Lektion 12
Ekstemporal og improviseret tale
1, 2. Hvordan hjælper Jehova os til at tale?
1 „Vær ikke bekymrede for hvordan I skal tale eller hvad I skal sige, for det I skal sige vil blive givet jer i samme time; for det er ikke bare jer der taler, men det er jeres Faders ånd der taler gennem jer.“ (Matt. 10:19, 20) Disse ord må have været en vidunderlig betryggelse for Jesu første disciple. Ordene styrker også Guds tjenere i dag når de skal aflægge vidnesbyrd for øvrighedspersoner. Det betyder ikke at kristne vidner for Jehova mirakuløst får „visdoms tale“ og „kundskabs tale“, sådan som nogle af de kristne vidner i det første århundrede fik. (1 Kor. 12:8) Imidlertid får vi en god teokratisk uddannelse, og som lovet vil Guds ånd også minde os om hvad vi skal svare når et spørgsmål rejses.
2 Gennem den undervisning du får ved bibelstudier, på Den Teokratiske Skole og ved andre menighedsmøder, samler du dig et stort forråd af bibelkundskab. Du lærer grundlæggende retfærdsprincipper at kende, og du lærer hvordan du skal anvende dem i dit eget liv under forskellige omstændigheder. Ved at deltage flittigt i forkyndelsen får du erfaring i at tale med andre, i at videregive den kundskab du har tilegnet dig. Når du forkynder, bruger du enten den ekstemporale form, eller du taler improviseret.
3. Forklar forskellen mellem ekstemporal og improviseret tale.
3 Selv om ordene ekstemporal og improviseret egentlig betyder det samme, vil vi her bruge dem om to forskellige former for tale. En illustration kan måske hjælpe dig til at se hvordan vi skelner. Forestil dig at du i forkyndelsen henvender dig til en mand og begynder at holde en prædiken som du har forberedt dig på hjemme, og hvis disposition du har klart i tanke. Du kan dispositionen udenad, men har ikke bundet dig til en bestemt, udenadlært måde at forme ordlyden på i din fremholdelse. Du taler ekstemporalt. Men så rejser den besøgte en uforudset indvending, og den har du naturligvis ikke specielt forberedt dig på. Ud fra den oplæring du har fået i rigssalen, er du alligevel i stand til at give en forklaring og et svar som bygger på den bibelkundskab du har samlet dig. Her kan man sige at din tale er improviseret — udtænkt og fremført på stående fod.
4. Hvilken forberedelse kræves for at man kan holde et godt ekstemporalt foredrag?
4 Den ekstemporale form. Paradoksalt nok er forberedelse grundlaget for at mestre den ekstemporale form, hvad enten man bruger den i forkyndelsen fra hus til hus eller i et foredrag fra talerstolen. Hvis du skal holde et foredrag ekstemporalt, må du udarbejde en god disposition over de hovedpunkter der skal behandles. Efter hvert hovedpunkt kan du anføre de underbyggende tanker, beviser, skriftsteder og illustrationer, så du har alt parat til at holde et virkelig oplysende foredrag. Fastlæg i forvejen alt, undtagen selve ordlyden af det du vil sige.
5-7. Nævn fordelene ved den ekstemporale form.
5 Den ekstemporale foredragsform har flere fordele. En fordel er den tilpasningsfrihed den giver rum for. Fremførelsen er ikke så strengt fastlagt at du ikke kan afvige fra den, sådan som tilfældet ville være ved oplæsning af et manuskript eller fremsigelse af noget udenadlært. Omstændighederne for det planlagte foredrag kan ændre sig i sidste øjeblik og kræve at det tilpasses. Lad os antage at du, lige før du får ordet, finder ud af at forsamlingen består af et uventet stort antal nyinteresserede. Den ekstemporale foredragsform giver dig da mulighed for at tilpasse din forklaring så tilhørerne fuldt ud kan forstå argumenterne. Eller måske opdager du at der er mange skolesøgende børn og unge i forsamlingen. Så kan du tilpasse dine illustrationer og din anvendelse af stoffet med henblik på at hjælpe disse tilhørere til at forstå hvordan oplysningerne angår dem og deres liv.
