder.+
31 Af den grund siger jeg til jer: Mennesker vil blive tilgivet alle slags synder og blasfemiske udtalelser. Men blasfemiske udtalelser om ånden vil ikke blive tilgivet.+ 32 For eksempel: Enhver der siger noget ondt om Menneskesønnen, vil blive tilgivet,+ men den der siger noget nedsættende om den hellige ånd, vil ikke blive tilgivet, hverken i denne verdensordning* eller i den kommende.+
33 Enten er I et godt træ som bærer god frugt, eller også er I et råddent træ som bærer rådden frugt. Man kan nemlig kende et træ på dets frugt.+ 34 Giftslangeyngel,+ hvordan kan I sige noget godt når I er onde? For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.+ 35 Det gode menneske tager gode ting frem fra sit gode forråd, mens det onde menneske tager onde ting frem fra sit onde forråd.+ 36 Jeg siger jer at mennesker på dommens dag skal stå til regnskab+ for hver eneste unyttige* udtalelse de er kommet med, 37 for ud fra dine ord vil du blive erklæret retfærdig, og ud fra dine ord vil du blive fordømt.”
38 Så sagde nogle af de skriftlærde og farisæerne til ham: “Lærer, vi vil gerne se dig gøre et tegn.”+ 39 Han svarede dem: “En ond og utro* generation bliver ved med at kræve et tegn, men den vil ikke få noget andet tegn end profeten Jonas’ tegn.+ 40 For ligesom Jonas var i maven på den store fisk i tre dage og tre nætter,+ sådan skal Menneskesønnen være i jordens hjerte i tre dage og tre nætter.+ 41 Folk fra Nineve skal ved dommen opstå sammen med denne generation og fordømme den, for de angrede på grund af det Jonas forkyndte.+ Men her er en der er større end Jonas.+ 42 Sydens dronning vil blive oprejst ved dommen sammen med denne generation og vil fordømme den, for hun kom fra jordens ende for at høre Salomons visdom.+ Men her er en der er større end Salomon.+
43 Når en uren ånd kommer ud af et menneske, går den gennem tørre områder for at søge et hvilested, men finder ikke noget.+ 44 Så siger den: ‘Jeg vil vende tilbage til min bolig som jeg forlod’, og når den kommer, er boligen ubeboet, men fejet ren og pyntet op. 45 Så går den ud og henter syv andre ånder der er mere onde end den selv, og når de er kommet ind, slår de sig ned dér, og det sidste bliver værre for det menneske end det første.+ Sådan vil det også være for denne onde generation.”
46 Mens han talte til de mange mennesker, stod hans mor og hans brødre+ udenfor og prøvede at komme til at tale med ham.+ 47 Så en sagde til ham: “Din mor og dine brødre står udenfor og prøver at komme til at tale med dig.” 48 Han svarede: “Hvem er min mor, og hvem er mine brødre?” 49 Og han rakte hånden ud mod sine disciple og sagde: “Se! Her er min mor og mine brødre!+ 50 For enhver der gør min himmelske Fars vilje, er min bror og søster og mor.”+
13 Samme dag forlod Jesus huset og satte sig ved søen. 2 Der var så mange mennesker der samlede sig om ham, at han gik ombord i en båd. Der satte han sig, og folk stod inde på bredden.+ 3 Så fortalte han dem mange ting ved hjælp af lignelser.+ Han sagde: “En landmand gik ud for at så.+ 4 Nogle af de korn han såede, faldt langs vejen, og fuglene kom og åd dem.+ 5 Andre faldt på klippegrund hvor der ikke var ret meget jord, og de skød straks op fordi der kun var et tyndt jordlag.+ 6 Men da solen stod højt på himlen, blev de svedet, og de visnede fordi de ikke havde nogen rod. 7 Andre faldt mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte dem.+ 8 Andre igen faldt i den gode jord, og de begyndte at give udbytte. Nogle gav 100 gange så meget som der var blevet sået, nogle gav 60, og andre 30.+ 9 Lad den der har ører, høre efter.”+
10 Så kom disciplene til ham og sagde: “Hvorfor taler du til dem i lignelser?”+ 11 Som svar sagde han: “I har fået lov til at forstå himlenes riges hellige hemmeligheder,+ men det har de ikke. 12 For den der har, vil man give mere, og han vil få mere end rigeligt, men den der ikke har, fra ham vil man tage selv det han har.+ 13 Det er derfor jeg taler til dem i lignelser, for når de ser, ser de forgæves, og når de hører, hører de forgæves, og de får ikke fat i meningen.+ 14 Og Esajas’ profeti bliver opfyldt på dem: ‘I skal høre, men slet ikke få fat i meningen, og I skal se, men slet ikke indse.+ 15 For dette folks hjerte er blevet uimodtageligt, og med ørerne har de hørt uden at reagere, og deres øjne har de lukket så de ikke kan se med øjnene og høre med ørerne og forstå med hjertet og vende om så jeg kan helbrede dem.’+
16 Men lykkelige er I fordi jeres øjne ser og jeres ører hører.+ 17 For jeg siger jer: Mange profeter og retfærdige har ønsket at se det I ser, men de fik det ikke at se,+ og at høre det I hører, men de fik det ikke at høre.
18 Lyt nu mens jeg forklarer lignelsen om manden der såede.+ 19 Når nogen hører budskabet* om Riget uden at få fat i meningen, kommer den onde+ og snupper det der er sået i hans hjerte. Det er det korn der blev sået langs vejen.+ 20 Det korn der blev sået på klippegrund, er den der hører budskabet og straks tager imod det med glæde.+ 21 Han lader dog ikke budskabet slå rod i sit hjerte, men fortsætter et stykke tid, og når der kommer trængsler eller forfølgelse på grund af budskabet, snubler han straks. 22 Det der blev sået mellem tidslerne, er den der hører budskabet, men denne verdens* bekymringer+ og rigdommens bedragende magt kvæler det, og det bærer ikke frugt.+ 23 Men det der blev sået i den gode jord, er den der hører ordet og får fat i meningen, og som virkelig bærer frugt og giver udbytte. Nogle giver 100 gange så meget som der er blevet sået, nogle giver 60, og andre 30.”+
24 Han fortalte dem også en anden lignelse: “Himlenes rige er ligesom en mand der såede god hvede i sin mark. 25 Mens folkene sov, kom hans fjende og såede ukrudt i hveden og gik sin vej. 26 Da strået kom op og satte kerne, kom ukrudtet også til syne. 27 Trællene gik så til jordejeren og sagde: ‘Herre, såede du ikke god hvede i din mark? Hvor kommer alt ukrudtet så fra?’ 28 Han svarede: ‘Det har en fjende sået.’+ De sagde: ‘Skal vi gå ud og rykke det op?’ 29 Han svarede: ‘Nej, for hvis I rykker ukrudtet op, risikerer I at rykke hveden med op. 30 Lad begge dele vokse side om side indtil høsten. I høsttiden vil jeg så sige til høstfolkene: Ryk først ukrudtet op og bind det i bundter så det kan blive brændt, og saml så hveden i mit forrådshus.’”+
31 Han fortalte dem endnu en lignelse: “Himlenes rige er som et sennepsfrø en mand sår i sin mark.+ 32 Det er faktisk det mindste af alle frø, men når det er vokset op, er det den største af urterne og bliver et træ hvor himlens fugle slår sig ned og finder ly i grenene.”
33 Han fortalte dem en lignelse mere: “Himlenes rige er som surdej en kvinde tager og blander i tre store mål hvedemel indtil det hele er gennemsyret.”+
34 Alt dette fortalte Jesus de mange mennesker ved hjælp af lignelser. Han talte faktisk ikke til dem uden at bruge lignelser.+ 35 Det var for at opfylde det profeten havde sagt: “Jeg vil åbne min mund og tale i lignelser; jeg vil forkynde ting der har været skjult siden grundlæggelsen.”*+
36 Så sendte han de mange mennesker afsted og gik ind i huset. Hans disciple kom til ham og sagde: “Forklar lignelsen om ukrudtet på marken for os.” 37 Han sagde: “Manden der sår den gode hvede, er Menneskesønnen, 38 marken er verden,+ den gode hvede er Rigets sønner, men ukrudtet er den ondes sønner,+ 39 og fjenden der sår det, er Djævelen. Høsten er en afslutning på en verdensordning,* og høstfolkene er engle. 40 Ligesom ukrudtet bliver rykket op og brændt, sådan vil det være ved afslutningen på verdensordningen.*+ 41 Menneskesønnen vil sende sine engle, og de vil tage dem der får andre til at snuble, og dem der bryder Guds love, og fjerne dem fra hans rige 42 og kaste dem i ildovnen.+ Der vil de græde og skære tænder. 43 Til den tid vil de retfærdige skinne så klart som solen+ i deres Fars rige. Lad den der har ører, høre efter.
44 Himlenes rige er som en skat der ligger skjult i en mark, og som en mand finder og gemmer igen. I sin glæde går han hen og sælger alt hvad han har, og køber den mark.+
45 Himlenes rige er også som en rejsende købmand der søger efter smukke perler. 46 Når han finder en meget værdifuld perle, går han straks hen og sælger alt hvad han har, og køber den.+
47 Himlenes rige er også som et vod* der bliver kastet i søen og fanger fisk af enhver slags. 48 Når det er fuldt, haler man det op på bredden, sætter sig og samler de gode fisk+ i kurve, men de ubrugelige+ smider man ud. 49 Det er sådan det vil være ved afslutningen på verdensordningen.* Englene vil gå ud og skille de onde fra de retfærdige 50 og kaste dem i ildovnen. Der vil de græde og skære tænder.
51 Fik I fat i meningen med alt det?” De svarede: “Ja.” 52 Så sagde han til dem: “Godt, så er enhver offentlig lærer der selv har lært om himlenes rige, som en husherre der tager både nye og gamle ting frem fra sit skatkammer.”
53 Efter at Jesus havde fortalt disse lignelser, forlod han stedet. 54 Da han kom til sin hjemegn,+ begyndte han at undervise dem i deres synagoge, og alle blev forbløffede og sagde: “Hvor har manden fået sin visdom og evnen til at udføre mirakler* fra?+ 55 Er det ikke tømrerens søn?+ Hedder hans mor ikke Maria, og hans brødre Jakob og Josef og Simon og Judas?+ 56 Og bor hans søstre ikke alle her hos os? Hvor har han så fået alle sine evner fra?”+ 57 Så begyndte de at tage anstød* på grund af ham.+ Men Jesus sagde til dem: “Det eneste sted en profet ikke bliver respekteret, er på sin hjemegn og i sin egen familie.”+ 58 Og han udførte ikke mange mirakler* dér fordi de manglede tro.
