Prisen for uærlighed

CASEY LUNSFORDS nyrer fungerede ikke. Lægerne skønnede at den treethalvtårige dreng højst havde tre-fire måneder tilbage at leve i, medmindre han fik foretaget en nyretransplantation. Hans forældre, som er Jehovas vidner, valgte denne løsning. Caseys fader skulle være nyredonor til drengen.a Forældrenes eneste forbehold var at der ikke måtte gives blod, eftersom Jehovas vidner af bibelske grunde nægter at modtage blodtransfusion. — Se Apostelgerninger 15:20.

Familien Lunsford havde planlagt at få operationerne udført på et hospital i Texas som var kendt for at foretage vellykkede nyretransplantationer uden brug af blod. Imidlertid var der et hospital kun få kilometer fra familiens hjem i Californien som også var villigt til at udføre transplantationen uden blodtransfusion. Familien valgte derfor dette hospital.

I ugen før indgrebet forsikrede hospitalspersonalet og transplantationskirurgen gentagne gange forældrene om at der ikke ville blive givet blodtransfusion eller indhentet en retskendelse for at fratage forældrene myndigheden over barnet. Men så snart forældrene havde sagt ja til operationen, gik kirurgen i gang med at skaffe en retskendelse for at kunne give Casey blod. Det lykkedes ham endog at få den socialrådgiver der var sat på sagen skiftet ud, da hun insisterede på at forældrene burde underrettes om en eventuel retskendelse. Morgenen før operationen anmodede hospitalet om en retskendelse for at kunne give Casey blod. Anmodningen var formuleret sådan at det lød som om Casey lå blødende på operationsbordet, mens sandheden var at operationen endnu ikke var begyndt! En time efter at operationen var blevet udført uden brug af blod og uden komplikationer, fik Casey en blodtransfusion.

Familien Lunsford sagsøgte kirurgen og hospitalet for bedrageri, tillidsbrud, legemskrænkelse, overtrædelse af borgerrettighederne og for med overlæg at have påført følelsesmæssig svie og smerte. Efter fire ugers retslig behandling voterede juryen to og en halv dag. Derefter afsagde nævningene en kendelse som erklærede kirurg og hospital skyldig og som pålagde dem at betale 500.000 dollars i skadeserstatning til familien Lunsford.

Skønt dommeren omstødte nævningekendelsen om krænkelse af borgerrettighederne og krævede sagen om bedrageri og de andre anklagepunkter taget op på ny, var de 12 nævninge overbeviste om at skadeserstatningen på 500.000 dollars stod i forhold til hospitalets og lægens forseelse. Familiens advokater har ladet forstå at de vil søge at få nævningenes kendelse stadfæstet ved en appelsag.

[Fodnote]