Forældre — hvilken fremtid ønsker I for jeres børn?

„Unge mænd og også jomfruer . . . Lad dem lovsynge Jehovas navn.“ — SALME 148:12, 13.

1. Hvilke bekymringer nærer forældre for deres børn?

HVILKE forældre bekymrer sig ikke for deres børns fremtid? Fra det øjeblik et barn bliver født — eller endda før — spekulerer forældrene over dets fremtid. Får det et godt helbred? Vil det udvikle sig normalt? Efterhånden som barnet vokser op, melder andre bekymringer sig. Og forældre ønsker jo deres børn det bedste. — 1 Samuel 1:11, 27, 28; Salme 127:3-5.

2. Hvorfor lægger mange forældre vægt på at deres børn vil få et godt liv når de bliver voksne?

² Men i vore dages verden er det svært at vide hvad der er det bedste for ens børn. Mange forældre har været igennem krig, politisk ustabilitet, fattigdom og fysiske eller mentale traumer. Det vil de naturligt nok gerne skåne deres børn for. I de velstående lande ser forældre måske deres venners og families børn gøre karriere og tilsyneladende klare sig godt. Ansporet af det opfatter sådanne forældre det ofte som deres pligt at sørge for at også deres børn får en tryg og behagelig tilværelse — det man kalder et godt liv — når de bliver voksne. — Prædikeren 3:13.

Hvordan vælger man et godt liv?

3. Hvilket valg har kristne truffet?

³ Kristne er Jesu disciple og har derfor valgt at indvi sig til Jehova. De er indstillet på at følge Jesu ord: „Hvis nogen ønsker at efterfølge mig, så lad ham sige nej til sig selv og tage sin marterpæl op dag efter dag og følge mig til stadighed.“ (Lukas 9:23; 14:27) Ja, den kristnes liv omfatter selvopofrelse. Men det er ikke et liv i elendighed og uden glæde. Det er tværtimod en lykkelig og tilfredsstillende livsform — et godt liv — fordi man giver og derved erfarer sandheden i Jesu ord: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ — Apostelgerninger 20:35.

4. Hvad opfordrede Jesus sine disciple til at søge først?

⁴ På Jesu tid var tilværelsen hård for de jævne jøder. De skulle ikke blot tjene til dagen og vejen, men måtte tilmed udholde romernes strenge styre og de byrdefulde bud fra de pedantiske religiøse ledere. (Mattæus 23:2-4) Men mange af dem der lyttede til Jesu budskab, gav med glæde afkald på personlige interesser og forlod i nogle tilfælde en karriere for at følge ham. (Mattæus 4:18-22; 9:9; Kolossenserne 4:14) Valgte de en usikker fremtid? Jesus sagde: „Enhver som har forladt huse eller brødre eller søstre eller fader eller moder eller børn eller marker for mit navns skyld, skal få mange gange mere og arve evigt liv.“ (Mattæus 19:29) Efter at have forsikret disciplene om at deres himmelske Fader kendte deres behov, opfordrede Jesus: „Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift.“ — Mattæus 6:31-33.

5. Hvilke modstridende holdninger har nogle forældre til Jesu forsikring om at Gud vil sørge for sine tjenere?

⁵ Sådan er det også i dag. Jehova kender vores behov, og de der sætter Rigets interesser først i livet, især ved at tage heltidstjenesten op, har den samme forvisning om at han vil tage sig af dem. (Malakias 3:6, 16; 1 Peter 5:7) Men nogle forældre nærer modstridende følelser angående dette. På den ene side ønsker de at deres børn gør fremskridt i Jehovas tjeneste og måske bliver heltidstjenere. På den anden side mener de, med tanke på den økonomiske situation og risikoen for arbejdsløshed, at børnene først skal have en god uddannelse så de er kvalificerede til et godt job eller i det mindste har noget at falde tilbage på. Og mange sætter lighedstegn mellem en god uddannelse og en høj uddannelse.

Hvordan man forbereder sig på fremtiden

6. Hvad menes der med udtrykket „højere uddannelse“ i denne artikel?

⁶ Uddannelsessystemet er forskelligt fra land til land. I Danmark kan man efter 9-10 års grundskole fulgt af gymnasial undervisning tage en videregående uddannelse på et universitet eller en lignende højere læreanstalt. Studietiden er typisk af 3 til 8 års varighed. Det er sådanne videregående uddannelser der tænkes på med begrebet „højere uddannelse“ i denne artikel. Som alternativ kan man vælge kortere uddannelser der kvalificerer en til et bestemt fag.

