Truede dyrearter — et omfattende problem

DRONTEN, en fugleart som ikke kunne flyve, er blevet et symbol på uddøde dyrearter. Den sidste af disse fugle døde omkring år 1680 på øen Mauritius. Mange af de arter der i øjeblikket er truede, lever også på øer. I de sidste 400 år er 94 fuglearter uddøde, hvoraf de 85 har været øboende.

Dyrearter på de store kontinenter er også i fare for at uddø. Tidligere strejfede tigre rundt i hele Rusland. Nu er der kun underarter af Amur-tigeren tilbage i Sibirien, og antallet er dalet til mellem 180 og 200. I den sydlige del af Kina er der efter forlydende kun 30-80 tigre tilbage. I Indokina vil disse dyr uddø „inden for ti år,“ skriver Londonavisen The Times. Og i Indien, der er levested for omkring to tredjedele af verdens tigre, skønner myndighederne ligeledes at disse majestætiske dyr kan være uddøde inden for ét årti.

Der bliver også færre og færre næsehorn og geparder. I Kina strejfer den store panda rundt i grupper på kun ti. Skovmåren er næsten udryddet i Wales, og det røde egern „kan forsvinde fra England og Wales inden for de næste 10-20 år,“ hævder The Times. På den anden side af Atlanten, i USA, er flagermusen blevet det mest truede landpattedyr.

Fremtidsudsigterne for livet i verdenshavene ser også dystre ud. The Atlas of Endangered Species beskriver havskildpadderne som „den mest truede gruppe“ havdyr. Padderne synes at klare sig bedre, men ifølge tidsskriftet New Scientist er 89 paddearter kommet „i fare for at uddø“ inden for de sidste 25 år. Omkring 11 procent af verdens fuglearter er også ved at blive udryddet.a

Men hvordan står det til med de mindre skabninger, som for eksempel sommerfuglene? Her er situationen ikke meget anderledes. Over en fjerdedel af Europas 400 sommerfuglearter er i farezonen, heraf er de 19 truet af udryddelse i nær fremtid. I 1993 kunne stor ræv, en sommerfugl i England af familien Nymphalidae, gøre dronten følgeskab og føjes til listen over uddøde arter.

Stigende bekymring

Hvor mange dyrearter uddør hvert år? Svaret afhænger af hvilken ekspert man spørger. Forskerne er uenige om antallet, men alle er enige om at mange arter er i fare for at uddø. Økologen Stuart Pimm siger: „Debatten om hvor hurtigt [arterne] går tabt drejer sig i bund og grund om vores fremtid.“ Han tilføjer: „I de forløbne århundreder har hastigheden hvormed vi har udryddet arterne, langt oversteget den fart de forsvinder med i naturen. Derfor ser fremtiden dyster ud.“

Planeten Jorden er som et hus. I slutningen af det 19. århundrede begyndte nogle at studere truede arters økologi, et udtryk der stammer fra det græske ord oiʹkos, „et hus“. Denne videnskab fokuserer på forholdet mellem levende organismer og de ydre livsbetingelser. I det 19. århundrede var der en stigende interesse for naturfredning, der uden tvivl skyldtes den øgede omtale af dyrenes udryddelse. I De Forenede Stater førte dette til oprettelsen af nationalparker og fredede områder der tjener som dyrereservater. Man mener at der på verdensplan i dag er 8000 internationalt anerkendte dyrereservater samt yderligere 40.000 steder hvor dyrenes levesteder er beskyttet; de udgør omkring 10 procent af verdens samlede jordareal.

Mange bekymrede mennesker melder sig nu ind i såkaldte ’grønne bevægelser’, hvoraf nogle gør opmærksom på truslen om udryddelse, mens andre blot underviser folk i menneskets og naturens indbyrdes afhængighed. Og siden konferencen om miljø og udvikling i Rio i 1992, har regeringerne almindeligvis ofret miljøspørgsmål større opmærksomhed.

Problemet med truede arter er globalt og stigende. Men hvorfor? Har man i vor tid haft held med at hindre dyrenes udryddelse? Og hvordan ser fremtiden ud? Hvad kan vi mennesker gøre? De følgende artikler vil besvare disse spørgsmål.

[Fodnote]