JADE
En hård og holdbar, som regel grønlig stenart der bruges til smykker og mindre kunstgenstande. Det hebraiske ord for „jade“ er jasjefehʹ. Den forekommer i form af to forskellige mineraler, nefrit og jadeit. Nefrit (den egentlige jade) er den mest almindeligt forekommende. Den varierer i tæthed fra gennemskinnelig til uigennemskinnelig og findes i farverne mørkegrøn, sort, grå, gul og hvid. Jadeit er mere værdifuld end nefrit, da den er sjældnere og har en smukkere farve. Jade egner sig på grund af sin sammensætning især til udskæring og indgravering.
En smuk jadesten med navnet på en af Israels 12 stammer indgraveret prydede „retskendelsens brystskjold“, der blev båret af ypperstepræsten Aron. Den sad på tredjepladsen i den fjerde række sten. (2Mo 28:2, 15, 20, 21; 39:9, 13, 14) Der var også jade blandt de kostbare sten der prydede kongen af Tyrus’ klædning. — Ez 28:12, 13.