7. Hvilket pres bliver gymnasieelever ofte udsat for?

⁷ Ofte sigter skolerne mod at forberede eleverne til at tage en højere uddannelse. Derfor gøres der forholdsvis meget ud af fag der kan give eleverne adgang til et universitet, på bekostning af fag der kan forberede dem til at gå direkte ud på arbejdsmarkedet. Gymnasieelever bliver ikke sjældent presset af lærere, rådgivere og klassekammerater til at prøve at komme ind på de bedste universiteter i håb om at de kan erhverve sig en akademisk grad som skaffer dem lovende og vellønnede stillinger.

8. Hvilke valg må kristne forældre træffe?

⁸ Hvordan skal kristne forældre gribe den situation an? Naturligvis ser de gerne at deres børn klarer sig godt i skolen og bliver udrustet til at forsørge sig selv. (Ordsprogene 22:29) Men skal de blot lade deres børn blive revet med i kapløbet om en høj levestandard? Hvilken slags mål sætter de for børnene ved deres ord og eksempel? Nogle forældre påtager sig meget arbejde og sparer op så de til sin tid kan få råd til at sende deres børn på højere læreanstalter. Andre er villige til at stifte gæld for at skaffe pengene. Men prisen for den beslutning kan ikke gøres op alene i kroner og øre. Hvilke omkostninger er der ved at tage en højere uddannelse i dag? — Lukas 14:28-33.

Omkostningerne ved at tage en højere uddannelse

9. Hvilke omkostninger er ofte forbundet med en højere uddannelse i dag?

⁹ Omkostninger forbindes først og fremmest med udgifter. I nogle lande er højere uddannelse finansieret af det offentlige. Men i de fleste lande er højere uddannelse en bekostelig affære der bliver stadig dyrere. The New York Times har skrevet: „Engang mente man at højere uddannelse banede vejen for at komme frem i livet. Nu er det med til at uddybe svælget mellem de velhavende og de mindre velhavende.“ En kvalitetspræget højere uddannelse er godt på vej til at blive forbeholdt de velstående og indflydelsesrige. De skaffer deres børn en højere uddannelse for at sikre at også de bliver velstillede og indflydelsesrige i samfundet. Er det fornuftigt at man som kristen sætter dette mål for sine børn? — Filipperne 3:7, 8; Jakob 4:4.

10. Hvordan er en højere uddannelse ofte forbundet med at fremme den nuværende tingenes ordning?

¹⁰ I de tilfælde hvor højere uddannelse er gratis, kan der være betingelser knyttet til. For eksempel oplyser The Wall Street Journal at et bestemt sydøstasiatisk land har en „pyramidelignende skolestruktur der utilsløret hjælper eliten opad“. Det betyder at elitestudenterne bliver optaget på verdens mest udsøgte læreanstalter, såsom Oxford og Cambridge i England og de mest velanskrevne universiteter i USA. Hvorfor hjælper staten de uddannelsessøgende så langt? „For at stimulere statens økonomi,“ oplyser artiklen. Nok er selve uddannelsen gratis, men de studerende betaler med et liv hvor de er opslugt af at fremme den nuværende tingenes ordning. I verden anses det for attraktivt, men er det sådan et liv man som kristen ønsker for sine børn? — Johannes 15:19; 1 Johannes 2:15-17.

11. Hvilke holdninger til alkohol og moral er ifølge medierne typiske inden for universitetsmiljøet?

¹¹ Man må også tage studiemiljøet i betragtning. Det er en kendt sag at universiteter og tilsvarende undervisningssteder er præget af udskejelser som stof- og alkoholmisbrug, umoralitet, snyderi og grovkornede „indvielsesritualer“, foruden meget andet. Tag blot alkoholmisbruget. Om det hæmningsløse drikkeri skriver New Scientist: „Cirka 44 procent af [de studerende i USA] drikker sig fra sans og samling mindst én gang i løbet af en periode på to uger.“ Det samme gør sig gældende blandt unge i Australien, Storbritannien, Rusland, Danmark og mange andre steder. Hvad moral angår, er miljøet gennemtrængt af en udpræget principløshed. Ifølge Newsweek er det almindeligt med fuldstændig tilfældige forbindelser, ofte kun for tilfredsstillelsens skyld. Undersøgelser viser at 60 til 80 procent af de studerende giver sig af med det. Som en forsker siger: „Det hører med til at være en normal student.“ — 1 Korinther 5:11; 6:9, 10.

12. Hvad kan studerende let blive presset til?

¹² Foruden den nedbrydende påvirkning må man tænke på hvor krævende det er at følge undervisningen og gå til eksamener. Selvfølgelig skal studerende følge godt med og forberede sig grundigt for at bestå eksamen. Nogle må samtidig passe et deltids- eller fuldtidsarbejde. Alt dette lægger beslag på en hel del tid og kræfter. Hvor meget bliver der tilovers til åndelige aktiviteter? Hvad bliver først forsømt når presset intensiveres? Søger man stadig Rigets interesser først, eller bliver de sat til side? (Mattæus 6:33) Bibelen giver de kristne denne tilskyndelse: „Se . . . nøje til hvordan I vandrer, at det ikke er som uvise men som vise, idet I køber jer den belejlige tid, fordi dagene er onde.“ (Efeserne 5:15, 16) Sørgeligt nok har nogle mistet troen fordi de har ofret al deres tid og energi på studierne eller har ladet sig lokke til ubibelsk adfærd i studentermiljøet.

