December

Nogle gange kan vi måske støde på noget i Guds ord som vi har svært ved at forstå. Eller vi oplever måske at Jehova ikke besvarer vores bønner på den måde vi havde regnet med. Det kan føre til tvivlstanker. Og hvis vi ignorerer dem, vil de svække vores tro og skade vores forhold til Jehova. (Jak. 1:7, 8) De kunne endda føre til at vi mister vores håb for fremtiden. Apostlen Paulus sammenlignede vores fremtidshåb med et anker. (Hebr. 6:19) Et anker er med til at give et skib stabilitet under en storm og forhindrer at skibet driver ind mod klippeskær. Men et anker er kun til gavn hvis kæden, der forbinder det med skibet, ikke går i stykker. Ligesom rust nedbryder en ankerkæde, kan tvivlstanker nedbryde vores tro. En person der har tvivlstanker, kunne miste troen på at Jehova vil opfylde sine løfter, og det vil gøre det svært for ham at holde ud hvis han for eksempel bliver udsat for modstand. Hvis vi mister vores tro, mister vi vores håb. Og hvis man befinder sig i den situation, vil der ikke være meget glæde i ens liv. w21.02 30 § 14-15

Abraham var sikkert over 70 år da han og hans familie rejste ud fra Ur. (1. Mos. 11:31 – 12:4) I omkring 100 år boede han i telte mens han flyttede rundt i Kanaans land, og han var 175 år gammel da han døde. (1. Mos. 25:7) Men han levede ikke længe nok til at se at Jehova opfyldte sit løfte om at give det land han rejste rundt i, til hans efterkommere. Og han kom ikke til at se oprettelsen af Guds rige, den by han ventede på. Men alligevel siger beretningen at Abraham døde “gammel og tilfreds”. (1. Mos. 25:8, fdn.) Til trods for alle de vanskeligheder han kom ud for, havde han hele tiden en stærk tro og var tilfreds med at vente på Jehova. Hvorfor var Abraham i stand til at holde ud? Fordi Jehova beskyttede ham gennem hele hans liv og behandlede ham som sin ven. (1. Mos. 15:1; Esa. 41:8; Jak. 2:22) Ligesom Abraham venter vi på den by der er solidt grundfæstet. (Hebr. 11:10) Vi venter imidlertid ikke på at den skal blive bygget, for Guds rige blev oprettet i 1914 og har allerede fuldt herredømme i himlen. (Åb. 12:7-10) Men vi venter på at Riget skal regere over hele jorden. w20.08 4-5 § 11-12

For at kunne lytte opmærksomt til andre må vi være ydmyge og tålmodige. Der er mindst tre grunde til at det er alle anstrengelserne værd. For det første vil vi blive mindre tilbøjelige til at drage forhastede slutninger om andre. For det andet vil det give os indblik i vores brors eller søsters følelser og motiver, og det vil hjælpe os til at vise empati. Og for det tredje kan vi måske hjælpe personen til at lære noget om sig selv. Nogle gange forstår man ikke sine egne følelser før man sætter ord på dem. Nogle af vores brødre og søstre har svært ved at tale om deres følelser på grund af deres opvækst, kultur eller personlighed. Det tager måske tid før de føler sig trygge ved at tale med os, men først når de gør det, vil vi kunne forstå hvordan de egentlig har det. Hvis vi efterligner Jehova ved at være tålmodige, vil vi kunne vinde deres tillid. Og når de så er klar til at sætte ord på deres følelser, skal vi lytte opmærksomt. w20.04 15-16 § 6-7

Fisk opholder sig normalt på steder hvor de finder optimale vandforhold, og hvor der er masser af føde. Er det underordnet hvilket tidspunkt en fisker forsøger at fange dem på? Læg mærke til hvad en missionærbror på en ø i Stillehavet oplevede da en lokal bror inviterede ham med ud at fiske. Missionæren sagde: “Så kommer jeg hen til dig i morgen klokken ni.” Men den lokale bror svarede: “Sådan fungerer det ikke. Vi fisker når det passer fisken, ikke når det passer os.” Alt det var Jesus’ disciple i det første århundrede også klar over. De var meget opmærksomme på at “fiske” på tider og steder hvor de vidste at der ville være mennesker. For eksempel forkyndte de i templet og i synagogerne, fra hus til hus og på markedspladserne. (Ap.G. 5:42; 17:17; 18:4) Det er også vigtigt at vi er opmærksomme på de vaner folk har i vores distrikt. Vi må være fleksible og være parate til at forkynde på de steder og tidspunkter hvor der er størst sandsynlighed for at møde nogen. – 1. Kor. 9:19-23. w20.09 4 § 8-9

