LEKTION 54
Hvilken rolle har “den trofaste og kloge træl”?
Jesus er hoved for menigheden. (Efeserne 5:23) Fra himlen leder han i dag Jehovas tjenere på jorden ved hjælp af “den trofaste og kloge træl”. (Læs Matthæus 24:45). Trællen er udnævnt direkte af Jesus og har derfor en vis myndighed, men den er stadig Kristus’ træl og skal betjene Kristus’ brødre. Hvem er trællen? Hvad gør trællen for os?
1. Hvem er “den trofaste og kloge træl”?
Jehova har altid givet sit folk vejledning og instrukser gennem enkeltpersoner eller en lille gruppe mænd. (Malakias 2:7; Hebræerne 1:1) Efter Jesus’ død var det apostlene og de ældste i Jerusalem der førte an blandt Jehovas tjenere. (Apostlenes Gerninger 15:2) I dag er det også en lille gruppe ældste – Jehovas Vidners Styrende Råd – der sørger for åndelig mad til Jehovas tjenere og leder forkyndelsesarbejdet. Det er den gruppe der udgør “den trofaste og kloge træl” som Jesus har udnævnt. (Matthæus 24:45a) Alle medlemmerne af Det Styrende Råd er salvet med hellig ånd og har håb om at komme til at regere sammen med Kristus i himlen når deres liv på jorden er slut.
2. Hvordan sørger trællen for åndelig mad?
Jesus sagde at den trofaste træl ville give Jehovas tjenere “mad til tiden”. (Matthæus 24:45b) Ligesom den mad vi spiser, hjælper os til at være sunde og fysisk stærke, er åndelig mad – vejledning fra Guds ord – med til at styrke os. Den hjælper os til at være loyale mod Jehova og udføre den opgave vi har fået af Jesus. (1. Timotheus 4:6) Vi får åndelig mad gennem møderne og stævnerne og gennem vores bibelske publikationer og videoer, der alt sammen hjælper os til at forstå Jehovas vilje og til at styrke vores venskab med ham.
GÅ I DYBDEN
Find ud af hvorfor vi har brug for “den trofaste og kloge træl”, altså Det Styrende Råd.
3. Jehovas folk må være organiseret
Under Jesus’ ledelse organiserer Det Styrende Råd Jehovas Vidners arbejde. En lignende ordning eksisterede blandt de første kristne. Se videoen.
Læs 1. Korinther 14:33, 40, og tal om spørgsmålet:
Hvordan viser de her vers at Jehova gerne vil have at hans tjenere er et organiseret folk?
4. Trællen organiserer vores forkyndelse
De første kristne betragtede forkyndelsen som deres vigtigste opgave. Læs Apostlenes Gerninger 8:14, 25, og tal om de her spørgsmål:
Hvem organiserede forkyndelsesarbejdet i det første århundrede?
Hvordan reagerede Peter og Johannes på den anvisning de fik fra de andre apostle?
I dag er forkyndelsen også det vigtigste arbejde der bliver organiseret af Det Styrende Råd. Se videoen.
Jesus understregede hvor vigtig forkyndelsen er. Læs Markus 13:10, og tal om følgende:
Hvorfor er forkyndelsesarbejdet så vigtigt for Det Styrende Råd?
Hvorfor har vi brug for “den trofaste og kloge træl” til at organisere det enorme arbejde?
5. Trællen giver vejledning og anvisninger
Det Styrende Råd sørger for anvisninger og vejledning til Jehovas tjenere i hele verden. Hvordan beslutter rådet hvilken vejledning der skal gives? Læg mærke til hvad det styrende råd i det første århundrede gjorde. Læs Apostlenes Gerninger 15:1, 2, og tal om følgende:
Hvad var nogle af de første kristne uenige om?
Hvem henvendte Paulus, Barnabas og de andre sig til for at få afgjort spørgsmålet?
Læs Apostlenes Gerninger 15:12-18, 23-29, og tal om det her spørgsmål:
Hvad gjorde det styrende råd for at få Jehovas syn på sagen inden de traf en beslutning? – Se vers 12, 15 og 28.
Læs Apostlenes Gerninger 15:30, 31 og 16:4, 5, og tal om spørgsmålene:
Hvordan reagerede de første kristne på den vejledning de fik fra det styrende råd?
Hvordan velsignede Jehova deres lydighed?
Læs 2. Timotheus 3:16 og Jakob 1:5, og tal om det her spørgsmål:
Hvad gør Det Styrende Råd i dag inden de skal træffe beslutninger?
NOGLE SIGER MÅSKE: “Du skal ikke lade dig diktere af Det Styrende Råd. Det er jo ikke andet end en gruppe mennesker.”
Hvad overbeviser dig om at Jesus leder Det Styrende Råd?
KORT SAGT
Det Styrende Råd er “den trofaste og kloge træl” som Jesus har udnævnt. Trællen giver åndelig mad og vejledning til Jehovas tjenere i hele verden.
Forklar
Hvem har udnævnt “den trofaste og kloge træl”?
Hvordan sørger Det Styrende Råd for os?
Tror du at Det Styrende Råd er “den trofaste og kloge træl”?
GÅ PÅ OPDAGELSE
Se hvordan Det Styrende Råd er organiseret.
Find ud af hvordan Det Styrende Råd sørger for at de publikationer vi får, er pålidelige.
Hvordan betragter brødrene i Det Styrende Råd det store ansvar Jesus har betroet dem?
Hvordan viser vores møder og stævner at Jehova leder Det Styrende Råd?