Bliv ikke en tyv!

HAR du været ude for at nogen stjal noget fra dig? — Det var ikke rart, vel? — En der stjæler, kalder man en tyv, og ingen kan lide en tyv. Men hvordan tror du man bliver en tyv? Tror du man er født sådan? —

Vi har lige lært at alle mennesker er født med synd. Det betyder at vi alle sammen er ufuldkomne. Men ingen er født som tyv. En tyv kan sagtens komme fra en familie af gode mennesker. Hans forældre og hans søskende kan være ærlige. Men hvis han selv er meget glad for penge og alt det man kan købe for penge, begynder han måske at stjæle.

Hvem tror du var den første tyv? — Prøv at tænke efter. Det var én som den store Lærer kendte mens han var i himmelen. Det var en af englene. Men Gud havde jo skabt alle englene fuldkomne, så hvordan kunne en engel blive en tyv? — Vi lærte om det i kapitel 8 her i bogen. Det skete fordi engelen begyndte at ønske sig noget der ikke var hans. Kan du huske hvad det var? —

Efter at Gud havde skabt den første mand og kvinde, ville engelen have at de skulle tilbede ham. Det havde han ingen ret til. Det er kun Gud der må tilbedes. Man kan sige at han stjal tilbedelsen fra Gud! Engelen fik Adam og Eva til at tilbede sig, og på den måde blev han en tyv. Han blev til Satan Djævelen.

Hvad er det der gør én til en tyv? — Man bliver en tyv fordi man vil have noget der tilhører en anden. Det er et ønske der kan blive så stærkt at det får selv gode mennesker til at gøre noget forkert. Nogle af dem der bliver tyve, forbedrer sig aldrig så de bliver gode mennesker igen. Sådan var det med en af Jesu apostle. Han hed Judas Iskariot.

Judas vidste udmærket at det er forkert at stjæle, for han var blevet oplært i Guds lov lige fra han var helt lille. Han vidste at Gud engang havde talt fra himmelen og sagt til sit folk: „Du må ikke stjæle.“ (2 Mosebog 20:15) Da Judas var blevet voksen, mødte han den store Lærer og blev en af hans disciple. Senere udvalgte Jesus ham endda til at blive en af de 12 apostle.

Jesus og hans apostle rejste rundt sammen. De spiste også sammen. Og alle de penge de havde i fællesskab, lå i en bestemt kasse. Den kasse gav Jesus til Judas, så han kunne passe på den. Pengene var selvfølgelig ikke Judas’. Men hvad tror du han begyndte at gøre efter et stykke tid? —

Judas begyndte at tage af pengene i kassen. Han tog nogle penge når andre ikke så det, og han spekulerede endda på hvordan han kunne få flere. Efterhånden tænkte han på penge hele tiden. Nu skal du høre hvad hans forkerte ønsker førte til. Det var noget der skete nogle få dage før den store Lærer blev slået ihjel.

Maria, som var søster til en af Jesu venner der hed Lazarus, tog noget olie, en meget dyr parfume, og hældte den ud over Jesu fødder. Men det klagede Judas over. Hvorfor mon det? — Han sagde at den olie kunne have været solgt, og pengene kunne være givet til de fattige. Men i virkeligheden ville han gerne have flere penge i fælleskassen, sådan at han kunne stjæle dem. — Johannes 12:1-6.

Jesus sagde at Judas ikke måtte skælde Maria ud. Hun havde været gavmild. Men den besked kunne Judas ikke lide, så han gik hen til de præster der var fjender af Jesus. De ville meget gerne tage Jesus til fange, men det skulle helst ske om natten hvor ingen så det.

Nu sagde Judas til præsterne: ’Jeg kan godt sige jer hvor I kan få fat i Jesus. Hvor mange penge får jeg for at sige det til jer?’

Præsterne svarede: ’Vi vil give dig tredive sølvmønter.’ — Mattæus 26:14-16.

De penge tog Judas imod. Han solgte faktisk den store Lærer til fjenderne! Synes du ikke det var ondt? — Så galt kan det gå når én gerne vil have flere penge og gør sig til tyv. Han elsker penge mere end han elsker mennesker og mere end han elsker Gud.

Du vil måske sige: ’Jeg vil aldrig elske nogen mennesker eller nogen ting mere end jeg elsker Jehova Gud!’ Det er godt at du tænker sådan. Men dengang Jesus udvalgte Judas til at være apostel, tænkte Judas sikkert også sådan. Og andre der er blevet tyve, har tænkt på samme måde. Jeg vil fortælle dig om nogle af dem.

En af dem var en tjener for Gud ved navn Akan. Han levede meget længe før den store Lærer blev født. Akan så engang et meget flot sæt tøj, en guldbarre og nogle sølvmønter. Det var ikke hans. Bibelen siger at det tilhørte Jehova, for det var blevet taget fra Guds folks fjender. Men Akan ønskede tingene så højt at han stjal dem. — Josua 6:19; 7:11, 20-22.

Her kommer et andet eksempel fra Bibelen. Det handler om David, som Jehova havde sat til at være konge over Israels folk. En dag fik David øje på en meget smuk kvinde der hed Batseba. Han blev ved med at kigge på hende, og han ønskede at tage hende med sig hjem sådan at de kunne være sammen. Men hun var allerede gift; hendes mand hed Urias. Hvad skulle David nu have gjort? —

David skulle med det samme være holdt op med at tænke på Batseba. Men han blev ved, og til sidst tog han hende hjem til sig. Han sørgede endda for at Urias blev dræbt. Hvordan kunne David gøre noget der var så ondt? — Det skete fordi han blev ved med at ønske sig en kvinde der tilhørte en anden. — 2 Samuel 11:2-27.

David fortrød hvad han havde gjort, og Jehova lod ham leve. Men David fik en masse problemer. Hans søn Absalom prøvede på at tage stillingen som konge fra ham. Når der kom folk hen for at besøge David, trådte Absalom frem og lagde armene omkring dem og kyssede dem. Bibelen siger at „Absalom stjal Israels mænds hjerte“. Han fik folk til at ønske at han skulle være konge i stedet for David. — 2 Samuel 15:1-12.

Har du nogen sinde ønsket noget lige så højt som Akan, David og Absalom gjorde? — Hvis det tilhører en anden, må du ikke tage det uden at have fået lov. Det er tyveri. Kan du huske hvad det var Satan, den første tyv, ønskede? — Han ønskede at mennesker skulle tilbede ham i stedet for Gud. Da han fik Adam og Eva til at adlyde sig, var det tyveri.

Den der ejer noget, har ret til at bestemme hvem der må bruge det. Du leger måske hjemme hos nogle andre børn en gang imellem. Har du da lov til at tage noget hos dem og bringe det med hjem til dig selv? — Det må du kun hvis en af forældrene i huset giver dig lov. Hvis du tager noget med hjem uden at spørge dem, så stjæler du.

Hvordan kan man blive fristet til at stjæle? — Det sker når man ønsker noget der tilhører en anden. Det kan godt være at man kan tage det uden at nogen mennesker ser det. Men hvem ser det altid? — Det gør Jehova Gud. Og vi må huske at Jehova hader tyveri. Kærlighed til Gud og kærlighed til ens næste vil hjælpe én til aldrig at blive en tyv.