14 På den tid hørte lokalfyrsten* Herodes* rygtet om Jesus,+ 2 og han sagde til sine tjenere: “Det er Johannes Døber. Han er blevet oprejst fra de døde, og det er derfor han kan udføre mirakler.”*+ 3 Herodes havde arresteret Johannes og bundet ham og sat ham i fængsel på grund af sin bror Filips hustru, Herodias.+ 4 Johannes havde nemlig flere gange sagt til ham: “Du har ikke lov til at leve sammen med hende.”+ 5 Herodes ville egentlig helst dræbe ham, men han var bange for folket, for de betragtede ham som en profet.+ 6 Men da Herodes fejrede sin fødselsdag,+ dansede Herodias’ datter til festen, og det var han så betaget af+ 7 at han med en ed lovede at give hende hvad som helst hun bad om. 8 Tilskyndet af sin mor sagde hun: “Giv mig Johannes Døbers hoved på et fad.”+ 9 Kongen var ikke glad for det, men fordi han havde sværget foran dem der spiste* sammen med ham, befalede han at hun skulle have det. 10 Så han gav ordre til at Johannes skulle halshugges i fængslet. 11 Hans hoved blev båret ind på et fad og givet til pigen, og hun gav det til sin mor. 12 Senere kom hans disciple og bar hans lig væk, og de begravede ham. Så gik de hen og fortalte det til Jesus. 13 Da Jesus hørte det, tog han i en båd til et øde sted for at være alene. Men folk i byerne fandt ud af det og fulgte efter ham til fods.+
14 Så snart han kom i land, så han en masse mennesker, og han fik inderligt ondt af dem,+ og han helbredte dem der var syge.+ 15 Om aftenen kom hans disciple hen til ham og sagde: “Her er øde, og det er allerede sent. Send de mange mennesker afsted så de kan gå ind til landsbyerne og købe sig noget mad.”+ 16 Men Jesus sagde til dem: “De behøver ikke at gå. Giv I dem noget at spise.” 17 De svarede: “Vi har kun fem brød og to fisk.” 18 Han sagde: “Kom herhen til mig med dem.” 19 Og han bad folkemængden om at sætte sig i græsset. Så tog han de fem brød og de to fisk, så op mod himlen og bad en bøn.*+ Efter at have brækket brødet i stykker gav han det til disciplene, og de gav det til de mange mennesker. 20 Så spiste de alle og blev mætte, og man samlede de stykker sammen der var tilovers, og fyldte 12 kurve.+ 21 Der var omkring 5.000 mænd der havde spist, foruden kvinder og børn.+ 22 Straks efter fik han sine disciple til at gå ombord i båden og sejle i forvejen over til den modsatte bred, mens han sendte folk afsted.+
23 Efter at han havde sendt folk bort, gik han op på bjerget for at være for sig selv og bede.+ Da natten faldt på, var han der alene. 24 Ved den tid var båden mange hundrede meter* fra land, og bølgerne slog hårdt mod den, for der var modvind. 25 Men i den fjerde nattevagt* kom han gående ud til dem på søen. 26 Da disciplene så ham komme gående på søen, blev de forskrækkede og sagde: “Det er noget overnaturligt!” Og de skreg af frygt. 27 Straks sagde Jesus til dem: “Tag det roligt, det er mig! Vær ikke bange.”+ 28 Peter svarede ham: “Herre, hvis det er dig, så sig at jeg skal komme ud til dig på vandet.” 29 Han sagde: “Kom!” Så steg Peter ud af båden og gik på vandet, og han kom hen mod Jesus. 30 Men han så hvor kraftig stormen var, og blev bange. Og da han begyndte at synke, råbte han: “Herre, red mig!” 31 Jesus rakte med det samme hånden ud og greb fat i ham og sagde til ham: “Du har for lidt tro. Hvorfor begyndte du at tvivle?”+ 32 Efter at de var kommet op i båden, lagde stormen sig. 33 Disciplene i båden bøjede sig nu i dyb respekt for ham og sagde: “Du er virkelig Guds Søn.” 34 Og de kom i land på den anden side ved Genesaret.+
35 Mændene på stedet genkendte ham og sendte bud til hele omegnen, og folk kom til ham med alle der var syge. 36 De tryglede ham om lov til at røre bare frynsen på hans yderklædning,+ og alle der rørte ved den, blev fuldstændigt raske.
15 Nogle farisæere og skriftlærde+ fra Jerusalem kom nu til Jesus, og de sagde: 2 “Hvorfor bryder dine disciple vores forfædres traditioner? For eksempel vasker de ikke hænder* før de spiser et måltid.”+
3 Han svarede dem: “Hvorfor bryder I Guds bud på grund af jeres traditioner?+ 4 For eksempel har Gud sagt: ‘Vis din far og din mor ære’+ og: ‘Den der taler hånligt om* sin far eller mor, skal dø.’+ 5 Men I siger: ‘Enhver der siger til sin far eller mor: “Hvad jeg end har som kunne være en hjælp for jer, er en gave der er viet til Gud”,+ 6 han behøver slet ikke at vise sin far ære.’ I har altså gjort Guds ord ugyldigt på grund af jeres traditioner.+ 7 Hyklere! Esajas profeterede rammende om jer da han sagde:+ 8 ‘Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig. 9 Det nytter ikke noget at de bliver ved med at tilbede mig, for de lærer andre at følge menneskers bud.’”+ 10 Han kaldte nu folkemængden til sig og sagde: “Hør efter, og få fat i meningen:+ 11 Det er ikke det der kommer ind i munden, men det der kommer ud af munden, der gør et menneske urent.”+
12 Så kom disciplene og sagde til ham: “Er du klar over at farisæerne tog anstød af* det du sagde?”+ 13 Han svarede: “Enhver plante som min Far i himlen ikke har plantet, vil blive rykket op med rode. 14 Lad dem være. De er blinde vejledere. Hvis en blind leder en blind, vil begge falde i et hul.”+ 15 Peter sagde: “Forklar illustrationen for os.” 16 “Forstår I det heller ikke endnu?”+ spurgte Jesus. 17 “Er I ikke klar over at alt hvad der kommer ind i munden, går gennem maven og tømmes ud i kloakken? 18 Men alt hvad der kommer ud af munden, kommer fra hjertet, og det gør et menneske urent.+ 19 For eksempel kommer der fra hjertet onde tanker+ der fører til mord, ægteskabsbrud, umoralske seksuelle forhold,* tyveri, falske vidnesbyrd, blasfemi. 20 Det er de ting der gør et menneske urent, men at spise med uvaskede* hænder gør ikke et menneske urent.”
21 Jesus forlod nu stedet og tog til området omkring Tyrus og Sidon.+ 22 En fønikisk kvinde fra det område kom imod ham og råbte: “Vis mig barmhjertighed, Herre, Davids Søn. Min datter har det forfærdeligt, for hun er besat af en dæmon.”+ 23 Men han svarede hende ikke. Så kom hans disciple og sagde til ham: “Send hende væk, for hun bliver ved med at råbe efter os.” 24 Han sagde: “Jeg er ikke sendt til andre end de bortkomne får blandt Israels folk.”+ 25 Men kvinden kom hen og bøjede sig respektfuldt for ham og sagde: “Herre, hjælp mig!” 26 Han sagde: “Det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og kaste det til de små hunde.” 27 Hun sagde: “Du har ret, Herre, men de små hunde æder dog krummerne der falder fra deres herrers bord.”+ 28 Så svarede Jesus hende: “Kvinde, din tro er stor, lad det gå dig som du ønsker.” Og i samme øjeblik blev hendes datter helbredt.
29 Jesus tog så derfra og kom til Galilæas Sø.+ Han gik op på bjerget og satte sig der. 30 Store folkeskarer kom til ham, og de havde halte, tilskadekomne, blinde, stumme og mange andre med, og de lagde dem for hans fødder, og han gjorde dem raske.+ 31 De mange mennesker blev forbløffet over at se stumme tale og tilskadekomne blive helbredt og halte gå og blinde se, og de priste Israels Gud.+
32 Jesus kaldte sine disciple til sig og sagde: “Jeg har ondt af de mange mennesker,+ for de har allerede været hos mig i tre dage, og de har ikke fået noget at spise. Jeg vil ikke lade dem gå sultne* herfra, for de falder måske om af udmattelse på vejen.”+ 33 Men disciplene sagde til ham: “Hvordan skal vi på det her øde sted få fat i brød nok til alle de mennesker?”+ 34 Så sagde Jesus til dem: “Hvor mange brød har I?” “Syv,” svarede de, “og nogle småfisk.” 35 Efter at have sagt til de mange mennesker at de skulle sætte sig på jorden, 36 tog han de syv brød og fiskene, og efter at have takket Gud brækkede han dem i stykker og begyndte at give dem til disciplene, og disciplene gav dem til de mange mennesker.+ 37 Og alle spiste og blev mætte, og de fyldte syv store kurve* med det der blev tilovers.+ 38 Der var 4.000 mænd der havde spist, foruden kvinder og børn. 39 Til sidst, efter at have sendt folkemængden bort, gik han ombord i båden og kom til egnen ved Magadan.+
16 Her kom farisæerne og saddukæerne hen til ham. For at udfordre ham bad de ham om at vise dem et tegn fra himlen.+ 2 Som svar sagde han til dem: “Når det bliver aften, siger I: ‘Det bliver godt vejr, for himlen er ildrød’, 3 og om morgenen siger I: ‘Det bliver koldt og regnfuldt vejr i dag, for himlen er ildrød og dyster.’ I ved hvordan I skal tyde himlens udseende, men tidernes tegn kan I ikke tyde. 4 En ond og utro* generation bliver ved med at kræve et tegn, men den vil ikke få noget andet tegn+ end Jonas’ tegn.”+ Så forlod han dem og gik sin vej.
5 Nu tog disciplene over til den anden bred og glemte at tage brød med.+ 6 Jesus sagde til dem: “Hold øjnene åbne, og pas på farisæernes og saddukæernes surdej.”+ 7 Så begyndte de at diskutere med hinanden og sige: “Vi har ikke taget noget brød med.” 8 Jesus blev klar over det og sagde: “Hvorfor taler I om at I ikke har noget brød? I har for lidt tro. 9 Forstår I stadig ikke hvad det drejer sig om, eller kan I ikke huske de fem brød til de 5.000 og hvor mange kurve I fyldte?+ 10 Eller de syv brød til de 4.000 og hvor mange store kurve* I fyldte?+ 11 Jeg talte ikke til jer om brød. Hvorfor forstår I ikke det? Jeg sagde at I skulle passe på farisæernes og saddukæernes surdej.”+ 12 Så forstod de at det han sagde de skulle passe på, ikke var surdejen i brød, men farisæernes og saddukæernes lære.
13 Da Jesus var kommet til området omkring Cæsarea Filippi, spurgte han sine disciple: “Hvem siger folk at Menneskesønnen er?”+ 14 De sagde: “Nogle siger Johannes Døber,+ andre Elias,+ og andre igen Jeremias eller en af profeterne.” 15 Han sagde til dem: “Hvad med jer, hvem siger I jeg er?” 16 Simon Peter svarede: “Du er Kristus,+ den levende Guds Søn.”+ 17 Jesus sagde som svar til ham: “Lykkelig er du, Simon, Jonas’ søn, for det er ikke et menneske* der har åbenbaret det for dig, men min Far i himlene.+ 18 Og jeg siger til dig: Du er Peter,+ og på denne klippe+ vil jeg bygge min menighed, og Gravens* porte skal ikke få magt over den.* 19 Jeg vil give dig himlenes riges nøgler, og hvad du end binder på jorden, vil allerede være bundet i himlene, og hvad du end løser på jorden, vil allerede være løst i himlene.” 20 Så forbød han disciplene at fortælle nogen at han var Kristus.+
21 Fra da af begyndte Jesus at forklare sine disciple at han var nødt til at tage til Jerusalem, hvor han skulle lide meget ondt på grund af de ældste og de øverste præster og de skriftlærde, og at han ville blive dræbt og på den tredje dag oprejst fra de døde.+ 22 Så tog Peter ham til side og begyndte at irettesætte ham: “Vær god mod dig selv, Herre. Det vil slet ikke gå dig sådan.”+ 23 Men Jesus vendte ryggen til Peter og sagde: “Forsvind om bag mig, Satan! Du er en hindring for mig, for du tænker ikke Guds tanker, men menneskers.”+
24 Så sagde Jesus til sine disciple: “Hvis nogen vil følge mig, så lad ham sige nej til sig selv og bære sin torturpæl* og blive ved med at følge mig.+ 25 For enhver der ønsker at redde sit liv, vil miste det, men enhver der mister sit liv for min skyld, vil få det tilbage.+ 26 Hvad gavn har et menneske af at opnå alt det verden har at tilbyde, hvis han mister livet?+ Eller hvad vil et menneske give i bytte for sit liv?+ 27 For Menneskesønnen skal komme i sin Fars herlighed sammen med sine engle, og så vil han give enhver løn efter hvad han har gjort.+ 28 Det siger jeg jer: Nogle af dem der står her, skal slet ikke dø før de har set Menneskesønnen komme i sit rige.”+
17 Seks dage senere tog Jesus Peter og Jakob og hans bror Johannes med op på et højt bjerg hvor de var for sig selv.+ 2 Og han blev forvandlet for øjnene af dem. Hans ansigt skinnede som solen, og hans yderklæder strålede* som lyset.+ 3 Pludselig viste Moses og Elias sig for dem, og de stod og talte med ham. 4 Så sagde Peter til Jesus: “Herre, det er godt at vi er her. Hvis du vil have det, kan jeg rejse tre telte her, et til dig, et til Moses og et til Elias.” 5 Mens han talte, kom en lysende sky ned over dem, og inde fra skyen lød en stemme: “Det er min Søn, som jeg elsker og har godkendt.+ Lyt til ham.”+ 6 Da disciplene hørte det, blev de forskrækkede og kastede sig til jorden. 7 Jesus kom så hen og rørte ved dem og sagde: “Rejs jer, og vær ikke bange.” 8 De kiggede op, men så ikke andre end Jesus. 9 Mens de var på vej ned fra bjerget, befalede Jesus dem: “Fortæl ikke nogen om synet før Menneskesønnen er blevet oprejst fra de døde.”+
10 “Hvorfor siger de skriftlærde at Elias først skal komme?” spurgte disciplene ham.+ 11 Han sagde: “Det er rigtigt at Elias skal komme og genoprette alt.+ 12 Men jeg siger jer at Elias allerede er kommet, og de anerkendte ham ikke. De gjorde med ham hvad de ville.+ På samme måde skal Menneskesønnen også lide på grund af dem.”+ 13 Så forstod disciplene at han talte om Johannes Døber.
