Prisen for at regere

 1. Hvilken pris har nogle været villige til at betale for at komme til magten?

DE MENNESKER der i tidens løb har haft magten og har hersket over jordens folk har ofte gjort brug af meget lave midler for at nå deres mål. Verdenshistorien er fyldt med navne på herskere der har gjort brug af bestikkelse, løgn, intriger og mord for at få magten. Mænd har myrdet deres hustruer, og hustruer deres mænd; sønner, døtre, mødre og nære slægtninge er blevet fængslet, solgt som slaver, forgivet eller halshugget af magtsyge mænd. Nogle har været villige til at forråde deres land til en fjendtlig nation — en frygtelig pris at betale!

 2. Hvilke syv verdensmagter omtaler Bibelen, og hvordan skildres de?

² Bibelen fortæller at der har været syv store verdensmagter der efter hinanden har udøvet det politiske herredømme over jordens folk, nemlig Ægypten, Assyrien, Babylon, Medo-Persien, Grækenland, Rom og til sidst det anglo-amerikanske verdensrige. Verdens politiske regeringssystem skildres i Bibelen som et „dyr“ der har „syv hoveder“. Hvordan kom dette „dyr“ og dets „syv hoveder“ til magten, og hvilken pris måtte dyret og de regeringer det består af, betale for denne magt?

Hvad tronen er

 3. Hvordan har hovedstaden i den dominerende verdensmagt skiftet beliggenhed, og hvilket spørgsmål afføder det?

³ Bibelen taler om dyrets „trone“ eller regeringssæde. (Åb. 13:1, 2) Hentyder det til hovedstaden i det rige der i det givne øjeblik har verdensherredømmet? I den tid de syv verdensriger har hersket, har hovedstaden der repræsenterede den dominerende verdensmagt, skiftet når den politiske magt skiftede. Fra det syttende århundrede indtil den anden verdenskrig var England den dominerende verdensmagt, og i den sidste del af denne periode allierede det sig med De forenede Stater; men i denne tidsperiode var Det britiske Imperium den stærkeste part, og dets hovedstad var London. Efter den anden verdenskrig blev De forenede Stater den stærkeste part i denne dobbeltverdensmagt, med hovedsæde i Washington, D.C. Vil det sige at dyrets „trone“ eller regeringssæde nu findes i De forenede Stater, eftersom det er den stærkeste del af den nuværende syvende verdensmagt?

 4. Hvad er den „trone“ som omtales i Åbenbaringen 13?

⁴ En trone står som et symbol på et regeringssæde. Tronen er derfor et udtryk for regeringsembedet eller regeringens ophøjede stilling. Dens beliggenhed hentyder til selve grundlaget for dens magt eller det grundlag hvorpå den har fået tildelt magt og myndighed til at handle som en regering.

 5. Hvem ville Sæden, ifølge løfterne til fortidens trofaste mænd, få sin trone af?

⁵ Som eksempel kan anføres den første profeti i Bibelen, nemlig profetien i Første Mosebog 3:15. Den indeholdt løftet om en sæd der skulle knuse slangens hoved. Dette løfte blev givet videre til Abraham, da Gud fortalte ham at hans sæd skulle tage sine fjenders porte i besiddelse, hvilket var et udtryk for at sæden skulle herske. Sæden skulle bære herskerstaven og være kendt som Silo, hvilket betyder „han, hvem den tilhører“. Disse løfter viser at den sæd der skulle komme, ville få sit herredømme overdraget af Jehova Gud. — 1 Mos. 22:17; 49:10.

 6. Hvordan viser Bibelen hvem der er Kristi trones grundvold?

⁶ Om David, der som konge var et forbillede på Jesus Kristus, Guds riges konge, blev det sagt at han sad på „[Jehovas] trone“. (1 Krøn. 29:23) Det var således Jehova der stod bag og havde grundlagt Davids magt og myndighed som hersker. Om Jesus blev der profetisk sagt i Salmerne: „Gud er din trone til ubestemt tid, ja for evigt. Dit kongedømmes scepter er retskaffenheds scepter.“ Apostelen Paulus anvendte dette skriftsted på Jesus da han sagde: „Men med tanke på Sønnen: ’Gud er din trone for evigt, og dit riges scepter er retskaffenheds scepter.’“ (Sl. 45:6, NW; Hebr. 1:8, NW) Det fremgår heraf at Jesu trone, det vil sige hans embede eller myndighed som hersker, har sit udspring hos Jehova. Det er Jehova der overdrager og giver ham tronen. Kristi rige vil derfor udføre Jehovas hensigter og ære ham.

 7. (a) Er „dyrets trone“ fra Gud? (b) Hvem har givet det tronen, og hvorfor har Gud tilladt det?

⁷ Grundlaget for „dyrets trone“ er ikke Jehova Guds løfte om Messias, hans himmelske kvindes sæd. Denne trone er ikke oprettet ved „Guds nåde“. Åbenbaringen siger: „Dragen gav det [dyret] sin kraft og sin trone og stor magt.“ (Åb. 13:2) Det er dragen, Satan Djævelen, der har givet dyret tronen. „Tronen“ udøver kun sin magt i den tid og den udstrækning Jehova Gud har tilladt Satan Djævelen at vise sit fjendskab mod kvindens sæd og knuse den messianske sæds hæl. (1 Mos. 3:15) Det er ikke Gud der har givet dragen eller dyret magten. Men han har tilladt dragen, Satan Djævelen, at forblive i live på grund af det stridsspørgsmål der blev rejst i universet angående Jehova Guds retmæssige og retfærdige herredømme, og dette har Gud tilladt for en tid, så alle skabninger i universet kan tage standpunkt i stridsspørgsmålet.

Den betalte pris

 8. Hvilket bibelsk eksempel viser at dyrets „trone“ ikke var en foræring fra dragen?

⁸ Men hvilken pris måtte „dyret“ betale for denne magt fra dragen? Vi kan være forvisset om at det ikke var nogen foræring til „dyret“. „Dyret“ har måttet give dragen noget til gengæld. Hvilket? Vi kan forstå hvad det var, dragen krævede af „dyret“, når vi ser hvad Djævelen krævede af Jesus Kristus dengang han prøvede at friste ham ved at tilbyde ham jordens riger. „Djævelen . . . sagde til ham: ’Dig vil jeg give magten over alt dette tillige med dets herlighed; thi til mig er den overgivet, og jeg giver den, til hvem jeg vil. Hvis du altså vil tilbede mig, skal den helt være din.’“ — Luk. 4:5-7.

 9. Hvor står „dyrets trone“, det vil sige, hvilket grundlag hviler den på, og har det ændret sig med de skiftende verdensmagter?

⁹ „Dyrets trone“ hviler således på den tilbedelse som „dyret“ yder dragen. Det er dens beliggenhed, dens grundlag. Heraf kan vi forstå at det symbolske dyrs trone aldrig har skiftet beliggenhed. Den har ikke haft en bogstavelig beliggenhed på samme måde som en residensstad. Den har altid været grundlagt på eller hvilet på den tilbedelse og underkastelse dyret betaler Satan, dragen.

10. Hvordan forklarer de ovennævnte kendsgerninger grunden til at der altid har været krig og undertrykkelse og hvorfor tilhængerne af den sande religion er blevet forfulgt?

¹⁰ Ved hjælp af denne bibelske forklaring er det let at se hvorfor alle verdens riger har været imod Gud og hans folk, og hvorfor de har regeret ved hjælp af undertrykkelse, krig og ødelæggelse. Det er uden tvivl sådanne tilstande der har skabt ordsproget: „Sandheden sendes altid på skafottet, uretten sidder altid på tronen.“ (Se også Job 21:7, 17.) Med dette i tanke er det også let at forstå hvorfor det store Babylons falske religioner altid har behersket jordens riger, og hvorfor tilhængerne af den sande religion er blevet hadet og forfulgt. — Åb. 17:5, 18.

11. Hvilken jordisk regering fik sin magt fra Gud, og hvilke jordiske regeringer har hersket siden da?

¹¹ Den eneste jordiske regering hvis magt og myndighed var fra Gud, var Israels regering, der blot var et forbillede på Guds riges regering, der vil herske fra himmelen under Jesus Kristus. Da dette rige blot var forbilledligt og ikke den virkelige sæds rige, bukkede det under for det store Babylons falske religion og svigtede Jehova Gud. Derfor tillod han at det blev omstyrtet i 607 f.v.t. Siden da har de hedenske nationer hersket enerådigt i hedningernes tider, der strakte sig indtil 1914, da Himmeriges rige blev oprettet og overdraget Jesus Kristus. — Ez. 21:27; Dan. 4:23.

