-
Lev med livet i Guds nye orden for øjeVagttårnet – 1973 | 15. maj
-
-
hans ånd skal hjælpe os fremad. Vi må blive ved med at studere hans ord så vi kan vide hvordan vi skal styre vore skridt, hvis vi skal vandre på den vej der fører til livet. Læg mærke til ordene i Salme 119:144: „Dine vidnesbyrd er ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg må leve!“ Vi kan ligesom David have fuld tillid til Jehova. Han sagde ifølge Salme 16:8: „Jeg har altid [Jehova] for øje, han er ved min højre, jeg rokkes ikke.“
24. Hvad kan vi altså ikke leve for hvis vi ønsker at opnå livet i Guds nye orden?
24 Lad os ikke opgive det løb vi løber for at vinde livet i Guds nye orden. Lad os ikke sælge vor førstefødselsret, så at sige, for en ret linser. (Hebr. 12:16, 17) Hvad lever vi for? Verdslige venner? Ingen af disse kan hjælpe os til at opnå livet, men de kan føre os i døden! Lever vi for nydelsen ved at drikke? Alkohol, eller, for den sags skyld, narkotika og andre stoffer, kan hjælpe os til at flygte fra hverdagen, men ikke fra Harmagedon! Lever vi for nydelsen ved at lege med umoralitet, til at begå utugt og ægteskabsbrud? Husk at det er skøgen der frister med ordene: „Stjålent vand er sødt i sig selv,“ men ordsproget slutter med at sige at den der giver efter for hende „ved ikke at de der ligger magtesløse i døden er der“. — Ordsp. 9:13-18, NW.
25. Hvorfor er det vigtigt nu at leve for Guds nye orden?
25 Det er derfor tydeligt at vi ikke kan leve for det Jehova fordømmer, hvis vi ønsker at gribe „det virkelige liv“! Vi må leve for Guds nye orden nu, hvis vi forventer at leve i Guds nye orden til den tid, for i al evighed at glæde os over de velsignelser som Jehova vor Gud har i beredskab til dem der virkelig elsker ham. Ja, lad os med al vor årvågenhed, flid og påpasselighed leve vort liv nu som om vort fremtidige liv afhang deraf — for det gør det i sandhed!
-
-
Tror du virkelig på det?Vagttårnet – 1973 | 15. maj
-
-
Tror du virkelig på det?
OFTE siger folk: „Jeg tror på det,“ når de blot med forstanden har accepteret at noget er sandt. At de accepterer det, betyder ikke nødvendigvis at de vil handle i overensstemmelse med det. Det kan være at de er ligesom nogle af de kristne i det første århundrede, til hvem disciplen Jakob skrev: „Du tror, at Gud er én; deri gør du ret; det tror de onde ånder også — og skælver. Men ønsker du, tankeløse menneske, bevis for, at tro uden gerninger er gold?“ — Jak. 2:19, 20.
De engle som gjorde sig til dæmoner ved at gøre oprør, vidste at Gud eksisterede. De var nødt til at tro det. Men denne tro fik dem ikke til at handle i overensstemmelse med Guds vilje.
Den tro der har værdi i Jehovas øjne, er altså ikke blot troen på at noget er sandt. Den ægte tro er den der giver sig udslag i handling.
Sand tro tilskynder til handling
Er du et af Jehovas indviede vidner, tror du at den generation som lever nu, befinder sig i „de sidste dage“. Du tror at det haster med at hjælpe andre til at blive anerkendte tjenere for Jehova og få håb om at overleve den kommende verdenstrængsel som vil afslutte „de sidste dage“. Du tror også at det er Guds vilje at „alle slags mennesker skal frelses og komme til nøjagtig kundskab om sandheden“. (1 Tim. 2:4, NW) Tilskynder din tro angående „de sidste dage“, den kommende
-