En ting vi kan gøre for at blive Jesus’ venner, er at støtte Jehovas organisation. Vi styrker vores venskab med Jesus, menighedens hoved, når vi samarbejder med dem der er udnævnt til at tage sig af os. (Ef. 4:16) For eksempel gør organisationen nu en indsats for at udnytte rigssalenes kapacitet fuldt ud. Derfor er nogle menigheder blevet lagt sammen med andre. Det betyder at vi har kunnet spare mange betroede midler. Men det betyder også at nogle forkyndere har måttet tilpasse sig nye forhold. Disse trofaste forkyndere har måske tjent i den samme menighed i mange år og er blevet nært knyttet til vennerne der. Nu bliver de bedt om at høre til en anden menighed. Hvor må Jesus være glad for at se at disse loyale disciple støtter de beslutninger der bliver truffet! w20.04 24 § 14

Nordens konge og Sydens konge bliver ved med at kæmpe om at være den stærkeste magt i verden. Tænk for eksempel over hvad der skete efter Anden Verdenskrig da Sovjetunionen og dens allierede tog magten over en stor del af Europa. Det Nordens konge gjorde, fik Sydens konge til at danne en international militæralliance, NATO. Og Nordens konge bliver ved med at konkurrere med Sydens konge i et kostbart våbenkapløb. Nordens konge har kæmpet mod sin rival ved at føre stedfortræderkrige og støtte oprørsbevægelser i Afrika, Asien og Latinamerika. I de senere år har Rusland og dets allierede tiltaget sig større og større magt verden over. De har også taget kampen op mod Sydens konge i cyberkrige. Kongerne har anklaget hinanden for at bruge destruktive computerprogrammer i forsøg på at ødelægge modpartens økonomiske og politiske systemer. Og som forudsagt af Daniel fortsætter Nordens konge med at angribe Guds folk. – Dan. 11:41. w20.05 13 § 5-6

“Kan en kvinde glemme det barn hun ammer?” Det spørgsmål stillede Jehova på profeten Esajas’ tid. “Selv hvis disse kvinder skulle glemme, vil jeg aldrig glemme dig,” sagde Gud til sit folk. (Esa. 49:15) Jehova sammenligner meget sjældent sig selv med en mor. Men det gjorde han altså i det her tilfælde. Jehova brugte det bånd der er mellem en mor og hendes barn, til at vise hvor nært han føler sig knyttet til sine tjenere. De fleste mødre ved at det en søster der hedder Jasmin, siger, er rigtigt: “Når man ammer sit barn, knytter man et helt særligt bånd der varer hele livet.” Jehova er opmærksom på det når bare en enkelt af hans tjenere holder op med at komme i menigheden og gå ud at forkynde. Mange af vores kære brødre og søstre der er blevet uvirksomme, kommer tilbage til menigheden, og vi tager varmt imod dem! Jehova ønsker at de skal komme tilbage, og det gør vi også. – 1. Pet. 2:25. w20.06 18 § 1-3

Ikke alle værdier er synlige. Faktisk er de ting der har allerstørst værdi, usynlige. I Bjergprædikenen nævnte Jesus at man kunne have nogle værdier i himlen der langt overgår materielle ejendele. Og han tilføjede en sandhed: “Der hvor dine værdier er, der vil dit hjerte også være.” (Matt. 6:19-21) Ja, vores hjerte vil motivere os til at stræbe efter det vi betragter som værdifuldt. Vi ‘samler os værdier i himlen’ ved at skabe os et godt navn hos Gud. Og Jesus pegede på at den slags værdier hverken kan ødelægges eller stjæles. Apostlen Paulus opfordrer os til at ‘holde vores blik rettet mod de usynlige ting’. (2. Kor. 4:17, 18) Nogle af disse usynlige ting er de velsignelser vi vil få i Guds nye verden. Viser vi taknemmelighed for disse usynlige gaver? w20.05 26 § 1-2