12. Hvilken forbrydelse har verdens regeringer begået ved at betale den pris at tilbede dragen?

¹² Tænk på den pris som de regeringer der udgør dyret, har måttet betale dragen! Hvor afskyeligt! Forræderi mod universets sande Suveræn, Jehova Gud! Dermed har verdensmagterne viet sig til at tjene den der er indbegrebet af al ondskab og oprør mod Gud.

13. Hvordan beskriver Åbenbaringen udgydelsen af den femte plage?

¹³ Det er forståeligt at Guds vrede ville blive rettet mod „dyret“, og det er at forvente at en af Åbenbaringens syv plagera ville blive udgydt over det. Det er den femte plage, hvorom vi læser: „Og den femte engel hældte sin skål ud over dyrets trone. Da blev dets rige indhyllet i mørke, og folk bed sig i tungen af pine. Og de spottede Himmelens Gud for deres smerter og for deres bylder; og de omvendte sig ikke fra deres gerninger.“ — Åb. 16:10, 11.

Et mørkets rige

14. (a) Hvad afslører udgydelsen af den femte plage? (b) Hvem har ledet „dyret“ i dets tilbedelse af dragen?

¹⁴ Den femte plage må derfor være en offentlig afsløring af at „dyrets trone“ er ensbetydende med magt fra dragen, Satan Djævelen, og at man har opnået denne magt til hans pris; endvidere at det rige hvorover denne verdens dyriske, politiske systemer hersker fra denne trone, er et mørkets rige. Satan, dragen, er, som Jesus sagde, „denne verdens fyrste“. (Joh. 16:11) Satan, dragen, er „denne tingenes ordnings gud“, og denne ordning tilbeder ham. (2 Kor. 4:4, NW) Disse regeringer har tilbedt Satan gennem det store Babylons falske religioner. Det store Babylons præster og religiøse ledere har stået bi med råd og anvisninger (som i virkeligheden stammer fra dæmonerne), ganske som præsterne gjorde i det gamle Babylon. De har altid været imod Sædens rige, og imod dem der søger og støtter dette rige, der leder mennesker til tilbedelsen af Gud.

15. (a) Hvilken straf har Gud idømt dæmonerne? (b) Hvad vil det sige at verdens politiske systemer er indhyllet i mørke? (c) Hvordan pines de politiske ledere nu?

¹⁵ Gud har dømt dæmonerne til tilintetgørelse og har fornedret dem. De befinder sig nu i mørkets lænker, som ikke vil blive brudt, og det betyder at de er bestemt til evig tilintetgørelse. (2 Pet. 2:4; Jud. 6) På samme måde har Gud dømt denne verdens politiske system til den evige tilintetgørelses mørke. (Åb. 19:20) At verden ikke har noget lys fra Gud til løsning af sine problemer, har voldt menneskene, især politikerne, statsmændene, verdensherskerne og deres kommercielle og religiøse allierede, megen pine. De lider under plagen. Dertil kommer at der, efter at Guds messianske rige var født i himmelen i 1914, udbrød krig i himmelen, og at dragen, Satan Djævelen, og hans dæmonengle blev nedstyrtet fra himmelen til jordens nærhed. En høj røst fra himmelen talte sandt da den advarede: „Ve jorden og havet! thi Djævelen er kommen ned til jer; hans harme er stor, fordi han ved, hans tid er kort.“ — Åb. 12:5-12.

16. (a) Hvordan er de kristnes indstilling til „dyret“ og de regeringer det består af? (b) Hvad er det for en kamp de kristne må kæmpe?

¹⁶ De kristne ved at de ikke skal omstyrte „dyret“, denne verdens magter. De tilbeder hverken „dyret“ eller dragen, som denne verdens regeringer har tilbedt som betaling for den magt de har. Men de kristne kæmper ikke imod mennesker af kød og blod. De kristne respekterer endog det embede som disse regeringsmagter har fået overdraget, fordi det er sket med Jehovas tilladelse, og fordi Gud har befalet de kristne at underordne sig dem så længe han tillader at de eksisterer. (Rom. 13:1, 2) De kristne véd at det ikke er mennesker der er de mest ansvarlige for de ulykker som regeringerne påfører menneskeheden, men at det er Satan og hans dæmoner. De kristne kæmper ikke mod „dyrets“ konger, men de ifører sig „Guds fulde rustning“ og kæmper mod „verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet“. „Dyrets“ rige, der omfatter kristenhedens regeringer, er fyldt med „mørkets golde gerninger“. (Ef. 6:11, 12; 5:8-11) Jehova Gud begunstiger ikke dette verdslige rige med noget lys.

17. Hvilken handling fra Jehovas vidners side øger den pine som plager „dyrets“ politiske ledere?

¹⁷ Selv om de kristne ikke på nogen måde blander sig i denne verdens regeringsanliggender, forkynder de dog den femte plage som Gud udgyder, for det har han befalet dem at gøre. Foruden de vanskeligheder de politiske ledere må kæmpe med, må de nu også høre Jehovas vidner afsløre denne verden som et produkt af Satan Djævelen, og dette budskab forøger deres lidelser!

Den femte plage forkyndes

18. Hvad påpegede Vagttårnsselskabets litteratur i 1925, og hvad viste den resolution der blev vedtaget den 28. maj 1926 angående Satans indflydelse og virkningen af den på menneskene?

¹⁸ The Watch Tower for den 1. marts 1925 (Vagttaarnet, maj 1925) bragte artiklen „Den nye Nations Fødsel“, og i den blev der for første gang gjort rede for at der havde været krig i himmelen efter hedningetidernes udløb i 1914 og at Djævelen og hans engle var blevet nedstyrtet til jorden. Dette emne blev yderligere uddybet i artiklen „Kongen begynder sin Virksomhed“, der stod at læse i Vagttaarnet for den 15. november 1925. At Djævelen og hans engle blev kastet ud af himmelen havde sin virkning på „dyret“ og dets riger her på jorden. Alt dette blev magtfuldt fremstillet i bogen „Deliverance“, [Verdensbefrielsen], der blev frigivet fredag den 28. maj 1926 ved det internationale stævne i London, efter at stævnedeltagerne havde vedtaget en resolution der hed: „Et Vidnesbyrd til denne Verdens Herskere“. I det sjette punkt i denne resolution hed det at „paa Grund af Satans forblindende Indflydelse er baade de styrendes og de meniges Sind vendt bort fra Gud“.

19. Hvad viste det offentlige foredrag „Hvorfor Verdensmagterne staar for Fald — Hjælpemidlet“ angående de syv verdensmagter og dyrets trones beliggenhed?

¹⁹ Den efterfølgende søndag aften, den 30. maj, blev denne resolution også forelagt de mange tusinde der fyldte Royal Albert Hall i London. Resolutionens syv punkter blev da offentligt underbygget af det foredrag som præsident J. F. Rutherford holdt over emnet: „Hvorfor Verdensmagterne staar for Fald — Hjælpemidlet“. I dette offentlige foredrag lod Rutherford de syv på hinanden følgende verdensmagter der skildres ved „dyrets“ syv hoveder og som kulminerer i vor tids engelsktalende verdensmagt, passere revy. Idet han talte ud fra den opfattelse der dengang var gældende, nemlig at dyrets trone eller regeringssæde var det sted hvor hovedstaden i den daværende fremherskende politiske verdensmagt lå, sagde han:

„Da det britiske Rige er den største af alle Verdensmagterne, og da det sammen med de andre Nationer paastaar, at det udgør Kristi Rige paa Jorden og at det regerer med guddommelig Ret og Myndighed, hviler der paa det et meget alvorligt Ansvar, som det ikke kan ryste af sig. Den britiske Verdensmagt er selve Midtpunktet for og den bærende Kraft i vor Tids Verden og Civilisation. Da dets Styre fremstilles af Herren under Billedet af et Dyr, og da London igen er dette Styres Midtpunkt, hvorfra det hævder, at det regerer ifølge guddommelig Myndighed, kan London paa en Maade siges at være selve ’Dyrets Trone’.“

20. (a) Hvad blev der i det ovennævnte foredrag sagt om Folkeforbundets oprindelse? (b) Hvem var Folkeforbundets fader, moder og barnepiger, og mod hvem blev dette forbund indgået?

