Hvad siger Bibelen?
Findes der synder som Gud ikke tilgiver?
FINDES der en straf som er værre end døden? Ja, døden uden håb om en opstandelse fordi man har begået en utilgivelig synd. Jesus sagde at der findes en form for synd som ’ikke vil blive tilgivet’. — Mattæus 12:31.
Bibelen beskriver dog Gud som en tilgivende Gud. Mennesker kan være tilbøjelige til at bære nag og til ikke at ville tilgive andre, men Gud ’tilgiver i rigt mål’. (Esajas 55:7-9) Gud sendte, med store omkostninger for ham selv, sin søn til jorden som et sonoffer af så stor værdi at det kunne ’slette vores synder ud’. — Johannes 3:16, 17; Apostelgerninger 3:19; 1 Johannes 2:1, 2.
Til sin fastsatte tid vil Gud oprejse mange der har begået alvorlige synder, men som ikke længere vil blive krævet til regnskab for deres tidligere gerninger. (Apostelgerninger 24:15; Romerne 6:23) Jesus sagde faktisk at „enhver form for synd og bespottelse vil blive tilgivet“, med undtagelse af utilgivelig synd. (Mattæus 12:31) Måske spørger du dig selv: ’Kan noget være så ondt at Gud ikke tilgiver det?’
Når sindsændring ikke længere er mulig
Det Jesus advarer imod, er forsætlig „bespottelse imod ånden“; det at man med vilje bespotter ånden. Det er ikke muligt at blive frikendt for den form for synd. „Nej, hverken i denne tingenes ordning eller i den kommende,“ tilføjer han. (Mattæus 12:31, 32) De der begår eller har begået en sådan synd, vil ikke få en opstandelse.
Hvad er bespottelse imod ånden? En sådan bespottelse har sin oprindelse i hjertet og afslører en ondsindet holdning og hensigt. Den overlagte beslutning om at modstå Guds hellige ånd gør denne form for synd mere alvorlig. Til sammenligning skelner lovgivningen i nogle lande mellem overlagt mord som kan straffes med døden, og uagtsomt manddrab som aldrig straffes så hårdt.
Apostelen Paulus, som tidligere havde været en gudsbespotter, sagde: „Der [blev] vist mig barmhjertighed, fordi jeg var uvidende.“ (1 Timoteus 1:13) At synde imod helligånden vil sige at modstå ånden med vilje. Det gør man ikke medmindre ens hjerte er blevet så ondt at der ikke er nogen vej tilbage.
Paulus henviste åbenbart til den form for synd da han skrev: „Det er umuligt med hensyn til dem som én gang for alle er blevet oplyst, og som har smagt den himmelske frie gave, og som har fået andel i hellig ånd, og som har smagt Guds gode ord og den kommende tingenes ordnings kræfter, men som er faldet fra, atter at vække dem til sindsændring.“ (Hebræerne 6:4-6) Paulus skrev også: „Hvis vi med vilje øver synd efter at have modtaget den nøjagtige kundskab om sandheden, er der ikke længere noget slagtoffer for synder tilbage.“ — Hebræerne 10:26.
Det var nogle af de religiøse lederes adfærd der fik Jesus til at komme med advarselen imod at begå en utilgivelig synd. Men de lyttede ikke til ham. De fik ham slået ihjel. Senere kom det dem for øre at der var ubestridelige vidnesbyrd om at den hellige ånd havde udvirket et mirakel. De fik at vide at Jesus var blevet oprejst fra de døde! Jesus var altså Messias! Alligevel modstod de ondsindet den hellige ånd ved at betale de romerske soldater for at lyve om Jesu opstandelse. — Mattæus 28:11-15.
En advarsel til sande kristne
Hvorfor tager sande kristne advarselen imod at begå en utilgivelig synd meget alvorligt? Fordi det, selv om man har nøjagtig kundskab om Gud og om hans hellige ånds virke, er muligt at udvikle et ondt hjerte. (Hebræerne 3:12) Vi må være opmærksomme på at det samme kan ske for os. Tænk på Judas Iskariot. Tidligere havde han været en af Jesu trofaste disciple. Eftersom han blev udvalgt til at være en af Jesu apostle, må han have haft gode egenskaber. Men på et eller andet tidspunkt begyndte han at lade onde tanker og ønsker spire frem, og til sidst fik de magt over ham. I den periode hvor han var øjenvidne til Jesu mirakler, stjal han penge. Og for penge forrådte han derefter Guds søn med fuldt overlæg.
Nogle som tidligere var trofaste kristne, har med vilje trukket sig bort fra Gud, måske på grund af bitterhed, vrede, stolthed eller begærlighed, og nu kæmper de som frafaldne imod Guds hellige ånd. De prøver bevidst at modstå det den hellige ånd gør. Har de begået en utilgivelig synd? Jehova vil træffe den endelige afgørelse. — Romerne 14:12.
I stedet for at dømme andre gør vi klogt i at vogte os selv så vi ikke begår skjulte synder som lidt efter lidt kan forhærde vores hjerte. (Efeserne 4:30) Det er en trøst for os at vide at Jehova, selv når det gælder alvorlige synder, vil tilgive os i rigt mål hvis vi ændrer sind. — Esajas 1:18, 19.
[Illustration på side 12, 13]
Nogle af farisæerne begik utilgivelig synd