tidspunkt, og at krænke denne betydning er at krænke Guds forordning. Men efter at mindehøjtiden er forbi, kan det brød og vin, der eventuelt er tilovers, spises, uden at der derved sker nogen krænkelse. Efter at mindehøjtiden er forbi, har brødet og vinen mistet deres betydning og er igen blevet ganske almindeligt brød og vin, der kan bruges af enhver.

På samme måde forholder det sig med den sag, Paulus omtaler i 1 Korinter 8:1-13 og 10:25-30, angående nogle kristne, der gik ind i de slagterboder eller restaurationer, der blev drevet i forbindelse med de hedenske templer på den tid, og spiste kød, der var blevet indviet til dæmoner, til afguder. En del af dette offer blev givet til afguden og ofret på alteret, men noget af det kød, der blev tilbage, blev overladt til slagterboderne eller til restaurationerne, som serverede det som almindeligt kød for folk, og kristne havde lov til at komme der og spise af kødet. Nu da det var i slagterboden eller restaurationen, havde det mistet sin hellige betydning. Det var almindeligt kød, skønt nogle kristne, sagde Paulus, havde en svag samvittighed og mente stadig, at det havde en hellig betydning.

Det samme er tilfældet med det brød, der blev taget fra det hellige og erstattet med andet. Som David sagde, var det på en måde almindeligt brød, og det kunne bruges som sådant. Egentlig skulle det kun bruges af præsterne, det er sandt; men det ser ud til, at det ved særlige lejligheder kunne bruges til at udføre en barmhjertighedsgerning med, sådan som det skete i tilfældet med David, hvilket er, hvad Jesus viser i sin fortolkning af Davids opførsel, sådan som det ses af Mattæus 12:1-4. Desuden blev der ikke taget noget fra Jehova ved denne handling. Hvis Ahimelek var gået ind i det hellige og havde taget de friske brød, som skulle stå der i en hel uge, og havde brugt dem til at bespise David og hans mænd med, så ville det have været en synd imod forordningen med brødene; men nu var de blevet taget ud i overensstemmelse med almindelig skik, så Jehova blev ikke berøvet noget.

Vælg livet i den nye verden

5 Mos. 30:19, 20.

ETHVERT normalt menneske ønsker at leve. Det er derfor, vi spiser, drikker, ånder, sover og arbejder. Men der kræves mere end dette for at opnå livet i Jehovas nye verden. Vi må vise, at vi ønsker at leve i den nye verden, ved at elske Jehova vor Gud, ved at adlyde hans røst og holde os nær til ham; det vil betyde liv for os. Derfor må man skaffe sig kundskab om Jehova ved at studere hans ord. I februar kan du hjælpe andre til at lære Jehova at kende ved at tilbyde et års abonnement på Vagttaarnet og tre småbøger for kr. 7,00. Du kan berede vejen for Vagttaarnet ved at uddele vore små bibelske traktater. Venner, naboer og slægtninge vil med glæde læse disse små illustrerede traktater på seks sider. Du kan bekvemt have en forsyning af dem i din lomme eller tegnebog. Det er alt, hvad du behøver for at have del i udbredelsen af det gode budskab.

Årbog for 1953 og kalender

HVIS du ikke allerede har anskaffet dig et eksemplar af Yearbook of Jehovah’s Witnesses for 1953, vil vi foreslå, at du gør det nu. I det forløbne år var der hver måned et gennemsnitlig antal af 426.704 aktive vidner for Jehovas rige, der arbejdede fra dør til dør ud over hele verden. Årbogen beretter om deres resultater i tjenesten, både her i Danmark og i snese af fjerne lande. En mængde interessante oplevelser giver en et verdensvidt indblik i, hvorledes offentligheden reagerer over for Jehovas vidners tjeneste. Kalenderen for 1953 kan nu også fås. I smukke farver skildrer den forskellige måder, hvorpå Guds tjenere tilbeder ham og hjælper retsindige mennesker. På kalenderens blade er der angivet et bibelsk tema for hver måned. Prisen for Yearbook er kr. 3,50, og for kalenderen kr. 1,75.

Mindehøjtiden 1953

Den 14. nisan begynder mandag den 30. marts ved solnedgang (eller efter kl. 18.00). Denne aften er det rette tidspunkt at fejre mindet om Herrens aftensmåltid. Alle kredse eller grupper af mennesker, der er indviet til Jehova og hans tjeneste, bør samles tillige med de retsindige og fejre begivenheden. At fejre mindet om Herrens aftensmåltid er et stort privilegium for alle sande efterfølgere af Herren Jesus.

Alle retsindige mennesker bør indbydes hjerteligt til at overvære denne betydningsfulde og velsignelsesrige begivenhed sammen med Jehovas vidner dér, hvor vedkommende bor.