13. Hvilke spørgsmål må kristne forældre tænke igennem?

¹³ Naturligvis forekommer umoralitet, anden ukristen adfærd og pres mange andre steder end i studiemiljøet. Mange unge forbinder dog studietiden med en særlig frisindet livsstil. Er det fornuftigt af kristne forældre at de bevidst udsætter deres halvvoksne børn for den slags påvirkninger i en kortere eller længere årrække? (Ordsprogene 22:3; 2 Timoteus 2:22) Opvejer de eventuelle fordele den reelle risiko? Og allervigtigst: Hvad lærer de unge at prioritere højest i livet?a (Filipperne 1:10; 1 Thessaloniker 5:21) Forældre må grundigt og under bøn tænke disse spørgsmål igennem. Det samme gælder hvis deres børn skal studere i en anden by eller et fremmed land.

Hvilke andre muligheder findes der?

14, 15. (a) Hvilken bibelsk vejledning må vi følge i dag, modsat den populære holdning? (b) Hvad kan unge spørge sig selv om?

¹⁴ I dag mener mange at hvis unge skal klare sig godt, er de nødt til at få en universitetsuddannelse. Men kristne følger ikke populære holdninger der er i modstrid med denne vejledning i Guds ord: „Lad jer ikke forme efter denne tingenes ordning, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I kan forvisse jer om hvad der er Guds gode, velbehagelige og fuldkomne vilje.“ (Romerne 12:2) Hvad er Guds vilje med hans tjenere, unge såvel som ældre, nu i slutfasen af endens tid? Paulus formanede Timoteus med ordene: „Vær ædru i alle ting, lid ondt, gør en evangelieforkynders gerning, fuldfør din tjeneste.“ De ord gælder afgjort os alle i dag. — 2 Timoteus 4:5.

¹⁵ Det er vigtigt at vi ikke lader os indfange af verdens materialistiske indstilling, men ’er ædru’ og er åndeligt klarttænkende og målbevidste. Hvis du er ung, så spørg dig selv: ’Gør jeg mit bedste for at „fuldføre min tjeneste“ ved at blive dygtig til at forkynde? Hvilke planer har jeg om at have en meningsfyldt andel i tjenesten? Har jeg tænkt på at tage heltidstjenesten op?’ Det er ransagende spørgsmål, især når du ser andre unge gå op i selviske interesser og ’søge sig store ting’ som efter deres mening sikrer fremtiden. (Jeremias 45:5) Kristne forældre gør derfor klogt i at sørge for at børnene lige fra den tidlige barndom bliver præget og undervist i et åndeligt sundt miljø. — Ordsprogene 22:6; Prædikeren 12:1; 2 Timoteus 3:14, 15.

16. Hvordan kan kloge kristne forældre sørge for et godt åndeligt miljø til deres børn?

¹⁶ „Mor var meget opmærksom på hvem vi var sammen med,“ fortæller den ældste af tre drenge i en familie hvor moderen har været heltidsforkynder i mange år. „Vi kom ikke sammen med vores skolekammerater, men kun med dem i menigheden der havde gode åndelige vaner. Desuden inviterede hun ofte heltidstjenere — missionærer, rejsende tilsynsmænd, betelmedarbejdere og pionerer — hjem til hyggeligt samvær. Når vi lyttede til deres erfaringer og så hvor glade de var, fik vores ønske om at blive heltidstjenere ny næring.“ Det er meget glædeligt at alle tre sønner i dag er i heltidstjenesten. En er på Betel, en anden har gennemgået Skolen for Udnævnte Tjenere, og en tredje er pioner.

17. Hvilken vejledning kan forældre give deres store børn med hensyn til valg af fag? (Se rammen på side 29).

¹⁷ En sund åndelig påvirkning har stor betydning. Men derudover skal forældrene så tidligt som muligt give deres børn den rigtige vejledning når de skal vælge hvad de vil lære og uddanne sig til. En anden ung mand, der nu er på Betel, fortæller: „Begge mine forældre var pionerer både før og efter at de giftede sig, og de gjorde deres bedste for at præge alle i familien med pionerånden. Når vi skulle vælge fag i skolen eller træffe afgørelser af betydning for vores fremtid, opmuntrede de os altid til at vælge det der gav os de bedste muligheder for at finde deltidsarbejde og være pionerer.“ Som alternativ til fag der tager sigte på en universitetsuddannelse, bør forældre og unge overveje undervisning der kan fremme en teokratisk karriere.b