14 De nærmede sig nu folkemængden,+ og en mand kom hen til ham, knælede for ham og sagde: 15 “Herre, vis min søn barmhjertighed, for han har epilepsi og er meget syg. Han falder ofte ind i ilden og i vandet.+ 16 Jeg tog ham med til dine disciple, men de kunne ikke helbrede ham.” 17 Jesus sagde: “Åh, fordærvede generation uden tro,+ hvor længe skal jeg blive hos jer? Hvor længe skal jeg holde jer ud? Kom herhen med ham.” 18 Så talte Jesus hårdt til dæmonen, og den kom ud af drengen, og fra det øjeblik var han rask.+ 19 Da disciplene var blevet alene med Jesus, sagde de: “Hvorfor kunne vi ikke uddrive den?” 20 Han sagde til dem: “Fordi I har så lidt tro. Jeg skal nemlig sige jer at hvis I har tro på størrelse med et sennepsfrø, vil I sige til bjerget dér: ‘Flyt dig herfra og derhen’, og det vil flytte sig, og intet vil være umuligt for jer.”+ 21 *——
22 Det var mens de var samlet i Galilæa, at Jesus sagde til dem: “Menneskesønnen vil blive forrådt og overgivet til sine fjender,+ 23 og de vil dræbe ham, og på den tredje dag vil han blive oprejst fra de døde.”+ Og de blev meget bedrøvede.
24 Efter at de var kommet til Kapernaum, henvendte de der opkræver tempelskatten,* sig til Peter og sagde: “Betaler jeres lærer ikke tempelskat?”+ 25 “Jo,” svarede han. Men da han gik ind i huset, kom Jesus ham i forkøbet og sagde: “Hvad mener du, Simon? Hvem får jordens konger afgifter og skat* af? Af deres egne sønner eller af de fremmede?” 26 Han svarede: “Af de fremmede.” Jesus sagde til ham: “Så er sønnerne altså fritaget for at betale skat. 27 Men for at vi ikke skal være årsag til at de tager anstød,*+ så gå ned til søen, kast en fiskekrog ud, og tag den første fisk der kommer op, og når du åbner munden på den, finder du en sølvmønt.* Tag den, og giv den til dem for mig og dig.”
18 I det samme kom disciplene hen til Jesus og spurgte: “Hvem er egentlig størst i himlenes rige?”+ 2 Han kaldte så en lille dreng hen til sig, stillede ham midt iblandt dem 3 og sagde: “Jeg siger jer: Medmindre I forandrer jer* og bliver som små børn,+ kommer I slet ikke ind i himlenes rige.+ 4 Derfor er enhver der vil ydmyge sig som dette lille barn, den største i himlenes rige,+ 5 og enhver som tager imod sådan et lille barn på grundlag af mit navn, tager også imod mig. 6 Men hvis nogen får en af disse små som tror på mig, til at snuble, ville det være bedre for ham at få en møllesten der drejes af et æsel, hængt om halsen og blive sænket i det åbne hav.+
7 Verden er dømt fordi den lægger snublesten ud! Det kan selvfølgelig ikke undgås at der kommer snublesten, men det menneske som får andre til at snuble, er dømt! 8 Hvis din hånd eller din fod får dig til at snuble, så hug den af og kast den fra dig.+ Det er bedre for dig at gå handicappet eller halt ind til livet end at have to hænder eller to fødder og blive kastet i den evige ild.+ 9 Og hvis dit øje får dig til at snuble, så riv det ud og kast det fra dig. Det er bedre for dig at gå enøjet ind til livet end at have to øjne og blive kastet i ilden i Gehenna.*+ 10 Pas på at I ikke ser ned på en af disse små, for jeg siger jer at deres engle i himlen hele tiden ser min himmelske Fars ansigt.+ 11 *——
12 Hvad mener I? Hvis en mand har 100 får og et af dem farer vild,+ vil han så ikke forlade de 99 i bjergene og gå ud for at lede efter det ene der er faret vild?+ 13 Og hvis han finder det, glæder han sig endnu mere over det end over de 99 som ikke er faret vild. 14 Min* Far i himlen ønsker heller ikke at en eneste af disse små skal gå tabt.+
15 Men hvis din bror synder imod dig, så gå hen og fortæl ham hvad han har gjort forkert,* og gør det på tomandshånd.+ Hvis han vil lytte til dig, har du vundet din bror.*+ 16 Men hvis han ikke vil lytte til dig, så tag en eller to mere med dig så enhver sag kan blive slået fast ved to eller tre vidners forklaring.*+ 17 Hvis han heller ikke vil lytte til dem, så sig det til menigheden. Hvis han ikke engang vil høre på menigheden, skal du betragte ham som en fra nationerne+ og som en skatteopkræver.+
18 Jeg siger jer: Uanset hvad I binder på jorden, vil det allerede være bundet i himlen, og uanset hvad I løser på jorden, vil det allerede være løst i himlen. 19 Igen siger jeg jer: Hvis to af jer her på jorden er enige om et eller andet vigtigt at bede om, så vil I få det af min Far i himlen.+ 20 For når to eller tre er forsamlet i mit navn,+ er jeg midt iblandt dem.”
21 Så kom Peter og sagde til ham: “Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive min bror når han synder imod mig? Op til syv gange?” 22 Jesus sagde til ham: “Jeg siger dig: Ikke op til syv gange, men op til 77 gange.+
23 Himlenes rige kan derfor sammenlignes med en konge der ville have at hans trælle skulle betale deres gæld til ham. 24 Da han begyndte at gøre regnskabet op, blev en mand der skyldte ham 10.000 talenter,* ført ind. 25 Men han kunne ikke betale sin gæld, så hans herre befalede at han og hans kone og hans børn og alt hvad han ejede, skulle sælges og gælden betales.+ 26 Trællen faldt på knæ, bøjede sig for ham og sagde: ‘Vær tålmodig med mig, så vil jeg betale alt tilbage til dig.’ 27 Trællens herre fik nu inderligt ondt af ham og lod ham slippe og eftergav ham gælden.+ 28 Men trællen gik ud og fandt en af sine medtrælle, som skyldte ham 100 denarer,* og greb ham i struben og sagde: ‘Betal hvad du skylder.’ 29 Hans medtræl faldt på knæ og bønfaldt ham: ‘Vær tålmodig med mig, så vil jeg betale dig.’ 30 Men han ville slet ikke høre på ham og fik ham kastet i fængsel indtil han kunne betale hvad han skyldte. 31 Da hans medtrælle så hvad der var sket, blev de meget kede af det, og de gik hen og fortalte deres herre det hele. 32 Så kaldte hans herre ham til sig og sagde: ‘Onde træl, jeg eftergav dig hele din gæld da du bønfaldt mig. 33 Burde du ikke også have vist din medtræl barmhjertighed, ligesom jeg viste dig barmhjertighed?’+ 34 Hans herre blev nu så vred at han overgav ham til fangevogterne indtil han betalte alt hvad han skyldte. 35 Min Far i himlen vil behandle hver eneste af jer på samme måde+ hvis ikke I af hjertet tilgiver jeres bror.”+
19 Da Jesus var færdig med at tale, forlod han Galilæa og kom til Judæas grænseområde på den anden side af Jordanfloden.+ 2 Store menneskemasser fulgte ham, og han helbredte dem dér.
3 Nogle farisæere kom til ham for at udfordre ham, og de spurgte: “Har en mand lov til at skille sig fra sin hustru af en hvilken som helst grund?”+ 4 Han svarede: “Har I ikke læst at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde+ 5 og sagde: ‘Af den grund vil en mand forlade sin far og mor og holde sig til sin hustru, og de to skal være ét’?*+ 6 Altså er de ikke længere to, men ét. Derfor, hvad Gud har forenet, må intet menneske skille ad.”+ 7 De sagde til ham: “Hvorfor har Moses så bestemt at man kan give hende en skilsmisseattest og skille sig fra hende?”+ 8 Han sagde til dem: “Fordi I er så hårdhjertede, har Moses tilladt at I kan skille jer fra jeres hustruer,+ men sådan har det ikke været fra begyndelsen.+ 9 Jeg siger jer at enhver der skiller sig fra sin hustru af nogen anden grund end at hun har haft et umoralsk seksuelt forhold,* og som gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud.”+
10 Disciplene sagde til ham: “Hvis det er sådan manden er stillet i forhold til sin hustru, er det bedre slet ikke at gifte sig.” 11 Han sagde til dem: “Ikke alle giver rum for det – kun de der har gaven.+ 12 For der er eunukker som er født sådan, og der er eunukker som andre har gjort til eunukker, og der er eunukker som har gjort sig selv til eunukker på grund af himlenes rige. Lad den der kan give rum for det, give rum for det.”+
13 Nogle kom nu til ham med små børn så han kunne lægge hænderne på dem og bede for dem, men disciplene skældte dem ud.+ 14 Jesus sagde imidlertid: “Lad de små børn være, og prøv ikke at forhindre dem i at komme hen til mig, for himlenes rige tilhører dem der er som disse børn.”+ 15 Og han lagde hænderne på dem og gik derfra.
16 Der kom nu en ung mand hen til ham og sagde: “Lærer, hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?”+ 17 Han sagde til ham: “Hvorfor spørger du mig om hvad der er godt? Der er én som er god.+ Men hvis du gerne vil gå ind til livet, så fortsæt med at overholde buddene.”+ 18 “Hvilke bud?” spurgte den unge mand. Jesus sagde: “Du må ikke myrde,+ du må ikke begå ægteskabsbrud,+ du må ikke stjæle,+ du må ikke afgive falsk vidneforklaring,+ 19 du skal vise din far og din mor ære,+ og du skal elske dit medmenneske* som dig selv.”+ 20 Den unge mand sagde til ham: “Dem holder jeg allerede. Hvad mere skal jeg gøre?” 21 Jesus sagde til ham: “Hvis du vil være fuldkommen,* så sælg hvad du har, og giv det til de fattige, så vil du have værdier i himlen,+ og kom så og følg mig.”+ 22 Da den unge mand hørte det, gik han bedrøvet sin vej, for han ejede mange ting.+ 23 Jesus sagde til sine disciple: “Jeg siger jer at det vil være vanskeligt for en rig at komme ind i himlenes rige.+ 24 Ja, jeg siger jer: Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.”+
25 Da disciplene hørte det, blev de meget forbavsede og sagde: “Hvem kan egentlig blive frelst?”+ 26 Jesus så på dem og sagde: “For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt.”+
27 Så sagde Peter: “Hør! Vi har forladt alt og fulgt dig. Hvad får vi ud af det?”+ 28 Jesus sagde til dem: “Jeg siger jer: I genskabelsen,* når Menneskesønnen sætter sig på sin herligheds trone, skal I som har fulgt mig, sidde på 12 troner og dømme Israels 12 stammer.+ 29 Og alle der har forladt huse eller brødre eller søstre eller far eller mor eller børn eller marker for mit navns skyld, vil få hundrede gange så meget og arve evigt liv.+
30 Men mange af de første skal blive de sidste, og de sidste skal blive de første.+
20 Himlenes rige er nemlig som en vingårdsejer der tidligt om morgenen gik ud for at hyre arbejdere til sin vingård.+ 2 Han blev enig med arbejderne om en denar* om dagen og sendte dem hen i sin vingård. 3 Også omkring den tredje time* gik han ud, og han så at der stod flere arbejdsløse på torvet. 4 Han sagde til dem: ‘I kan også gå hen i vingården. Jeg vil give jer hvad der nu er rimeligt.’ 5 De gik så derhen. Omkring den sjette* og den niende time* gik han igen ud og gjorde det samme. 6 Til sidst, omkring den 11. time,* gik han ud og fandt nogle flere, og han sagde til dem: ‘Hvorfor har I stået arbejdsløse her hele dagen?’ 7 De svarede: ‘Fordi ingen har hyret os.’ Han sagde til dem: ‘I kan også gå hen i vingården.’
