Hvis de har tjent med et ret motiv og et oprigtigt ønske om at vokse åndeligt, vil pionertjenesten have hjulpet dem til at anlægge et mere åndeligt syn på livet. Den vil have hjulpet dem til at opnå balance i tilværelsen. De kan have lært noget der kan hjælpe dem senere i livet, som for eksempel hvordan man lægger en god timeplan, hvordan man får pengene til at slå til og hvordan man kan være tilfreds med blot at have det nødvendigste. Den kan hjælpe unge mennesker til senere at blive bedre ægtefæller og bedre forældre end de ellers ville have været. Ja, pionertjenesten kan medføre varige goder.

Er den noget for dig?

Jehova viser sin godhed mod alle dem der tjener ham; den er på ingen måde forbeholdt dem der er i pionertjenesten. De der af gode grunde ikke kan tage denne tjeneste op, behøver aldrig at frygte at de derfor vil miste Jehovas gunst. Men vi må hver især være ærlige over for os selv. Siger du: „Ånden er villig, men kødet er skrøbeligt“? Men er ånden virkelig villig? Lad os ikke bruge kødets skrøbelighed som en undskyldning for åndens uvillighed.

Hvis du, efter at have lagt sagen frem for Gud i bøn, stadig tøver, så tænk på ordene i Malakias 3:10: „Sæt mig på prøve dermed, [Smag og se!] . . . siger Hærskarers [Jehova], om jeg da ikke åbner eder himmelens sluser og udøser velsignelse over eder i overmål.“ Hvem ville — uden gode grunde — bryde sig om at sige nej til en sådan opfordring?

De der ikke i øjeblikket er i stand til at tage pionertjenesten op, kan tænke på at vi hver især kan have en fuld andel i tilbedelsen af Jehova ved at være helhjertede i vores hengivenhed og tjeneste for ham. Bliv derfor ved med at lægge den gode pionerånd for dagen! Bliv ved med at tjene Jehova helhjertet, og du vil stadig kunne ’smage og se at Jehova er god’.

Spørgsmål fra læserne

● Talte Jehova Gud til Adam direkte eller gennem en engel?

Efter al sandsynlighed talte Gud til Adam gennem den af sine himmelske sønner der senere blev Jesus.

Når Gud i fortiden talte til mennesker, skete det, som det fremgår af Bibelen, ofte gennem en engel, der endda i visse tilfælde blev omtalt som var den Jehova selv. (1 Mos. 16:7-11; Dom. 2:1-4; 6:11-16; 13:15-22; sammenlign Anden Mosebog 3:2-4 med Apostelgerninger 7:30, 35.) Der siges udtrykkeligt i Bibelen at Gud formidlede Loven til Moses gennem engle. — Gal. 3:19; Hebr. 2:2, 3.

Guds ypperste talsmand var hans enestefødte søn, kaldet „Ordet“. Det var ofte ham Gud benyttede når han meddelte sig til mennesker. (Joh. 1:1) Gennem ham skabte Gud alt andet. (Joh. 1:3; Kol. 1:16) Det må således være Ordet Jehova talte til da han sagde: „Lad os gøre mennesker i vort billede.“ Lidt længere fremme i skabelsesberetningen står der at Gud „sagde til [Adam og Eva]: ’Bliv frugtbare og mangfoldige.’“ Dette og andet sagde Gud rimeligvis til Adam og Eva gennem „Ordet“, der havde meget med menneskene at gøre. — 1 Mos. 1:26-28; 2:16; 3:8-13; Ordsp. 8:31.

● I Første Timoteusbrev 6:15, 16 omtales „den eneste der har udødelighed“. Hvorfor anvendes dette på Jesus og ikke på Jehova?

Versene lyder: „Denne fremtræden vil den lykkelige og eneste Magthaver vise til de dertil fastsatte tider, han, Kongen over dem der hersker som konger, og Herre over dem der hersker som herrer, den eneste der har udødelighed, som bor i et utilgængeligt lys, hvem intet menneske har set eller kan se. Ham tilkommer ære og evig magt. Amen.“ — 1 Tim. 6:15, 16.

Mange har ment at disse ord beskriver Jehova, og det er forståeligt, for de fleste af de ting der nævnes, kunne udmærket siges om Gud, han som er „evighedens Konge“, „den uforgængelige“, ’den lykkelige Gud’ og „herrernes Herre“. (1 Tim. 1:11, 17; 5 Mos. 10:17) Desuden er der intet menneske der har set Gud eller kan se ham. (2 Mos. 33:20) Men da Paulus skrev Første Timoteusbrev kunne han ikke sige at Jehova alene ejede udødelighed, for Jesus havde fået udødelighed ved sin opstandelse. — 1 Kor. 15:50-54; Hebr. 7:16; Rom. 6:9.

Beskrivelsen i Første Timoteusbrev 6:15, 16 passer imidlertid fuldt ud på Jesus, der er „genskæret af [Jehovas] herlighed og det nøjagtige udtryk for selve hans væsen“. (Hebr. 1:3; Kol. 1:15)