Ny Verden-oversættelsen af De hellige Skrifter — 2. del
(Fortsat fra 1. del)
29 I DA-1948 står der i Mattæus 26:20 at Jesus ’satte sig til bords med de tolv’. Men beskriver det situationen rigtigt? Nej, Jesus gjorde sådan som der står i Ny Verden-oversættelsen: „Da det nu var blevet aften, lå han til bords med de tolv disciple.“ Når man ved at de lå til bords, kan man bedre forstå at hæderspladsen ved bordet var pladsen lige foran værten, og at den der havde denne plads, lå op mod værtens bryst, sådan som der tales om i Lukas 16:22 og Johannes 1:18.
30 Når der i Mattæus 5:15 i stedet for „lys“ og „lysestage“ tales om at ’tænde en lampe’ og ’sætte den på standeren’, hjælper det læseren til at forstå at man på den tid da Bibelen blev til, brugte olielamper som blev anbragt på et stativ eller en stander.
31 I Ny Verden-oversættelsen forekommer udtrykket „suveræne Herre“ 306 gange; disse steder har grundteksten blot ét ord, ’adhonajʹ, men det er gengivet med to ord for at vise at endelsen aj, som er en særlig flertalsendelse, adskiller ordet fra det almindelige ’adhonʹ, ’adhonimʹ, som betyder „herre, herrer“. Flertalsformen ’adhonajʹ bruges altid om Jehova og betegner at han er den øverste eller suveræne Herre.
32 Også i andre tilfælde bruges der to eller flere ord for at få sådanne nuancer i grundteksten frem. I Romerbrevet 1:28 har det græske navneord for kundskab en forstavelse epi, der forstærker ordets betydning. Det gengives derfor „nøjagtig kundskab“. I Filipperbrevet 3:11 er det en lignende forstavelse der forstærker ordet „opstandelse“, så det gengives: „den tidlige opstandelse fra de døde.“
33 En konsekvent oversættelse: Når en oversættelse gennemfører at hvert hebraisk og græsk ord eller udtryk hver gang det forekommer gengives på samme måde, med ét tilsvarende dansk ord eller udtryk, siger man at oversættelsen er konsekvent eller konkordant.
34 Der er lagt et stort arbejde i at gøre Ny Verden-oversættelsen så konsekvent som muligt, men undertiden har et hebraisk eller græsk ord to eller flere betydninger som ikke dækkes af et enkelt dansk ord, og derfor kan en konsekvent oversættelse ikke gennemføres hundrede procent.
35 Som vist i Ny Verden-oversættelsens tillæg rummer det hebraiske ord neʹfesj og det tilsvarende græske ord psykheʹ egentlig flere betydninger, som ikke helt dækkes af de betydninger ordet „sjæl“ har på nudansk, og det kunne derfor være berettiget at gengive disse ord forskelligt, alt efter sammenhængen, sådan som de fleste nyere oversættelser gør; alligevel har Ny Verden-oversættelsen valgt at gengive dem konsekvent med det traditionelle bibelord „sjæl“ for at læseren selv kan undersøge hvordan ordene bruges i Bibelen.
36 Eksemplet viser hvor værdifuld en konsekvent oversættelse kan være når man vil undersøge hvad Bibelen lærer om et bestemt emne, idet man umiddelbart kan se hvordan de begreber der knytter sig til dette emne er anvendt i forskellige dele af Bibelen.
37 Oversættelsen søger også at afspejle brugen af synonymer på grundsprogene. Hvis der på henholdsvis hebraisk eller græsk bruges to eller flere forskellige ord med samme eller næsten samme betydning, søger oversættelsen på dansk at bruge et tilsvarende antal forskellige ord, både for så vidt muligt at gengive det enkelte ord konsekvent og også for at skabe en variation i udtryksmåden som ligger tæt på originalens. I Salme 119 bruges for eksempel cirka otte synonymer for begrebet „Guds lov“, og ved at blive gentaget igen og igen i salmens 176 vers tjener disse nøgleord som et vigtigt stilistisk virkemiddel der fremhæver salmens grundidé.
