Jesu liv og tjeneste

Farisæernes hårdnakkede vantro

DEN tidligere blinde tiggers forældre er ængstelige da de bliver kaldt til farisæerne. De ved at man har besluttet at udstøde alle fra synagogen som giver udtryk for tro på Jesus. Det kan medføre enorme besværligheder at blive udelukket fra fællesskabet med andre i et samfund, særlig for fattige familier. Derfor er forældrene yderst forsigtige med hvad de siger.

„Er denne mand jeres søn som I siger er født blind?“ spørger farisæerne. „Hvordan kan det da være at han nu kan se?“

„Vi ved at han er vores søn og at han er født blind,“ bekræfter forældrene. „Men hvordan det kan være at han nu kan se, ved vi ikke, og vi ved heller ikke hvem der har åbnet hans øjne.“ Selv om deres søn sikkert har fortalt dem alt om hvad der er sket, svarer de undvigende: „Spørg ham. Han er voksen. Han må tale for sig selv.“

Derfor tilkalder farisæerne endnu en gang manden. Denne gang forsøger de at skræmme ham ved at give det indtryk af at de har fået fat på nogle belastende vidnesbyrd om Jesus. „Giv Gud ære,“ befaler de. „Vi ved at dette menneske er en synder.“

Den tidligere blinde mand afviser ikke deres anklage, men siger: „Om han er en synder ved jeg ikke. Én ting ved jeg, at jeg der var blind, nu ser.“

Farisæerne, der forsøger at finde en brist i hans vidneforklaring, spørger igen: „Hvad gjorde han ved dig? Hvordan åbnede han dine øjne?“

„Jeg har allerede fortalt jer det,“ klager manden, „og I hørte ikke efter. Hvorfor vil I høre det igen?“ Sarkastisk spørger han dem: „I vil vel ikke også være disciple af ham?“

Dette svar gør farisæerne rasende. „Du er en discipel af den mand,“ siger de anklagende, „men vi er disciple af Moses. Vi ved at Gud har talt til Moses; men vi ved ikke hvor denne mand er fra.“

Den ydmyge tigger svarer forbavset: „Det er da en mærkelig ting at I ikke ved hvor han er fra, og han har dog åbnet mine øjne.“ Hvilken slutning skulle det få alle til at drage? Tiggeren henleder farisæernes opmærksomhed på følgende almindeligt anerkendte sandhed: „Vi ved at Gud ikke hører på syndere, men hvis en er gudfrygtig og gør hans vilje, ham hører han på. Man har aldrig før hørt at nogen har åbnet en blindfødts øjne.“ Konklusionen burde derfor indlysende nok være: „Hvis denne mand ikke var fra Gud, kunne han slet intet gøre.“ Farisæerne kan ikke finde på noget svar på dette klare og ligefremme ræsonnement. De kan ikke stille noget op mod sandheden.

I stedet begynder de at håne manden: „Du er helt og holdent født i synder, og dog underviser du os?“ Derpå støder de manden ud, hvilket tilsyneladende indebærer at han udelukkes fra synagogen.

Da Jesus hører hvad de har gjort, finder han manden og siger: „Tror du på Menneskesønnen?“

„Hvem er han, Herre,“ svarer den tidligere blinde tigger, „så jeg kan tro på ham?“

„Ham der taler med dig,“ svarer Jesus.

Straks bøjer manden sig for Jesus og siger: „Jeg tror på ham, Herre.“

Jesus siger nu: „Til denne dom er jeg kommet til denne verden: for at de der ikke ser kan se, og de der ser kan blive blinde.“

Dette får nogle farisæere der hører dette til at spørge: „Vi er vel ikke også blinde?“ Hvis de ville indrømme at de var åndeligt blinde ville deres modstand mod Jesus kunne undskyldes. For som Jesus siger til dem: „Hvis I var blinde, ville I ikke have nogen synd.“ Farisæerne påstår imidlertid hårdhjertet at de ikke er blinde og at de ikke har brug for at blive åndeligt oplyst. Derfor slutter Jesus med at sige: „Men nu siger I: ’Vi ser.’ Jeres synd forbliver.“ Johannes 9:19-41.

◆ Hvorfor er forældrene ængstelige da de bliver kaldt til farisæerne, og hvordan svarer de undvigende?

◆ Hvordan forsøger farisæerne at skræmme den tidligere blinde mand?

◆ Hvilket logisk ræsonnement som manden fremsætter gør farisæerne rasende?

◆ Hvorfor kan farisæerne ikke undskyldes for at de har modstået Jesus?