Hvordan man ærer sine aldrende forældre

 1. Hvad kan vi takke vore forældre for, og hvad bør det få os til at gøre og føle?

„HØR på din fader som avlede dig, og foragt ikke din moder fordi hun er gammel,“ skrev vismanden for længe siden. (Ordsprogene 23:22) ’Jeg kunne da aldrig finde på at foragte mine forældre,’ siger du måske. Nej, de fleste elsker deres forældre højt. Vi véd at vi skylder dem meget. Først og fremmest fordi de har givet os livet. Jehova er ganske vist livets kilde, men uden vore forældre ville vi ikke have været til. Vi kan ikke give vore forældre noget der er lige så dyrebart som livet. Tænk også på den selvopofrende og dybe kærlighed de har vist os, det de har ofret på os, og den store omsorg vi har fået under opvæksten. Det er derfor rimeligt at Guds ord giver følgende vejledning: „Ær din fader og moder . . . for at det kan gå dig godt og du må leve lang tid på jorden.“ — Efeserne 6:2, 3.

 2. Hvordan kan voksne børn betale „et passende vederlag“ til deres forældre?

² Apostelen Paulus skrev til de kristne: ’Lad først børn eller børnebørn lære at vise gudhengivenhed over for deres egen husstand og fortsat at betale et passende vederlag til deres forældre og bedsteforældre, for dette er velbehageligt i Guds øjne.’ (1 Timoteus 5:4) Voksne børn yder „et passende vederlag“ ved at vise værdsættelse af den kærlighed og omsorg deres forældre og bedsteforældre i årevis har vist dem. De må forstå at ældre, ligesom alle andre, ofte har et desperat behov for kærlighed og for at blive forsikret om at nogen holder af dem. Ligesom alle andre må de føle sig værdsat. De har behov for at mærke at deres liv stadig har et formål.

 3. Hvordan kan vi ære vore forældre og bedsteforældre?

³ Vi kan altså ære vore forældre og bedsteforældre ved at lade dem vide at vi holder af dem. (1 Korinther 16:14) Hvis ikke vi bor sammen med vore forældre, må vi huske at det kan betyde meget for dem at vi lader høre fra os. Et opmuntrende brev, en telefonopringning eller et besøg kan i høj grad bidrage til deres glæde. Miyo, der bor i Japan, skrev da hun var 82 år gammel: „Min datter [der er gift med en rejsende tilsynsmand] har sagt til mig: ’Mor, prøv i tankerne at følge os på vore rejser.’ Hun sender mig deres rejserute og telefonnummer for hver uge, og så kan jeg studere mit landkort og sige: ’Nu er de her!’ Jeg takker altid Jehova for den velsignelse det er at have et sådant barn.“

 4. Hvilken religiøs tradition blandt jøderne kunne medføre at man behandlede sine aldrende forældre hjerteløst?

⁴ Kan det at ære sine forældre også indebære at man sørger for deres materielle behov? Ja, det kan det ofte. På Jesu tid holdt jødernes religiøse ledere den tradition i hævd at hvis man erklærede at ens penge eller ejendele var ’en gave der var viet til Gud’, behøvede man ikke at bruge dem til at sørge for sine forældre. (Mattæus 15:3-6) Hvor hårdhjertet! Faktisk opmuntrede disse religiøse ledere ikke folk til at ære deres forældre, men til at behandle dem med foragt ved selvisk at lukke øjnene for deres behov. Sådan ønsker vi ikke at optræde. — 5 Mosebog 27:16.

 5. Hvorfor kan dét at ære sine aldrende forældre indebære at man også støtter dem økonomisk, selv om staten i nogle lande yder hjælp?

⁵ I mange lande yder staten i dag en vis økonomisk hjælp til de ældre og sørger måske for at de får føde, klæder og husly. Dertil kommer at de ældre måske selv har været i stand til at lægge noget til side til deres alderdom. Men hvis disse ressourcer slipper op eller er utilstrækkelige, ærer børnene deres forældre ved at gøre hvad de kan for at dække forældrenes behov. Det at tage sig af sine aldrende forældre er i virkeligheden et vidnesbyrd om ens gudhengivenhed, ens kærlighed til Jehova Gud, der har indstiftet familieordningen.

 6. Hvad har nogle gjort for at kunne passe deres forældre?

⁶ Mange voksne børn har kærligt og selvopofrende taget sig af deres svagelige forældre. Nogle har taget dem hjem til sig eller er flyttet hen i nærheden af hvor de bor. Andre er flyttet ind hos deres forældre. Sådanne ordninger har ofte vist sig at være til gavn for både forældre og børn.