8 Da det blev aften, sagde vingårdsejeren til sin betroede mand: ‘Kald på arbejderne og betal dem deres løn.+ Begynd med de sidste og slut med de første.’ 9 De der var blevet hyret i den 11. time, kom og fik hver en denar.* 10 Da de første kom, regnede de med at de ville få mere, men de fik også hver en denar.* 11 Så begyndte de at beklage sig til vingårdsejeren. 12 De sagde: ‘De sidste har kun arbejdet en time, og alligevel har du givet dem samme løn som os der hele dagen har slidt under den brændende sol!’ 13 Men han sagde til en af dem: ‘Min ven, jeg har ikke behandlet dig uretfærdigt. Blev vi ikke enige om en denar?*+ 14 Tag hvad der er dit, og gå. Jeg vil gerne give den der kom sidst, lige så meget som jeg giver dig. 15 Har jeg ikke lov til at gøre hvad jeg vil, med det jeg ejer? Eller er du misundelig* fordi jeg er god?’*+ 16 Sådan vil de sidste blive de første, og de første de sidste.”+
17 På vej op til Jerusalem tog Jesus de 12 disciple til side og sagde til dem:+ 18 “Vi går nu op til Jerusalem, og Menneskesønnen vil blive overgivet til de øverste præster og de skriftlærde. De vil dømme ham til døden+ 19 og overgive ham til folk fra nationerne så de kan gøre nar af ham og piske og pælfæste* ham,+ og på den tredje dag vil han blive oprejst fra de døde.”+
20 Så kom Zebedæus’ sønners+ mor hen til ham med sine sønner og bøjede sig respektfuldt, for hun ville bede ham om noget.+ 21 Han sagde til hende: “Hvad ønsker du?” Hun svarede ham: “Lov mig at mine to sønner må sidde ved siden af dig i dit rige, den ene ved din højre side og den anden ved din venstre.”+ 22 Jesus sagde: “I ved ikke hvad I beder om. Kan I drikke det bæger som jeg skal til at drikke?”+ “Det kan vi,” svarede de. 23 Han sagde til dem: “Det er rigtigt at I skal drikke mit bæger,+ men hvem der skal sidde ved min højre og venstre side, har jeg ikke myndighed til at bestemme, for de pladser tilhører dem som min Far har bestemt dem for.”+
24 Da de ti andre hørte om det, blev de vrede på de to brødre.+ 25 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: “I ved at nationernes herskere spiller herrer over dem, og at lederne* bestemmer over dem.+ 26 Sådan må det ikke være blandt jer,+ tværtimod, enhver der ønsker at være stor blandt jer, skal være jeres tjener,+ 27 og enhver der ønsker at være først blandt jer, skal være jeres træl.+ 28 Menneskesønnen er jo heller ikke kommet for at lade sig betjene,+ men for at tjene og give sit liv som en løsesum i bytte for mange.”+
29 Mens de gik ud af Jeriko, fulgte en stor folkemængde ham. 30 To blinde mænd der sad ved vejen, hørte at Jesus kom forbi, og de råbte: “Herre, Davids Søn, vis os barmhjertighed!”+ 31 Men de mange mennesker skældte dem ud og sagde at de skulle tie stille, men de råbte bare endnu højere: “Herre, Davids Søn, vis os barmhjertighed!” 32 Så stoppede Jesus op, kaldte på dem og sagde: “Hvad ønsker I at jeg skal gøre for jer?” 33 De sagde til ham: “Herre, vil du ikke nok åbne vores øjne?” 34 Jesus fik inderligt ondt af dem, så han rørte ved deres øjne,+ og straks fik de deres syn igen, og de begyndte at følge ham.
21 Da de nærmede sig Jerusalem, kom de til Betfage på Oliebjerget. Jesus sendte to disciple afsted+ 2 og sagde til dem: “Gå ind i landsbyen derovre. Så snart I kommer derind, vil I se et æsel der står bundet og har et føl hos sig. Løs dem, og kom med dem til mig. 3 Hvis nogen siger noget til jer, skal I sige: ‘Herren skal bruge dem.’ Så vil han straks lade jer tage dem med.”
4 Det skete for at opfylde det Gud havde sagt gennem profeten: 5 “Sig til Zions datter: ‘Din konge kommer til dig.+ Han er mild,+ og han rider på et ungt æsel, ja, et lastdyrs føl.’”+
6 Så gik disciplene, og de gjorde præcis som Jesus havde sagt.+ 7 De kom med æslet og dets føl og lagde deres yderklæder på dem, og han satte sig op.+ 8 De fleste i folkemængden bredte deres yderklæder ud på vejen,+ mens andre huggede grene af træerne og lagde dem på vejen. 9 De folkeskarer der gik foran ham og bag ham, råbte: “Frels* Davids Søn, beder vi!+ Velsignet er den der kommer i Jehovas* navn!+ Ja, vi beder dig, frels ham, du som er i det højeste!”+
10 Han red ind i Jerusalem, og hele byen var på den anden ende og sagde: “Hvem er han?” 11 De folkeskarer der fulgte ham, blev ved med at sige: “Det er profeten Jesus+ fra Nazaret i Galilæa!”
12 Jesus gik ind i templet og jagede alle dem ud der solgte og købte i templet, og han væltede pengevekslernes borde og duesælgernes bænke.+ 13 Han sagde til dem: “Der står skrevet: ‘Mit hus skal kaldes et bedehus.’+ Men I gør det til et tilholdssted for røvere.”+ 14 Og der kom blinde og halte til ham i templet, og han helbredte dem.
15 Da de øverste præster og de skriftlærde så de fantastiske ting han gjorde, og drengene i templet der råbte: “Frels* Davids Søn, beder vi!”,+ blev de vrede+ 16 og sagde til ham: “Hører du hvad de siger?” Jesus sagde til dem: “Ja. Har I aldrig læst: ‘Med ord fra børns og spædes mund har du sørget for lovprisning’?”+ 17 Så forlod han dem og gik ud af byen til Betania og overnattede dér.+
18 Tidligt om morgenen, på vej tilbage til byen, blev han sulten.+ 19 Han fik øje på et figentræ ved vejen og gik hen til det, men han fandt ikke andet på det end blade.+ Så sagde han til det: “Der skal aldrig mere komme frugt på dig.”+ Straks visnede figentræet. 20 Da disciplene så det, blev de forbløffede, og de spurgte: “Hvordan kan det være at figentræet visnede så hurtigt?”+ 21 Jesus svarede dem: “Det siger jeg jer: Hvis I har tro og ikke tvivler, kan I ikke alene gøre hvad jeg har gjort ved figentræet, men endda sige til dette bjerg: ‘Løft dig op og kast dig i havet’, og så vil det ske.+ 22 Alt hvad I beder om i jeres bønner, vil I få når I har tro.”+
23 Efter at han var gået ind i templet, kom de øverste præster og folkets ældste hen til ham mens han underviste, og de spurgte: “Hvilken ret har du til at gøre det her? Og hvem har givet dig lov til det?”+ 24 Jesus svarede: “Jeg vil også spørge jer om noget. Hvis I svarer mig, vil jeg også fortælle jer hvilken ret jeg har til at gøre som jeg gør. 25 Var Johannes’ dåb fra Gud* eller fra mennesker?” Men de begyndte at diskutere indbyrdes: “Hvis vi svarer: ‘Fra Gud’,* vil han sige til os: ‘Hvorfor troede I så ikke på ham?’+ 26 Og hvis vi svarer: ‘Fra mennesker’, er vi bange for hvad folket vil gøre ved os, for de betragter alle sammen Johannes som en profet.” 27 De svarede derfor Jesus: “Vi ved det ikke.” Han sagde til dem: “Så fortæller jeg heller ikke jer hvilken ret jeg har til at gøre som jeg gør.
28 Hvad mener I? En mand havde to sønner. Han gik hen til den første og sagde: ‘Min søn, gå hen og arbejd i vingården i dag.’ 29 Sønnen svarede: ‘Det vil jeg ikke.’ Men bagefter fortrød han og tog derhen. 30 Manden gik så hen og sagde det samme til den anden søn, som svarede: ‘Det skal jeg nok, far.’ Men han tog ikke derhen. 31 Hvem af de to gjorde som faren ønskede?” De sagde: “Den første.” Jesus sagde til dem: “Jeg siger jer at skatteopkræverne og de prostituerede kommer ind i Guds rige før jer. 32 For Johannes kom og viste jer retfærdighedens vej, men I troede ikke på ham. Det gjorde skatteopkræverne+ og de prostituerede derimod, og selvom I så det, fik det jer ikke til at fortryde og tro på ham.
33 Hør en anden lignelse: Der var en jordejer som anlagde en vingård,+ satte et hegn omkring den, udhuggede en vinperse i den og byggede et tårn.+ Så lejede han den ud til nogle vinbønder og rejste til udlandet.+ 34 Da høsttiden nærmede sig, sendte han sine trælle til vinbønderne for at hente hans andel. 35 Men vinbønderne tog fat i hans trælle, og én gennembankede de, én dræbte de, og én stenede de.+ 36 Så sendte han nogle andre trælle derhen, flere end i den første gruppe, men de gjorde det samme ved dem.+ 37 Til sidst sendte han sin søn til dem, for han tænkte: ‘Min søn vil de respektere.’ 38 Da vinbønderne så sønnen, sagde de til hinanden: ‘Det er arvingen.+ Kom, lad os dræbe ham og få hans arv!’ 39 Så tog de ham og smed ham ud af vingården og dræbte ham.+ 40 Hvad vil ejeren af vingården gøre ved de vinbønder når han kommer?” 41 De svarede: “De er onde, så han vil bringe en forfærdelig* ødelæggelse over dem og leje vingården ud til andre vinbønder, der vil give ham hans andel når tiden er inde.”
42 Jesus sagde til dem: “Har I aldrig læst i Skrifterne: ‘Den sten bygmestrene forkastede, er blevet hovedhjørnestenen.*+ Den er kommet fra Jehova,* og den er vidunderlig i vores øjne’?+ 43 Derfor siger jeg til jer: Guds rige vil blive taget fra jer og givet til en nation der bærer dets frugter. 44 Og den som falder over den sten, vil blive tilintetgjort.+ Og enhver som den falder ned over, vil blive knust.”+
45 Da de øverste præster og farisæerne hørte hans lignelser, vidste de at det var dem han talte om.+ 46 De ville arrestere ham, men de var bange for de mange mennesker. De betragtede ham nemlig som en profet.+
22 Endnu en gang talte Jesus til dem ved hjælp af lignelser: 2 “Himlenes rige kan sammenlignes med en konge der holdt en bryllupsfest+ for sin søn. 3 Han sendte sine trælle ud for at bede de indbudte komme til bryllupsfesten, men de ville ikke komme.+ 4 Så sendte han andre trælle ud og sagde til dem: ‘Sig til de indbudte: “Jeg har tilberedt middagen, tyrene og fedekvæget er slagtet, alt er parat. Kom til bryllupsfesten.”’ 5 Men de var ikke interesserede og gik deres vej, én ud på sin mark, og en anden til sin forretning.+ 6 Resten greb fat i hans trælle, mishandlede dem og dræbte dem.
7 Kongen blev vred og sendte sine hære ud og dræbte disse mordere og brændte deres by af.+ 8 Så sagde han til sine trælle: ‘Bryllupsfesten er parat, men de indbudte var ikke værdige.+ 9 Gå derfor ud på vejene der fører ud af byen, og invitér alle dem I finder, til bryllupsfesten.’+ 10 Så gik trællene ud på vejene og samlede alle dem de fandt, både onde og gode, og bryllupssalen blev fyldt med gæster.*
11 Kongen kom ind og så rundt på gæsterne, og han fik øje på en mand der ikke havde bryllupstøj på. 12 Han sagde til ham: ‘Ven, hvordan er du kommet herind uden at have bryllupstøj på?’ Manden vidste ikke hvad han skulle sige. 13 Så sagde kongen til sine tjenere: ‘Bind ham på hænder og fødder og kast ham ud i mørket udenfor. Der skal han græde og skære tænder.’
14 Mange er nemlig indbudt, men kun få er udvalgt.”
15 Så gik farisæerne, og de lagde planer om at få ham til at sige noget de kunne fange ham i.+ 16 De sendte derfor deres disciple hen til ham, sammen med nogle tilhængere af Herodes’ parti,*+ og de sagde: “Lærer, vi ved at du taler sandt og lærer andre sandheden om hvad der er Guds vilje, og du tager dig ikke af hvad andre mener, for du ser ikke på folks ydre. 17 Sig os derfor hvad du mener: Er det tilladt* at betale skat* til kejseren, eller er det ikke?” 18 Men Jesus vidste at deres motiver var onde, og sagde: “Hyklere, hvorfor udfordrer I mig? 19 Vis mig den mønt man betaler skatten med.” De rakte ham en denar.* 20 Han spurgte dem: “Hvis billede og titel er det?” 21 De svarede: “Kejserens.” Så sagde han til dem: “Så giv kejseren det der er kejserens, og Gud det der er Guds.”+ 22 Da de hørte det, blev de forbløffede, og de lod ham være og gik deres vej.
23 Nogle saddukæere – det er dem der siger at der ikke er nogen opstandelse+ – kom samme dag og spurgte ham:+ 24 “Lærer, Moses har sagt: ‘Hvis en mand dør uden at have børn, skal hans bror gifte sig med hans enke og give sin døde bror efterkommere.’+ 25 Der var syv brødre hos os. Den første giftede sig og døde, og fordi han ikke havde nogen børn, efterlod han sin hustru til sin bror. 26 Det samme skete med den anden og den tredje, ja, alle syv. 27 Til allersidst døde kvinden. 28 Hvem af de syv skal have hende til hustru i opstandelsen? De har jo alle været gift med hende.”