²⁰ Rutherford erklærede rent ud at Folkeforbundet, til trods for at kristenheden havde virket til dets fremme og støttet det, var af den store drage, Satan Djævelen:

„Men hvem er til syvende og sidst den, der i Virkeligheden har Ansvaret for Dannelsen af Nationernes Forbund? Blev det stiftet, og eksisterer det ifølge guddommelig Ret og Bemyndigelse? Nej, svarer jeg. Djævelen er dets Fader, det britiske Rige dets Moder, og de øvrige Nationer, som støtter det, er dets Barnepiger. . . .

Satan fik de styrende Magter i den saakaldte Kristenhed til at indgaa dette Forbund imod Jehova og hans Salvede.“ — Vagttaarnet, den 15. august 1926, siderne 243 til 250. Se også The Golden Age, den 8. september 1926, siderne 780 til 791.

21. Hvad gjorde verdensherskerne ikke i forbindelse med denne resolution, og hvad viser Åbenbaringen 16:11 at de gjorde?

²¹ Der blev uddelt millioner af eksemplarer af dette foredrag og denne resolution overalt i verden. Men verdensherskerne fulgte ikke det råd der blev givet i foredraget og resolutionen om at anerkende Jehova som Gud, men, som Åbenbaringen 16:11 havde forudsagt, „spottede [de] Himmelens Gud for deres smerter og for deres bylder; og de omvendte sig ikke fra deres gerninger“. Folkeforbundet døde midt under den anden verdenskrig, og det voldte dem yderligere pine. De forenede Nationer er blevet dannet af kristenheden og den hedenske verden som Folkeforbundets efterfølger, og det der blev sagt om Folkeforbundets virkelige oprindelse og bemyndigelse, gælder også vor tids Forenede Nationer.

Pine og lindring

22. (a) Hvorfor volder forkyndelsen af den femte plage dem der støtter „dyrets trone“ en sådan pine? (b) Hvorfor bider verdensherskerne sig i tungen, og hvorfor er de befængt med bylder?

²² Det er forståeligt at forkyndelsen af denne plage piner dem som støtter og har del i „dyrets trone“, det politiske herredømme der hviler på den handel som de har slået af med Satan, dragen, deres gud. Hvor skammeligt at blive afsløret som tilbedere af Djævelen, ophavet til al ondskab og al modstand mod Gud, og årsag til alt hvad der findes af fordærv, fornedrelse, strid, mord og krig på jorden! Men verdensherskerne bider sig stadig i tungen af pine, ikke på grund af det mørke og den fornedrelse de har ført sig selv ud i ved at tilbede Satan, men fordi det piner dem at blive afsløret, og fordi deres planer er slået fejl. De er også fulde af bylder, for i religiøs forstand er de syge og urene fordi de støtter og er en del af „dyrets trone“, det politiske herredømme der hviler på tilbedelsen af dragen, deres gud. Bibelen sige at til trods for al deres pine „omvendte [de] sig ikke fra deres gerninger“. De viser at de bevidst har gjort sig fortjent til at rammes af Guds dom. De frygter Jehovas vidners forkyndelse, men de giver ikke agt på den. De har alt for travlt med deres planer, og de lader det store Babylons religiøse ledere påvirke dem til at forblive i det verdslige mørke som de famler omkring i.

23. (a) Hvad er mørket en forløber for? (b) Kan nogen der har støttet „dyret“ nu undgå plagen, og i bekræftende fald hvordan gør de det?

²³ Det mørke som disse verdensmagter famler sig frem i, og de bylder som de der støtter dem, plages af, varsler deres tilintetgørelse. Gud ser alt dette fra sin trone i himmelen. Han lader plagerne udgyde over dem der hader ham. Men det betyder ikke at Gud ikke elsker de enkeltpersoner der ikke kender de virkelige forhold og som i uvidenhed har støttet „dyret“ i dets kamp mod Gud på dragens, Satan Djævelens, foranledning. Forkyndelsen af den femte plage giver folk mulighed for at få den rette forståelse af tingene, for at studere Bibelen og se modsætningen mellem „dyret“ og Kristi rige, der leder mennesker til at tilbede Skaberen, Han nærer en kærlig og uselvisk interesse for sine skabninger. Rigets sandhedslys giver mennesker et håb som nogle har betragtet som utroligt — et håb om evigt liv under retfærdige forhold. Fortvivl ikke, sæt ikke din lid til ufuldkomne mennesker der skuffer, men se hen til den sikre og trygge grundvold for al regering og til livets Kilde. — Sl. 146:3-5.

[Fodnote]