Det Moses lærte israelitterne, var nærende og forfriskende for dem, som stille regn på grønne planter. Hvad kan vi gøre for at vores undervisning kommer til at virke lige så godt? Når vi forkynder fra hus til hus eller er med i offentlig forkyndelse, kan vi med Bibelen i hånden vise folk Guds personlige navn, Jehova. Vi kan tilbyde dem vores tiltalende publikationer, vise dem gode små film og henvise til materiale på vores hjemmeside der ærer Jehova. Når vi er på arbejde, i skole eller ude at rejse, kan vi måske finde anledninger til at tale om den Gud vi elsker, og om hvordan han er. Ved at fortælle folk vi møder, om de skønne ting Jehova vil gøre for jorden og menneskene, giver vi dem måske et billede af Jehova som er helt nyt for dem. Når vi fortæller andre sandheden om vores kærlige Far, afslører vi nogle af de løgne der er blevet sagt om ham. Vi er med til at hellige Jehovas navn og rense det for bagvaskelse. Vi tilbyder folk de mest nærende og forfriskende sandheder der findes. – Esa. 65:13, 14. w20.06 10 § 8-9

Hvilke egenskaber må vi have hvis vi skal hjælpe dem der gerne vil tilbage til Jehova? Svaret fremgår blandt andet af Jesus’ lignelse om den trodsige søn der rejste hjemmefra. (Luk. 15:17-24) Sønnen kom til sidst til fornuft og besluttede at vende hjem. Faren løb sin søn i møde, omfavnede ham hjerteligt og forsikrede ham om at han stadig elskede ham. Sønnen havde dårlig samvittighed og følte sig ikke længere værdig til at blive kaldt søn. Faren følte empati med sønnen, der åbent fortalte hvordan han havde det. Derefter gjorde han nogle konkrete ting for at sønnen virkelig kunne føle sig velkommen som et elsket medlem af familien. For at bevise at han elskede sin angrende søn, arrangerede faren en fest for ham og gav ham fint, nyt tøj. Jehova er som faren i lignelsen. Han elsker vores uvirksomme brødre og søstre og ønsker at de skal vende tilbage til ham. Ved at efterligne Jehova kan vi hjælpe dem til at gøre det. Det kræver tålmodighed, empati og kærlighed. w20.06 25-26 § 8-9

Jesus fortalte at nogle ville tage imod sandheden “med glæde”, men at deres tro ville visne når de kom ud for prøver. (Matt. 13:3-6, 20, 21) Måske havde de ikke gjort sig klart at det ville være forbundet med udfordringer at følge Jesus. (Matt. 16:24) Eller måske troede de ligefrem at de ville få et problemfrit liv når de blev kristne – et liv der kun gav dem velsignelser og ingen vanskeligheder. Men i denne ufuldkomne verden kan vi ikke undgå problemer. Vores omstændigheder kan ændre sig, og for en tid kan det tage glæden fra os. (Sl. 6:6; Præd. 9:11) Langt de fleste af vores brødre og søstre viser tydeligt at de er overbevist om at de har sandheden. Hvordan gør de det? De holder fast ved deres overbevisning selv hvis en trosfælle sårer dem eller opfører sig ukristent. (Sl. 119:165) For hver prøve de kommer ud for, bliver deres tro stærkere og ikke svagere. (Jak. 1:2-4) Vi må opbygge en tro der er lige så stærk. w20.07 8 § 1; 9 § 4-5

Før du begynder at læse et stykke i Bibelen, så bed Jehova om hjælp til at se hvordan du personligt kan bruge det du læser. Du kan for eksempel bede Jehova om hjælp til at finde principper i Bibelen der kan vejlede dig når du kæmper med et bestemt problem. (Flp. 4:6, 7) Jehova har givet os det vi kalder fantasien. Ved hjælp af denne helt særlige evne kan du gøre Bibelens beretninger levende. Prøv at se begivenhederne for dig, og forestil dig at du selv er den person du læser om. Føl det de bibelske personer følte, og se det de så. Derefter må du tænke over det. Meditér over det du læser, og overvej grundigt hvordan du kan bruge det i dit eget liv. Det vil hjælpe dig til at forbinde det du læser, med det du ved, og til at få en dybere forståelse af emnet. At læse i Bibelen uden at tænke nærmere over det man læser, er som at kigge på brikkerne til et puslespil uden at sætte dem sammen. Men når man mediterer, sætter man brikkerne sammen så man kan se hele billedet. w21.03 15 § 3-5