29 Som svar sagde Jesus til dem: “I tager fejl fordi I hverken kender Skrifterne eller Guds kraft,+ 30 for i opstandelsen gifter mænd sig ikke, og kvinder bliver ikke giftet bort, men de er som engle i himlen.+ 31 Hvad angår de dødes opstandelse, så har I vel læst hvad Gud sagde til jer: 32 ‘Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.’+ Han er ikke de dødes, men de levendes Gud.”+ 33 Folkemængden der hørte det, blev imponeret over hans undervisning.+
34 Da farisæerne hørte at han havde lukket munden på saddukæerne, kom de i samlet trop. 35 En af dem, en lovkyndig, stillede et spørgsmål for at udfordre ham: 36 “Lærer, hvad er det største bud i Loven?”+ 37 Han sagde til ham: “‘Du skal elske Jehova* din Gud af hele dit hjerte og hele din sjæl* og hele dit sind.’+ 38 Det er det største og vigtigste* bud. 39 Derefter kommer der et der ligner det: ‘Du skal elske dit medmenneske* som dig selv.’+ 40 Det er de to bud hele Loven og Profeterne bygger på.”+
41 Mens farisæerne nu var samlet, spurgte Jesus dem:+ 42 “Hvad mener I om Kristus? Hvis søn er han?” De sagde: “Davids.”+ 43 Han spurgte dem: “Hvordan kan det så være at David under inspiration+ kalder ham Herre og siger: 44 ‘Jehova* sagde til min Herre: “Sæt dig ved min højre hånd indtil jeg lægger dine fjender under dine fødder”’?+ 45 Når David kalder ham Herre, hvordan kan han så være hans søn?”+ 46 Ingen kunne svare ham med et ord, og fra den dag var der ikke nogen der turde stille ham flere spørgsmål.
23 Så sagde Jesus til de mange mennesker og til sine disciple: 2 “De skriftlærde og farisæerne har sat sig på Moses’ plads. 3 Alt det de siger til jer, skal I derfor gøre, men I skal ikke gøre som dem, for de siger ét og gør noget andet.+ 4 De binder tunge byrder sammen og lægger dem på folks skuldre,+ men selv vil de ikke røre dem med en finger.+ 5 Alt hvad de gør, gør de for at blive set af folk.+ Skriftstedskapslerne som de går med for at beskytte sig,*+ gør de brede, og frynserne+ på deres tøj gør de lange. 6 De kan lide den bedste plads ved aftensmåltiderne og de forreste* siddepladser i synagogerne+ 7 og at folk hilser på dem på torvene og kalder dem ‘rabbi’.* 8 Men I skal ikke lade jer kalde ‘rabbi’, for én er jeres Lærer,+ og I er alle brødre. 9 I skal ikke kalde nogen på jorden jeres ‘far’, for én er jeres Far,+ og han er i himlen. 10 I skal heller ikke lade jer kalde ‘ledere’, for én er jeres Leder, Kristus. 11 Men den største blandt jer skal være jeres tjener.+ 12 Den der ophøjer sig selv, vil blive ydmyget,+ og den der ydmyger sig selv, vil blive ophøjet.+
13 Ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere! For I lukker himlenes rige for folk. I går ikke selv derind, og I tillader heller ikke dem der er på vej derind, at gå ind.+ 14 *——
15 Ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere!+ For I rejser over hav og land for at gøre en enkelt til proselyt,* og når han bliver det, gør I ham til en der fortjener Gehenna* dobbelt så meget som jer selv.
16 Ve jer, blinde vejledere,+ som siger: ‘Hvis nogen sværger ved templet, betyder det ingenting, men hvis nogen sværger ved guldet i templet, er han forpligtet.’+ 17 Tåber og blinde! Hvad er størst, guldet eller templet der har gjort guldet helligt? 18 I siger også: ‘Hvis nogen sværger ved altret, betyder det ingenting, men hvis nogen sværger ved gaven der ligger på det, er han forpligtet.’ 19 Blinde! Hvad er størst, gaven eller altret der gør gaven hellig? 20 Den der sværger ved altret, sværger altså både ved det og ved alt hvad der ligger på det, 21 og den der sværger ved templet, sværger både ved det og ved Ham der bor i det,+ 22 og den der sværger ved himlen, sværger både ved Guds trone og ved Ham der sidder på den.
23 Ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere! For I giver en tiendedel* af jeres mynte og dild og kommen,+ men I ser bort fra det der er vigtigere i Loven, nemlig retfærdighed+ og barmhjertighed+ og trofasthed. Det første er nødvendigt, men det andet må I ikke se bort fra.+ 24 Blinde vejledere,+ der sier myggen+ fra, men sluger kamelen!+
25 Ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere! For I renser det udvendige af bægret og fadet,+ men indvendigt er de fulde af grådighed*+ og nydelsessyge.+ 26 Du blinde farisæer, rens først det indvendige af bægret og fadet så det udvendige af det også kan blive rent.
27 Ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere!+ For I er som hvidkalkede gravsteder,+ der jo udvendigt ser pæne ud, men indvendigt er fulde af døde menneskers knogler og enhver form for urenhed. 28 På samme måde med jer: Udvendigt ser I retfærdige ud, men indvendigt er I fulde af hykleri og lovløshed.*+
29 Ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere!+ For I bygger profeternes gravsteder og udsmykker de retfærdiges grave,*+ 30 og I siger: ‘Hvis vi havde levet i vores forfædres tid, ville vi ikke have været med til at dræbe profeterne.’ 31 I indrømmer altså at I er sønner af dem der myrdede profeterne.+ 32 Godt, så fuldfør det jeres forfædre begyndte på.*
33 Slanger, giftslangeyngel,+ hvordan vil I undgå Gehennas* dom?+ 34 Af den grund sender jeg profeter,+ vise mænd og offentlige lærere+ til jer. Nogle af dem vil I dræbe+ og pælfæste, og nogle af dem vil I piske+ i jeres synagoger og forfølge+ fra by til by. 35 Alt det retfærdige blod der er blevet udgydt på jorden, skal derfor komme over jer, fra den retfærdige Abels blod+ til blodet af Zakarias, Barakias’ søn, som I myrdede mellem helligdommen og altret.+ 36 Jeg siger jer at alt dette vil komme over denne generation.
37 Jerusalem, Jerusalem, der dræber profeterne og stener dem der er sendt til dig+ – hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn som en høne samler sine kyllinger under vingerne! Men I ville ikke.+ 38 Se! Jeres hus* bliver overladt til jer selv.*+ 39 For jeg siger jer at fra nu af skal I afgjort ikke få mig at se før I siger: ‘Velsignet er den der kommer i Jehovas* navn!’”+
24 Da Jesus var på vej ud af templet, kom hans disciple hen til ham og pegede på templets bygninger. 2 Det fik ham til at sige til dem: “Kan I se alt det her? Jeg siger jer: Der skal afgjort ikke ligge to sten oven på hinanden uden at de bliver revet ned.”+
3 Mens han sad på Oliebjerget, kom disciplene hen for at tale alene med ham. De sagde: “Fortæl os: Hvornår vil alt det ske, og hvad vil være tegnet på din nærværelse*+ og afslutningen på verdensordningen?”*+
4 Jesus svarede dem: “Pas på at ingen vildleder jer.+ 5 Mange vil nemlig komme i mit navn og sige: ‘Jeg er Kristus.’ Og de vil vildlede mange.+ 6 I vil høre lyden af krig og meldinger om krige. Pas på at I ikke bliver foruroligede. Det er ting der nødvendigvis må ske, men enden er der ikke endnu.+
7 For nation skal gå i krig mod nation, og rige mod rige,+ og der vil være hungersnød+ og jordskælv det ene sted efter det andet.+ 8 Alt dette er begyndelsen på en tid med store lidelser.*
9 Så vil man forfølge jer*+ og dræbe jer,+ og I vil blive hadet af alle nationer på grund af mit navn.+ 10 Mange vil også falde fra troen,* og de vil forråde hinanden og hade hinanden. 11 Og mange falske profeter vil komme og vildlede mange.+ 12 Og på grund af at ondskaben* breder sig, vil kærligheden blive kold hos de fleste. 13 Men den der holder ud* til enden, bliver frelst.+ 14 Og den gode nyhed om Riget vil blive forkyndt i hele verden så alle nationer kan høre den,*+ og så vil enden komme.
15 Derfor, når I ser at afskyeligheden der ødelægger, den som profeten Daniel har omtalt, står på et helligt sted+ (den der læser dette, skal bruge dømmekraft), 16 så skal de der er i Judæa, flygte til bjergene.+ 17 Den der er på taget, skal ikke gå ned og hente hvad der er i huset, 18 og den der er på marken, skal ikke gå hjem og hente sin yderklædning. 19 Stakkels de gravide kvinder og dem der har et barn at amme i de dage! 20 Bliv ved med at bede om at I ikke er nødt til at flygte om vinteren eller på en sabbat. 21 For til den tid vil der være store trængsler,+ trængsler der ikke har været magen til siden verdens begyndelse, og som aldrig vil komme igen.+ 22 Og hvis de dage ikke blev afkortet, ville ingen* blive frelst, men på grund af de udvalgte vil de blive afkortet.+
23 Hvis nogen så siger til jer: ‘Se! Her er Kristus’+ eller: ‘Dér!’, skal I ikke tro på det.+ 24 For der vil komme falske profeter+ og nogle der påstår at de er Kristus, og de vil gøre store tegn og undere for om muligt at vildlede+ selv de udvalgte. 25 Nu har jeg advaret jer. 26 Så hvis folk siger til jer: ‘Se! Han er i ørkenen’, skal I ikke gå derud, eller: ‘Se! Han er i de inderste rum’, så tro ikke på det.+ 27 For Menneskesønnens nærværelse* vil være ligesom lynet, der oplyser hele himlen fra øst til vest.+ 28 Ørnene vil samles der hvor ådslet er.+
29 Straks efter trængslerne i de dage vil solen blive formørket,+ og månen vil ikke skinne, og stjernerne vil falde ned fra himlen, og himlenes kræfter vil blive rystet.+ 30 Så vil Menneskesønnens tegn vise sig i himlen, og alle jordens folk* vil slå sig selv af sorg,+ og de skal se Menneskesønnen+ komme på himlens skyer med magt og stor herlighed.+ 31 Og med trompetstød vil han sende sine engle ud, og de skal samle hans udvalgte fra de fire verdenshjørner,* ja, fra den ene ende af himlen til den anden.+
32 Lær noget af denne sammenligning med figentræet: Så snart dets unge gren bliver blød og får blade, ved I at sommeren er nær.+ 33 Sådan ved I også når I ser alt det, at han er nær og står ved døren.+ 34 Jeg skal sige jer at denne generation afgjort ikke vil forsvinde før alt dette sker. 35 Himlen og jorden vil forsvinde, men mine ord vil afgjort ikke forsvinde.+
36 Ingen kender den dag og time,+ hverken englene i himlen eller Sønnen – kun Faren.+ 37 For som det var i Noas dage,+ sådan vil det også være under Menneskesønnens nærværelse.*+ 38 I dagene før Vandfloden spiste og drak folk, mænd giftede sig, og kvinder blev giftet bort lige indtil den dag Noa gik ind i arken.+ 39 De var slet ikke opmærksomme på hvad der skete, før Vandfloden kom og skyllede dem alle sammen væk.+ Sådan vil Menneskesønnens nærværelse også være. 40 To mænd vil være på marken. Den ene vil blive taget med, og den anden efterladt. 41 To kvinder vil male på håndkværnen. Den ene vil blive taget med, og den anden efterladt.+ 42 Hold jer derfor vågne, for I ved ikke hvilken dag jeres Herre kommer.+
43 Men én ting skal I vide: Hvis husejeren havde vidst i hvilken nattevagt* tyven kom,+ ville han have holdt sig vågen og ikke tilladt tyven at bryde ind i hans hus.+ 44 I må også vise at I er parate,+ for Menneskesønnen kommer når I mindst venter det.
45 Hvem er egentlig den trofaste og kloge* træl som hans herre har sat over sine tjenestefolk til at give dem deres mad til tiden?+ 46 Den træl er lykkelig hvis hans herre ser at han er i gang med det når han kommer!+ 47 Det siger jeg jer: Han vil give ham ansvaret for alt hvad han ejer.
