Lektion 8
Et familieliv der glæder Gud
Hvilken stilling har en ægtemand i sin familie? (1)
Hvordan bør en mand behandle sin hustru? (2)
Hvilke pligter har en fader? (3)
Hvad er hustruens stilling i familien? (4)
Hvad kræver Gud af forældrene? Og af børnene? (5)
Hvad er det bibelske syn på separation og skilsmisse? (6, 7)
1. Ifølge Bibelen er en ægtemand sin families hoved. (1 Korinther 11:3) En mand må kun have én hustru. Og de to skal være lovformeligt gift. — 1 Timoteus 3:2; Titus 3:1.
2. En mand bør elske sin hustru som han elsker sig selv. Han bør behandle hende ligesom Jesus behandler sine disciple. (Efeserne 5:25, 28, 29) Han må aldrig slå eller mishandle sin hustru, men skal vise hende ære og respekt. — Kolossenserne 3:19; 1 Peter 3:7.
3. Faderen må arbejde flittigt for at sørge for sin familie. Han skal skaffe føde, tøj og husly til sin kone og sine børn. Han skal også sørge for familiens åndelige behov. (1 Timoteus 5:8) Han går foran med at hjælpe familien til at lære om Gud og hans hensigter. — 5 Mosebog 6:4-9; Efeserne 6:4.
4. En hustru bør være en god medhjælp for sin mand. (1 Mosebog 2:18) Hun skal støtte ham i undervisningen og opdragelsen af deres børn. (Ordsprogene 1:8) Jehova forventer at moderen tager sig kærligt af sin familie. (Ordsprogene 31:10, 15, 26, 27; Titus 2:4, 5) Hun skal have dyb respekt for sin mand. — Efeserne 5:22, 23, 33.
5. Gud kræver at børn adlyder deres forældre. (Efeserne 6:1-3) Han forventer at forældrene oplærer og opdrager dem. Forældre skal bruge tid sammen med deres børn og studere Bibelen sammen med dem, så de dækker børnenes åndelige og menneskelige behov. (5 Mosebog 11:18, 19; Ordsprogene 22:6, 15) Forældre bør aldrig tugte deres børn på en hård eller ufølsom måde. — Kolossenserne 3:21.
6. Hvis ægtefæller har svært ved at enes, bør de prøve at anvende den vejledning Bibelen giver. Bibelen tilskynder os til at være kærlige og tilgivende. (Kolossenserne 3:12-14) Guds ord opfordrer ikke til at man går fra hinanden så snart der opstår mindre problemer. Men en hustru kan vælge at flytte fra sin mand hvis (1) han hårdnakket nægter at sørge for familien, (2) han er så voldelig at hendes liv eller helbred er i fare, eller (3) hans modstand er så ekstrem at det er umuligt for hende at tilbede Jehova. — 1 Korinther 7:12, 13.
7. To der er gift må være trofaste mod hinanden. Ægteskabsbrud er både en synd mod Gud og mod ægtefællen. (Hebræerne 13:4) Et kønsligt forhold uden for ægteskabet er den eneste bibelsk gyldige skilsmissegrund der giver frihed til at gifte sig igen. (Mattæus 19:6-9; Romerne 7:2, 3) Jehova hader at nogen lader sig skille uden bibelsk grund og gifter sig igen. — Malakias 2:14-16.
[Billeder på side 16, 17]
En kærlig far sørger for sin familie både åndeligt og materielt
[Billede på side 17]
Gud forventer at forældre oplærer og opdrager deres børn