6 En anden fordel ved at tale ekstemporalt er at det virker befordrende på din egen tankevirksomhed. Når du står over for et taknemmeligt og lydhørt publikum, vil du ofte tale dig varm, og nye tanker vælder frem i dit sind, tanker som let kan tages med fordi du taler ekstemporalt.
7 En tredje fordel ved denne foredragsform er at du kan se på dine tilhørere det meste af tiden. Dette giver dig en bedre kontakt med dem, og som regel fører det til at de lytter mere opmærksomt til det du siger. Tilhørerne vil også føle at du ved hvad du taler om, fordi du ikke hele tiden må se ned i dit manuskript. Samtidig kan du selv bedre følge tilhørernes reaktioner. Hvis du ser at deres interesse er ved at svinde, kan du gøre noget for at vække den igen. Denne foredragsform er med andre ord som skabt til et hjerteligt foredrag der i et naturligt sprog henvender sig til den enkelte tilhører.
8-10. Hvordan kan man undgå de faldgruber som den ekstemporale form indebærer?
8 Der er ganske vist nogle faldgruber ved den ekstemporale foredragsform, men de er til at undgå. Da taleren har frihed til at indføje nye tanker som falder ham ind, kan resultatet blive at han overskrider tiden. Det kan også medføre at han kommer til at dvæle betydeligt længere ved visse punkter end han har planlagt. Du kan værne dig imod dette ved at notere på din disposition hvor lang tid der skal bruges på hver del af foredraget. Hold dig derefter nøje til denne plan.
9 Der er også en fare for at du glemmer nogle punkter, får udtrykt en tanke ufuldstændigt eller unøjagtigt eller fastslår noget uden at underbygge det tilstrækkeligt. Men hvis du ser i dine notater af og til, uden at forhaste dig, skulle du kunne holde dig til det forberedte stof og undgå udeladelser eller unøjagtigheder. Ved at skrive en god disposition med de forskellige hovedpunkter der skal behandles, samt de underbyggende beviser og skriftsteder, kan du undgå den faldgrube at en påstand ikke bliver tilstrækkeligt underbygget.
10 Selv om man ikke skal lære selve ordlyden udenad når man skal holde et foredrag ekstemporalt, kan man godt øve sig i at formulere tankerne, hvorved de også fæstner sig bedre i hukommelsen. Gennem en sådan forberedelse kan du undgå dårligt sprog og fattigt ordvalg. Når du samtidig stræber efter at bruge et godt sprog til daglig, vil det blive lettere for dig at udtrykke dig godt når du holder foredrag. Det er nok rigtigt at du alligevel aldrig vil opnå manuskriptforedragets udsøgte vendinger og gennemført korrekte grammatik, men dette vil langt opvejes af at du bruger samtaleform. Hav også den regel at du repeterer dit foredrag flere gange før du holder det. Nogle finder at det er nok at gøre dette i tankerne, uden at tale højt. Men mange synes at det er en stor hjælp, især med hensyn til at overholde tiden, at øve sig i at holde foredraget højt.
11, 12. Hvorfor er det betryggende for taleren at have en disposition?
11 Med nogen øvelse skulle du snart kunne reducere din disposition til nogle få ord for hvert punkt i foredraget. Disse skrives op på et ark papir sammen med en henvisning til de skriftsteder du vil bruge, og nu har du en disposition som du let kan overskue og rådføre dig med. Ved korte indlæg, som for eksempel et elevforedrag på Den Teokratiske Skole, vil nogle måske foretrække at lære dispositionen udenad. Men der kan ikke indvendes noget imod at du har en kort disposition ved hånden som du kan rådføre dig med i tilfælde af at du taber tråden fordi du bliver distraheret eller hukommelsen svigter. Skal du holde et længere foredrag, som for eksempel et offentligt foredrag, er det som regel fornuftigst at du har din detaljerede disposition inden for rækkevidde mens du taler.
12 I forkyndelsen fra hus til hus er den ekstemporale form meget værdifuld. Når den besøgte rejser en indvending eller på anden måde bryder ind i forkynderens fremholdelse, har denne mulighed for at standse op, imødegå indvendingen ganske kort og derefter vende tilbage og fortsætte med det stof han har forberedt. Hvis forkynderen er afhængig af den nøjagtige ordlyd i en fremholdelse han har lært udenad, vil det være vanskeligt for ham at klare en sådan afbrydelse og bagefter fortsætte hvor han slap.