Apostlen Paulus kunne have grublet over fortiden og tænkt at hvis han havde gjort nogle ting anderledes, var han måske ikke blevet arresteret. Han kunne være blevet bitter på dem der havde vendt ham ryggen i provinsen Asien, og han kunne være blevet mistroisk over for sine andre venner. Men Paulus gjorde ingen af delene. Selvom han havde en dødsdom hængende over hovedet, blev han ved med at fokusere på det vigtigste, nemlig at være til ære for Jehova. Og han blev ved med at tænke på hvordan han kunne opmuntre andre. Han støttede sig til Jehova og bad hele tiden til ham. Paulus blev ikke ved med at tænke på dem der havde forladt ham. I stedet gav han udtryk for at han var dybt taknemmelig for alle de kærlige og loyale venner der havde hjulpet ham på så mange måder. Desuden blev han ved med at studere Guds ord. (2. Tim. 3:16, 17; 4:13) Og frem for alt havde han fuldstændig tillid til at Jehova og Jesus elskede ham. w21.03 18 § 17-18

Fra et tidspunkt i det andet århundrede begyndte de sande kristne at blive fortrængt af falske kristne, der havde antaget hedenske opfattelser, og som skjulte sandhederne i Guds ord. Fra da af og indtil slutningen af det 19. århundrede havde Gud ikke nogen organiseret gruppe af tjenere på jorden. Den falske kristendom trivedes som ukrudt og skjulte de sande kristnes identitet. (Matt. 13:36-43) Hvorfor er det et vigtigt faktum? Fordi det viser at Nordens konge og Sydens konge, som vi læser om i Daniel, kapitel 11, ikke kan være nogen af de herskere eller riger der havde magten fra det 2. århundrede til anden halvdel af det 19. århundrede. Der fandtes ingen organiseret gruppe af tjenere for Gud som de kunne angribe. Men vi må forvente at Nordens konge og Sydens konge ville vise sig igen i slutningen af det 19. århundrede. w20.05 3 § 5

Joel forudsiger at Israels land vil blive hærget af græshopper som vil æde alt hvad de får øje på! (Joel 1:4) I mange år har vi set denne profeti som et billede på Jehovas folk, der udfører sit forkyndelsesarbejde som en sværm af græshopper der ikke er til at standse. Vi forstod det sådan at forkyndelsen er som en plage der rammer ‘landet’, altså de mennesker der er under de religiøse lederes kontrol. Men når vi læser profetien i sin sammenhæng, kan vi se at den må forstås på en anden måde. Læg mærke til et løfte Jehova giver i forbindelse med græshoppeplagen: “Jeg vil jage fjenden fra nord [græshopperne] langt væk fra jer.” (Joel 2:20) Hvis græshopperne er et billede på Jehovas Vidner der adlyder Jesus’ befaling om at forkynde og gøre folk til disciple, hvorfor skulle Jehova så sige at han vil jage dem væk? (Ezek. 33:7-9; Matt. 28:19, 20) Det er logisk at de der bliver jaget væk, ikke er hans trofaste tjenere men nogen eller noget der er fjendtligt indstillet over for hans folk. w20.04 3 § 3-5

Hvad skal vi gøre hvis vi føler at Jehova ikke besvarer vores bøn lige med det samme? Jakob siger at vi skal “blive ved med at bede”. Jehova bliver ikke træt af os eller vred over at vi bliver ved med at bede til ham. Vores himmelske Far “giver gavmildt” når vi beder om visdom til at kunne udholde en prøvelse. (Sl. 25:12, 13) Han ser hvad vi kæmper med, han føler med os, og han er ivrig efter at hjælpe os. At vide det vil i sig selv gøre os glade. Men hvordan vil Jehova så give os visdom? Gennem sit ord, Bibelen. (Ordsp. 2:6) For at få den visdom må vi studere Guds ord og vores publikationer, der er baseret på Bibelen. Men det er ikke nok bare at studere. Hvis Guds visdom skal virke i vores liv, må vi også bruge de råd han giver os. Jakob skrev: “I skal gøre det Guds ord siger, og ikke bare høre det.” (Jak. 1:22) Når vi bruger de råd Jehova giver os, bliver vi mere fredelige, rimelige og barmhjertige. (Jak. 3:17) De egenskaber vil hjælpe os til at bevare glæden når vi bliver prøvet. w21.02 29 § 10-11

