Onsdag den 27. marts
Bliv ved med først at søge Riget. – Matt. 6:33.
Da Jesus døde, slog det disciplene helt ud. De havde ikke bare mistet en elsket ven, men følte også at de havde mistet deres håb. (Luk. 24:17-21) Men efter at Jesus var blevet oprejst, viste han sig for dem og hjalp dem til at forstå den rolle han havde i opfyldelsen af Bibelens profetier. Han gav dem også en vigtig opgave. (Luk. 24:26, 27, 45-48) Da Jesus steg op til himlen, var disciplenes sorg blevet vendt til stor glæde. Nu vidste de at deres Herre var i live, og at han ville hjælpe dem med at udføre deres nye opgave. Deres glæde motiverede dem til at lovprise Jehova og forkynde flittigt. (Luk. 24:52, 53; Ap.G. 5:42) Ligesom Jesus’ disciple må vi sætte Guds rige først i vores liv. Det kræver noget af os at blive ved med at tjene Jehova, men han lover at give os stor glæde og mange velsignelser når vi gør det. – Ordsp. 10:22. w23.01 30-31 § 15-16
Bibellæsning i forbindelse med mindehøjtiden: (Begivenheder i løbet af dagen: den 16. nisan) Markus 16:2-8
Torsdag den 28. marts
“Til jord vil du vende tilbage.” – 1. Mos. 3:19.
Vi har ikke lyst til at begå den samme fejl som Adam og Eva. Det kan vi undgå hvis vi bliver ved med at lære mere om Jehova og hans smukke egenskaber og prøver at forstå hans måde at tænke på. Når vi gør det, vil vi komme til at elske Jehova endnu mere. Tænk bare på Abraham. Han elskede virkelig Jehova. Af den grund gjorde han ikke oprør når han ikke forstod Jehovas beslutninger. I stedet gjorde han noget for at lære Jehova bedre at kende. Da Abraham for eksempel hørte at Jehova ville ødelægge Sodoma og Gomorra, var han til at begynde med bange for at “hele jordens Dommer” ville fjerne de retfærdige sammen med de onde. Det fik ham til ydmygt at stille Jehova en række spørgsmål. Jehova lyttede tålmodigt til ham og besvarede hans spørgsmål. Til sidst gik det op for Abraham at Jehova kan se hvad der bor i hvert enkelt menneske, og at han aldrig vil lade det gå ud over de uskyldige når han straffer de skyldige. – 1. Mos. 18:20-32. w22.08 28 § 9-10
Fredag den 29. marts
“En pålidelig person bevarer fortroligheden.” – Ordsp. 11:13.
I 455 f.v.t., da statholderen Nehemias havde fået genopbygget Jerusalems mure, var der brug for nogle ansvarlige og pålidelige mænd som kunne sørge for byens sikkerhed. En af dem han udvalgte, var Hananja, “borgens kommandant”. Bibelen fortæller at Hananja var “en meget pålidelig mand som havde større respekt for den sande Gud end mange andre”. (Neh. 7:2) Hananjas kærlighed til Jehova og respekt for ham fik ham til at tage de opgaver han fik, meget alvorligt. Det er også noget der vil hjælpe os til at være pålidelige i vores tjeneste for Jehova. Et andet godt eksempel er Tykikos, der var en nær ven af apostlen Paulus. Paulus betroede ikke bare Tykikos at overbringe breve til brødrene i Efesos og Kolossæ, men gav ham også til opgave at opmuntre dem og trøste dem. Han omtalte ham som en “trofast tjener i Herren”. (Ef. 6:21, 22) Tykikos minder os om de trofaste og pålidelige mænd der i dag tager sig godt af vores åndelige behov. – Kol. 4:7-9. w22.09 9-10 § 5-6