38 I nogle tilfælde kan det have stor betydning at den nuanceforskel der måtte være mellem synonyme ord på grundsproget, kommer frem i oversættelsen. For eksempel har mange fundet det inkonsekvent når de i deres bibel læste at Gud skabte lys på den første dag og igen på den fjerde dag. På grundsproget findes denne tilsyneladende selvmodsigelse imidlertid ikke, for der er brugt to forskellige, om end beslægtede ord. Dette fremgår af Ny Verden-oversættelsen, hvor Første Mosebog 1:3 lyder sådan: „Da sagde Gud: ’Lad der blive lys.’ Så blev der lys.“ Og i vers 14 hedder det: „Og Gud sagde videre: ’Lad der komme lysgivere på den udstrakte himmel til at sætte skel mellem dagen og natten.’“
39 Jehovas navn: Et meget væsentligt træk ved Ny Verden-oversættelsens nøjagtige og trofaste gengivelse af grundteksten er naturligvis at den bruger Guds personlige navn, Jehova. En kort redegørelse for dette gives i Tillægget bag i Bibelen. En mere fuldstændig behandling af emnet har vi for nylig fået i brochuren Guds navn der vil bestå for evigt, og det vil sikkert være en god idé at man sørger for at alle der køber den nye oversættelse også får denne brochure. Der er ingen tvivl om at Ny Verden-oversættelsen vil hjælpe både os selv og alle andre som læser den, til mere end nogen sinde at forstå at det er Jehova selv der er Bibelens forfatter. Én ting er at vi hele tiden har vidst at hans navn stod i grundteksten alle de steder hvor vi i den autoriserede oversættelse læste HERREN; noget andet er at se det stå i teksten alle disse tusinder af gange.
40 Ord som ikke er oversat: Det hebraiske ord „Sheol“ og det tilsvarende græske ord „Hades“, der i DA-1931 og DA-1948 er oversat med „dødsriget“, står uoversat i Ny Verden-oversættelsen. Det samme gælder det græske ord „Gehenna“, som DA-1948 gengiver med „helvede“. Hvilket betydningsindhold man med rette kan give disse ord, er forklaret i Tillægget bag i Bibelen.
41 Det græske ord Kristós betyder „salvet“, men er blevet bibeholdt uoversat (dog i den latinske form) som en titel der svarer til det hebraiske „Messias“. I nogle tilfælde forekommer på græsk ordet „Kristós“ med den bestemte artikel, og dette kan man på dansk ikke gengive når man holder sig til ordet „Kristus“. Nogle oversættere har valgt at ignorere artiklen. Det betyder imidlertid noget at den bestemte artikel er med. I disse tilfælde er der ikke så meget tale om personen Jesus, der var Kristus, som om begrebet „den Salvede“, „den lovede Kristus“, „Messias“. Ny Verden-oversættelsen har valgt at gengive disse steder med „Messias“, for eksempel i Mattæus 2:4, hvor Herodes forhører sig om „hvor Messias skulle fødes“.
42 Fornyelse af bibelsproget: En af grundene til at Bibelen fra tid til anden må nyoversættes eller de gamle bibeloversættelser må revideres, er at det danske sprog hele tiden forandrer sig. Der er ord som forældes og går ud af brug, og der er ord som ændrer mening så de ikke længere forstås på samme måde som før. Sådanne ord er „båder“ (Es. 48:17), hvor man nu vil sige „gavner“, „billigt“ (Jer. 26:14), hvor man nu vil sige „rigtigt“, og „idræt“ (Job 1:10), hvor man nu vil sige „værk“.
43 I den nye oversættelse siger Josua ikke: „Hinsides floden boede eders forfædre i gamle dage,“ men: „Det var på den anden side af Floden jeres forfædre boede for længe siden.“ (Jos. 24:2) Moses taler ikke om „Ægyptens onde farsoter“, men om „Ægyptens ondartede lidelser“. (5 Mos. 7:15) Salmisten synger ikke: „På sottesengen står HERREN ham bi,“ men: „Jehova vil styrke ham på sygelejet.“ — Sl. 41:3.
44 Om et traditionsrigt bibelord som „miskundhed“ må man sige at det virker mere ved sin lyd end ved sit indhold. Hvordan det skal defineres, er der i dag kun få der ved. Ordbogen lader det være synonymt med „nåde“ og „barmhjertighed“. Det bruges imidlertid i DA-1931 hyppigt til gengivelse af et hebraisk ord som ifølge Koehler-Baumgartners hebraiske leksikon betegner den samhørighed, loyalitet, solidaritet og gensidige forpligtelse der kan bestå mellem mennesker indbyrdes og mellem mennesker og Gud. Ny Verden-oversættelsen oversætter dette hebraiske ord med „loyal hengivenhed“.
