Triumftog
I tiden under den romerske republik blev en sejrende general æret af senatet ved at han fik lov til at fejre sin sejr med et triumftog. Et triumftog indeholdt som regel musikere, efterfulgt af mænd med kvæg der skulle slagtes. Derefter kom krigsbyttet. Så kom de tilfangetagne konger, fyrster, generaler og deres familier. Og efter dem kom der flere fra den besejrede hær, bundet med lænker. Bag dem gik de mænd der skulle henrette dem. Og til sidst kom generalen i en stor stridsvogn. Triumftog blev portrætteret på skulpturer, malerier og mønter, og det blev også beskrevet i litteratur og teaterstykker. Apostlen Paulus henviste til et “triumftog” i to forskellige illustrationer. (2Kt 2:14; Kol 2:15) Dette er de to eneste steder i Bibelen hvor det græske udsagnsord thriambeuo forekommer, som er oversat med ‘føre afsted i triumftog’.
Bibelvers: