-
Man skal „underordne sig“ — men hvem?Vagttårnet – 1963 | 1. marts
-
-
denne tingenes ordning består, betyder ikke at vi ikke også giver kejseren hvad kejserens er. (Matt. 22:21) Det betyder ikke at vi lader hånt om det apostolske råd om at underordne os myndigheder og øvrigheder. Det betyder simpelt hen at vi som samvittighedsfulde kristne ikke vil slutte os til ufuldkomne, jordiske myndigheder og øvrigheder når disse kæmper imod Gud, Vi må stille os ligesom Kristi apostle da de til en upolitisk, religiøs domstol i Jerusalem sagde: „Man bør adlyde Gud mere end mennesker.“ — Ap. G. 5:29.
39. Hvilke apostolske formaninger vil vi altså følge, og med hvilket formål gør vi det?
39 I alle tilfælde vil vi følge apostelen Paulus’ formaning og underordne os vore ægtemænd, vore jordiske herrer og de verdslige, politiske myndigheder og øvrigheder, ligesom vi vil følge hans formaning i andre af livets anliggender, og vi vil gøre det „for at de som har vist tro på Gud kan have deres tanker fæstet på vedblivende at øve gode gerninger. Dette er godt og gavnligt for menneskene“. — Tit. 3:8, NW.
-
-
I skal underordne jer „enhver menneskelig ordning“Vagttårnet – 1963 | 1. marts
-
-
I skal underordne jer „enhver menneskelig ordning“
1. Hvem er de frieste mennesker i dag, og hvordan kunne de miste deres frihed?
FRIE mennesker må passe på ikke at misbruge deres frihed eller at bruge den som et skalkeskjul for selviske, lovløse gerninger. De mennesker som i dag har den største frihed er dem der er blevet frigjort fra trældom under „denne verdens fyrste“, Satan Djævelen, der er „denne verdens gud“ og Jehova Guds største modstander. (Joh. 12:31; 2 Kor. 4:4) Disse mennesker er blevet befriet for usandhedens, uvidenhedens og overtroens lænker. „Hvis I bliver, i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal forstå sandheden, og sandheden skal frigøre jer,“ sagde Jesus Kristus, og tilføjede: „enhver, der gør synd, er syndens træl. Men trællen bliver ikke bestandig i huset; sønnen bliver der bestandig. Hvis altså Sønnen får frigjort jer, skal I være virkelig frie.“ (Joh. 8:31, 32, 34-36) Sådanne disciple er frigjort fra denne verdens falske menneskelige traditioner og filosofier, der trælbinder mennesker og holder dem fast i en skure de ikke let kommer ud af. De er ikke syndens trælle, som ikke har frihed til at gøre hvad der er ret. Men hvis de i letsindighed misbrugte deres frihed og derpå benyttede den som dække over selvisk lovløshed, ville de miste deres frihed. De ville blive trælle af synden, trælle af det urette.
2. Hvilken forskel er der mellem sande og falske kristne i brugen af deres frihed?
2 Falske kristne misbruger den frihed de har. Det gør Kristi sande disciple derimod ikke, for de lader sig lede af Guds ord. De er forstandige. De ved at man ved at misbruge sin frihed skaber vanskeligheder for sig selv, og kommer i konflikt med de bestående love.
3. Hvornår skrev Peter sit første brev, og hvem var det stilet til?
3 Kristne følger Guds ord som det udtrykkes af apostelen Peter i det første brev han skrev til de kristne. Omkring årene 62-64 e. Kr., eller omtrent samtidig med at apostelen Paulus skrev sit brev til Titus, skrev Peter brevet til de kristne i Lilleasien, der dengang var en del af romerriget men som nu hører til Tyrkiet. Peter tiltalte dem ikke som fastboende indbyggere, eller som en del af det lokale samfund, nej hans brev var stilet til „dem, der bor som udlændinge“, „midlertidige indbyggere“ (NW), „i Pontus, Galatien, Kappadokien,
-