For at kunne lytte opmærksomt til andre må vi være ydmyge og tålmodige. Der er mindst tre grunde til at det er alle anstrengelserne værd. For det første vil vi blive mindre tilbøjelige til at drage forhastede slutninger om andre. For det andet vil det give os indblik i vores brors eller søsters følelser og motiver, og det vil hjælpe os til at vise empati. Og for det tredje kan vi måske hjælpe personen til at lære noget om sig selv. Nogle gange forstår man ikke sine egne følelser før man sætter ord på dem. Nogle af vores brødre og søstre har svært ved at tale om deres følelser på grund af deres opvækst, kultur eller personlighed. Det tager måske tid før de føler sig trygge ved at tale med os, men først når de gør det, vil vi kunne forstå hvordan de egentlig har det. Hvis vi efterligner Jehova ved at være tålmodige, vil vi kunne vinde deres tillid. Og når de så er klar til at sætte ord på deres følelser, skal vi lytte opmærksomt. w20.04 15-16 § 6-7

Fisk opholder sig normalt på steder hvor de finder optimale vandforhold, og hvor der er masser af føde. Er det underordnet hvilket tidspunkt en fisker forsøger at fange dem på? Læg mærke til hvad en missionærbror på en ø i Stillehavet oplevede da en lokal bror inviterede ham med ud at fiske. Missionæren sagde: “Så kommer jeg hen til dig i morgen klokken ni.” Men den lokale bror svarede: “Sådan fungerer det ikke. Vi fisker når det passer fisken, ikke når det passer os.” Alt det var Jesus’ disciple i det første århundrede også klar over. De var meget opmærksomme på at “fiske” på tider og steder hvor de vidste at der ville være mennesker. For eksempel forkyndte de i templet og i synagogerne, fra hus til hus og på markedspladserne. (Ap.G. 5:42; 17:17; 18:4) Det er også vigtigt at vi er opmærksomme på de vaner folk har i vores distrikt. Vi må være fleksible og være parate til at forkynde på de steder og tidspunkter hvor der er størst sandsynlighed for at møde nogen. – 1. Kor. 9:19-23. w20.09 4 § 8-9

En ting vi kan gøre for at blive Jesus’ venner, er at støtte Jehovas organisation. Vi styrker vores venskab med Jesus, menighedens hoved, når vi samarbejder med dem der er udnævnt til at tage sig af os. (Ef. 4:16) For eksempel gør organisationen nu en indsats for at udnytte rigssalenes kapacitet fuldt ud. Derfor er nogle menigheder blevet lagt sammen med andre. Det betyder at vi har kunnet spare mange betroede midler. Men det betyder også at nogle forkyndere har måttet tilpasse sig nye forhold. Disse trofaste forkyndere har måske tjent i den samme menighed i mange år og er blevet nært knyttet til vennerne der. Nu bliver de bedt om at høre til en anden menighed. Hvor må Jesus være glad for at se at disse loyale disciple støtter de beslutninger der bliver truffet! w20.04 24 § 14