 7. Hvorfor bør man undgå at træffe forhastede beslutninger i forbindelse med aldrende forældre?

⁷ I nogle tilfælde er det dog ikke gået så godt. Hvorfor ikke? Måske fordi afgørelserne er blevet truffet for hurtigt eller udelukkende har bygget på følelser. „Den kloge overvejer sine skridt,“ siger Bibelen meget rigtigt. (Ordsprogene 14:15) Hvis for eksempel din mor er kommet op i årene og har svært ved at bo alene, forestiller du dig måske at det vil være bedst for hende at bo hos jer. Men for at ’overveje sine skridt’ er der nogle ting man må have gjort sig klart: Hvad er hendes reelle behov? Findes der offentlige støtteordninger der tilbyder en acceptabel alternativ løsning? Ønsker hun at flytte? Hvordan vil det i givet fald berøre hendes tilværelse? Bliver hun nødt til at rejse væk fra sine venner? Hvordan kunne dette berøre hende følelsesmæssigt? Har du talt det igennem med hende? Hvordan vil det berøre dig selv, din ægtefælle eller dine børn? Hvis din mor har brug for pleje, hvem vil så kunne yde den? Kan opgaverne fordeles? Har du drøftet sagen med alle der bliver direkte berørt?

 8. Hvor kan man eventuelt hente råd når man skal afgøre hvordan man kan hjælpe sine gamle forældre?

⁸ Eftersom alle voksne børn i en familie har ansvar for at vise forældrene omsorg, kan det være klogt at holde et familieråd, sådan at man kan være fælles om at træffe afgørelserne. Det kan også være en hjælp at tale med de ældste i den kristne menighed eller med venner der har stået i en lignende situation. Bibelen siger: „Planer mislykkes når der ikke er fortroligt samråd, men når der er mange rådgivere gennemføres de.“ — Ordsprogene 15:22.

 9, 10. (a) Hvilket hensyn må man vise de ældre? (b) Hvilket hensyn bør voksne børn altid vise deres forældre, uanset hvilke skridt de tager for at hjælpe dem?

⁹ Det kræver empati og forståelse at ære sine aldrende forældre. Med årene kan ældre få sværere ved at gå. Hukommelsen og appetitten er måske heller ikke som før. Nogle kan have brug for hjælp. Ofte bliver børnene beskyttende og forsøger at råde deres forældre. Men de må ikke glemme at de har at gøre med voksne mennesker der har et helt livs erfaring og visdom, og som har klaret sig selv og truffet deres egne afgørelser. Deres identitet og selvrespekt er måske nært forbundet med deres rolle som forældre og selvstændige mennesker. Forældre der føler at deres liv styres af deres børn, kan blive deprimerede og forbitrede. Nogle afviser eller modarbejder måske det de oplever som et forsøg på at tage deres selvstændighed fra dem.

¹⁰ Der er ingen nemme løsninger på sådanne problemer, men det vil være betænksomt at lade aldrende forældre tage vare på sig selv og træffe deres egne beslutninger i videst muligt omfang. Det er klogt ikke at beslutte hvad der vil være bedst for ens forældre uden først at have talt med dem om det. De har måske allerede mistet meget. Lad dem derfor beholde det de stadig har. Du vil sikkert opdage at jo mindre du forsøger at styre dine forældres tilværelse, jo bedre bliver forholdet imellem jer. De vil blive lykkeligere, og det samme vil du. Selv hvis det er nødvendigt at insistere på visse ting der vil gavne dem, er dét at ære sine forældre ensbetydende med at man viser dem den respekt de fortjener. Guds ord giver følgende vejledning: „Du skal rejse dig for de grå hår, og du skal tage hensyn til en gammel mand som er til stede.“ — 3 Mosebog 19:32.

11-13. Hvordan kan voksne børn der ikke har haft et godt forhold til deres forældre under opvæksten, klare den udfordring det er at tage sig af dem når de bliver gamle?

¹¹ Nogle gange kan det være svært for voksne børn at ære deres aldrende forældre på grund af det forhold de har haft til dem under opvæksten. Det kan være at din far har været kold og ukærlig eller din mor dominerende og streng. Du føler dig måske stadig frustreret, vred eller såret fordi de ikke har været sådan som du kunne have ønsket det. Kan man få bugt med sådanne følelser?a

¹² Basse, der er opvokset i Finland, fortæller: „Min stedfar havde været SS-officer i Nazityskland. Han mistede let besindelsen og så var han farlig. Han har ofte gennembanket min mor for øjnene af mig. Engang han var vred på mig, slog han mig i ansigtet med sin livrem. Spændet ramte mig så hårdt at jeg blev kastet omkuld på sengen.“

¹³ Der var dog også en anden side af sagen. Basse fortæller videre: „Han var samtidig en slider og sparede ikke sig selv for at forsørge familien. Han viste mig aldrig en faders kærlighed, men jeg var klar over at han selv havde lidt følelsesmæssig overlast. Han var kun et barn da hans mor smed ham ud hjemmefra. Under opvæksten lærte han at bruge næverne, og allerede som ganske ung blev han sendt i krig. Til en vis grad forstod jeg ham, og jeg bebrejdede ham ikke. Da jeg blev ældre besluttede jeg mig for at hjælpe ham mest muligt så længe han levede. Det var ikke let, men jeg gjorde hvad jeg kunne. Jeg forsøgte at være en god søn til det sidste, og jeg tror også at han betragtede mig som sådan.“

14. Hvilket skriftsted gælder i alle situationer, også i dem der opstår når man passer sine gamle forældre?

¹⁴ Følgende bibelske vejledning gælder også i familiespørgsmål: „[Ifør] jer inderlig medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed. Bliv ved med at affinde jer med hinanden og frit at tilgive hinanden hvis nogen har en grund til klage imod en anden. Ligesom Jehova frit har tilgivet jer, sådan skal I også gøre.“ — Kolossenserne 3:12, 13.