13-15. Hvornår taler vi improviseret, og hvilken forberedelse ligger der bag?
13 Om at tale improviseret. At gøre noget improviseret betyder almindeligvis at gøre det uden forberedelse, på stående fod. Vil dét at tale improviseret da sige at man taler om et emne helt uden at være forberedt? Nej, for der ligger forberedelse til grund for al virkelig undervisning. Imidlertid kan der være tilfælde hvor man ikke i forvejen ved at man skal tale om et bestemt emne, og derfor er man ikke specielt forberedt på at behandle det. Dette kan ske når én vi besøger i forkyndelsen fra hus til hus, stiller os et spørgsmål. Det samme kan ske ved et genbesøg, under et bibelstudium, når vi aflægger et uformelt vidnesbyrd, og hvis vi stilles for retten eller skal tale vor sag for øvrighedspersoner. I sådanne tilfælde vil stoffets tilrettelæggelse og formulering være improviseret, men grundlaget for det vi siger, vil være den kundskab vi har samlet os som følge af vort teokratiske studium. Det vi kalder at tale improviseret, bygger med andre ord også på forberedelse, selv om denne forberedelse ikke har fundet sted med den bestemte anledning i tanke. — Es. 50:4.
14 Hvis du blot nogle få minutter i forvejen får at vide hvilket emne du skal sige noget om, er der nogle forberedelser du med fordel kan gøre. Fastlæg først et eller to hovedpunkter du vil behandle. Udvælg dernæst nogle underbyggende argumenter, deriblandt et par passende skriftsteder. Tænk til sidst på en kort indledning. Nu er du klar til at begynde at tale. En sådan lynforberedelse kan du for eksempel få brug for hvis du i sidste øjeblik bliver bedt om at erstatte en elevtaler på Den Teokratiske Skole.
15 I Bibelen findes der flere eksempler på at tjenere for Jehova på stående fod har måttet aflægge et vidnesbyrd om sandheden. Stefanus blev med magt ført for Sanhedrinet og anklaget af falske vidner. Hans gribende improviserede tale kan læses i kapitel 7 i Apostelgerninger. Apostelen Paulus blev i Athen ført op på Areopagus og udspurgt om sin tro. Hans glimrende improviserede foredrag findes i Apostelgerninger, kapitel 17.
16-18. Hvorfor bør en elev øve sig i at tale ekstemporalt frem for at bruge fuldt manuskript eller lære sit foredrag udenad?
16 Den bedste foredragsform. Somme tider ønsker begyndere at bruge fuldt manuskript til deres elevforedrag. Dette er almindeligvis ikke den bedste fremgangsmåde, og de bør gøre en indsats for at komme væk fra det fulde manuskript så hurtigt som muligt, da det hæmmer kontakten med tilhørerne og vanskeliggør en god samtaleform. Ved visse lejligheder bruger vi manuskriptforedrag, og med henblik på disse kan du øve dig når du får en oplæsningsopgave. Brug dine andre foredrag til at øve dig i at tale frit fra notater.
17 Nogle elever prøver at lære deres foredrag udenad så de slet ikke behøver notater. Men udenadlærte foredrag har nogle afgjorte ulemper. De kan ikke tilpasses forholdene, de mangler naturlighed, og de indebærer en risiko for at man glemmer vigtige afsnit. Det kan være på sin plads at lære nogle få sætninger udenad, for eksempel i indledningen eller afslutningen, men denne metode egner sig ikke til et helt foredrag.
18 Den bedste foredragsform er almindeligvis den ekstemporale. Det er den vi bruger i forkyndelsen, hvor vi lærer at svare for os og klare enhver situation. Ved menighedens møder er den ekstemporale form også den vi oftest vil bruge, da den giver mulighed for en oprigtig, indtrængende fremholdelse af vort budskab. Den giver de bedste resultater. Bliv derfor ved med at øve dig på den. Og selv om vi af og til kan blive nødt til at tale improviseret, vil vi alligevel være forberedt til det, for Jehova sørger for at vi bliver oplært til at tale ekstemporalt såvel som improviseret. Begge fremgangsmåder har deres rette plads i vor tjeneste.