45 I De græske Skrifter tales der ikke længere om „at bryde brødet“, men ganske enkelt og hverdagsagtigt om „at brække brødet i stykker“. I stedet for ordet „salig“, der ofte forbindes med en tilstand efter døden, bruges det ord som det græske ord egentlig dækker, nemlig „lykkelig“. Ordet „nåde“ er gengivet ved „ufortjent godhed“, og i stedet for „forarge“ eller „tage anstød“ er brugt en mere bogstavelig gengivelse af det græske ord, „bringe til snublen og fald“. Udtrykket „at retfærdiggøre“ er erstattet med „at erklære retfærdig“, da der ikke er tale om at ændre personens karakter, men om at ændre hans status.
46 Kapitel– og versinddeling: Nogle steder i De hebraiske Skrifter har Ny Verden-oversættelsen en anden kapitel- og versinddeling end DA-1931. Det drejer sig om følgende steder (DA-1931 i parentes): Tredje Mosebog 6:1-30 (5:20–6:23); Job 38:39-41 (39:1-3); 39:1-30 (39:4-33); 40:1-24 (39:34–40:19); 41:1-34 (40:20–41:25); Joel 2:28-32 (3:1-5); 3:1-21 (3:6-26); Zakarias 1:18-21 (2:1-4); 2:1-13 (2:5-17). Desuden har en hel del af Salmerne en forskydning i verstallene, idet overskrifterne ikke har versnummer i Ny Verden-oversættelsen.
Revisionen af De Kristne Græske Skrifter
47 Ny Verden-oversættelsen af De kristne græske Skrifter, som udkom på dansk i 1974, indgår nu i den komplette bibel i en let revideret udgave. De rettelser der er foretaget, skyldes dels arbejdet med De hebraiske Skrifter, som hyppigt citeres af de kristne skribenter, og dels at man har taget forslag til følge fra læsere der har gjort deres erfaringer gennem ti års brug af oversættelsen.
48 Nogle eksempler: I Apostelgerninger 13:34 er „kærlig godhed“ rettet til „loyal hengivenhed“, i overensstemmelse med Esajas 55:3, som Paulus citerer fra.
49 I stedet for den beskrivende oversættelse „højere officer“ anvendes nu den romerske betegnelse „militærtribun“; og befalingsmanden for en afdeling på 100 mand, som før meget generelt blev kaldt „officer“, betegnes nu med det romerske udtryk „centurion“ (udtales: kenturionʹ).
50 I Mattæus 25:32 er „bukke“ rettet til „geder“, svarende til den engelske oversættelse. Det græske ord kan ganske vist betyde gedebuk eller gedekid, og vi har på dansk været vant til at tale om „fårene og bukkene“, men det var altså de to slags småkvæg, får og geder, hyrden skilte fra hinanden, og ikke han- og hundyr.
51 Nogle steder hvor der på græsk står „er“ og hvor dette før er blevet gengivet „er ensbetydende med“, skrives nu „betyder“. Det gælder for eksempel Lukas 22:19 og Johannes 17:3. Gengivelsen svarer nu til Mattæus 9:13: „Gå derfor hen og lær hvad dette betyder: ’Jeg ønsker barmhjertighed, og ikke slagtoffer.’“
Udstyr og typografi
52 Foruden at den nye bibel indeholder en ny oversættelse, er den også udstyret med nogle ekstra hjælpemidler og nogle typografiske „finesser“, som det kan være nyttigt at vide lidt om, så man udnytter dem.
53 Tillæg: Her gives en kort redegørelse for brugen af Jehovas navn, en gennemgang af de forskellige betydninger af ordet „sjæl“, samt definitioner af de uoversatte ord „Gehenna“, „Sheol“ og „Hades“.