En bibelstudieelev har lettere ved at gøre fremskridt når han eller hun får hjælp fra flere forskellige i menigheden. Hver enkelt forkynder kan bidrage til at menigheden vokser. En pioner siger: “Det er blevet sagt at der skal en hel landsby til for at opdrage et barn. Jeg tror det samme gælder når det handler om at få nogen med i sandheden – der skal en hel menighed til for at få det til at lykkes.” Familiemedlemmer, venner og skolelærere er alle sammen med til at hjælpe et barn til at blive en moden voksen. Det gør de ved at opmuntre barnet og lære det vigtige ting. På lignende måde kan alle forkyndere være med til at give råd, opmuntre og være gode eksempler for bibelstudieelever så de hjælper dem til at gøre fremskridt og blive døbt. (Ordsp. 15:22) Hvorfor er det klogt af en der leder et bibelstudie, at tage imod hjælp fra andre forkyndere i menigheden? Fordi mange kan bidrage til at eleven vokser åndeligt. w21.03 8 § 1-3

Alle kristne, både unge og ældre, må passe på ikke at falde for den tanke at det er i orden at leve et dobbeltliv. Apostlen Johannes peger på at vi ikke kan følge sandhedens vej hvis vi samtidig lever på en moralsk forkert måde. (1. Joh. 1:6) Hvis vi gerne vil have Guds godkendelse nu og i fremtiden, må vi leve sådan at alt hvad vi gør, kan tåle dagens lys. Egentlig findes der slet ikke nogen skjulte synder, for alt hvad vi gør, er synligt for Jehova. (Hebr. 4:13) Det er nødvendigt at vi afviser verdens syn på synd. På Johannes’ tid var der frafaldne som påstod at man godt med vilje kunne begå synder og alligevel være godkendt af Gud. I dag har mange en lignende opfattelse. Mange af dem der siger at de tror på Gud, går ikke ind for Jehovas syn på synd, især ikke når det drejer sig om sex. Nogle former for adfærd som Jehova betragter som forkerte, mener de er i orden fordi det er deres personlige præference – måske kalder de det en alternativ samlivsform. w20.07 22 § 7-8

Er du klar til at tage dine åndelige søstre i forsvar når der er behov for det? Forestil dig følgende situation: Nogle forkyndere lægger mærke til at en søster hvis mand ikke er et af Jehovas Vidner, ofte kommer for sent til møderne og tager afsted så snart der er sagt amen. De har også lagt mærke til at hun som regel ikke har sine børn med. Så de begynder at kritisere hende fordi de mener at hun burde være mere bestemt over for sin mand. Men sagen er at søsteren gør det så godt hun kan. Hun kan ikke bare planlægge sin tid som hun har lyst til, og hun har heller ikke det sidste ord når det drejer sig om hvad hendes børn skal foretage sig. Hvis du siger noget rosende om søsteren og fremhæver nogle af hendes gode sider, kan du være med til at stoppe den negative snak. Ældste ved at det er vigtigt for Jehova at søstrene bliver behandlet godt. (Jak. 1:27) De forsøger derfor at efterligne Jesus’ rimelighed, blandt andet ved ikke at holde strengt på regler når det er mere på sin plads at være fleksibel. (Matt. 15:22-28) Når ældste tager initiativ til at hjælpe en søster, viser de hende at hun ikke står alene. w20.09 24-25 § 17-19

Profeten Daniel var ydmyg og beskeden og lod sig altid lede af Jehova. Da Jehova for eksempel brugte ham til at tyde Nebukadnesars drøm, tog Daniel ikke selv æren for tydningen. Nej, han var beskeden og gav al ære til Jehova. (Dan. 2:26-28) Hvad kan vi lære af det? Hvis vi får meget ros for de indlæg vi holder, eller hvis vi har gode resultater i tjenesten, må vi huske at give Jehova æren. Vi må beskedent erkende at vi ikke kunne udrette disse ting uden Jehovas hjælp. (Flp. 4:13) Når vi har den indstilling, følger vi også Jesus’ gode eksempel. Jesus støttede sig til sin Far, Jehova. (Joh. 5:19, 30) Han forsøgte aldrig at tage myndighed fra sin himmelske Far. Som der står i Filipperne 2:6, “tænkte han ikke på at tilrive sig en højere position og blive Guds ligemand”. Som en lydig søn erkendte Jesus sine begrænsninger og respekterede sin Fars myndighed. w20.08 11 § 12-13

