til påmindelse for os [kristne], til hvem de sidste tider er kommet.“ — 1 Kor. 10:11.

Disse ord af Paulus viser at der er en mening med de historiske oplysninger som er indeholdt i Bibelen. Vi får at vide at israelitterne faldt som ofre for afgudsdyrkelse, utugt og knurren. Da de var Jehovas pagtsfolk viste dette at det også var muligt for kristne at begå lignende forseelser. Selvfølgelig fungerede Jehova ikke som en usynlig dramatiker og iscenesatte disse begivenheder for derved at få israelitterne til at synde. Nej, ved hjælp af sin ånd sørgede han blot for at disse oplysninger blev taget med i den inspirerede beretning, så hans tjenere i fremtiden kunne lære af de advarende eksempler. Ved at se i øjnene at det er muligt selv for Guds pagtsfolk at begå alvorlige overtrædelser, kunne kristne bedre forstå nødvendigheden af med omhu at bevare en god opførsel. Dette understreger den inspirerede formaning: „Derfor skal den, der mener at stå, tage sig i agt, at han ikke falder!“ — 1 Kor. 10:12.

Ved siden af de historiske oplysninger indeholder Bibelen vise ordsprog og kloge råd. Meget af dette kunne skribenterne have lært af personlige oplevelser i livet og endnu mere ved deres studium og anvendelse af de dele af Skrifterne som var til rådighed for dem. Ikke desto mindre var Guds ånds ledelse nødvendig så skribenterne udtrykte tanker der genspejlede, ikke menneskelig fornuft, men guddommelig visdom.

En glimrende illustration af dette er apostelen Paulus’ råd om ægteskab og om at være ugift. Paulus skriver: „Men til de andre siger jeg selv, ikke Herren . . .“, og igen: „Med hensyn til jomfruerne har jeg ikke nogen befaling fra Herren, men udtaler min mening . . .“, og sluttelig om en enkes stilling: „Men lykkeligere er hun, hvis hun forbliver, som hun er — efter min mening; og jeg tror, at også jeg har Guds Ånd.“ (1 Kor. 7:12, 25, 40) Øjensynlig mente Paulus at han ikke kunne citere Herren Jesu Kristi lære direkte på visse punkter. Derfor gav Paulus sin personlige mening til kende. Da dette brev imidlertid udgør en del af De hellige Skrifter, var hans vejledning inspireret.

Peter, der selv var fyldt med ånden, bekræfter at Paulus’ breve var inspirerede, idet han klassificerer dem med resten af Skrifterne: „Således har også vor elskede broder Paulus med den visdom, som blev ham givet, skrevet til jer, som han gør i alle sine breve, når han i dem taler derom; i dem findes der ting, som er vanskelige at forstå, og som de ukyndige og ubefæstede til deres egen fortabelse fordrejer, ligesom de gør med de øvrige skrifter.“ — 2 Pet. 3:15, 16.

Der var naturligvis meget som det ville have været umuligt for mennesker at vide uden Guds ånds overnaturlige virke. Dette indbefatter oplysningerne om jordens historie før menneskets tilblivelse, begivenheder der fandt sted i de usynlige himle, profetier og åbenbaringer af Guds hensigter.

Så selv om mennesker har lagt et stort stykke arbejde i affattelsen af Bibelen, var Guds ånd den vigtigste faktor. Den åbenbarede oplysninger som ikke kunne være erhvervet ved menneskelig forskning. Desuden ledede Guds ånd skribenterne på sådan en måde at sandt og gavnligt materiale blev nedskrevet.

Ejendommelige udklækningsvaner

● Adskillige fiskearter ruger deres æg i munden indtil de udklækkes. På en eller anden måde undgår de at sluge æggene. Blandt søhestene og de fleste andre nålefisk lægger hunnerne deres æg i en lomme på undersiden af hannens hale. Æggene udklækkes i hannens rugelommer.