54 Bibelordbog: Ved hjælp af over 5000 opslagsord kan man her finde frem til cirka 20.000 skriftsteder. I begrænset omfang kan man også finde ord som man kender fra den autoriserede oversættelse, for eksempel „FROMHED. Se HENGIVENHED, LOYAL.“ „TOLDER. Se SKATTEOPKRÆVER.“ Hvis et personnavn bruges om flere personer, fremgår dette af ordbogen; se for eksempel „AHASVERUS 1., 2., 3.“ Ordbogen kan hjælpe en til at finde et skriftsted når man ikke kan huske hvor det står, men godt kender ordlyden. Ordbogen kan også bruges til studium, idet man kan finde et bredt udvalg af skriftsteder under centrale bibelord som „SAMVITTIGHED“, „SINDSÆNDRING“ og „SYND“.
55 Bibelske samtaleemner: Her gives 108 forslag til besvarelse af nogle af de almindeligste spørgsmål vi stilles over for i forkyndelsen. Under hvert emne er der et lille udvalg af skriftstedshenvisninger som er ordnet i en logisk dispositionsform. Idet man ræsonnerer sig frem til hvordan skriftstederne underbygger punkterne i dispositionen, får man Bibelens eget svar på det rejste spørgsmål. Disse emner kan bruges både til personligt studium, i forkyndelsen fra dør til dør og til fremadskridende genbesøg.
56 Bibelens bøger: Foruden indholdsfortegnelsen på side 6 er der på side 1528 og 1529 en fortegnelse som oplyser hvem der har skrevet hver enkelt bog, hvor den er skrevet, hvornår den er fuldført, og hvilket tidsrum den omspænder.
57 Landkort: På bindets inderside er der forrest i Bibelen et kort over de bibelske lande fra Italien til Mesopotamien, og bagest i Bibelen et kort over Paulus’ rejser. Desuden er der på siderne 1530-33 fire Palæstinakort som har navnestof og landegrænser med tilknytning til hver sin periode i bibelhistorien.
58 Kolumnetitler: Øverst på hver side er der en kort beskrivelse af indholdet på siden. Disse såkaldte kolumnetitler kan hjælpe en til at finde en oplysning man søger, og de kan også give et hurtigt overblik over indholdet af en bog i Bibelen. Se for eksempel Jobs bog.
59 Navnes udtale: I alle navne bortset fra de mest gængse er der anbragt en lille, skråtstillet trykstreg efter den betonede stavelse. Navnet Dariʹus skal altså udtales med tryk på anden stavelse. Det samme gælder navnet Fileʹmon. Ved fastlæggelsen af et navns udtale er der taget hensyn til danske udtaleregler, til navnets form på grundsproget, samt til eventuel hævdvunden udtale.
60 Prosa og poesi: Prosatekster er ikke stykket ud i vers, men er inddelt i logiske afsnit, så læseren får et bedre overblik over opbygningen af stoffet og tilskyndes til at læse de enkelte vers i deres sammenhæng. De poetiske tekster er opstillet i verslinjer, så den hebraiske poesis rytme og brug af parallelismer fremhæves. I digte som for eksempel Salme 119 og Klagesangene 1-4, der er opbygget efter det hebraiske alfabet, er de enkelte strofer markeret med det hebraiske bogstav som indleder hver linje i strofen.
Brug den selv og anbefal den til andre
61 Man lærer bedst den nye oversættelse at kende ved både at tage sig tid til at læse betydelige afsnit i sammenhæng og ved at lade den få sin faste plads ved dagstekstdrøftelse og forberedelse til møderne, i mødetaske og forkyndertaske. Det kan også anbefales vore offentlige talere at de ajourfører deres foredrag så de tager hensyn til ordlyden i den nye oversættelse.
62 Hvis vi selv lærer den nye oversættelse godt at kende og sætter os grundigt ind i hvilke fortrin den har, kan vi med større begejstring og overbevisning anbefale den til andre. De der vil læse mere om emnet, kan finde gode oplysninger følgende steder:
„Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig“, s. 298-330
Guds navn der vil bestå for evigt
Vagttårnet, 1/10 74, s. 453-456
Vagttårnet, 15/6 82, s. 16-22
Vågn op! 8/7 71, s. 10-13
Vågn op! 22/9 72, s. 5, 6
Vågn op! 8/2 75, s. 17-20
Vågn op! 22/6 75, s. 18-20
Vågn op! 8/3 78, s. 17-20
Vågn op! 8/4 85, s. 11-17
Vågn op! 22/4 85, s. 23-25
Vågn op! 8/5 85, s. 11-14
Vågn op! 22/5 85, s. 25-29