15. Hvorfor kan det nogle gange være hårdt at tage sig af sine forældre?

¹⁵ Det kræver en stor indsats at pleje svagelige forældre. Der er mange opgaver at løse, og arbejdsdagen er lang — for ikke at tale om det ansvar der følger med. Men den følelsesmæssige belastning er ofte det sværeste. Det er fortvivlende at se sine forældre blive så syge eller senile at de ikke længere kan klare sig selv. Sandy fra Puerto Rico fortæller: „Min mor var hjertet i vores familie. Det var en smertelig oplevelse at pleje hende. Først begyndte hun at halte, så måtte hun bruge stok, så gangstol, og til sidst kørestol. Siden gik det ned ad bakke. Hun fik knoglekræft og krævede døgnpleje. Vi badede hende, madede hende og læste højt for hende. Det var en meget svær tid, især følelsesmæssigt. Da jeg forstod at min mor var døende græd jeg, for jeg holdt så meget af hende.“

16, 17. Hvilke råd kan hjælpe dem der plejer deres forældre, til at bevare en ligevægtig holdning til tingene?

¹⁶ Hvad kan man gøre hvis man har gamle forældre og befinder sig i en lignende situation? Man vil have stor gavn af at søge hjælp hos Jehova ved at læse i Bibelen og ved at henvende sig til ham i bøn. (Filipperne 4:6, 7) Rent praktisk vil det være godt at man får en varieret kost og forsøger at få tilstrækkeligt med søvn. Så vil man både fysisk og psykisk være bedre i stand til at pleje den syge. Det vil være godt hvis man fra tid til anden kan få et afbræk i den daglige rutine. Selv om det måske ikke er muligt at tage ferie, er det klogt at sætte nogen tid af til afslapning. Måske kan man få andre til at være hos den syge når man har brug for at have fri.

¹⁷ Det er ikke usædvanligt at man som plejer nærer urimelige forventninger til sig selv. Men bliv ikke skyldbetynget over det du ikke kan klare. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at forældrene kommer på et plejehjem. Hvis du vælger selv at passe dine forældre, bør du ikke stille urimelige krav til dig selv. Du må afveje dine forældres behov med de behov dine børn, din ægtefælle og du selv har.

18, 19. Hvad har Jehova lovet, og hvilken erfaring viser at han holder sit løfte?

¹⁸ Gennem sit ord, Bibelen, har Jehova kærligt sørget for vejledning der kan være til stor hjælp for dem der plejer deres aldrende forældre. Men det er ikke den eneste hjælp han tilvejebringer. „Jehova er nær hos alle der kalder på ham,“ skrev salmisten under inspiration. „Han hører deres råb om hjælp, og han frelser dem.“ Jehova vil frelse eller opretholde sine trofaste tjenere selv i de mest vanskelige situationer. — Salme 145:18, 19.

¹⁹ Det erfarede Myrna fra Filippinerne da hun passede sin mor, der var blevet fuldstændig hjælpeløs efter et slagtilfælde. „Der er ikke noget så deprimerende som at se nogen af ens nærmeste lide uden at de kan fortælle hvor det gør ondt,“ skriver Myrna. „Det var som om jeg så hende drukne uden at kunne gøre noget som helst. Jeg knælede ofte og fortalte Jehova hvor træt jeg var. Ja, jeg anråbte ham ligesom David, der bønfaldt Jehova om at komme hans tårer i en flaske og huske ham. [Salme 56:8] Og som lovet gav han mig den styrke jeg havde brug for. ’Jehova blev min støtte.’“ — Salme 18:18.

20. Hvilke løfter fra Bibelen hjælper dem der yder deres forældre pleje, til at bevare optimismen, også selv om forældrene skulle dø?

²⁰ Det er blevet sagt at dét at pleje sine aldrende forældre er „en historie der ikke ender godt“. Selv om man giver dem den bedste pleje kan de på et tidspunkt dø, ligesom Myrnas mor. Men de der nærer tillid til Jehova véd at døden ikke er enden på historien. Apostelen Paulus sagde: „Jeg har håb til Gud . . . at der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige.“ (Apostelgerninger 24:15) De der har mistet deres forældre finder trøst i opstandelseshåbet, samt i løftet om Guds herlige nye verden hvor ’døden ikke skal være mere’. — Åbenbaringen 21:4.

21. Hvilke positive resultater medfører det at ære aldrende forældre?

²¹ Guds tjenere agter deres forældre højt, også selv om de er blevet gamle. (Ordsprogene 23:22-24) De ærer dem, og erfarer derved sandheden i det inspirerede ordsprog der lyder: „Din fader og din moder vil fryde sig, ja, hun som fødte dig vil juble.“ (Ordsprogene 23:25) Og vigtigst af alt: De der ærer deres aldrende forældre, behager og ærer Jehova Gud.