18. Hvilke former for arbejde kan unge overveje?

¹⁸ Undersøgelser viser at der i mange lande er akut behov, ikke for akademikere, men for arbejdskraft til praktiske jobs og i servicefagene. Avisen USA Today oplyser at 70 procent af arbejdsstyrken i de kommende årtier ikke får brug for en fireårig universitetsuddannelse, men en teknisk uddannelse. Der findes mange forholdsvis korte uddannelser, for eksempel til regnskabsassistent, automekaniker, computertekniker, vvs-mand eller frisør. Er det værd at stile efter? Absolut! Disse jobs giver måske ikke så stor prestige, men de giver mulighed for en passende indtægt og en fleksibilitet som er nødvendig for dem der ser tjenesten for Jehova som deres livsgerning. — 2 Thessaloniker 3:8.

19. Hvad er den sikreste vej til et liv med glæde og tilfredshed?

¹⁹ I Bibelen opfordres „unge mænd og også jomfruer“ indtrængende til at „lovsynge Jehovas navn, for hans navn alene er ophøjet. Hans værdighed er over jord og himmel.“ (Salme 148:12, 13) Sammenlignet med den status og de fordele som verden tilbyder, er en karriere i heltidstjenesten for Jehova uden tvivl den sikreste vej til et liv med glæde og tilfredshed. Husk altid denne bibelske garanti: „Jehovas velsignelse — den gør rig, og han føjer ingen smerte til den.“ — Ordsprogene 10:22.

[Fodnoter]

Kan du svare på dette?

• Hvad stoler kristne på med hensyn til en tryg fremtid?

• Hvilke problemer står kristne forældre over for når de skal vejlede deres børn om livsmål?

• Hvad må man tage i betragtning når man beregner omkostningerne ved en højere uddannelse?

• Hvordan kan forældre hjælpe deres børn med at få en fremtid i tjenesten for Jehova?

[Ramme på side 29]

Hvor stor værdi har en højere uddannelse?

De fleste universitetsstuderende regner med at erhverve sig en akademisk grad der åbner døren til en højtlønnet og sikker stilling. Men i visse lande viser statistikkerne tankevækkende nok at det kun er omkring en fjerdedel af de studerende der får en grad i løbet af seks år. Og er et fuldført studium en garanti for at man finder et lukrativt job? Tænk over nedenstående konklusioner af aktuelle undersøgelser.

„At man har læst på Harvard eller Duke’s [universiteter i USA], sikrer ikke automatisk et bedre job med højere løn. . . . Firmaerne ved ikke ret meget om de unge ansøgere. Et flot eksamensbevis fra et af eliteuniversiteterne imponerer måske; men bagefter tæller det langt mere hvad folk kan og ikke kan.“ — Newsweek, 1. november 1999.

„Det er rigtigt at der generelt kræves større færdigheder end tidligere . . . , men det der kræves, er gode færdigheder på high school-niveau, at man kan regne, læse og skrive på niende klassetrins niveau . . . ikke at man har gået på universitetet. . . . Uddannelsessøgende behøver ikke at læse på universitetet for at få en god stilling, men de har brug for gode high school-kundskaber.“ — American Educator, foråret 2004.

„De fleste universiteter er alvorligt ude af trit med virkelighedens verden når det drejer sig om at forberede de studerende på at finde arbejde efter universitetsstudiet. Fagskolerne . . . har stor tilstrømning. Deres elevtal voksede 48 procent fra 1996 til 2000. . . . I mellemtiden er de dyre, tidskrævende eksamensbeviser fra et universitet blevet mindre værd end nogen sinde.“ — Time, 24. januar 2005.

„USA’s arbejdsministeriums prognoser for 2005 tegner det skræmmebillede at mindst hver tredje af alle der har gennemgået en fireårig universitetsuddannelse, vil være ude af stand til at finde et arbejde der svarer til vedkommendes grad.“ — The Futurist, juli-august 2000.

Alt dette får flere og flere inden for undervisningssektoren til alvorligt at betvivle værdien af højere uddannelse i dag. „Vi uddanner folk til den forkerte fremtid,“ skriver bladet Futurist i den artikel der blev citeret ovenfor. I modsætning hertil er det værd at lægge mærke til Guds løfte i Bibelen: „Jeg, Jehova, er din Gud, den som lærer dig hvad der gavner, den som fører dig ad den vej du skal gå. Hvis blot du gav agt på mine bud! Da ville din fred blive som floden, og din retfærdighed som havets bølger.“ — Esajas 48:17, 18.

[Illustration på side 26]

De gav afkald på personlige interesser og fulgte Jesus

[Illustration på side 31]

Kristne forældre gør klogt i at sørge for at deres børn lige fra den tidlige barndom bliver præget af et åndeligt sundt miljø