Unge spørger:

Jeg er forelsket i en ikketroende. Hvad skal jeg gøre?

„JEG er 20 år og et døbt vidne for Jehova. Men jeg begyndte at komme sammen med en [ikketroende] mand på 28. Jeg elskede ham og tror også at han elskede mig. Jeg havde ikke sagt noget til mine forældre, da jeg vidste at de ikke ville synes om det. Da de opdagede det følte de sig sårede og chokerede. De kunne ikke forstå hvordan jeg kunne indlade mig følelsesmæssigt med en verdslig mand.“

Sådan skrev en ung kristen kvinde vi kan kalde Monique.a Sørgeligt nok er adskillige unge blevet forelskede i eller har følt sig tiltrukket af en ikketroende — en der ikke går ind for deres kristne tro og moralnormer. Den foregående artikel i denne serie (Vågn op! for 22. maj 1994) viste at sådanne forbindelser ikke kun mishager Gud men også er en alvorlig trussel mod ens lykke og velbefindende. Det erfarede en ung pige der hedder Ruth. „Jeg blev meget gode venner med en fyr der ikke var et Jehovas vidne,“ indrømmer hun. „Jeg indså imidlertid at hvis jeg skulle bevare forholdet til Jehova, måtte jeg afbryde forbindelsen med min ven.“

Hvis du er kristen kan du sikkert citere skriftstedet fra Jakob 4:4, hvor der står: „Ved I ikke at venskabet med verden er fjendskab med Gud? Enhver der ønsker at være ven med verden, gør sig derfor til fjende af Gud.“ Men det kan være svært at efterleve hvis man er følelsesmæssigt engageret i en ikketroende. Tanken om at skulle afbryde bekendtskabet virker måske uoverskuelig. Det kan være man føler det som om hele ens verden vil bryde sammen. ’Hvad skal jeg gøre når jeg nu er blevet forelsket i en ikketroende?’ spørger du måske.

Apostelen Paulus sagde ved en lejlighed: „Jeg glæder mig jo over Guds lov, ifølge det menneske jeg er i det indre, men i mine lemmer ser jeg en anden lov, der fører krig imod mit sinds lov og tager mig til fange under syndens lov som er i mine lemmer. Jeg elendige menneske!“ (Romerne 7:22-24) Ligesom Paulus kæmper du måske med dine følelser. Ikke desto mindre har mange unge kristne vundet denne kamp og er så at sige blevet ’revet ud af ilden’. (Jævnfør Judas 23.) Hvordan? Ved at gøre en ende på nedbrydende forbindelser inden der forvoldes uoprettelig skade.

Søg hjælp

Mark, for eksempel, blev med hans egne ord „vildt forelsket“ i en ikketroende da han kun var 14 år gammel. I stedet for at søge hjælp prøvede han at holde sine følelser for sig selv. Men hans følelser for pigen blev kun stærkere. Han begyndte snart i al hemmelighed at foretage telefonopkald til hende. Da hun begyndte at ringe tilbage var det kun et spørgsmål om tid inden hans forældre gennemskuede hvad der foregik.

Begå ikke den fejl at tro at du selv kan løse problemet. Ordsprogene 28:26 siger: „Den der stoler på sit eget hjerte er en tåbe, men den der vandrer i visdom undslipper.“ Ville du være kommet i den situation hvis din dømmekraft havde været helt intakt? Til tider bliver vi overvældet af vore følelser og glemmer fornuften, og derfor behøver vi hjælp fra nogle der er klarhovedede og objektive. Dine forældre har sandsynligvis de bedste forudsætninger for at hjælpe dig, især hvis de er gudfrygtige. De kender dig bedre end nogen anden gør. De var selv unge engang og du kan hjælpe dem til at forstå hvordan du føler. I Ordsprogene 23:26 giver bibelskribenten Salomon denne tilskyndelse: „Min søn, giv mig dit hjerte, og måtte dine øjne synes om mine veje.“ Hvorfor ’giver du ikke dit hjerte’ til dine forældre og fortæller dem at du har brug for hjælp?

Det prøvede en ung mand ved navn Jim. Han kæmpede med splittede følelser eftersom han var blindt forelsket i en pige fra skolen. Han siger: „Langt om længe bad jeg mine forældre om at hjælpe mig. Det var nøglen til at jeg kom disse følelser til livs. Mine forældre var en stor støtte for mig.“ Efter at Jim har oplevet sine forældres kærlige støtte, giver han dette råd: „Jeg synes ikke at andre unge kristne skal tøve med at tale med deres forældre. Kommunikér med dem. De vil forstå dig.“

En ung mand ved navn Andrew stod i en lignende situation, men han fandt en anden redningsplanke. Han overværede et af Jehovas Vidners lokale kredsstævner, og siger: „Et af foredragene trykkede på den rigtige knap. Kredstilsynsmanden advarede kraftigt mod at knytte sig til en af det andet køn som ikke er kristen. Jeg vidste at jeg øjeblikkelig måtte ændre min indstilling.“ Hvad gjorde han? Som det første talte han med sin mor, der var alene med ham, og nød gavn af hendes råd. Derefter henvendte han sig til en ældste i Jehovas Vidners lokale menighed der kunne yde opfølgende hjælp. Menighedens ældste kan for de nedtrykte være „som et læ mod vinden og et skjul mod uvejrsregnen“. (Esajas 32:2) Hvorfor ikke gå til en af dem og fortælle hvad der bekymrer dig?