Nogle af dem der er med i det løb der gælder livet, kæmper med nogle problemer som andre ikke kan se og måske ikke forstår. Hvis du kæmper med nogle begrænsninger og føler at du bliver misforstået, kan du måske blive opmuntret af Mefiboshets eksempel. (2. Sam. 4:4) Ud over at han var handicappet, blev han også behandlet unfair af kong David. Men i stedet for at dyrke de negative tanker værdsatte han alle de positive ting i sit liv. Han var taknemmelig for den kærlige omsorg David indtil da havde vist ham. (2. Sam. 9:6-10) Så da David tog helt fejl af ham, prøvede Mefiboshet at tage alle faktorer i betragtning. Han lod ikke Davids fejlbedømmelse af ham gøre ham bitter. Og han gav ikke Jehova skylden for det David havde gjort. Mefiboshet fokuserede på hvad han kunne gøre for at støtte den mand Jehova havde udnævnt som konge. (2. Sam. 16:1-4; 19:24-30) Jehova har ladet beretningen om Mefiboshet nedskrive i Bibelen så vi kan lære af hans gode eksempel. – Rom. 15:4. w20.04 26 § 3; 30 § 18-19

Nogle i menigheden bliver måske udnævnt til at tjene som missionærer, specialpionerer eller almindelige pionerer. De har besluttet at bruge en stor del af deres tid på at forkynde og gøre andre til disciple. I de fleste tilfælde har disse heltidsforkyndere ikke så meget rent materielt, men Jehova har belønnet dem med et liv der er rigt på velsignelser. (Mark. 10:29, 30) Vi sætter stor pris på disse kære brødre og søstre, og vi er taknemmelige for at de hører til menigheden! Men er det kun de udnævnte brødre og heltidstjenerne der har en plads i menigheden? Nej, slet ikke! Hver eneste forkynder af den gode nyhed har stor betydning for Gud og for menigheden. (Rom. 10:15; 1. Kor. 3:6-8) At gøre folk til disciple af Jesus er jo en af menighedens vigtigste opgaver. (Matt. 28:19, 20; 1. Tim. 2:4) Alle i menigheden, både døbte og udøbte forkyndere, prøver at gøre forkyndelsen til det vigtigste i deres liv. – Matt. 24:14. w20.08 21 § 7-8

Ordene i dagens bibelvers understreger at Jesus vil hjælpe os i svære tider. De ord kan faktisk opmuntre os meget. Hvordan det? Jo, nogle dage kan vi have det meget svært. Hvis vi mister en der står os nær, vil vi sikkert mærke sorgen i mere end nogle dage – måske i flere år. Nogle har dårlige dage på grund af de skavanker der kommer med alderen. Og andre oplever dage hvor de bliver overvældet af triste tanker eller depression. Men uanset hvordan vores forhold er, vil det hjælpe os at tænke på at Jesus er med os “alle dage”, også de dage der er allersværest. (Matt. 11:28-30) I sit ord forsikrer Jehova os også om at han hjælper os gennem sine engle. (Hebr. 1:7, 14) For eksempel støtter og leder englene os når vi forkynder “den gode nyhed om Riget” for mennesker fra “alle nationer, stammer, sprog og folkeslag”. – Matt. 24:13, 14; Åb. 14:6. w20.11 13-14 § 6-7

Vi vil gerne have at vores elev forstår at det han lærer, kommer fra Guds inspirerede ord. (1. Thess. 2:13) Hvordan kan vi finde ud af om han gør det? Tilskynd eleven til at sætte ord på det han lærer. I stedet for at du altid forklarer bibelversene, kan du bede eleven om at forklare nogle af dem for dig. Hjælp ham til at se hvordan det der står i Bibelen, er relevant for ham personligt. Stil åbne spørgsmål der får eleven til at give udtryk for hvad han tænker og mener om de bibelvers I læser. (Luk. 10:25-28) Du kunne for eksempel spørge: “Hvad lærer det her vers dig om en af Jehovas egenskaber?” “Hvordan kan du bruge det her bibelske princip i dit liv?” “Hvad synes du om den tanke vi lige har snakket om?” Det der har størst betydning, er ikke hvor meget din elev ved, men hvor meget han elsker og lever efter det han ved. Lad Bibelen undervise. Du må være ydmyg hvis du skal blive bedre til at undervise. w20.10 15 § 5-6

