Unge spørger:
Er religion noget for mig?
’HVIS du vil have noget ud af tilværelsen og de fremskridt som verden byder på, så glem alt om religion. Hvis du vil være kedelig og gammeldags, så bliv bare stående i kirken! Men du står din egen lykke i vejen.’
Advarsler af denne art har ofte lydt til unge. Mange har den opfattelse at religiøse leveregler er forældede og livløse i forhold til de umiddelbart mere tiltalende normer der gælder for den moderne tilværelse. Også du spekulerer måske på om religion overhovedet har nogen relation til det praktiske liv i dag. Hvorfor har religionen mistet sin betydning for så mange unge? Mange har mistet det de havde tilovers for religion på grund af:
Religiøst hykleri
Det ord der i De kristne græske Skrifter oversættes med „hykleri“ er hypokrisis, der ifølge ordbøgerne også kan betyde „spil“ eller „skuespillernes kunst“. En 17-årig skriver: „Regner man med at jeg skal gå i kirke, hvor alle ligesom på et teater bare gør hvad der nu engang hører sig til?“ Han vil dog ikke skære alle over én kam, og fortsætter derfor: „Det kan godt være at nogle af dem derhenne er oprigtige nok; men det der virker så frastødende på mig, er at andre spiller deres rolle så dårligt. Jeg hader dette hykleri.“ Samme omkvæd lyder fra en 18-årig pige der siger: „Jeg ser hvordan kristne omkring mig lever. Jeg prøver at finde sande kristne, jeg ser efter kærlighed hos dem, efter den overbevisning deres tro skulle give dem.“ Alligevel fandt hun „ikke andet end egoisme, smålighed og falsk kærlighed“.
På den baggrund er det måske overraskende at et rundspørge blandt amerikanske teenagere afslørede at 95 procent af de adspurgte stadig, efter hvad de selv siger, tror på Gud eller på „en universel ånd“! I bogen The Adolescent kommer F. Philip Rice til denne slutning: „Den nutidige generation er imod kirken, men den er ikke ligeglad, og den er heller ikke . . . irreligiøs.“
Mens nyreligiøsiteten har givet sig udslag i en fornyet interesse for Bibelen blandt unge, har den fået mange af dem til at tage skarpt afstand fra „traditionel“ religion. Nogle er søgt til østens religioner, og andre har sluttet sig til nye og fremmedartede trossamfund.
Hvad gør de „nye“ trossamfund så tiltrækkende?
Bogen Those Curious New Cults (Disse mærkværdige nye trossamfund) anfører denne årsag: „De unge begyndte tydeligere end nogen sinde før at se hykleriet hos dem der var ældre end de selv. De så hykleri . . . i den overfladiske måde deres forældre tog deres tro på . . . Ligegyldigt hvor de så hen, syntes folk at sige ét og gøre noget andet.“ Så virkede de „nye“ trossamfund anderledes. De så ud til at kunne byde på meningsfyldt engagement — men gik virkelig op i at gøre som ens tro foreskrev.
Nogle unge har om disse trossamfund sagt: „De udstråler en varme og en kammeratlighed man sjældent mærker i de store kirkelige hovedretninger.“ Noget lignende kunne en psykiater fortælle om sin selvoplevede erfaring med Sun Myung Moons organisation: „I et år blev jeg . . . bombarderet med kærlighed. . . . Den enkelte får tilbudt al den opmærksomhed, hengivenhed og anerkendelse han bare kan ønske sig.“
Så dybt som verden er sunket i begær og materialisme må den enkle livsstil de „nye“ trossamfund står for, virke tiltrækkende. Bogen Those Curious New Cults siger: „De unge reagerer mod dagens forjagede og succesorienterede kultur, idet de erkender at penge og materielle ejendele ikke har givet deres forældre tilfredshed.“ Men samtidig med at disse trossamfund tilsyneladende har løst nogle problemer, har de skabt andre der er lige så alvorlige. For eksempel sætter de gruppeidentitet i stedet for personlig identitet. At dette er farligt, er tragedien i Jonestowna et manende eksempel på. Men tilbage står at denne interesse for, og optagethed af, de „nye“ trossamfund er et tydeligt bevis på at unge er religiøst indstillede og søger at dække:
Et åndeligt behov
I bogen Man, God and Magic slår dr. Ivar Lissner fast at en „grundlæggende forskel mellem dyr og mennesker“ er at „mennesker ikke er tilfredse med bare at sove, spise og varme sig“. Mennesket har en „ejendommelig, medfødt trang“ som man kunne benævne åndelighed. Bogen Great Religions of the World bemærker da også: „Antropologer har ikke fundet nogen kultur uden en religion.“
Guds søn erklærede: „Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov.“ (Mattæus 5:3) Når de unge slutter sig til de „nye“ trossamfund, forsøger de ganske enkelt at få udfyldt et åndeligt tomrum som kirkerne har efterladt. Men, som Fred Graham, der er professor i teologi, har iagttaget: „Praktisk taget hvad som helst kan udfylde et religiøst tomrum, og det kan være enten sundt eller dæmonisk.“
Måske kan du gå med til at du har et sådant åndeligt behov. ’Men der er jo adskillige der mener at religion er forældet, ikke sandt?’ siger du måske. Nytter det da hvis man oprigtigt praktiserer sin tro? Bibelens udsagn lyder: „Ja, den er virkelig et middel til stor vinding, denne gudhengivenhed.“ (1 Timoteus 6:6) „Gudhengivenhed“ kan defineres som ærbødig tilbedelse af og tjeneste for Gud. Er der nogen „vinding“ i dette?