Lad bruddet være definitivt

Da Marks forældre opdagede hans hemmelige sværmeri, reagerede de øjeblikkelig. „De var meget direkte da de bad mig om at afbryde denne forbindelse,“ siger Mark. „Min umiddelbare reaktion var opsætsighed. Bølgerne gik højt, og jeg lukkede mig inde på mit værelse. Men snart begyndte jeg at se det hele i et mere realistisk lys. Jeg indså at pigen og jeg havde forskellige mål. Det ville ikke gå.“ At tænke over konsekvenserne kan være en hjælp til at dæmpe ens følelser. Spørg dig selv: ’Har denne person samme mål, moralnormer og overbevisning som jeg? I tilfælde af ægteskab, ville denne person så støtte mine anstrengelser for at tjene Gud? Deler han eller hun min begejstring for åndelige ting? Ville et sådant forhold mon blive lykkeligt?’ — Jævnfør Andet Korintherbrev 6:14-18.

Det er imidlertid ikke nemt definitivt at afbryde forbindelsen. Monique, der blev nævnt i indledningen, indrømmer: „Jeg forsøgte to gange at slå op, men uden held. Jeg ønskede ikke helt at give slip på ham. Jeg prøvede at forkynde for ham i håb om at han ville blive interesseret i at lære Jehova at kende. Engang var han endda med til et søndagsmøde. Men han var ikke interesseret. Jeg indså at det eneste rigtige var at give fuldstændig slip på ham.“

Det minder os om Jesu ord i Mattæus 5:30. Her taler han om de ting der kunne hindre en i at komme ind i Guds rige — ting der kunne være lige så værdifulde som ens højre hånd. Han siger: „Hug den af og kast den fra dig. Det er nemlig bedre for dig at en af dine legemsdele går tabt end at hele dit legeme havner i Gehenna [symbol på fuldstændig tilintetgørelse].“ I harmoni med dette princip må du modigt henvende dig til den person du er følelsesmæssigt engageret i og ’tale sandhed’. (Efeserne 4:25) Et sted hvor der er andre mennesker — ikke alene eller i en romantisk situation — må du i utvetydige vendinger fortælle ham eller hende at bekendtskabet er slut. Sheila mindes: „Det der virkede i mit tilfælde var at være konsekvent. Ikke flere fælles frokoster. Det var slut med at læse lektier sammen. Jeg gjorde mit standpunkt klart for ham.“ En kristen pige ved navn Pam var lige så kontant: „Til sidst bad jeg ham om at lade mig være i fred; jeg ignorerede ham simpelt hen.“

Hvordan man overvinder smerten

Bagefter føler du det måske som salmisten, der sagde: „Jeg er forvirret, stærkt nedbøjet; dagen lang har jeg gået bedrøvet omkring.“ (Salme 38:6) Det er kun naturligt at der vil komme en tid hvor du er bedrøvet. Bibelen erkender at der er „en tid til at græde“. (Prædikeren 3:4) Men du vil ikke sørge resten af dit liv. Smerten vil med tiden forsvinde. „Ja,“ indrømmer Mark, „jeg var bedrøvet i et stykke tid. Det bemærkede mine forældre, og de sørgede for at jeg var mere sammen med andre unge kristne. Det hjalp mig meget.“ Andrew, der også var deprimeret efter at han havde afbrudt sit bekendtskab, siger: „De ældste i menigheden var en stor støtte. Jeg begyndte også at gå mere ud at forkynde og fik inden for menigheden nogle nære venner som jeg følte mig på bølgelængde med.“ Ja, vær travlt optaget af åndelige anliggender. (1 Korinther 15:58) At dyrke motion kan også hjælpe. Isolér dig ikke. (Ordsprogene 18:1) Lad dine tanker være beskæftiget med noget der er muntert og opbyggende. — Filipperne 4:8.

Husk også på at dit modige standpunkt behager Jehova. Henvend dig frit til ham i bøn og bed om hjælp og støtte. (Salme 55:22; 65:2) „Jeg var nødt til at bede mange bønner,“ mindes Sheila. Nej, det er ikke nemt at gøre en ende på et nedbrydende bekendtskab. Sheila indrømmer: „Selv om det er forbi tænker jeg somme tider på ham og spekulerer på hvad han mon foretager sig. Men man holder fast ved sin beslutning fordi man ved det behager Jehova.“

[Fodnote]

[Illustration på side 18]

Fortæl personen i utvetydige vendinger at bekendtskabet er slut