Vi kan være sikre på at vores forkyndelsesarbejde vil blive færdigt til tiden. Læg mærke til hvordan det gik på Noas tid. Jehova viste at han ved nøjagtigt hvad der skal gøres, og hvornår det skal gøres. Omkring 120 år i forvejen fastlagde Jehova det tidspunkt hvor Vandfloden skulle komme. Nogle årtier senere gav Jehova Noa den opgave at bygge en ark. I måske 40-50 år før Vandfloden begyndte, var Noa i gang med dette hårde arbejde. Selvom folk ikke ville lytte til ham, blev han ved med at forkynde et advarselsbudskab indtil Jehova sagde at tiden var inde til at gå ind i arken. Og så, nøjagtigt til tiden, “lukkede Jehova døren”. (1. Mos. 6:3; 7:1, 2, 16) Jehova vil snart lade arbejdet med at forkynde den gode nyhed om Riget slutte. Han vil ‘lukke døren’ for Satans verdensordning og indføre en retfærdig ny verden. Indtil det sker, vil vi efterligne Noa og andre som ikke lod deres hånd hvile. Lad os være fokuserede og tålmodige, og lad os bevare vores stærke tro på Jehova og hans løfter. w20.09 13 § 18-19

Hvis det ikke stod helt klart hvem der havde myndighed, ville det føre til uorden og gå ud over glæden. For eksempel var der ikke nogen der ville vide hvem der skulle træffe de endelige afgørelser, og hvem der skulle sikre at de blev ført ud i livet. Når nu Jehovas ordning for ledelse er sådan en kærlig gave, hvorfor er der så så mange kvinder i dag der bliver undertrykt? Det skyldes at mange mænd ignorerer Jehovas normer for familielivet og i stedet følger lokale skikke og traditioner. Det kan også være at de behandler deres kone dårligt af selviske grunde. Det kunne for eksempel være at en mand behandler sin kone på en nedværdigende måde for at styrke sit eget ego eller for at vise andre at han er en “rigtig mand”. Han tænker måske at hvis han ikke kan få sin kone til at elske ham, kan han i det mindste få hende til at frygte ham. Og han forsøger måske at udnytte hendes frygt til at styre hende. Den form for tankegang og adfærd frarøver kvinder den ære og respekt de har krav på, og er i direkte modstrid med Jehovas vilje. – Ef. 5:25, 28. w21.02 3 § 6-7

En kristen der er under pres, kan få hjælp ved at bede inderligt til Jehova. Som svar på dine bønner kan du få “Guds fred, som overgår al forstand”. (Flp. 4:6, 7) Gennem sin magtfulde hellige ånd kan Jehova give os en indre ro der overgår alt hvad vi mennesker forstår. (Gal. 5:22) Når du henvender dig til Jehova i bøn, må du åbne dit hjerte helt for ham. Vær specifik. Fortæl ham hvad dit problem er, og forklar ham hvordan det påvirker dig. Hvis der kunne være en løsning på problemet, så bed ham om visdom til at finde den og styrke til at anvende den. Hvis problemet er noget du ikke har indflydelse på, så bed Jehova om hjælp til ikke at bekymre dig unødigt om det. Når du er specifik i det du beder om, bliver det lettere for dig at se hvordan Jehova besvarer dine bønner. Du skal ikke give op hvis der ikke kommer et svar lige efter at du har bedt. Jehova ønsker ikke alene at du skal være specifik, men også at du skal være vedholdende i dine bønner. – Luk. 11:8-10. w21.01 3 § 6-7

