Områdestævner og internationale stævner tilskynder os til at give Gud ære
De områdestævner og internationale stævner under temaet „Giv Gud ære“ der indtil nu er blevet afholdt, har virket som et stort vidnesbyrd. Sådanne teokratiske milepæle tjener til ophøjelse af Jehovas navn og gør os bedre egnede til at ’tilskrive Jehova hans navns herlighed’. (Sl. 96:8) Han fortjener at blive æret for sit underfulde skaberværk, som afspejler hans uforlignelige egenskaber. — Job 37:14; Åb. 4:11.
Du kan forberede dig på at deltage ved repetitionen af stævneprogrammet i ugen fra den 20. oktober ved hjælp af de følgende spørgsmål og dine personlige notater.
1. Hvordan forkynder det livløse skaberværk Guds ære, og hvori adskiller det sig fra menneskets lovprisning af Gud? (Sl. 19:1-3; „Skaberværket forkynder Guds ære“)
2. Hvilken virkelighed blev forudskildret ved synet af Jesu forvandling, og hvordan ansporer dette kristne i dag? (Foredraget over stævnets tema: „Herlige profetiske syner ansporer os“)
3. Hvordan kan vi opdyrke en ydmyghed som profeten Daniels, og hvordan vil det gavne os? (Dan. 9:2, 5; 10:11, 12; „Jehovas herlighed åbenbares for de ydmyge“)
4. (a) Hvilke tre ting kan Amos’ profeti lære os om Jehovas dom? (Amos 1:3, 11, 13; 9:2-4, 8, 14) (b) Hvordan kan Jehovas Vidner i dag tage ved lære af det advarende eksempel i Amos 2:12? („Amos’ profeti — dens budskab til os i dag“)
5. (a) Hvilke farer er forbundet med umådeholdent drikkeri, selv om man ikke drikker sig fuld? (b) Hvordan kan man komme ud af et alkoholmisbrug? (Mark. 9:43; Ef. 5:18; „Alkoholmisbrug — en snare vi må undgå“)
6. Hvordan bruger du den nye brochure „Det gode land“? („’Det gode land’ — et glimt af Paradiset“)
7. På hvilke tre måder kan vi ’genspejle Jehovas herlighed’? (2 Kor. 3:18; „’Genspejl Jehovas herlighed’“)
8. Hvem er årsag til uberettiget had, og hvordan kan vi bevare vores uangribelighed når vi udsættes for et sådant had? (Sl. 109:1-3; „Hadet uden grund“)
9. Hvad er det kristne syn på storhed, og hvordan kan man finde ud af om man har brug for at opbygge et mere kristent syn på det? (Matt. 20:20-26; „Lad os opdyrke Kristi syn på storhed“)
10. Hvad kan hjælpe os til at forblive åndeligt stærke, også hvis vi er fysisk svage? („Jehova giver den trætte kraft“)
11. Hvilke virkemidler benytter Satan blandt andet for at fremme løgnen, og hvordan opfordrer Bibelen os til at reagere når nogen forsøger at undergrave vores tro? (Joh. 10:5; „Vær på vagt over for ’de fremmedes stemme’“)
12. (a) Hvordan kan forældre efterligne Jesu væremåde som skildres i Markus 10:14, 16? (b) Hvad kan du godt lide ved den nye bog Lyt til den store Lærer? („Vore børn er en dyrebar arv“)
13. Hvordan priser unge Jehova? (1 Tim. 4:12; „Hvordan unge priser Jehova“)
14. Hvad hæftede du dig især ved i forbindelse med skuespillet „Forkynd frimodigt trods modstand“?
15. Hvordan kan vi efterligne (a) Peter og Johannes? (Apg. 4:10) (b) Stefanus? (Apg. 7:2, 52, 53) (c) den kristne menighed i det første århundrede? (Apg. 9:31; skuespillet og foredraget „Forkynd den gode nyhed ’uden ophør’“)
16. (a) På hvilke måder er vi besluttede på at give Gud ære? (b) Hvad kan vi være forvissede om når vi følger det vi lærte ved det internationale stævne „Giv Gud ære“? (Joh. 15:9, 10, 16; „Bliv ved med at ’bære megen frugt’ til Jehovas ære“)
Mediterer vi over den gode åndelige vejledning vi fik ved stævnet, vil vi føle os tilskyndet til at praktisere det vi lærte. (Fil. 4:8, 9) Det vil styrke os i beslutningen om at ’gøre alt til Guds ære’. — 1 Kor. 10:31.