LEKTION 44
Godkender Gud alle højtider og fester?
Jehova vil gerne have at mennesker glæder sig over livet og har det sjovt sammen med familie og venner. Rundt omkring i verden fejrer folk mange forskellige mærkedage og højtider. Men er det dem alle Jehova synes om? Hvordan kan vi vise vores kærlighed til Jehova på det her område?
1. Hvorfor er der mange højtider og fester Jehova ikke synes om?
Det vil måske komme bag på dig hvor mange højtider og fester der strider mod Bibelens sandheder eller har rod i hedenske traditioner. Mange har direkte forbindelse til falsk religion. Måske har de noget med det okkulte at gøre eller er baseret på forestillingen om at sjælen er udødelig. Og nogle er knyttet til overtro. (Esajas 65:11) Jehova siger til sine tjenere: “Skil jer ud, ... og hold op med at røre ved det der er urent.” – 2. Korinther 6:17.a
2. Hvad synes Jehova om mærkedage og fejringer hvor man ærer mennesker?
Jehova advarer os mod den fælde at ‘stole på mennesker og støtte sig til deres kraft’. (Læs Jeremias 17:5). På nogle mærkedage hylder man regenter eller soldater. Og på andre ærer man nationalsymboler eller fejrer et lands uafhængighed. (1. Johannes 5:21) På andre igen hylder man politiske eller sociale bevægelser. Hvordan ville Jehova have det hvis vi gav upassende ære til mennesker eller organisationer, især nogle der fremmer idéer og holdninger der går imod hans vilje?
3. Hvad kan ellers gøre en højtid eller fejring uacceptabel?
‘Overdrevet drikkeri, vilde fester og drikkeorgier’ er alt sammen noget Jehova hader. (1. Peter 4:3) Nogle højtider og fester er præget af hæmningsløs opførsel og seksuel umoral. Hvis vi vil være Jehovas venner, må vi holde os langt væk fra alt hvad der kan gøre os urene i hans øjne.
GÅ I DYBDEN
Find ud af hvordan du kan træffe gode beslutninger i forbindelse med højtider og fester og på den måde glæde Jehova.
4. Afvis fester Jehova ikke synes om
Læs Efeserne 5:10, og tal om de her spørgsmål:
Hvad er vi nødt til at finde ud af inden vi beslutter om vi vil tage med til en bestemt fest eller højtid?
Hvilke højtider går folk op i der hvor du bor?
Tror du at det er nogle højtider Jehova synes om?
Har du for eksempel nogensinde tænkt på hvad Jehova synes om at man fejrer fødselsdag? Ingen steder i Bibelen læser vi om tjenere for Jehova der holdt fødselsdag. Men den omtaler to fødselsdagsfester der blev holdt af nogle der ikke tjente Jehova. Læs 1. Mosebog 40:20-22 og Matthæus 14:6-10. Tal derefter om spørgsmålene:
Hvad havde fødselsdagsfesterne tilfælles?
Hvad synes du man kan lære om Jehovas syn på fødselsdage ud fra de her to beretninger?
Måske tænker du: ‘Betyder det virkelig så meget for Jehova hvilke fester og højtider jeg deltager i?’ Læs 2. Mosebog 32:1-8. Se videoen, og tal derefter om spørgsmålene.
Hvorfor er det vigtigt at vi forsikrer os om at det vi gør, er noget Jehova kan godkende?
Hvordan kan vi det?
Find ud af om en fest eller højtid er uacceptabel i Jehovas øjne
Er den baseret på falsk religion? Vi må undersøge hvor den egentlig stammer fra.
Giver den upassende ære til mennesker, organisationer eller nationalsymboler? Vi ønsker ikke at give nogen den ære Jehova fortjener, og vi stoler på at det er ham der vil løse verdens problemer.
Er den forbundet med traditioner eller en opførsel Bibelen fordømmer? Vi må forblive moralsk rene.
5. Gør det nemmere for andre at respektere din overbevisning
Det kan være meget svært hvis man føler sig presset til at deltage i en højtid Jehova ikke synes om. Men noget der kan hjælpe, er at man forklarer sin beslutning på en venlig og hensynsfuld måde. Få et eksempel på hvordan man kan gøre det, ved at se videoen.
Læs Matthæus 7:12, og tal om følgende:
Ville det være en god idé at fortælle dine ikketroende familiemedlemmer at de ikke må fejre en bestemt højtid?
Hvad kan du gøre for at forsikre din familie om at du elsker dem selvom du ikke vil fejre en bestemt højtid sammen med dem?
6. Jehova ønsker at vi skal være glade
Jehova vil gerne have at vi nyder livet og hygger os sammen med vores familie og venner. Læs Prædikeren 8:15, og tal om spørgsmålet:
Hvordan viser det her vers at Jehova ønsker at vi skal være glade?
Jehova bliver glad når han ser at hans tjenere er sammen og har det sjovt. Få et indblik i hvor god stemning og højt humør der er ved vores internationale stævner, ved at se videoen.
Læs Galaterne 6:10, og tal om følgende:
Er vi nødt til at fejre bestemte højtider for at kunne “gøre godt mod” andre?
Hvad ville gøre dig mest glad – at give en gave til nogen fordi du har lyst til det, eller fordi det forventes af dig ved en bestemt højtid?
Mange Jehovas Vidner planlægger fra tid til anden noget særligt for deres børn og overrasker dem måske med gaver. Hvad kan du gøre for dine børn som vil gøre dem glade?
NOGLE SIGER MÅSKE: “Man behøver ikke at gå så meget op i hvor en højtid stammer fra. Det vigtigste er at man er sammen med familie og venner og hygger sig.”
Hvad ville du sige til det?
KORT SAGT
Jehova ønsker at vi skal hygge os med familie og venner. Men han siger samtidig at vi skal holde os fra højtider og fester han ikke kan godkende.
Forklar
Hvilke spørgsmål kan hjælpe os til at finde ud af om en bestemt højtid eller fest er uacceptabel i Jehovas øjne?
Hvordan kan vi hjælpe vores familie og venner til bedre at forstå hvorfor vi ikke vil deltage i en bestemt højtid?
Hvad viser dig at Jehova ønsker at vi skal være glade?
GÅ PÅ OPDAGELSE
Læs om nogle højtider som Jehovas Vidner har valgt ikke at fejre.
“Hvorfor deltager Jehovas Vidner ikke i bestemte højtider og fejringer?” (Artikel på jw.org)
Find ud af hvordan vi ved at Jehova ikke bryder sig om at man fejrer fødselsdag.
“Hvorfor fejrer Jehovas Vidner ikke fødselsdag?” (Artikel på jw.org)
Se hvordan børn og unge der elsker Jehova, kan gøre ham glad i en svær tid på året.
Millioner af kristne har valgt ikke at holde jul. Læs hvad nogle af dem siger om deres beslutning.
a Se slutnote 5 for at få nogle gode råd til hvordan du kan tackle forskellige situationer der kunne opstå omkring en højtid.