Vi har mange ægtepar og børnefamilier i vores menigheder i dag. Vi har også mange brødre og søstre der ikke er gift. Hvordan skal vi betragte dem der er single? Vi kan overveje hvordan Jesus så på spørgsmålet. Jesus giftede sig ikke. I stedet koncentrerede han sin opmærksomhed om den opgave han havde fået, og brugte al sin tid på den. Han sagde aldrig at man skulle gifte sig, eller at man skulle lade være med at gøre det. Han sagde dog at nogle kristne ville fravælge ægteskab. (Se studienote til Matthæus 19:12, “har gjort sig selv til eunukker”). Jesus respekterede dem der ikke var gift. Han betragtede dem ikke som nogle der var mindre værd eller ikke var hele mennesker. Ligesom Jesus udførte apostlen Paulus sin tjeneste uden at være gift. Han sagde aldrig at det var forkert af en kristen at gifte sig, men anerkendte at det var en personlig sag. w20.08 28 § 7-8

Apostlen Johannes’ liv blev langt og begivenhedsrigt. Han blev stillet over for mange udfordringer der kunne have svækket hans tro. Men han gjorde altid sit yderste for at holde Jesus’ bud – herunder buddet om at elske sine brødre og søstre. Som følge af det kunne Johannes føle sig sikker på at Jehova og Jesus elskede ham, og at de ville give ham styrke til at klare enhver prøvelse. (Joh. 14:15-17; 15:10) Intet som Satan eller hans verden gjorde, kunne forhindre Johannes i at føle, udtrykke og vise kærlighed. Ligesom Johannes lever vi i en verden der styres af Satan, som er fuld af had. (1. Joh. 3:1, 10) Han prøver at få os til at holde op med at elske vores brødre og søstre. Men det er umuligt for ham – medmindre vi selv tillader det. Lad os være besluttet på at være fyldt med kærlighed til vores brødre og søstre, at udtrykke vores kærlighed i alt hvad vi siger, og at bevise den med alt hvad vi gør. På den måde viser vi at vi hører til Jehovas kærlige familie, og vores liv vil virkelig være værd at leve. – 1. Joh. 4:7. w21.01 13 § 18-19

Livet i denne verden, som er styret af Satan, kan være vanskeligt at klare, ja, nogle gange kan det føles helt uoverskueligt. (2. Tim. 3:1) Men vi behøver ikke at blive overvældet af frygt og bekymring. Jehova ved præcis hvad vi er udsat for. Hvis vi falder, har han lovet at holde fast i os med sin stærke højre hånd. (Esa. 41:10, 13) Vi kan være helt sikre på at han vil støtte os, og vi kan få styrke gennem hans ord til at klare enhver udfordring. Vores videoer og hørespil og artiklerne i serien “Efterlign deres tro” er med til at gøre de bibelske beretninger levende. Før du ser, lytter til eller læser en af dem, så bed Jehova om hjælp til at finde nogle specifikke punkter du kan bruge. Forestil dig at du selv er den person beretningen handler om. Tænk over det de trofaste tjenere gjorde, og hvordan Jehova hjalp dem til at klare deres problemer. Brug så det du har lært, til at tackle din egen situation. Tak Jehova for den hjælp han allerede har givet dig. Og vis din taknemmelighed for hans hjælp ved at lede efter muligheder for at hjælpe og opmuntre andre. w21.03 19 § 22-23

Hvis du og din ægtefælle overvejer at få børn, må I spørge jer selv: ‘Er vi ydmyge, åndeligsindede mennesker – den slags mennesker Jehova ville vælge som forældre til et dyrebart, nyt liv?’ (Sl. 127:4) Og hvis du allerede er far eller mor, så spørg dig selv: ‘Lærer jeg mine børn værdien af at arbejde hårdt?’ (Præd. 3:12, 13) ‘Gør jeg mit bedste for at beskytte mine børn mod de farer de kan møde?’ (Ordsp. 22:3) Du vil ikke kunne skærme dine børn for alle udfordringer i livet. Men det du kan gøre, er kærligt og lidt efter lidt at forberede dem på livets realiteter ved at lære dem hvordan de selv kan søge råd i Guds ord. (Ordsp. 2:1-6) Hvis et familiemedlem for eksempel vælger at forlade sandheden, må du ud fra Bibelen hjælpe dine børn til at se hvorfor det er så vigtigt at forblive loyal mod Jehova. (Sl. 31:23) Eller hvis en dit barn elsker, dør, så vis hvordan Bibelen kan hjælpe ham eller hende til at tackle sin sorg og finde trøst. – 2. Kor. 1:3, 4; 2. Tim. 3:16. w20.10 27 § 7