-
Hvad har Gud lovet?Vagttårnet – 1972 | 15. oktober
-
-
Det betyder ikke at menneskers egne ideer og talenter vil blive ladt ude af betragtning, men Gud vil bestemme de store linjer. I mellemtiden vil der blive sørget for at alle har deres behov dækket.
Det Gud gjorde for sit folk Israel da det gik ind i det forjættede land, viser at han med sikkerhed vil sørge for dem der overlever og kommer ind i den nye orden. Moses sagde på forhånd til Israel: „Og når [Jehova] din Gud fører dig ind i det land, han tilsvor dine fædre Abraham, Isak og Jakob at ville give dig, store og smukke byer, som du ikke har bygget, huse, der er fulde af alt godt, som du ikke har samlet, udhuggede cisterner, som du ikke har udhugget, vingårde og olivenhaver, som du ikke har plantet, . . . vogt dig da for at glemme [Jehova].“ Senere blev følgende princip fremsat i det inspirerede ordsprog: „Til retfærdige gemmes synderens gods.“ — 5 Mos. 6:10-12; Ordsp. 13:22.
Bibelen siger ikke at der vil være byer og andet tilbage efter „den store trængsel“. Men beskrivelsen af Guds omsorg for Israel da det gik ind i det forjættede land, viser at de der kommer ind i Guds nye orden under Kristi styre vil have rigeligt til at kunne dække deres materielle behov, foruden at de vil eje den uvurderlige arv som livet på jorden er.
Vi kan være sikre på at det Gud lover og det han tilvejebringer, er til bedste for alle. Ofte ønsker vi os noget som skuffer os når vi får det. Vi kan derfor ikke afgøre hvad der vil være bedst for os i Guds nye orden. Men vi kan tilegne os det Gud giver os nu i åndelig henseende, det der har virkelig værdi i livet.
Når Guds tid er inde vil han oplyse os om alt hvad han har i beredskab til os, ting der er skønnere end vi nu kan forestille os. Det vi først og fremmest bør være optaget af nu, er at ’blive mere og mere rige på indsigt og al dømmekraft, så vi kan skønne, hvad der er det væsentlige’, og være blandt dem der kommer til at glæde sig over livet i hans nye retfærdsorden, under hans herredømme ved Kristus. — Fil. 1:9, 10.
Hvad det væsentlige er, og hvad vi kan gøre for at have en virkelig god samvittighed over for Gud og handle ret i hans øjne, vil blive behandlet i artiklen „Forbered Dem til livet i Guds nye orden“.
-
-
Er Gud langsom til at handle?Vagttårnet – 1972 | 15. oktober
-
-
Er Gud langsom til at handle?
SOMME TIDER synes folk at forholdene er så elendige at det ikke kan blive meget værre. Alle vegne ser de farer der fratager dem glæden ved livet. Ofte hører man denne bemærkning: ’Hvorfor gør Gud ikke noget?’ eller: ’Hvis Gud vil gøre noget, hvorfor gør han det så ikke nu?’
Jehovas vidner har prøvet at nå ud til alle med den gode nyhed de har fundet i Bibelen — nyheden om at Guds tid til at handle er nær, ja, at Gud vil gribe ind her i vor generations levetid. (Matt. 24:34) Mange lytter med oprigtig interesse. Blot i løbet af de sidste tre år har næsten en halv million sluttet sig til dem i arbejdet med at bringe denne gode nyhed ud til næsten hvert eneste menneske i de lande der kalder sig kristne. Der har også fundet en omfattende forkyndelse sted i andre lande over hele jorden.
Men der er mange som tvivler på at Gud snart vil gribe ind. De stoler ikke på løftet om hans rige, der omtales så
-