-
„Ske din vilje på jorden“, 25. delVagttårnet – 1960 | 1. maj
-
-
Som følge heraf gav de taknemmelige ægyptere ham tilnavnet Euergetes eller Velgører.
26. Hvorfor lod „han en tid lang . . . Nordens konge i ro“, og hvad bragte han med sig hjem?
26 Det var indre vanskeligheder sydpå i Ægypten som kaldte den sejrrige Ptolemaios III tilbage til Nilens land. Nødvendigheden af at kvæle et oprør i sit hjemland afskar ham fra at drage fordel af sin sejr over Nordens konge. Han måtte altså afstå fra at tilføje Nordens konge yderligere skade. Foruden de guder der var stjålet fra Ægypten, hjembragte Ptolemaios III som krigsbytte ikke mindre end 2500 „kostbare kar, sølv og guld“. Hvorledes han døde i 221 f. Kr., om det var ved en naturlig død eller om han blev myrdet, vides ikke. Historikerne er uenige om dette spørgsmål. Men han overlevede syrerkongen Seleukos II, som han havde taget hævn over.
27. Hvorfor vendte Nordens konge tilbage efter at han var trængt ind i Sydens konges rige?
27 Nu benyttede Nordens konge sig af situationen. Hvad gjorde han da? Engelen forudsagde følgende: „Denne falder ind i Sydens konges rige; dog må han vende hjem til sit land.“ (Dan. 11:9) Seleukos II som var blevet ydmyget, slog igen for at hævne sig. Han drog sydpå, ind i Sydens konges rige, men led nederlag. Efter en vanærende flugt med kun en lille rest af sin hær i behold, trak han sig i 242 f. Kr. tilbage til sin hovedstad Antiokia i Syrien. Hans tilnavn, Kallinikos, „den herligt triumferende“, var ganske misvisende. Han døde før sin overmand, Ptolemaios III af Ægypten, og efterfulgtes af sin søn, Seleukos III med tilnavnet Keraunos („Lynstrålen“). Et snigmord gjorde brat ende på denne søns regering, der varede i mindre end tre år. Hans broder efterfulgte ham på Syriens trone som Antiochos III, også kaldet „den Store“.
28, 29. (a) Hvad skete der med denne Nordens konges ældste søn? (b) Hvad foretog den yngste søn sig, hvad oversvømmede han, hvorledes kom han igen, og hvad trængte han frem til?
28 Om disse, af syrerkongen Seleukos II Kallinikos’ to sønner, forudsagde engelen: „Men hans søn [sønner, Kalkar] ruster sig og samler store hære i mængde, drager frem imod ham og oversvømmer og overskyller landet. Og han kommer igen og trænger frem til hans fæstning.“ — Dan. 11:10.
29 Den ene af sønnerne, Seleukos III (Keraunos), døde for en snigmorders hånd mens han var på krigstogt vestpå i Lilleasien. Hans broder, den anden søn, Antiochos III den Store, samlede store hære til et angreb på Sydens konges rige, hvor Ptolemaios IV med tilnavnet Filopator nu regerede. Den nye Nordens konge, Antiochos III, kom til sidst i strid med den stadig mægtige romerske magt. Forinden førte han dog sine militærstyrker til angreb på ægyptiske besiddelser, og han generobrede havnebyen Seleukia samt provinsen Coelesyrien (Det lave Syrien), foruden kystbyerne Tyrus og Ptolemais med nærliggende byer. Den første ægyptiske hær Ptolemaios IV sendte imod ham slog han på flugt. Han erobrede også mange byer i provinsen Judæa i Palæstina. Da det blev vinter opslog den sejrrige Antiochos III med sine 60.000 soldater sit vinterkvarter ved Ptolemais, cirka fyrretyve kilometer syd for Tyrus. Det følgende forår (217 f. Kr.) er det da at „han kommer igen og trænger frem til hans fæstning“.
(Fortsættes)
-
-
Spørgsmål fra læserneVagttårnet – 1960 | 1. maj
-
-
Spørgsmål fra læserne
● I Vagttårnet for den 15. maj 1959, artiklen „Paradis“, står der i den sidste paragraf: „Når Enok bliver kaldt frem fra graven vil han komme til at leve i det genoprettede paradis her på denne jord.“ Hvordan skal vi forstå dette når vi har lært at Enok tilligemed andre af fortidens trofaste mænd vil få en tidlig opstandelse? — G. G., De forenede Stater.
Når der i Selskabets litteratur tales om en tidlig opstandelse, menes der ikke en opstandelse straks efter Harmagedon. I virkeligheden kan der godt forløbe en del år. Vi må huske at Jesu Kristi tusindårige regering begynder umiddelbart efter Harmagedon, når Satan og hans dæmoner er blevet bundet. Der kan udmærket hengå ikke så få år af Kristi tusindårsrige, og alligevel kan man tale om at det er tidligt
-