48 Men hvis den træl viser sig at være ond og tænker i sit hjerte: ‘Min herre er længe om at komme’+ 49 og begynder at slå sine medtrælle og at spise og drikke med drankerne, 50 vil hans herre komme på en dag han ikke forventer, og i en time han ikke kender,+ 51 og han vil straffe ham meget hårdt og give ham en plads blandt hyklerne. Der vil han græde og skære tænder.+
25 Til den tid kan himlenes rige sammenlignes med ti jomfruer der tog deres lamper+ og gik ud for at møde brudgommen.+ 2 Fem af dem var ufornuftige, og fem var kloge.*+ 3 De ufornuftige tog nemlig deres lamper med, men ikke olie. 4 De kloge tog derimod både deres lamper og olieflasker med. 5 Brudgommen var længe om at komme, så de blev alle trætte og faldt i søvn. 6 Midt om natten lød der et råb: ‘Her er brudgommen! Gå ud for at møde ham.’ 7 Så rejste alle jomfruerne sig op og gjorde deres lamper klar.+ 8 De ufornuftige sagde til de kloge: ‘Giv os noget af jeres olie, for vores lamper er ved at gå ud.’ 9 De kloge svarede: ‘Måske er der ikke nok til både os og jer. Gå hellere hen til dem der sælger den, og køb jer noget.’ 10 Mens de gik hen for at købe olie, kom brudgommen. De jomfruer der var parate, gik med ham ind til bryllupsfesten,+ og døren blev lukket. 11 Bagefter kom de andre jomfruer også, og de sagde: ‘Herre, Herre, luk op for os!’+ 12 Han svarede: ‘Jeg siger jer ligeud: Jeg kender jer ikke.’
13 Hold jer derfor vågne,+ for I kender hverken dagen eller timen.+
14 Det er ligesom en mand der skulle rejse udenlands. Han kaldte sine trælle til sig og gav dem ansvaret for det han ejede.+ 15 Én træl fik fem talenter,* en anden fik to, en tredje fik én. Hver fik efter sin evne, og så rejste manden udenlands. 16 Den der havde fået de fem talenter, tog straks afsted for at gøre forretninger med dem, og han tjente fem til. 17 Den der havde fået de to, gjorde det samme og tjente to til. 18 Men den træl der kun havde fået én talent, gik hen og gravede sin herres penge* ned.
19 Lang tid efter kom trællenes herre og ville vide hvordan de havde forvaltet hans penge.+ 20 Den der havde fået de fem talenter, trådte så frem og afleverede fem talenter mere og sagde: ‘Herre, du gav mig ansvar for fem talenter. Se, jeg har tjent fem talenter til.’+ 21 Hans herre sagde til ham: ‘Godt klaret, gode og trofaste træl! Du har trofast taget dig af lidt. Jeg vil betro dig meget.+ Kom og vær glad sammen med din herre.’+ 22 Derefter trådte den der havde fået de to talenter, frem og sagde: ‘Herre, du gav mig ansvar for to talenter. Se, jeg har tjent to talenter til.’+ 23 Hans herre sagde til ham: ‘Godt klaret, gode og trofaste træl! Du har trofast taget dig af lidt. Jeg vil betro dig meget. Kom og vær glad sammen med din herre.’
24 Til sidst trådte den træl der havde fået den ene talent, frem og sagde: ‘Herre, jeg vidste at du er krævende, at du høster hvor du ikke har sået, og samler hvede hvor du ikke selv har tærsket.+ 25 Jeg blev derfor bange og gik hen og skjulte din talent i jorden. Her har du det der er dit.’ 26 Som svar sagde hans herre til ham: ‘Onde og dovne træl, du vidste altså at jeg høster hvor jeg ikke har sået, og samler hvor jeg ikke selv har tærsket? 27 Så burde du have anbragt mine penge* hos bankmændene, og når jeg kom, ville jeg have fået dem tilbage med renter.
28 Tag derfor talenten fra ham og giv den til ham der har de ti talenter.+ 29 Enhver der har, vil nemlig få mere, og han vil have mere end rigeligt. Men fra den der ikke har, vil man tage selv den smule han har.+ 30 Og kast den uduelige træl ud i mørket udenfor. Der vil han græde og skære tænder.’
31 Når Menneskesønnen+ kommer i sin herlighed sammen med alle englene,+ vil han sætte sig på sin herligheds trone. 32 Alle nationerne skal samles foran ham, og han vil skille folk fra hinanden, ligesom en hyrde skiller fårene fra gederne. 33 Og han vil stille fårene+ ved sin højre side og gederne ved sin venstre.+
34 Så vil Kongen sige til dem ved sin højre side: ‘Kom, I som min Far har velsignet, arv det rige som har været forberedt til jer siden verden blev grundlagt. 35 For jeg blev sulten, og I gav mig noget at spise. Jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke. Jeg var fremmed, og I tog gæstfrit imod mig.+ 36 Jeg var nøgen,* og I gav mig tøj.+ Jeg blev syg, og I tog jer af mig. Jeg var i fængsel, og I besøgte mig.’+ 37 Så vil de retfærdige sige: ‘Herre, hvornår har vi set dig sulten og givet dig mad eller tørstig og givet dig noget at drikke?+ 38 Hvornår har vi set dig som fremmed og taget gæstfrit imod dig eller nøgen og givet dig tøj? 39 Hvornår har vi set dig syg eller i fængsel og besøgt dig?’ 40 Som svar vil Kongen sige til dem: ‘Jeg skal sige jer: Det I har gjort for en af de mindste af mine brødre dér, har I gjort for mig.’+
41 Så vil han sige til dem ved sin venstre side: ‘Gå væk fra mig,+ I som er forbandede, til den evige ild+ som venter Djævelen og hans engle.+ 42 For jeg blev sulten, men I gav mig intet at spise. Jeg var tørstig, men I gav mig intet at drikke. 43 Jeg var fremmed, men I tog ikke gæstfrit imod mig. Jeg var nøgen, men I gav mig ikke tøj. Jeg var syg og i fængsel, men I tog jer ikke af mig.’ 44 Så vil de også sige: ‘Herre, hvornår har vi set dig sulten eller tørstig eller som fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel uden at hjælpe dig?’ 45 Så vil han svare dem: ‘Jeg skal sige jer: Det I ikke har gjort for en af de mindste dér, har I heller ikke gjort for mig.’+ 46 Og de skal gå bort til evig død,*+ men de retfærdige til evigt liv.”+
26 Efter at Jesus havde sagt alt det, sagde han til sine disciple: 2 “I ved at det er påske om to dage,+ og så vil man overgive Menneskesønnen til at blive pælfæstet.”+
3 De øverste præster og folkets ældste samledes nu i gården hos ypperstepræsten, der hed Kajfas,+ 4 og de forsøgte at finde en snedig måde+ at arrestere Jesus på og få ham dræbt. 5 Men de sagde: “Ikke i højtiden, ellers opstår der måske uroligheder blandt folket.”
6 Mens Jesus var i Betania, besøgte han Simon der havde været spedalsk.+ 7 En kvinde kom hen til ham med en alabasterkrukke med kostbar parfumeret olie, og hun gav sig til at hælde den ud over hans hoved mens han spiste.* 8 Da disciplene så det, blev de vrede og sagde: “Sikke noget fråseri! 9 Den olie kunne jo have været solgt for mange penge og givet til de fattige.” 10 Jesus hørte det og sagde til dem: “Hvorfor kritiserer I kvinden? Hun har gjort en god gerning mod mig. 11 De fattige har I jo altid hos jer,+ men I vil ikke altid have mig hos jer.+ 12 Da hun hældte den parfumerede olie over mig, gjorde hun det som en forberedelse til min begravelse.+ 13 Det skal jeg sige jer: Hvor som helst i verden denne gode nyhed bliver forkyndt, vil det som denne kvinde har gjort, også blive fortalt til minde om hende.”+
14 Så gik en af de tolv, ham der blev kaldt Judas Iskariot,+ til de øverste præster+ 15 og sagde: “Hvad vil I give mig for at forråde ham til jer?”+ De lovede ham 30 sølvstykker.+ 16 Fra da af ledte han efter en mulighed for at forråde ham.
17 Den første dag under de usyrnede brøds fest+ kom disciplene hen til Jesus og spurgte: “Hvor ønsker du at vi skal gøre klar til påskemåltidet?”+ 18 Han sagde: “Gå ind i byen til den og den, og sig til ham: ‘Læreren siger: “Min tid* er kommet. Jeg vil holde påsken sammen med mine disciple hos dig.”’” 19 Disciplene fulgte Jesus’ instrukser og gjorde klar til påsken.
20 Om aftenen+ lå han til bords med de 12 disciple.+ 21 Mens de spiste, sagde han: “Jeg siger jer: En af jer vil forråde mig.”+ 22 De blev meget kede af det og begyndte alle at sige til ham: “Herre, det er ikke mig, vel?” 23 Som svar sagde han: “Det er ham der sammen med mig dypper sin hånd i skålen, der vil forråde mig.+ 24 Ja, Menneskesønnen går bort, som der står skrevet om ham, men ve+ det menneske der forråder Menneskesønnen!+ Det ville have været bedre for det menneske aldrig at være blevet født.”+ 25 Judas, som snart ville forråde ham, sagde: “Det er vel ikke mig, Rabbi?” Jesus svarede: “Du har selv sagt det.”
26 De fortsatte med at spise, og Jesus tog et brød, bad en bøn,* brækkede det i stykker+ og gav det til disciplene mens han sagde: “Tag, spis. Dette er et symbol på min krop.”+ 27 Han tog også et bæger, takkede Gud og gav det til dem mens han sagde: “Drik alle af det,+ 28 for det er et symbol på mit blod,+ ‘pagtens blod’,+ der skal udgydes for mange+ så de kan få deres synder tilgivet.+ 29 Men jeg siger til jer: Jeg skal afgjort ikke mere drikke af vintræets frugt før den dag jeg drikker ny vin sammen med jer i min Fars rige.”+ 30 Til sidst, efter at de havde sunget lovsange,* gik de ud til Oliebjerget.+
31 Så sagde Jesus til dem: “I nat vil I alle svigte* mig, for der står skrevet: ‘Jeg vil slå hyrden, og fårene i hjorden vil blive spredt.’+ 32 Men efter at jeg er blevet oprejst fra de døde, vil jeg gå i forvejen for jer til Galilæa.”+ 33 Men Peter sagde: “Selvom alle de andre svigter* dig, vil jeg aldrig svigte dig!”+ 34 Jesus sagde til ham: “Jeg skal sige dig: I nat, før hanen galer, vil du tre gange nægte at kendes ved mig.”+ 35 Peter sagde til ham: “Om jeg så skal dø sammen med dig, vil jeg bestemt ikke nægte at kendes ved dig.”+ Det samme sagde alle de andre disciple.
