Abraham var sikkert over 70 år da han og hans familie rejste ud fra Ur. (1. Mos. 11:31 – 12:4) I omkring 100 år boede han i telte mens han flyttede rundt i Kanaans land, og han var 175 år gammel da han døde. (1. Mos. 25:7) Men han levede ikke længe nok til at se at Jehova opfyldte sit løfte om at give det land han rejste rundt i, til hans efterkommere. Og han kom ikke til at se oprettelsen af Guds rige, den by han ventede på. Men alligevel siger beretningen at Abraham døde “gammel og tilfreds”. (1. Mos. 25:8, fdn.) Til trods for alle de vanskeligheder han kom ud for, havde han hele tiden en stærk tro og var tilfreds med at vente på Jehova. Hvorfor var Abraham i stand til at holde ud? Fordi Jehova beskyttede ham gennem hele hans liv og behandlede ham som sin ven. (1. Mos. 15:1; Esa. 41:8; Jak. 2:22) Ligesom Abraham venter vi på den by der er solidt grundfæstet. (Hebr. 11:10) Vi venter imidlertid ikke på at den skal blive bygget, for Guds rige blev oprettet i 1914 og har allerede fuldt herredømme i himlen. (Åb. 12:7-10) Men vi venter på at Riget skal regere over hele jorden. w20.08 4-5 § 11-12

For at kunne lytte opmærksomt til andre må vi være ydmyge og tålmodige. Der er mindst tre grunde til at det er alle anstrengelserne værd. For det første vil vi blive mindre tilbøjelige til at drage forhastede slutninger om andre. For det andet vil det give os indblik i vores brors eller søsters følelser og motiver, og det vil hjælpe os til at vise empati. Og for det tredje kan vi måske hjælpe personen til at lære noget om sig selv. Nogle gange forstår man ikke sine egne følelser før man sætter ord på dem. Nogle af vores brødre og søstre har svært ved at tale om deres følelser på grund af deres opvækst, kultur eller personlighed. Det tager måske tid før de føler sig trygge ved at tale med os, men først når de gør det, vil vi kunne forstå hvordan de egentlig har det. Hvis vi efterligner Jehova ved at være tålmodige, vil vi kunne vinde deres tillid. Og når de så er klar til at sætte ord på deres følelser, skal vi lytte opmærksomt. w20.04 15-16 § 6-7

Fisk opholder sig normalt på steder hvor de finder optimale vandforhold, og hvor der er masser af føde. Er det underordnet hvilket tidspunkt en fisker forsøger at fange dem på? Læg mærke til hvad en missionærbror på en ø i Stillehavet oplevede da en lokal bror inviterede ham med ud at fiske. Missionæren sagde: “Så kommer jeg hen til dig i morgen klokken ni.” Men den lokale bror svarede: “Sådan fungerer det ikke. Vi fisker når det passer fisken, ikke når det passer os.” Alt det var Jesus’ disciple i det første århundrede også klar over. De var meget opmærksomme på at “fiske” på tider og steder hvor de vidste at der ville være mennesker. For eksempel forkyndte de i templet og i synagogerne, fra hus til hus og på markedspladserne. (Ap.G. 5:42; 17:17; 18:4) Det er også vigtigt at vi er opmærksomme på de vaner folk har i vores distrikt. Vi må være fleksible og være parate til at forkynde på de steder og tidspunkter hvor der er størst sandsynlighed for at møde nogen. – 1. Kor. 9:19-23. w20.09 4 § 8-9