Nytten af at vise gudhengivenhed
Nogle unge som i dag har en tro og følger den, siger at det har hjulpet dem til at lægge en dæmper på fjendtlige følelser og et voldsomt temperament. Den nittenårige Tyrone indrømmer: „Jeg var meget hidsig. Hvis min lillesøster sagde et forkert ord, slog jeg hende. Sådan behandlede jeg også mine klassekammerater; jeg kom let op at slås.“ Efter at have besluttet sig for at tjene Jehova, siger han: „Jeg har lært at beherske mig, selv når jeg bliver behandlet uretfærdigt.“
Er det nyttigt? Nogle mener at det ikke er. ’Det er fejt at bevare roen; giv dog din vrede luft!’ siger de. Er det klogt? Nej! Utæmmet vrede kan få én til at gøre noget voldsomt som man let kommer til at fortryde bagefter. (1 Mosebog 4:5, 8) Der er sand visdom i Bibelens råd: „Tæm din harme, lad vreden fare, græm dig ikke, det volder kun harm.“ — Salme 37:8.
Andre unge kan fortælle at deres tro har hjulpet dem til at modstå fristelsen til at blive indblandet i kriminalitet. Den 21-årige Victor husker følgende fra sin skoletid: „I spisefrikvarteret gik mange af mine klassekammerater tit ind i en eller anden butik, hvor nogle stjal mad, slik, tegneseriehæfter og andre ting mens andre optog ekspedienternes opmærksomhed.“ Hvorfor holdt han sig ude af dette? Tænkte han først og fremmest på ikke at blive grebet i kriminalitet, eller tænkte han på hvad hans forældre ville mene eller gøre? „Ja,“ svarede han, „jeg tænkte på mine forældres reaktion og på følgerne, men jeg tænkte mest på den virkning det ville have på mit venskab med Gud.“
Victor fandt hjælp i bibelske råd som det følgende: „Søn, når syndere lokker dig, så giv ikke efter. Hvis de siger: ’. . . Kom og vær med, så vil vi alle sammen dele det vi stjæler.’ Søn, gå ikke med sådanne mennesker. Hold dig fra dem.“ (Ordsprogene 1:10-15, Today’s English Version) Du vil også have nytte af at efterleve dette råd.
Interessant nok afslørede et rundspørge i 1979 at „personer som hører til gruppen af ’stærkt religiøse’ . . . ofte er lykkeligere end andre . . . og har et højere præstationsniveau“. Men den grund apostelen Paulus anfører for at anbefale gudhengivenhed som en livsform er dog endnu mere betydningsfuld: „Gudhengivenhed er gavnlig til alt, idet den indeholder et løfte for livet nu og for det som skal komme.“ (1 Timoteus 4:8) Hvis du ønsker at det også skal nytte dig, må du imidlertid praktisere gudhengivenhed. Men der er måske stadig nogle der tænker: ’Hvorfor være religiøs mens man er ung?’
Hvorfor ungdommen er den bedste tid
Den vise kong Salomon tilskyndede: „Unge mennesker, nyd jeres ungdom. Vær lykkelige mens I stadig er unge . . . Men husk . . . I er ikke unge ret længe. Husk altså din Skaber mens du stadig er ung, før de triste dage og år kommer da du vil sige: ’Jeg har ingen glæde af livet.’“ — Prædikeren 11:9, 10; 12:1, Today’s English Version.
Titusinder af unge som Tyrone og Victor ’husker deres Skaber’. De er udmærket klar over at ungdommens kraft og udholdenhed er forgængelig og flygtig. De ved imidlertid at det at tjene deres Gud og Velgører er til varig nytte. Disse unge er ikke blevet skuffede over deres tro, for de er med i et fællesskab af mennesker der praktiserer det de forkynder, mennesker der verden over er kendt for at vise ægte kærlighed. Som Jehovas vidner er de lykkelige fordi deres åndelige behov bliver dækket. Hvorfor ikke undersøge sagen selv?
Blandt Jehovas Vidner er der i tusindvis af unge som er glade for dette fællesskab. Jehovas Vidner er kendt for at der er mange unge iblandt dem.
Religion kan også være noget for dig.
[Fodnote]
a I Jonestown i Guyana begik omtrent 900 medlemmer af trossamfundet Folkets Tempel kollektivt selvmord på befaling af deres leder, Jim Jones. Se artiklen „Sætter du din lid til Gud . . . eller til et menneske?“ i Vagttårnet for 1. september 1979.
[Tekstcitat på side 17]
„Regner man med at jeg skal gå i kirke, hvor alle ligesom på et teater bare gør hvad der nu engang hører sig til?“
[Illustrationer på side 18, 19]
From i kirken . . . . . . men ikke derhjemme