36 Jesus og hans disciple kom nu til det sted der hedder Getsemane,+ og han sagde til dem: “Sæt jer her mens jeg går derhen og beder.”+ 37 Han tog Peter og Zebedæus’ to sønner med. Og han blev bedrøvet og meget foruroliget.+ 38 Så sagde han til dem: “Jeg* er dybt bedrøvet, ja, til døden. Bliv her og hold jer vågne sammen med mig.”+ 39 Han gik lidt længere væk, faldt på knæ og bøjede sig ned og bad:+ “Min Far, hvis det er muligt, så lad mig slippe for at drikke dette bæger.*+ Men lad det ikke ske som jeg vil, men som du vil.”+
40 Han kom tilbage til disciplene og så at de sov, og han sagde til Peter: “Kunne I ikke engang holde jer vågne sammen med mig i en time?+ 41 Hold jer vågne,+ og bliv ved med at bede+ så I ikke giver efter for fristelser.+ Ånden er naturligvis ivrig,* men kødet er svagt.”*+ 42 Igen, for anden gang, gik han væk og bad: “Min Far, hvis det ikke er muligt at jeg kan slippe for at drikke dette bæger, så lad din vilje ske.”+ 43 Og han kom igen tilbage og så at de sov, for de var meget trætte. 44 Han forlod dem igen og gik hen og bad for tredje gang, og endnu en gang sagde han det samme. 45 Så kom han tilbage til disciplene og sagde til dem: “Hvordan kan I sove og hvile jer på et tidspunkt som det her? Tiden er kommet hvor Menneskesønnen skal forrådes og overgives til syndere. 46 Stå op, lad os gå. Den der forråder mig, nærmer sig.” 47 Mens han talte, kom Judas, en af de tolv, sammen med en stor flok med sværd og køller. De var sendt af de øverste præster og folkets ældste.+
48 Forræderen havde givet dem et tegn og sagt: “Det er ham jeg kysser, I skal arrestere.” 49 Og han gik lige hen til Jesus og sagde: “Vær hilset, Rabbi!” og kyssede ham ømt. 50 Men Jesus sagde til ham: “Min ven, hvorfor er du her?”+ Så trådte de frem og greb fat i Jesus og arresterede ham. 51 Men en af dem der var med Jesus, trak sit sværd og slog ud efter ypperstepræstens træl og huggede øret af ham.+ 52 Jesus sagde til ham: “Stik dit sværd i skeden igen!+ For alle der griber til sværd, vil blive dræbt af sværd.+ 53 Eller mener du at jeg ikke kan bede min Far om hjælp så han her og nu sender mig mere end 12 legioner engle?+ 54 Hvordan ville Skrifterne så blive opfyldt – som siger at det nødvendigvis må ske på den måde?” 55 Bagefter sagde Jesus til de mange mennesker: “Er I kommet ud for at arrestere mig med sværd og køller som om jeg var en røver? Dag efter dag har jeg siddet i templet og undervist,+ og alligevel har I ikke arresteret mig.+ 56 Men det er alt sammen sket for at profeternes skrifter kan blive opfyldt.”+ Så forlod alle disciplene ham og flygtede.+
57 De der havde arresteret Jesus, førte ham afsted til ypperstepræsten Kajfas,+ hvor de skriftlærde og de ældste var samlet.+ 58 Men Peter fulgte efter ham på sikker afstand, helt til ypperstepræstens gård, og efter at han var gået indenfor, satte han sig sammen med husets tjenere for at se hvad det ville ende med.+
59 Nu prøvede de øverste præster og hele Sanhedrinet at finde nogle der kunne vidne falsk imod Jesus så de kunne få ham henrettet.+ 60 Men de fandt ingen, selvom mange falske vidner trådte frem.+ Til sidst trådte to frem 61 og sagde: “Denne mand har sagt: ‘Jeg kan rive Guds tempel ned og genopbygge det på tre dage.’”+ 62 Så rejste ypperstepræsten sig og sagde til ham: “Har du ikke noget at sige til dit forsvar? Hvad er det de anklager dig for?”+ 63 Men Jesus tav.+ Så sagde ypperstepræsten til ham: “Jeg forlanger at du sværger ved den levende Gud og fortæller os om du er Kristus, Guds Søn!”+ 64 Jesus sagde til ham: “Du har selv sagt det. Men jeg siger jer: Fra nu af skal I se Menneskesønnen+ sidde ved kraftens* højre hånd+ og komme på himlens skyer.”+ 65 Ypperstepræsten flængede sine yderklæder og sagde: “Det er blasfemi! Har vi brug for flere vidner? Nu har I selv hørt ham tale blasfemisk. 66 Hvad mener I?” “Han fortjener at dø,”+ svarede de. 67 Så spyttede de ham i ansigtet+ og slog ham med knytnæver.+ Andre gav ham lussinger,+ 68 og de sagde: “Profetér for os, Kristus. Hvem slog dig?”
69 Peter sad udenfor i gården, og en tjenestepige kom hen til ham og sagde: “Du var også sammen med Jesus fra Galilæa!”+ 70 Men han benægtede det foran dem alle og sagde: “Jeg ved ikke hvad du snakker om.” 71 Da han gik ud i portbygningen, lagde en anden pige mærke til ham og sagde til dem der var der: “Den mand var sammen med Jesus fra Nazaret.”+ 72 Igen benægtede han det, og denne gang sværgede han: “Jeg kender ikke det menneske!” 73 Lidt efter kom de der stod rundt om, hen til Peter og sagde: “Du er helt sikkert også en af dem, man kan jo høre det på din dialekt.”* 74 Så begyndte han at nedkalde ondt over sig selv* og sværge: “Jeg kender ikke det menneske!” Og straks galede en hane. 75 Og Peter huskede hvad Jesus havde sagt: “Før hanen galer, vil du tre gange nægte at kendes ved mig.”+ Og han gik udenfor og græd fortvivlet.
27 Om morgenen drøftede alle de øverste præster og folkets ældste hvordan de kunne få Jesus dræbt.+ 2 Efter at de havde bundet ham, førte de ham afsted og overgav ham til Pilatus, som var statholder.+
3 Da Judas, som havde forrådt Jesus, så at han var blevet dømt til døden, fik han dårlig samvittighed og gik tilbage til de øverste præster og de ældste med de 30 sølvstykker.+ 4 Han sagde: “Jeg syndede da jeg forrådte en uskyldig mand.”* “Hvad kommer det os ved?” svarede de. “Det er dit problem!” 5 Så kastede han sølvstykkerne ind i templet og forlod stedet. Derefter gik han hen og hængte sig.+ 6 Men de øverste præster tog sølvstykkerne og sagde: “Det er ikke tilladt at lægge dem i tempelkassen, for det er blodpenge.” 7 Efter at have drøftet sagen brugte de pengene til at købe pottemagerens mark til begravelsesplads for fremmede. 8 Derfor er den mark indtil i dag blevet kaldt Blodmarken.+ 9 På den måde blev dét opfyldt som profeten Jeremias havde sagt: “Og de tog de 30 sølvstykker, den pris Israels sønner var blevet enige om at betale for ham, 10 og de gav dem som betaling for pottemagerens mark, sådan som Jehova* havde befalet mig.”+
11 Jesus blev nu ført frem for statholderen, som spurgte ham: “Er du jødernes konge?” Jesus svarede: “Du siger det selv.”+ 12 Men da de øverste præster og de ældste anklagede ham, svarede han ikke.+ 13 Så sagde Pilatus til ham: “Hører du ikke alt det de anklager dig for?” 14 Men han svarede ham ikke, nej, han sagde ikke et ord, så statholderen blev meget overrasket.
15 Nu plejede statholderen ved hver højtid at løslade en fange, den som folkemængden ville have.+ 16 Netop på det tidspunkt havde man en berygtet fange der hed Barabbas. 17 Så da de var samlet, sagde Pilatus til dem: “Hvem vil I have at jeg løslader – Barabbas eller Jesus, den såkaldte Kristus?” 18 Pilatus var nemlig klar over at de havde overgivet ham fordi de var misundelige. 19 Desuden havde hans hustru mens han sad på dommersædet, sendt denne besked til ham: “Hav ikke noget med denne retfærdige mand at gøre, for jeg har haft det forfærdeligt i dag på grund af en drøm jeg har haft om ham.” 20 Men de øverste præster og de ældste overtalte folkeskarerne til at bede om at få Barabbas frigivet+ og Jesus slået ihjel.+ 21 Statholderen spurgte dem nu: “Hvem af de to vil I have at jeg løslader?” De sagde: “Barabbas.” 22 Pilatus sagde til dem: “Hvad skal jeg så gøre med Jesus, den såkaldte Kristus?” De sagde alle: “Pælfæst ham!”*+ 23 Han sagde: “Hvorfor? Hvad forkert har han gjort?” Men de råbte bare endnu højere: “Pælfæst ham!”+
24 Pilatus forstod at der ikke var noget at gøre, men at der tværtimod var ved at opstå tumult. Så han tog noget vand, vaskede sine hænder foran folkemængden og sagde: “Jeg er uskyldig i denne mands blod.* Det må blive jeres ansvar.” 25 Hele folket svarede: “Lad hans blod komme over os og over vores børn.”*+ 26 Så løslod han Barabbas, men befalede at Jesus skulle piskes+ og pælfæstes.+
27 Derefter førte statholderens soldater Jesus ind i statholderens residens og samlede hele hærafdelingen omkring ham.+ 28 De klædte ham af og gav ham en skarlagenrød kappe på,+ 29 flettede en krone af tornede grene og satte den på hans hoved og gav ham en kæp* i hans højre hånd. Så knælede de foran ham og gjorde nar af ham og sagde: “Vær hilset,* jødernes konge!” 30 Og de spyttede på ham+ og tog kæppen og begyndte at slå ham i hovedet. 31 Til sidst, efter at de havde gjort nar af ham, tog de kappen af ham, gav ham hans egne yderklæder på og førte ham væk så han kunne blive pælfæstet.+
32 På vej ud traf de en mand fra Kyrene ved navn Simon. Ham pålagde de som tvungen tjeneste at bære hans torturpæl.*+ 33 Og de kom til et sted som bliver kaldt Golgata, det vil sige Hovedskalstedet.+ 34 Her gav de Jesus vin blandet med bitre urter,*+ men efter at have smagt det ville han ikke drikke det. 35 Da de havde naglet ham til pælen, fordelte de hans yderklæder mellem sig ved at kaste lod om dem,+ 36 og de sad og holdt vagt over ham. 37 Over hans hoved anbragte de desuden anklagen mod ham på skrift: “Dette er Jesus, jødernes konge.”+
38 Så blev to røvere hængt på pæle ved siden af ham, den ene til højre for ham og den anden til venstre for ham.+ 39 Og folk der gik forbi, hånede ham+ og rystede på hovedet+ 40 og sagde: “Du som ville rive templet ned og genopbygge det på tre dage,+ frels dig selv! Hvis du er Guds søn, så kom ned fra pælen!”*+ 41 De øverste præster, de skriftlærde og de ældste begyndte også at gøre nar af ham og sige:+ 42 “Andre har han frelst, men sig selv kan han ikke frelse! Han er Israels konge.+ Lad ham komme ned fra pælen,* og så vil vi tro på ham. 43 Han har stolet på Gud. Lad Gud redde ham hvis Han synes om ham.+ Han har jo sagt: ‘Jeg er Guds Søn.’”+ 44 Selv røverne der hang på pæle ved siden af ham, begyndte at håne ham på den måde.+
45 Fra den sjette time* til den niende time* blev det mørkt i hele landet.+ 46 Omkring den niende time råbte Jesus højt: “Elí, Elí, lamá sabaktáni?” Det vil sige: “Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?”+ 47 Nogle af dem der stod der, hørte det og sagde: “Manden kalder på Elias.”+ 48 Straks løb en af dem hen og tog en svamp, dyppede den i sur vin, satte den på en kæp* og lod Jesus drikke af den.+ 49 Men de andre sagde: “Lad ham være! Lad os se om Elias kommer for at redde ham.” 50 Igen råbte Jesus højt, og så døde han.*+
51 I det samme blev forhænget i helligdommen+ flænget i to dele,+ fra øverst til nederst,+ og jorden skælvede, og klipperne revnede. 52 Og gravene* åbnede sig, og ligene af mange af de hellige som var sovet ind, blev rejst op,* 53 og de blev synlige for mange mennesker. (Efter at Jesus var blevet oprejst, kom folk fra gravene og gik ind i den hellige by). 54 Men da officeren og de der sammen med ham holdt vagt over Jesus, så jordskælvet og alt det der skete, blev de meget bange og sagde: “Det var virkelig Guds Søn.”+
55 Der var også mange kvinder som så til på afstand. De var fulgt med Jesus fra Galilæa for at sørge for ham.+ 56 Blandt dem var Maria Magdalene og Maria, Jakobs og Joses’ mor, og desuden Zebedæus’ sønners mor.+
57 Sent om eftermiddagen kom en rig mand fra Arimatæa der hed Josef, som også var blevet en discipel af Jesus.+ 58 Denne mand henvendte sig til Pilatus og bad om lov til at begrave Jesus.+ Så befalede Pilatus at liget skulle udleveres til ham.+ 59 Josef tog liget, svøbte det ind i rent og fint linned+ 60 og lagde det i en ny grav*+ som han havde fået hugget ud til sig selv i klippen. Og efter at have rullet en stor sten for indgangen til graven* gik han derfra. 61 Men Maria Magdalene og den anden Maria blev siddende foran graven.+
62 Næste dag, dagen efter forberedelsesdagen,+ gik de øverste præster og farisæerne sammen til Pilatus 63 og sagde: “Herre, vi er kommet i tanke om hvad den bedrager sagde mens han levede: ‘Efter tre dage vil jeg blive oprejst.’+ 64 Befal derfor at graven skal sikres indtil den tredje dag så hans disciple ikke skal komme og stjæle ham+ og sige til folket: ‘Han er blevet oprejst fra de døde!’ For så ville det sidste bedrag blive værre end det første.” 65 Pilatus sagde til dem: “Jeg giver jer et hold vagter. Gå hen og lad graven sikre så godt I kan.” 66 De gik så hen og sikrede graven ved at forsegle stenen og anbringe vagter.
28 Efter sabbatten, da det var ved at blive lyst den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria ud for at se til gravstedet.+
2 Der havde været et stort jordskælv, for Jehovas* engel var kommet ned fra himlen og havde rullet stenen væk, og nu sad han på den.+ 3 Han skinnede som lynet, og hans tøj var lige så hvidt som sne.+ 4 Ja, vagterne rystede af skræk for ham og blev som døde.
5 Men englen sagde til kvinderne: “I skal ikke være bange, for jeg ved at I leder efter Jesus som blev pælfæstet.+ 6 Han er ikke her, for han er blevet oprejst, præcis som han har sagt.+ Kom og se hvor han lå. 7 Og skynd jer så hen og sig til hans disciple at han er blevet oprejst fra de døde, for han går i forvejen for jer til Galilæa.+ Der vil I se ham. Husk hvad jeg har sagt til jer.”+
8 Hurtigt forlod de så mindegraven – rystede men samtidig utroligt glade. Og de løb hen for at fortælle det til hans disciple.+ 9 Pludselig kom Jesus dem i møde og hilste på dem. De gik hen til ham og bøjede sig i dyb respekt og greb ham om fødderne. 10 Jesus sagde til dem: “Vær ikke bange! Gå hen og fortæl det til mine brødre så de tager til Galilæa. Dér vil de se mig.”
