LEKTION 49
Hvordan kan man få en lykkelig familie? – 1. del
Nygifte par håber at den glæde de føler ved deres bryllup, vil vare hele livet. Og det kan godt lade sig gøre! Par der har været gift i mange år, og som gør en bevidst indsats for at følge Bibelens råd, ved at det er muligt.
1. Hvad siger Bibelen at manden skal gøre?
Jehova har givet manden den opgave at være familiens overhoved. (Læs Efeserne 5:23). Jehova forventer at han tager beslutninger der er til familiens bedste. Bibelen siger til gifte mænd: “I skal blive ved med at elske jeres hustruer.” (Efeserne 5:25) Hvad ligger der i det? En god mand behandler sin hustru kærligt, både når de er alene, og når de er sammen med andre. Han beskytter og passer på hende og sørger for at dække hendes fysiske og følelsesmæssige behov. (1. Timotheus 5:8) Og vigtigst af alt hjælper han sin hustru til at få dækket sit åndelige behov. (Matthæus 4:4) Han kan for eksempel bede til Jehova og læse i Bibelen sammen med hende. Det at en mand tager sig godt af sin hustru, har stor betydning for hans eget venskab med Jehova. – Læs 1. Peter 3:7.
2. Hvad siger Bibelen at hustruen skal gøre?
Guds ord siger at en hustru “skal have dyb respekt for sin mand”. (Efeserne 5:33) Hvordan kan hun det? Hun kan tænke på hans gode egenskaber og på alt det han gør for at tage sig af hende og deres børn. Hun kan vise at hun respekterer ham, ved at støtte de beslutninger han tager, og ved at tale pænt til og om ham, også hvis han ikke tjener Jehova.
3. Hvordan kan et par styrke deres ægteskab?
Bibelen siger om ægtefæller: “De to skal være ét.” (Matthæus 19:5) Det betyder at de må gøre noget aktivt for at bevare en stærk kærlighed og ikke vokse fra hinanden. De må sørge for at bruge tid sammen og åbent og kærligt fortælle hinanden om deres tanker og følelser. De lader ikke nogen eller noget – bortset fra Jehova – være vigtigere for dem end deres ægtefælle. De er også meget opmærksomme på ikke at få et alt for nært forhold til en anden.
GÅ I DYBDEN
Lær om nogle principper fra Bibelen der kan styrke dit ægteskab.
4. Ægtemand – vis din hustru kærlighed og omsorg
Bibelen siger at en mand skal “elske sin hustru som sin egen krop”. (Efeserne 5:28, 29) Hvad vil det sige? Se videoen, og tal om det efterfølgende spørgsmål.
På hvilke måder kan en mand tage sig godt af sin hustru og vise at han elsker hende?
Læs Kolossenserne 3:12, og tal om spørgsmålet:
Hvordan kan en mand vise de her egenskaber i sit ægteskab?
5. Hustru – vis din mand kærlighed og respekt
Bibelen opfordrer en hustru til at respektere sin mand. Det gælder også selvom han ikke tjener Jehova. Læs 1. Peter 3:1, 2, og tal om det her:
Hvis din mand ikke tjener Jehova, ønsker du uden tvivl at han en dag kommer til det. Hvad tror du vil virke bedst – at du hele tiden forkynder for ham, eller at du behandler ham kærligt og respektfuldt? Hvorfor?
Sammen kan et ægtepar træffe gode beslutninger. Men nogle gange er hustruen måske ikke enig med sin mand, og så kan hun give udtryk for sin mening på en rolig og respektfuld måde. Hun må huske at Jehova har givet manden ansvaret for at afgøre hvad der er bedst for familien, og derfor må hun gøre hvad hun kan for at støtte de beslutninger han træffer. På den måde bidrager hun til en god atmosfære i familien. Læs 1. Peter 3:3-5, og tal om spørgsmålet:
Hvordan påvirker det Jehova når en hustru viser sin mand respekt?
6. I kan løse problemerne sammen
Intet ægteskab er perfekt. Derfor må et ægtepar gøre noget aktivt for sammen at løse de problemer der måtte opstå. Se videoen, og tal derefter om spørgsmålene.
Hvordan kunne man se at parret var ved at glide fra hinanden?
Hvad gjorde de for at styrke deres ægteskab?
Læs 1. Korinther 10:24 og Kolossenserne 3:13. Tal om det her spørgsmål efter at have læst hvert bibelvers:
Hvordan kan det styrke ens ægteskab at følge rådet i verset?
Bibelen siger at vi skal vise hinanden ære. Det betyder blandt andet at vi må behandle hinanden venligt og respektfuldt. Læs Romerne 12:10, og tal om følgende:
Skal mænd og hustruer vente på at deres ægtefælle viser dem ære først? Hvorfor, eller hvorfor ikke?
NOGLE SIGER MÅSKE: “Jeg føler at min ægtefælle og jeg er vokset fra hinanden.”
Hvordan ville du forklare at Bibelen kan hjælpe dem?
KORT SAGT
En mand og hustru kan have det godt sammen når de viser hinanden kærlighed og respekt og følger Bibelens principper.
Forklar
Hvordan kan manden bidrage til et lykkeligt ægteskab?
Hvordan kan hustruen bidrage til et lykkeligt ægteskab?
Hvilket princip fra Bibelen kunne hjælpe dig til at styrke dit ægteskab hvis du er gift?
GÅ PÅ OPDAGELSE
Få nogle praktiske råd der kan hjælpe dig og din familie.
Se en musikvideo der viser den glæde det giver at følge Bibelens råd i ens ægteskab.
Læs om hvad det vil sige at underordne sig mandens ledelse.
“I kvinder, hvorfor underordne jer ledelse?” (Vagttårnet, 15. maj 2010)
Hør hvordan et ægtepar overvandt nogle store problemer – endda skilsmisse.