11 Mens de var på vej, gik nogle af vagterne+ ind i byen og meddelte de øverste præster alt hvad der var sket. 12 Efter at de øverste præster havde drøftet sagen med de ældste, gav de soldaterne et stort antal sølvstykker 13 og sagde: “Sig: ‘Hans disciple kom om natten og stjal ham mens vi sov.’+ 14 Og hvis statholderen hører om det, skal vi nok forklare sagen for* ham. I skal ikke være nervøse.” 15 De tog sølvstykkerne og gjorde som de havde fået besked på, og lige til i dag er det rygte blevet spredt blandt jøderne.
16 De 11 disciple tog så til Galilæa,+ til det bjerg hvor Jesus havde aftalt at mødes med dem.+ 17 Da de så ham, bøjede de sig respektfuldt for ham, men nogle tvivlede på at det var ham. 18 Jesus kom hen til dem og sagde: “Jeg har fået al myndighed i himlen og på jorden.+ 19 Gå derfor ud og gør folk fra alle nationer+ til mine disciple – døb dem+ i Farens og Sønnens og den hellige ånds navn, 20 og lær dem at holde alt hvad jeg har befalet jer.+ Og husk at jeg er med jer alle dage indtil afslutningen på denne verdensordning.”*+
Eller “med slægtsregistret for”.
Eller “Messias; den Salvede”.
Bogst.: “viste det sig at hun var”.
Eller “Guds aktive kraft”.
Bogst.: “retfærdig”.
Dette er det første af 237 steder i De Kristne Græske Skrifter hvor Guds navn, Jehova, forekommer i denne udgaves hovedtekst. Se Tillæg A5.
Eller “avlet”.
Svarer til det hebraiske navn Jeshua, eller Josva, der betyder “Jehova er frelse”.
Se Tillæg A5.
Se Tillæg A5.
Se Ordforklaring.
Eller “troldmænd”.
Eller “bøje os for ham”.
Eller “Messias; Den Salvede”.
Eller “bøjede sig for ham”.
Eller “virak”.
Se Tillæg A5.
Se Tillæg A5.
Se Tillæg A5.
Eller “barnets sjæl”.
Sandsynligvis fra det hebraiske ord for “skud; spire”.
Se Tillæg A5.
Eller “dyppede; nedsænkede”.
Bogst.: “Frembring derfor frugter som stemmer med”.
Et redskab til at skille avnerne fra kornet.
Eller “gennemfører alt hvad der er retfærdigt”.
Henviser muligvis til Johannes.
Dvs. Jesus.
Se Tillæg A5.
Se Tillæg A5.
Se Tillæg A5.
Eller “De Ti Byers Område”.
Eller “tigger om ånden; forstår at de er afhængige af Gud”.
Eller “ydmyge”.
Eller “blive stillet tilfreds”.
Bogst.: “sønner”.
Eller “målekar”.
Udtrykket “Loven og Profeterne” bruges om alle De Hebraiske Skrifter, eller Det Gamle Testamente.
Det sted uden for Jerusalem hvor man brændte affald. Se Ordforklaring.
Bogst.: “den sidste kvadrans”. Se Tillæg B14.
Se Ordforklaring.
Se Ordforklaring.
Græsk: porneia. Se Ordforklaring: “Seksuel umoral”.
Dvs. en kvinde som er skilt af anden grund end seksuel umoral.
Se Tillæg A5.
Se Tillæg B14.
Dvs. uden renter.
Eller “din næste”.
Bogst.: “sønner”.
Eller “fuldstændige”.
Eller “retfærdige”.
Eller “barmhjertighedsgaver”. Også i vers 3 og 4. Se Ordforklaring.
Eller “anset for helligt; behandlet som helligt”.
Eller “både i himlen og på jorden”.
Eller “den mad”.
Dvs. synder.
Bogst.: “Led os ikke ind i fristelse”.
Eller “red”.
Eller “laver deres ansigt til”.
Eller “fokuseret; klart”. Bogst.: “enkelt; simpelt”.
Eller “fyldt med lys”.
Bogst.: “er ondt”.
Eller “sjælen”.
Bogst.: “én alen”. Se Tillæg B14.
Dvs. retfærdige normer.
Bogst.: “undergangen; tilintetgørelsen”.
Eller “går ind ad den (dvs. porten)”.
Bogst.: “magtfulde gerninger”.
Dvs. Guds lov.
Eller “viste ham ære”.
Eller “ren”.
Eller “ren”.
Eller “frygtsomme”.
Eller “mindegravene”.
Eller “lå til bords”.
Eller “lå til bords”.
Eller “viste ham ære”.
Bogst.: “flåede og kastet omkring”.
Eller “den ivrige”.
Eller “to klædninger”.
At man rystede støvet af sine fødder, viste at man fralagde sig ansvar.
Eller “har holdt ud”.
Eller “discipel”.
Bogst.: “Det er nok for eleven at blive som sin lærer og trællen som sin herre”.
Eller “Beelzebub”. En betegnelse for Satan, dæmonernes fyrste, eller hersker.
Eller “livet”, dvs. muligheden for fremtidigt liv.
Se Ordforklaring.
Bogst.: “en assarion”. Se Tillæg B14.
Eller “husstand”.
Se Ordforklaring.
Eller “sin sjæl”.
Eller “sin sjæl”.
Bogst.: “snubler”.
Bogst.: “blødt”.
Bogst.: “foran dit ansigt”.
Eller “er retfærdiggjort af sine gerninger”.
Bogst.: “magtfulde gerninger”.
Bogst.: “magtfulde gerninger”.
Eller “Hades”, dvs. hele menneskehedens grav. Se Ordforklaring.
Bogst.: “magtfulde gerninger”.
Bogst.: “åbenbaret det”.
Eller “let at bære”.
Eller “skuebrødene”.
Eller “vissen”.
Eller “Beelzebub”. En betegnelse for Satan.
Bogst.: “sønner”.
Eller “tidsalder”. Se Ordforklaring.
Eller “skadelige”.
Dvs. troløs mod Gud.
Bogst.: “ordet”.
Eller “tidsalders”. Se Ordforklaring: “Verdensordning”.
Eller muligvis: “verdens grundlæggelse”.
Eller “tidsalder”. Se Ordforklaring.
Eller “tidsalderen”. Se Ordforklaring.
Eller “fiskenet”.
Eller “tidsalderen”. Se Ordforklaring.
Bogst.: “magtfulde gerninger”.
Bogst.: “snuble”.
Bogst.: “magtfulde gerninger”.
Bogst.: “tetrarken”, en vasalfyrste underlagt den romerske kejser.
Dvs. Herodes Antipas. Se Ordforklaring.
Bogst.: “magtfulde gerninger”.
Eller “lå til bords”.
Eller “udtalte en velsignelse”.
Bogst.: “mange stadier”. Et stadie svarede til 185 m.
Dvs. fra ca. kl. 3 til solopgang ca. kl. 6.
Dvs. renser dem ceremonielt.
Eller “forbander”.
Bogst.: “snublede på grund af”.
Flertal af det græske porneia. Se Ordforklaring: “Seksuel umoral”.
Dvs. ikke ceremonielt rensede.
Eller “fastende”.
Eller “proviantkurve”.
Dvs. troløs mod Gud.
Eller “proviantkurve”.
Bogst.: “kød og blod”.
Eller “Hades’”. “Hades” er hele menneskehedens grav. Se Ordforklaring.
Dvs. menigheden.
Se Ordforklaring.
Eller “blev hvide”.
Se Tillæg A3.
Bogst.: “todrakmemønten”. Se Tillæg B14.
Bogst.: “kopskat”. Åbenbart en skat som hver enkelt indbygger skulle betale.
Bogst.: “snubler”.
Bogst.: “en statér”, menes at være tetradrakmen. Se Tillæg B14.
Eller “vender om”.
Se Ordforklaring.
Se Tillæg A3.
Eller muligvis: “Jeres”.
Bogst.: “retled ham”.
Eller “fået din bror tilbage på rette vej”.
Bogst.: “mund”.
10.000 talenter sølv svarede til 60.000.000 denarer. Se Tillæg B14.
Se Tillæg B14.
Bogst.: “ét kød”.
Græsk: porneia. Se Ordforklaring: “Seksuel umoral”.
Eller “din næste”.
Eller “fuldstændig”.
Eller “Når alting bliver gjort nyt”.
Se Tillæg B14.
Dvs. ca. kl. 9.
Dvs. ca. kl. 12.
Dvs. ca. kl. 15.
Dvs. ca. kl. 17.
Se Tillæg B14.
Se Tillæg B14.
Se Tillæg B14.
Bogst.: “er dit øje ondt”.
Eller “gavmild”.
Se Ordforklaring: “Torturpæl”.
Bogst.: “de store”.
Bogst.: “Hosianna”. En bøn til Gud om frelse. Bruges også som en hyldest.
Se Tillæg A5.
Bogst.: “Hosianna”. En bøn til Gud om frelse. Bruges også som en hyldest.
Bogst.: “himlen”.
Bogst.: “himlen”.
Eller “ond”.
Bogst.: “hjørnets hoved”.
Se Tillæg A5.
Eller “folk der lå til bords”.
Eller “herodianere”.
Eller “rigtigt; i orden”.
Eller “kopskat”. Åbenbart en skat som hver enkelt indbygger skulle betale.
Se Tillæg B14.
Se Tillæg A5.
Se Ordforklaring.
Eller “første”.
Eller “din næste”.
Se Tillæg A5.
Eller “Deres fylakterier”.
Eller “bedste”.
Eller “lærer”.
Se Tillæg A3.
Eller “omvende en enkelt”.
Se Ordforklaring.
Eller “betaler tiende”.
Eller “rov”.
Dvs. foragt for Guds lov.
Eller “mindegrave”.
Bogst.: “gør jeres forfædres mål fuldt”.
Se Ordforklaring.
Dvs. templet.
Eller muligvis: “efterladt øde til jer”.
Se Tillæg A5.
Se Ordforklaring.
Eller “tidsalderen”. Se Ordforklaring.
Bogst.: “på veer”.
Bogst.: “overgive jer til trængsel”.
Eller “blive bragt til at snuble”.
Bogst.: “lovløsheden”. Dvs. foragt for Guds lov.
Eller “har holdt ud”.
Eller “til et vidnesbyrd for alle nationerne”.
Bogst.: “intet kød”.
Se Ordforklaring.
Bogst.: “stammer”.
Bogst.: “vinde”.
Se Ordforklaring.
Eller “hvornår om natten”.
Eller “indsigtsfulde”.
Eller “indsigtsfulde”.
En græsk talent svarede til 20,4 kg. Se Tillæg B14.
Bogst.: “sølv”.
Bogst.: “mit sølv”.
Eller “ikke tilstrækkeligt påklædt”.
Bogst.: “afskærelse; beskæring”.
Eller “lå til bords”.
Eller “fastsatte tid”.
Eller “udtalte en velsignelse”.
Eller “hymner; salmer”.
Bogst.: “blive bragt til at snuble på grund af”.
Bogst.: “bliver bragt til at snuble på grund af”.
Eller “Min sjæl”.
‘Bægret’ er et billede på at Gud ville tillade at Jesus døde som følge af falske anklager om blasfemi.
Eller “villig”.
Dvs. mennesket er syndigt og ufuldkomment.
Eller “Den Almægtiges”.
Eller “accent”.
Åbenbart erklærede han at han var parat til at blive ramt af noget ondt hvis han ikke talte sandt.
Bogst.: “uskyldigt blod”.
Se Tillæg A5.
Eller “Henret ham på en pæl!”
Eller “død”.
Eller “Vi og vores børn vil tage ansvaret for hans død”.
Eller “rørkæp”.
Eller “Vi hylder dig”.
Se Ordforklaring.
Åbenbart et bittert bedøvelsesmiddel udvundet af planter.
Eller “torturpælen”. Se Ordforklaring.
Eller “torturpælen”. Se Ordforklaring.
Dvs. ca. kl. 12.
Dvs. ca. kl. 15.
Eller “rørkæp”.
Eller “udåndede han”. Bogst.: “opgav han ånden”.
Eller “mindegravene”.
Eller “kastet ud”.
Eller “mindegrav”.
Eller “mindegraven”.
Se Tillæg A5.
Bogst.: “overtale”.
Eller “tidsalder”. Se Ordforklaring.